En ung mand, der mister sin far og forlader sin første store kærlighed, en litterat besat af erotisk litteratur, forfatteren til en labyrintisk succesroman, en ung kvinde, som var sin generations mest lovende violinist, og en tidligere universitetslektor, der måske er blevet vanvittig. Alle er de mærket af det, de har mistet, og alle længes de efter at slippe ud af sig selv og genfinde forbindelsen til menneskene omkring sig. Deres veje krydses, da de rejser ud på jagt efter mening i en verden, der ikke er, som de forestillede sig – og en dag beslutter to af dem, at de vil ændre den med en aktion, der skal lyse alt op.
SPEJLTRÆET er en roman om ensomhed og kærlighed, og om at litteraturen kan redde os.
Der er to ting her i livet, som jeg er fuldstændig overbevist om: Hans Henrik Rasmussen løber i sin fritid, og han har en skrivebordsskuffe fyldt med digte fra sine gymnasieår (STX, naturligvis).
Spejltræet er en roman som fik mig til at føle mig generøs. For ja, der er lidt for lange monologer og nogle filosofiske vandringer der lyder mistænkeligt meget som talerør for forfatterens dagbog og nogle skamløse tilfælde af øjeblikkeligt opstået kærlighed som ville rivalisere den mest klichefyldte fanfiction, men - han skriver sgu godt. Der er fedt sprog og veldimensionerede karakterer, og det er skrevet, så man kan tilgive meget. En mere hårdhændet redaktør ville måske have klædt bogen, men hvis man er tålmodig er den ubetinget en læseoplevelse, som jeg er glad for at have fået.
The exertion to expound upon the redemptive capacities of literature is hampered by flat prose that lacks the sophistication necessary to sustain such an ambition. There are definitely moments of profundity, but they drown in references that feel forced as if inserted to buttress the story's intellectual credentials rather than arising organically from the story itself. They lack the subtlety to elevate them from random allusions to meaningful motifs. Furthermore, the dialogue is clumsy and the character interactions unnatural, hindering the novel's already tenuous hold on credibility.