Proleće

by Sigrid Undset

« Une autrice à la rare puissance évocatrice. »  Le Monde
  Rose Wegner a épousé Torkild sans l’aimer véritablement. Elle sera la première à prendre l’initiative de rompre ce mariage qui n’en est plus un. Mais à quel prix ? En décidant de diriger sa vie comme elle l’entend, Rose devra affronter les critiques, jugements, qui n’épargnent aucune femme au début du XX e   siècle.
  Trois ans après la parution de  Jenny , faisant scandale à sa sortie, Sigrid Undset décide d’aborder à nouveau la condition féminine dans une société norvégienne moralisatrice au début du siècle. Elle reçoit le prix Nobel de la littérature en 1928.

Traduit du norvégien par Elsa Cornet

Genres: Fiction, 20th Century

304 pages

First published January 1, 1914

About the author

Sigrid Undset was a Norwegian novelist whose powerful, psychologically rich works made her one of the most significant literary figures of the 20th century. Best known for her medieval sagas Kristin Lavransdatter and The Master of Hestviken, she was awarded the Nobel Prize in Literature in 1928 for her vivid portrayals of life in the Middle Ages, written with remarkable historical detail and emotional depth.

Born in Denmark to Norwegian parents, Undset spent most of her life in Norway. After her father's early death, she had to forgo formal education and worked as a secretary while writing in her spare time. Her debut novel Fru Marta Oulie (1907) shocked readers with its opening confession of adultery and established her bold, realist style. In early works like ,i>Jenny (1911), she explored modern women's struggles with love, freedom, and morality, often critiquing romantic idealism and social expectations.

Though she gained recognition for her contemporary novels, Undset felt increasingly drawn to historical fiction. This shift led to her masterwork Kristin Lavransdatter, a trilogy published from 1920 to 1922, which follows the life of a woman in 14th-century Norway as she navigates love, faith, motherhood, and spiritual growth. With its intricate character development and deep moral themes, the trilogy brought her international acclaim and remains a cornerstone of Scandinavian literature.

In 1924, Undset converted to Roman Catholicism, a profound personal decision that shaped her later writing. Her tetralogy,i>The Master of Hestviken (1925–1927) centers on a man burdened by unconfessed guilt, offering a deeply spiritual and psychological portrait of sin and redemption. Her Catholic faith and concern with ethical questions became central to her work and public life.

A vocal critic of both communism and fascism, Undset fled Norway after the Nazi invasion in 1940. Her books were banned by the occupying regime, and she lived in exile in the United States during the war, advocating for Norway and the Allied cause. The loss of her son in the war deeply affected her, and although she returned home after the war, she published little in her final years.

Undset’s legacy rests not only on her historical novels but also on her fearless exploration of conscience, duty, and the human condition. Her characters—especially her women—are fully realized, flawed, and emotionally complex. Her writing combines psychological insight with stylistic clarity and spiritual depth, making her work enduringly relevant and widely read.

Reviews

[Timár_Krisztina · Rating 4 out of 5]

Most nagyon szeretném, ha valamely férfi ismerősöm elolvasná ezt a könyvet, és megmondaná nekem, hogy hiteles-e az ábrázolás. Mert engem meggyőzött Undset, hogy sikerült belebújnia egy férfi nézőpontjába, és pontosan megjelenítenie azt a típust, aki kedves, gondoskodó, érzékeny (attól, hogy nem fakad sírva, hanem odavág, az érzékenység még érzékenység marad), irtó nehezen kommunikál, és ő maga sem veszi észre, mennyire önző tud lenni. Egyszerre látjuk vonzónak és taszítónak. Sokszor és sokan elmondták már, milyen ereje van annak, és micsoda értéket tud képviselni, ha valaki éveken át tartós, egyenletes lánggal ég. Jóval kevesebb példát tudok arra, hogy megmutassák azt is, mennyi kárt tud okozni az ilyen ember éppen azoknak az életében, akik a legközelebb állnak hozzá – miközben egyébként értékes és szerethető marad. 

Részletes értékelés a blogon:
https://gyujtogeto-alkoto.blog.hu/202...

