What do you think?
Rate this book
Laya
For hver retning du går, for hvert valg du foretager, vil der i en anden verden være én magen til dig, der gør det modsatte. Sådan har det altid været. Der findes et utal af parallelle verdener. Nogle af dem ligner vores til forveksling, mens andre ikke engang er befolket af mennesker.
Laya stammer fra en verden befolket af troldmænd og drager, hvor magien er i højsædet. En række begivenheder fører dog til, at hun ved et uheld ender i vores verden, i det moderne Glasgow.
Her må hun lære at forstå en verden, der ikke kender til magi, samtidig med at hun må forsøge at finde en vej hjem. En udfordring som både kræver mod, opfindsomhed og tillid til det fremmede.
Laya stammer fra en verden befolket af troldmænd og drager, hvor magien er i højsædet. En række begivenheder fører dog til, at hun ved et uheld ender i vores verden, i det moderne Glasgow.
Her må hun lære at forstå en verden, der ikke kender til magi, samtidig med at hun må forsøge at finde en vej hjem. En udfordring som både kræver mod, opfindsomhed og tillid til det fremmede.
- GenresFantasy
241 pages, Hardcover
First published November 28, 2011
10 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
July 18, 2014
Da jeg fik mulighed for at anmelde Laya sagde jeg ”ja tak” med det samme. Jeg kunne huske forfatteren fra hans serie om Vampyrkrøniken som vi har stående på arbejdet og som jeg har haft bladret lidt i, uden dog at læse dem fra start til slut. Det virker dog på mig, som om at historien om Laya er noget mere gennemarbejdet og færdig i det, end sine søskende.
Layas personlighed er lidt set før; hun er ensom, en outsider og har masser af gå-på-mod, hvilket gør hende rimelig let at relatere til og nem at holde af, men måske også er en kende for klassisk og brugt efterhånden. Til målgruppen tror jeg dog det fungerer fint, netop fordi hun er en sød pige, som man ikke kan lade være med at synes om. Hun er halvt troldmand og halvt menneske, og er nu stukket af fra den skole hendes far har anbragt hende på. Hendes mission er at advare verden om en ondsindet troldmandsorden, og til hjælp har hun den talende kat, Fritz, der følger hende på hendes færd. Sammen tager de turen til vores verdens Glasgow, hvor intet er som de er vant til, men hvor de møder Benjamin, der får en afgørende rolle i Layas liv.
Bogen er 241 sider lang og det er ret tydeligt at det ikke er en voksenbog eller en ungdomsbog heller, men Jon Brændsgaard Toft er sluppet rigtig godt af sted med at skrive en sød, forholdsvist letlæst børnebog. Jeg tænker personligt selv på de 9-13årige piger, men i den alder svinger det selvfølgelig meget hvad de er til og hvor de ligger, rent indholdsmæssigt også.
Beskrivelserne af Layas fremmede verden er flotte og dygtigt konstrueret. Sammen med kortet i starten af bogen, giver det det hele et godt indblik i hvordan Layas verden eksisterer, dog uden at man får alt for mange informationer og forhold deri. I min målgruppe ville vi klart foretrække langt flere detaljer og beskrivelser, men det er ikke denne bogs opgave at give os dét, for de mindre piger vil finde det perfekt som det er, og vil forelske sig i Laya, Fritz og Benjamin.
Sproget, især når det kom til dialogerne, fandt jeg engang imellem lige lovlig trivielle og gentagende. Jeg indrømmer gerne at jeg tror at livagtige og realistiske dialoger er noget af det sværeste at skrive, men lige her synes jeg at fx ”ja” og lign. ord optrådte lige ofte nok til at det blev ved med at være svingende. Til gengæld formåede forfatteren at skrue godt op for spændingen og dramaet, og især hen mod bogens slutning, synes jeg den i høj grad blev båret frem af action i højt tempo og med en flot slutning, der alligevel kom lidt bag på mig. Også selvom jeg er voksen.
Læs alle anmeldelser her
Layas personlighed er lidt set før; hun er ensom, en outsider og har masser af gå-på-mod, hvilket gør hende rimelig let at relatere til og nem at holde af, men måske også er en kende for klassisk og brugt efterhånden. Til målgruppen tror jeg dog det fungerer fint, netop fordi hun er en sød pige, som man ikke kan lade være med at synes om. Hun er halvt troldmand og halvt menneske, og er nu stukket af fra den skole hendes far har anbragt hende på. Hendes mission er at advare verden om en ondsindet troldmandsorden, og til hjælp har hun den talende kat, Fritz, der følger hende på hendes færd. Sammen tager de turen til vores verdens Glasgow, hvor intet er som de er vant til, men hvor de møder Benjamin, der får en afgørende rolle i Layas liv.
Bogen er 241 sider lang og det er ret tydeligt at det ikke er en voksenbog eller en ungdomsbog heller, men Jon Brændsgaard Toft er sluppet rigtig godt af sted med at skrive en sød, forholdsvist letlæst børnebog. Jeg tænker personligt selv på de 9-13årige piger, men i den alder svinger det selvfølgelig meget hvad de er til og hvor de ligger, rent indholdsmæssigt også.
