Kvinder - i hvert fald kvinder i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre. Det blev måske kun en lille tidslomme med frihed, for allerede omkring 1825 begynder mulighederne for kvinder igen at lukke sig. Man skulle helt ind i det 20. århundrede før kvinder igen for alvor kunne sprænge grænser og leve selvstændigt.
Der er naturligvis opstået en del måsforståelser omkring denne frie periode, og Maria Helleberg vil med denne bog vise, hvor overskridende der (også) blev levet i guldalderens borgerlighed.
Her er i levende biografisk form 12 kvindeliv fra guldalderen. Tre inspirationskilder og formødre fra Frankrig og ni danske kvinder. Med Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg som et par af de bredest kendte.
Jeg var lidt splittet mellem 2 eller 3 stjerne, men endte med en 2'er, da Maria Hellebergs skrivestil simpelthen rubber mig den forkerte vej. Hun er fuld af gentagelser, så hele bogen føles som en lang mudderpøl af ensformighed. Hun er også irriterende god til at komme med observationer og lave slutninger, som hun helt undlader at give belæg for. Det føles mest af alt som hendes egne ideer, som er blomstret frem i hendes hoved og nu står som sandheder for hende og ikke os andre. Hellebergs udtalelse om, at kvinderne i guldalderen skulle have haft mere frihed en førtidens kvinder ser jeg heller ikke nogle belæg for i de fleste af de 9 danske historier. Det lader mest af alt til, at de fleste af disse kvinder bare var en smule udover det sædvandlige men absolut ikke store, frie kvinder på nogen måde. Det skuffede mig virkelig, at de fleste af disse historier var komplet uinspirerende.