[Ladygiodesi · Rating 3 out of 5]

Torkild Christiansen ha avuto un’infanzia affettivamente difficile, dove l’unica oasi di tranquillità famigliare era data dall’amicizia con la coetanea Doris e sua madre. Così, negli anni quest’amicizia per lui si trasforma in amore, o forse lui lo crede amore ma è solo il suo sostegno. Ma per Doris lui rimane solo un amico, che a lungo rifiuterà di sposare perché desidera provare per un uomo la passione che non sente per Torkild. Ma la vita è imprevedibile, a volte ci porta a fare scelte diverse da ciò che progettiamo.

Raccontata così la trama, sembra un semplice romanzo rosa tipo Harmony. E invece no, perché l’autrice riesce a caratterizzare molto bene i personaggi, parla dei loro sentimenti senza mielosità. Seppur sia un libro statico, con pochi avvenimenti e azioni ridotte al minimo, la Undset dimostra di aver meritato l’assegnazione del premio Nobel per la Letteratura nel 1928 perché ha uno stile chiaro e conciso ma nello stesso tempo non freddo e soprattutto non riduttivo, molto descrittivo negli aspetti naturalistici dei luoghi e nella psicologia della storia e dei personaggi. Così le pagine scorrono quasi senza accorgersene, proprio come gli anni in cui assistiamo alla vita di Torkild e Rose, e questo nonostante il libro sia stato scritto esattamente un secolo fa, nel 1914, e quindi presenta uno stile narrativo lontano da noi, che potremmo definire “vecchio”.

[Ivan · Rating 4 out of 5]

Un roman qu'on pourrait aujourd'hui qualifier plus d'historique, que du sentimental, car on y voit le développement de Oslo et de la Norvège, le fil des relations ambiguës non seulement des personnages, mais à travers eux de l'Europe du Nord - de la passion et de l'aspiration pour les allemands, l'admiration mélangée à de l'antipathie aux danois , les rêves de la France, exotique, artistique dangereuse mais aussi pleine de déception. D'un point de vue plus personnel, c'était amusant de se placer dans le contexte des lieux, que j'ai habité et visité :) Seul bémol - la décision de l'auteure à éliminer un des personnages, pour une leçon de moralité, un peu mal placée selon moi. Autrement - à mettre entre toutes les mains qui ont déjà vécu la Norvège, le beau pays rigoureux et méconnu.

[Winter · Rating 3 out of 5]

3,5 Stars

This is a difficult book to review. In some ways I feel like it’s a four star and as good as Ida Elisabeth which I read right before it. It’s more evenly good than Ida Elisabeth which had a part in the middle that dragged a bit. But I feel like some scenes from that book has stuck with me and I was constantly highlighting on my kindle. Either way they are both good books and recommended. I’m continuing to be surprised of how many other good books she wrote in addition to Kristin Lavransdatter who aren’t much known at all. They feel quite fresh and recent too and even though I don’t always agree with or even like all the characters, it’s making me ponder various issues.

[Kristine Ross · Rating 5 out of 5]

“Kevade” valisin pealkirja järgi aprillikuiseks lugemiseks. Võluvalt vanamoeline psühholoogiline romaan, kaunite Norra looduskirjeldustega. Oma süvapsühholoogilise käsitluse poolest meenutas Ibseni näidendeid.

Lugu Torkildist ja Rosest, lapsepõlvesõpradest, ja nende kaunist, kuid keerulisest armastusloost. Kui Torkild on oma tunnetes kindel ja kõigutamatu, siis Rose jaoks on tegemist pigem sõpruse ja õe-venna suhtega, temal on armastusest romantiline ettekujutus, millega Torkildi hoolitsev ja kaitsev käitumine kuidagi ei sobitu. Üksiku töötava tütarlapse leib on aga kibe, eriti jõulude ajal, ning kuna romantilist rüütlit valgel hobusel ei paista kuskilt, siis soostub Rose Torkildi abieluettepanekuga. Mõnda aega on nad õnnelikud, kuni traagiline õnnetus Rose rööpast välja viib ning ta hakkab enda ja Torkildi suhtes kahtlema. Rose leiab endas julguse astuda välja abielust, mis teda õnnelikuks ei tee ja tema romantilisele ettekujutusele ei vasta. Mis mind tegelaste puhul võlus ja natuke imestama pani, oli nende valmisolek ja oskus oma tunnetest rääkida, neid analüüsida, ning seda alati väga rahumeelselt ja üksteisest lugupidavalt. Siin raamatus ei olnud vägivalda, inetuid stseene, kõik oli väljapeetud, stiilne ja ehk ka sellest mu hinnang “vanamoeline”, aga siinkohal positiivses võtmes. Vaatamata oma vigadele ning nii mõneski mõttes õnnetule saatusele olid kõik tegelased (ja mingil tasandil isegi Torkildi vanemad) kenad inimesed ning Torkild ja Rose mõlemad väga puhta, ustava ja ausa hingega.