Beskrivelserne af Layas fremmede verden er flotte og dygtigt konstrueret. Sammen med kortet i starten af bogen, giver det det hele et godt indblik i hvordan Layas verden eksisterer, dog uden at man får alt for mange informationer og forhold deri. I min målgruppe ville vi klart foretrække langt flere detaljer og beskrivelser, men det er ikke denne bogs opgave at give os dét, for de mindre piger vil finde det perfekt som det er, og vil forelske sig i Laya, Fritz og Benjamin.
Sproget, især når det kom til dialogerne, fandt jeg engang imellem lige lovlig trivielle og gentagende. Jeg indrømmer gerne at jeg tror at livagtige og realistiske dialoger er noget af det sværeste at skrive, men lige her synes jeg at fx ”ja” og lign. ord optrådte lige ofte nok til at det blev ved med at være svingende. Til gengæld formåede forfatteren at skrue godt op for spændingen og dramaet, og især hen mod bogens slutning, synes jeg den i høj grad blev båret frem af action i højt tempo og med en flot slutning, der alligevel kom lidt bag på mig. Også selvom jeg er voksen.
Læs alle anmeldelser her
February 20, 2013
Da jeg blev spurgt af forfatteren Jon Brændsgaard Toft om jeg ikke havde lyst til at læse hans nye bog så slog jeg til med det sammen specielt da han solgte mig bogen med en talende kat og magi. Jeg har ikke læst nogle af hans andre bøger så jeg anede ikke hvad jeg kastede mig ud i.
Bagsiden lød rigtig spændende og forsiden lovede mig al den magi og historie som jeg håbede bogen ville give mig.
Men nøj jeg synes den var tung at komme igennem, ihvertfald den første del af bogen hvor du bliver introduceret til Laya og hendes historie om hvorfor hun er ude i ørkenen og skal finde troldmanden Sarim den Vise for at advare ham mod Dem som Bringer Orden. De vil have fat i noget som Sarim den Vise har gemt i Wertib, en by tæt på ørkenen og de vil gøre hvad som helst for at få fat i hemmeligheden.
Laya er halv troldmand, hårfør, eventyrlysten, modig, videbegærlig og helt nede på jorden. Hendes rejse fra troldmandskolen til Wertib til Glasgow er noget af en rejse som andre nok ikke ville kunne klare. Hendes bedste ven er den talende kat Fritz og han er fantastisk. Dog savner jeg ham i lidt af den sidste del af historien og det er synd for han passer så godt sammen med Laya og ikke i hans skov ved troldmandskolen.
Jeg kan slet ikke begribe hvorfor der skulle dværge med ind i historien, de er mere fyld end noget andet og det er synd.
Benjamin bor i Glasgow sammen med sin syge mor. Han møder Laya og Fritz på markedet, hvor Laya skal lære at begå sig mellem os i vores verden plus hun bliver nødt til at lære sproget (dog med lidt hjælp fra en magisk besværgelse). Her kan man virkelig godt mærke det slår gnister mellem de to og det er ikke overraskende at Laya bliver inviteret hjem til Benjamin og bliver der sammen med Fritz i al den tid de er i Glasgow.
Alt i alt synes jeg der er gode ting i bogen og ikke så heldige ting i bogen. Den skulle være skrevet til børn, men jeg tror at de får svært ved at kæmpe sige igennem den. Forfatteren er meget beskrivende og detaljeret når han skal forklarer noget. Det kvæler lidt historien. Laya og Fritz kan man ikke andet end elske og i og for sig også Benjamin som vil følge Laya til verdens ende. I den gode ende er bogen fuld af action, spænding og drama flere steder og det kan vi godt lide. Dialogen er ikke altid den mest interessante og nogen gange har jeg da kigget op fra bogen og tænkt: Nå okaye, godt så.
Bagsiden lød rigtig spændende og forsiden lovede mig al den magi og historie som jeg håbede bogen ville give mig.
Men nøj jeg synes den var tung at komme igennem, ihvertfald den første del af bogen hvor du bliver introduceret til Laya og hendes historie om hvorfor hun er ude i ørkenen og skal finde troldmanden Sarim den Vise for at advare ham mod Dem som Bringer Orden. De vil have fat i noget som Sarim den Vise har gemt i Wertib, en by tæt på ørkenen og de vil gøre hvad som helst for at få fat i hemmeligheden.
Laya er halv troldmand, hårfør, eventyrlysten, modig, videbegærlig og helt nede på jorden. Hendes rejse fra troldmandskolen til Wertib til Glasgow er noget af en rejse som andre nok ikke ville kunne klare. Hendes bedste ven er den talende kat Fritz og han er fantastisk. Dog savner jeg ham i lidt af den sidste del af historien og det er synd for han passer så godt sammen med Laya og ikke i hans skov ved troldmandskolen.
Jeg kan slet ikke begribe hvorfor der skulle dværge med ind i historien, de er mere fyld end noget andet og det er synd.
