Historisk roman om skuespillerinden Johanne Louise Heiberg og hendes liv med teaterdirektør Ludvig Heiberg og sin berømte svigermor Thomasine Gyllembourg.
Jeg fik denne bog af Arnold Busck og som det pæne menneske jeg er, ville jeg ønske, at jeg kunne skrive noget pænt om den, når jeg nu har fået den forærende. Men det kan jeg desværre ikke.
En ting er, at jeg ikke kan lide hovedpersonen, teaterdivaen Johanne Louise Heiberg. Jeg har læst mange gode bøger, hvor jeg bestemt ikke kunne lide hovedpersonen - jeg nævner i flæng: Genrejst af Rose Tremain eller Sebastian Faulks Engleby - men ikke bare er Johanne Louise Heiberg usympatisk i Hellebergs fremstilling, hun er også uengagerende. Fra start til slut i bogen er jeg ligeglad. Jeg forstår ikke hendes relation til Ludvig Heiberg og heller ikke til Thomasine Gyllembourg.
Jeg er ellers en ret begejstret læser af historisk fiktion, men har dog aldrig læst noget af Helleberg før. Og nu får jeg nok ikke læst noget af hende igen.
Måtte give op på side 203. Første halvdel var egentlig fin nok, anden halvdel var en snoozefest uden lige. Eneste, der hev fortællingen op var hovedpersonens opstigning til de højere sociale lag, så måske burde den bare være stoppet, da Johanne bliver gift med Heiberg. Alt der sker derefter virker komplet ligegyldigt, og det hjælper slet ikke, at karaktererne er fladere end et A4-papir og at forholdene mellem dem er både uklare og selvmodstridende. Blev ikke bedre af kapitlernes staccato-agtige opdeling, hvilket vist bare er en Helleberg-ting og måske fungerer godt på andre tidspunkter, men når der absolut intet sker, bliver det bare irriterende og forstyrrer læseoplevelsen rigtigt meget.
Desuden: der er nærmest intet, der antyder, at romanen foregår i starten af 1800-tallet. Ingen stedbeskrivelser af hverken aalborg eller københavn og stort set ingen detaljer om den tidsperiode, bogen tager afsæt i. Hvilket vel må være tegn på være et tegn på minimal research fra forfatterens side i bedste fald, eller slet og ret dovenskab i værste. Man skal i hvert fald ikke læse den her for det historiske aspekt, og når karaktererne er så flade og handlingen så ligegyldig, så er der generelt ikke meget at komme efter.
Lidt langsom men fin bog. Fave quote: “Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, lover hun ham og ser ham ind i øjnene med frygtindgydende alvor. Dette er sandhed. Hun er parat til at spille giraf i et dyreskind, hvis det kan give ham medvind. Han er den første, som vil bruge hende uden at misbruge hende.”
Meget kedelig. Første halvdel havde dog en lille smule handling i form af hovedpersonens vej ud af fattigdommen, men resten var absolut begivenhedsløst. Til forskel fra min mening om plottet og handlingen, kunne jeg faktisk godt lide hovedpersonen og den måde, hun fortalte på. Hun havde en form for realistisk menneskelighed, som gjorde, at hun ikke var som så mange andre fortællere, som jeg har læst.