“Kevad” on lisaks armastusloole raamat Norra ühiskonnast ja linnaelust 19. sajandi lõpus-20. sajandi alguses. Nii Rose kui Torkild kasvasid üles üksikemade hoole all, mis tähendas nende peredele vaesust, isolatsiooni ja üksindust. Samamoodi polnud lihtne ei Rose ega Torkildi õe jaoks üksiku naisena hakkama saada ja endale elatist teenida: närune palk, lohutud üüritoad pansionaadis, sõprade puudumine. Sada aastat tagasi maadlesid inimesed ikka samade probleemidega: alkoholism, narkootikumid, depressioon, armastuse ja läheduse puudus. Torkildi pere puhul näitab Undset meisterlikult, mida tähendab laste jaoks lapsepõlves läbielatud vanemate lahutus ning sellega kaasnenud majanduslikud ja hingelised läbielamised ning kuidas see neid täiskasvanueas mõjutab, kas madala enesehinnangu, äärmusliku reserveerituse või koguni isiksusehäire kujul.

Ometi annab Undset meile Rose ja Torkildi loo lõpuga lootust, et on võimalik oma minevikuga rahu teha, andestada, mõista, liikuda vastu uuele kevadele, olles ise puhtam ja vaadates maailmale uue ja värske pilguga, tänu seesmisele rahule ning endas selgusele jõudmisele.

[Ane Ellasdatter · Rating 4 out of 5]

En veldig ujevn bok. Det er interessant å se hvordan folk levde og tenkte i Oslo rundt århundreskiftet, men drepende kjedelig med naturskildringer. Det er også en del av historien som er vanskelig å følge med på. Men når det etter hvert bygger opp til samlivsbrudd ble jeg rørt til tårer, og følte absolutt at boka fortsatt har relevans. Og tenk at Betzy skulle bli en fornuftens stemme, det var uventet, men bra.

[Kačka (Čtení s Katie) · Rating 5 out of 5]

Román by se zcela jistě dal zařadit mezi psychologické - jako většina autorčiných děl. Zatím jsem měla tu možnost se setkat s dalšími dvěma - Kristinou Vavřincovou a Olavem Audunsønem. Po těchto dvou naprosto brilantních prózách bylo mé očekávání od útlé knihy Jaro velké. A rozhodně nebylo zklamáno.
První, co mě velmi mile potěšilo, že se tentokrát podíváme do města a to hned hlavního. Milé je i to, že nahlížíme do doby, kdy se Oslo nazývalo Christiania. Už jen tento krásný název ve mě vyvolal vzpomínky na nejstarší a nejromantičtější čtvrť v Oslu, která stále nese tento název. Dalším pro mě velmi milým překvapením byl fakt, že hlavní hrdinka Rosa ve svém mládí žije s rodiči v ulici Pilestredet - na této ulici stála moje norská univerzita, kterou jsem svého času měla možnost navštěvovat. Blízká mi tak byla i Teresegaten - bydliště Torkilda či park a louka na Songsveien nebo i místo prvního polibku našich milých hrdinů u Osloské tvrzi poblíž hlavního městského přístavu. Román je naprosto strhující - ale začne být strhujícím až přibližně v druhé třetině.

[Thomas Aebischer · Rating 5 out of 5]

Dieses Buch der Literatur Nobelpreisträgerin Sigrid Undset des Jahres 1928, die diesen Roman „Frühling“ bereits 1914 geschrieben hat, hat mich schlicht verzaubert. Die Geschichte einer norwegischen Familie, die zerrüttet ist und drei Kindern kein wirkliches Zuhause bieten kann, steht als Basis der Geschichte. Undset schreibt in einem ungemein modernen und frischen Stil, sie analysiert messerscharf, aber in einer unglaublichen Liebenswürdigkeit, die auch den ernsten Themen Authentizität und Würde verleiht. Bei allem Schmerz und Tiefgründigem bleibt ihr Schreibstil leicht und strahlt etwas Hoffnungsvolles aus. Was ist Liebe, das ist das grosse Thema dieses Romans, was ist echt, wo sind die Kompromisse und wo beginnt der Verrat? Diese Themen sind alles andere als antiquiert und so wie sie an diese vielschichtige Thematik herangeht, ohne zu werten, das hat etwas Archaisches und Allgemeingültiges. Mich hat diese Geschichte zum Beben gebracht und mich bis in die innersten Poren berührt.

[Pauline]

i read it in different levels of tiredness maybe that's why it seems somehow unreal and magic but at the same times Undset finds the right words

the start is a bit slow
but then
it's about love and family
but not in a easy and expected way

[Pečivo · Rating 4 out of 5]

Hvězdička dolu za retardovanej happy end

[Terje · Rating 4 out of 5]

[3.5/5.0]

Lydbok, Cappelen Damm 2021, lest av Petronella Barker, Operasjon Hjernerystelse.

En realistisk, moderne og alvorstung roman om kjærlighet og ekteskap på begynnelsen av 1900-tallet.

Boka tar opp mange interessante problemstillinger om kjærlighetslivet som er like aktuelle i dag. Fins det for hver person fins kun Den Eneste Rette? Er hele begrepet om Den Ene bare noe romantisk tøv? Kan man ville seg selv til å elske en person? Når samlivet ikke lenger fungerer, skal man da avslutte det av hensyn til seg selv, eller skal man stå løpet ut av plikt til ektefellen og eventuelle barn? Utenom disse spørsmåla er det plass til lite annen handling og action i romanen.

Historien blir fortalt i 3. person, men uten en allvitende forteller. Isteden skifter ståstedet mellom Torkild og Rose, og dette fungerer veldig bra og skaper en fin dynamikk i teksten.

Innleser er Petronella Barker. Hun leser bra og med god innlevelse. Dessverre gir Barker karakterene i liten grad gjenkjennbare stemmer. Noen ganger er det derfor vanskelig å skjønne hvilken av karakterene som snakker, og de mange og lange samtalene kan oppleves forvirrende ved første gjennomlytting.

[Karīna Janova-Jannava · Rating 3 out of 5]

Latviešu valodā: “Pavasaris”
Viens no Undsetes darbiem, kas nav no viduslaiku sērijas. Grāmata par autores laika Norvēģiju.

Un tomēr Undsetes balss tā pati - lēna, svētsvinīga, melanholiska, pieklusināta. Visi tēli kā ar svētuma oreolu apņemti, kustas un runā lēni plūstoši. Ja gribas paviesoties tādā tīrā ticībā un tīrā mīlestībā, tad jālasa Undsete.

Lasot par rakstnieci wikipēdijā nonācu pie burvīgas aminācijas īsfilmas “The Danish Poet”, kas 2007.gadā ieguvusi Oskaru. Fantastiska filmiņa! Noteikti iesaku noskatīties.

Vēl interesants fakts: savu 1928.gadā iegūto Nobela prēmiju Undsete visu ziedoja Somijai, lai to atbalstītu cīņā pret Krieviju (1939.gadā).

[Henrique · Rating 4 out of 5]

Esse livro é terno, sensível, tocante, simples... Lindo!

Sigrid Undset cria um ambiente emocional belíssimo, mas também geográfico, aproveitando as incríveis paisagens da Noruega e da Dinamarca. Pouca coisa acontece em termos práticos, mas muita coisa acontece no campo das emoções. Simplicidade e ternura.

Trata-se de uma Nobel de Literatura e PRECISA ser mais publicada por aqui.