Benjamin bor i Glasgow sammen med sin syge mor. Han møder Laya og Fritz på markedet, hvor Laya skal lære at begå sig mellem os i vores verden plus hun bliver nødt til at lære sproget (dog med lidt hjælp fra en magisk besværgelse). Her kan man virkelig godt mærke det slår gnister mellem de to og det er ikke overraskende at Laya bliver inviteret hjem til Benjamin og bliver der sammen med Fritz i al den tid de er i Glasgow.
Alt i alt synes jeg der er gode ting i bogen og ikke så heldige ting i bogen. Den skulle være skrevet til børn, men jeg tror at de får svært ved at kæmpe sige igennem den. Forfatteren er meget beskrivende og detaljeret når han skal forklarer noget. Det kvæler lidt historien. Laya og Fritz kan man ikke andet end elske og i og for sig også Benjamin som vil følge Laya til verdens ende. I den gode ende er bogen fuld af action, spænding og drama flere steder og det kan vi godt lide. Dialogen er ikke altid den mest interessante og nogen gange har jeg da kigget op fra bogen og tænkt: Nå okaye, godt så.
September 6, 2014
Dette må betragtes som en børnebog, idet målgruppen hedder 10-16 år. Set med mine briller er vi dog nærmere de 10 end de 16 år, uden det så i øvrigt behøver være en dårlig ting. Dog synes jeg kapitlerne var lige vel lange for en børnebog at være; jeg ville nå at blive halv-forpustet, hvis jeg skulle læse bogen højt.
Sprogligt ligger bogen et sted, hvor alle kan være med. Tallet pi nævnes ved cifre, men ikke ved “navn” – altså pi. Sådan nogen små detaljer er sjove, synes jeg. Så får vi alle lidt forskelligt ud af bogen og det kan jo kun være en god ting.
Handlingsmæssigt går det ok stærkt og det er i hvert fald noget jeg selv sætter pris på, når vi taler bøger i den her målgruppe. Jeg havde ikke selv ret meget tålmodighed i den alder, og jeg forestiller mig, at det ikke er blevet bedre med årene; børn har for travlt til at sidde stille og lytte. Det er vist en helt anden diskussion… Nå, men, i hvert fald så er vi hurtigt præsenteret for Layas univers og i gang med handlingen. Der er dog to ting der undrer mig lidt: 1) Layas kat bliver på et tidspunkt låst inde i en kiste, men Laya fortsætter som ingenting. Burde hun ikke bekymre sig en lille smule, måske blive lidt ked af det og bange? Og 2) Vi hører om en indianer, der fornemmer Laya er magisk. Ham hører vi ikke mere til. Hvorfor fornemmer han det? Det ville jeg gerne have haft uddybet. Når det så er sagt, så var det et fint plot Brændsgaard her diskede op med.
Karaktererne var lidt for overfladiske til min smag, men det hang nok sammen med, at der skulle ske en masse ting på meget lidt plads. Jeg var overordnet ligeglad med dem, den eneste jeg synes rigtig godt om, var Layas vens mor. Hun var et sympatisk menneske.
Jeg kunne altså helt generelt godt lide bogen, men et stort og nyt litterært mesterværk, det var det ikke, men det er jo heller ikke meningen med denne her slags bog.
Sprogligt ligger bogen et sted, hvor alle kan være med. Tallet pi nævnes ved cifre, men ikke ved “navn” – altså pi. Sådan nogen små detaljer er sjove, synes jeg. Så får vi alle lidt forskelligt ud af bogen og det kan jo kun være en god ting.
Handlingsmæssigt går det ok stærkt og det er i hvert fald noget jeg selv sætter pris på, når vi taler bøger i den her målgruppe. Jeg havde ikke selv ret meget tålmodighed i den alder, og jeg forestiller mig, at det ikke er blevet bedre med årene; børn har for travlt til at sidde stille og lytte. Det er vist en helt anden diskussion… Nå, men, i hvert fald så er vi hurtigt præsenteret for Layas univers og i gang med handlingen. Der er dog to ting der undrer mig lidt: 1) Layas kat bliver på et tidspunkt låst inde i en kiste, men Laya fortsætter som ingenting. Burde hun ikke bekymre sig en lille smule, måske blive lidt ked af det og bange? Og 2) Vi hører om en indianer, der fornemmer Laya er magisk. Ham hører vi ikke mere til. Hvorfor fornemmer han det? Det ville jeg gerne have haft uddybet. Når det så er sagt, så var det et fint plot Brændsgaard her diskede op med.
Karaktererne var lidt for overfladiske til min smag, men det hang nok sammen med, at der skulle ske en masse ting på meget lidt plads. Jeg var overordnet ligeglad med dem, den eneste jeg synes rigtig godt om, var Layas vens mor. Hun var et sympatisk menneske.
Jeg kunne altså helt generelt godt lide bogen, men et stort og nyt litterært mesterværk, det var det ikke, men det er jo heller ikke meningen med denne her slags bog.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews