Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Han er charmerende, og på deres dates er kemien imellem dem god. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig. Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed, og det kan ikke gå hurtigt nok for hende med at få forholdet cementeret.
Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker. For når døren til herskabslejligheden i Holbergsgade lukkes, og de to er alene, begynder de at vise nye sider af sig selv.
Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.
Det er altid lidt en særlig oplevelse at læse en bog, hvor man har lyst til at ruske i hovedpersonen på cirka hver anden side, men stadig er så engageret og fanget af fortællingen, at man sluger bogen på to døgn. Jeg sidder stadig med en mærkelig følelse – af at folk er idioter og skal tage sig sammen, men også at det naturligvis ikke er så nemt, og at det kan jeg sagtens tænke, når jeg ikke selv har været i samme situation. Det kan være enormt frustrerende at heppe på en selvdestruktiv karakter, og jeg havde svært ved at rumme Anna og Villads som par; jeg glædede mig til det gik galt, for det skulle det jo. Til gengæld var jeg oprigtigt interesseret i Annas relationer til alle de andre karakterer – veninder og venner (Cille er seriøst den veninde, vi alle fortjener), kolleger, forældre, bror. Og også til sig selv. For det er jo nok det, det i virkeligheden handler om. Lader vi os ikke kun behandle dårligt, når vi ikke har en god relation til os selv? Når vi ikke kan forestille os, at der er noget bedre, der venter på os?
Jeg har netop læst et essay, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man bør blive sammen med sin partner, bliver kogt ned til, om han eller hun gør dig til en bedre person. En bedre version af dig selv. Og det essay har jeg lyst til at stikke i hånden på Anna.
Anna vil gerne finde en kæreste og begynder derfor at date Villads. Deres relation udvikler sig og pludselig er Anna flyttet ind i Villads’ flotte minimalistiske lejlighed, som han har råd til pga hans tidskrævende job. I lejligheden, passer Annas nyindkøbte tryk af en aleo vera-plante ikke ind, den får plads på kontoret, som Villads, vel og mærke, aldrig benytter sig af. På en måde, føler jeg dette bliver symbolsk for fortællingen og deres relation. Anna skal pakke sig selv lidt væk i forholdet og gå på kompromis med sig selv konstant. Deres forhold bliver mere og mere dysfunktionelt, og de får det værste frem i hinanden. Alligevel fortsætter forholdet. Og man får lyst til at spørge, hvorfor bliver Anna? Måske fordi tanken om, hvad de kunne blive eller kunne være blevet får lov at sejre gang på gang. For blive, det gør Anna. Hun mister sin tætte veninde på det, en relation som virkelig er interessant.
Generelt skildrer bogen virkelig fint, hvordan et sind udfordres, betages og tvinges til at træffe valg. Derudover skildrer den livet i Kbh med referencer til bl.a. Mangia, hvilket er lidt sjovt og wierd, haha. Den er hurtigt læst og var underholdt hele vejen. Der er nogle virkelige fine beskrivelser, men generelt synes jeg den virker lidt flad på en eller anden måde. Måske fordi emnet, er blevet lidt ‘brugt’ nu? Men det er jo virkelig også et vigtigt emne, hvad der får folk til at blive i dysfunktionelle relationer.
Vil anbefale bogen, hvis man har brug for en nemlæselig bog, der foregår i Kbh og rummer forelskelse, hjertesorg, had, foragt og ikke mindst kærlighed. Alle disse følelser berøres i bogen, både som rettet imod partner, venner og Anna selv.
Marie Hougaard skriver godt og har mange gode betragtninger med i sin fortælling. Desværre føltes min læseoplevelse lidt som Anna og Villads' forhold: frustrerende og utilfredsstillende.
På sin vis føles det meget menneskeligt, at hovedpersonerne er naive, selvoptagede, frustrerede - og frustrerende, begår fejl og ja ... Generelt bare opfører sig som mennesker. Til gengæld var det svært for mig at heppe på nogen af dem, fordi de ikke rigtig lader til at komme videre. De forbliver sig selv - med eller uden hinanden, og det gjorde, at bogen føltes lidt meningsløs for mig.
Jeg gad godt, at jeg havde syntes bedre om den - for det føltes som om den havde mere på hjerte. Måske forstod jeg det ikke, måske er det der ikke.
Vi følger Anna i sit forhold til Villads. Et forhold der ikke er så rosenrødt, som det ser ud udefra. De får de værste sider frem i hinanden og ingen af dem kan rigtig indse det. Den er nok tæt på virkeligheden for mange og vi har vel alle prøvet det i forskellige grader, at ville forholdet mere end personen, drømmen mere end virkeligheden. Men jeg synes jo også at de er tåbelige. Come on. Er nok bare blevet for gammel og for klog og alt for single til alt det drama. En roman der fungerer rigtig godt i lydbogsformatet. Minder lidt om de ærlige fortællinger om unge relationer i Sally Rooneys universer. #normalopførsel #mariehougaard
En virkelig velskrevet bog, som efterlader en del til fantasien, og gav mig en følelse af ambivalens igennem hele Villads og Annas forhold.
Som en kvinde, der har oplevet på egen krop, hvordan et emotionelt voldeligt forhold kan påvirke ens psyke, syntes jeg virkelig, denne bog var velskrevet.
Konfronterende og helbredende på én og samme tid.
Læste hele bogen på en dag, da den virkelig fangede mig.
Hougaard skriver råt og ærligt med en forfriskende ligefremhed, der straks fanger læserens opmærksomhed. Hendes stemme er både sårbar og stærk, og hun skyr ikke de svære emner. Teksten er præget af en sjælden autenticitet, der gør det umuligt at lægge bogen fra sig. Det er en oplevelse, der bliver hængende længe efter sidste side. En modig og medrivende læseoplevelse.
Floej gennem denne her. Det var svaert at finde ud af hvorfor de var sammen, men der var alligevel noget realistisk over forholdet som ikke var lige saadan at laegge fra sig. Og man blev godt hidsig paa hovedpersonen en gang imellem .
Historien overraskede mig. Den tog nogle retninger undervejs ikke havde set komme. God beskrivelse af hvor skamfuldt det er at være i en usund relation.