[Katja · Rating 4 out of 5]

Het is dat ik geen ander boek meer bij me had, anders had ik dit niet uitgelezen, zo saai en ouderwets vond ik het. Pas halverwege begon het me iets te boeien. En pas helemaal tegen het einde kon ik lachen om wat er gezegd werd door een oude vlam vd protagonist, een flapuit, iemand die de zaken opeens heel anders dan zwaar en dramatisch bekeek en de boel wakker en opschudde.

[Emanuela · Rating 3 out of 5]

Nonostante il titolo, romanzo freddo, cupo, tipico dei testi scandinavi; il tema principale sono le famiglie devastate ed i suoi componenti non sono altro che il risultato dell'ambiente da cui provengono. Tante incantevoli descrizioni, sia dei luoghi che dei personaggi, e, almeno nella prima metà del libro, poche emozioni e pochi dialoghi, che poi forse è stata la cosa migliore, la lettura delle descrizioni del paesaggio è stata molto più interessante😂. Fortunatamente la parte finale è stata un po' più avvincente, facendosi leggere più gradevolmente e rivelandoci il senso del titolo, la primavera è la stagione cui si prendono le decisioni nel bene e nel male.

[Stian Ødegård · Rating 5 out of 5]

åleee åle åle åleee 👍

[Karen✨ · Rating 5 out of 5]

🥹🥹🥹

[Katja]

Bokklubb #12!

[Andrea Myklebust · Rating 5 out of 5]

Denne boka gjorde sterkt inntrykk. Trist og vakker på samme tid!

[Lars Stian · Rating 2 out of 5]

Jeg må erkjende, at den sidste fjerdedel af bogen kom jeg mig ikke gjennem, jeg læste derfor Kristian Elsters oplysninger om bogen. Han har ret når han siger, at bogen er for vid, at den har altformange bipersoner, som kommer og går og hvorom man ikke bryder sig noget videre.

Mit største problem med bogen, var at jeg syntes den blev så trivial. Den begynder med to brødre, der gjenforenes, og man lærer, at deres moder dræbte sig efter længe at have været opiumæder efterat faderen gjorde lidt hor med en ungpige, skjønt der senere oplyses, at faderen ikke var ligeså stor synder, som først hentydet til - der var vist nogle formildende omstændigheder. Men hvad kommer det nogen ved? Efter et hundrede sider er det glemt, så er det ikke videre relevant mere. Da bliver bogen et backfish-drama, herregud jeg syntes jeg var tilbage i gymnasium med alt dette kjærestedilteri, det var ikke til at holde ud. Glem nu at halvparten af det, som i bogen står skrevet, kunde være fjernet - den halvdel som endnu vilde forblive, er yderst uinteressant.

Bogen eier en plebeiersk stemning over sig. Den er skrevet på et plebeiersk sprog med plebeierske personer. Ikke ét glimt synes jeg at merke af nogen åndsfornemhed, det er simple mennesker, skrevet om i et simpelt sprog, som foretager sig simple ærinder. Romanen synes mig ikke stort mere, end hobelitteratur, rettet imod det gjængse uintelligente publikum, som frydes ved at se sig selv i en roman - den søger ikke op mod åndelige høider og kunstneriske pinnacula, den er rettet nedover og søger hos pøblen at vinde sin støtte. Og som sådan er det ikke kunst.

Det er synd, at af de trende norske forfattere, der have vundet Nobelspris i litteratur, var kun een af dem beærelsen verdig - Knut Hamsun - og denne fik prisen for gal bog, for den skjønt idethele ikke ringe men dog ikke storartede eller fantastiske roman Markens Grøde. Men så fik Sigrid Undset prisen ikke for sine nutidsromaner, men for sine historiske romaner, så jeg skal ikke bedyre at hun er aldeles uden talent - kanske er hendes historiske bøger dygtig skrevne. Jeg skulde dog gjerne bedyre, at den som søger efter en duelig kvindelig norsk forfatter, bør henvende sig til Alvilde Prydz eller Cecilie Dahl, for exempel. Kun eftersom man søger efter en kvindelig forfatter at hædre, behøver man ikke at tage den første den bedste man finder.

[Klissia · Rating 5 out of 5]

I love Sigrid Undest's work,writing,the quality,elegance,she really dives inside the minds and hearts of his characters.