Tag med Danmarks kriminelle narkomaner på arbejde i en verden, hvor pensionister sælger piller, skyldnere tortureres, og ikke engang politiet kan hjælpe dig, når bagmanden banker på. Det seneste årti har øget konkurrence blandt narkohandlerne og et boom i brugen af kokain gjort livet som narkoman mere uforudsigeligt og farligere end nogensinde. I provinsen er udviklingen værst, og i Odense er heroinen stærkest. Skribenterne brugte mere end seks måneder på at komme til bunds i byens underverden. I TUSMØRKET fortæller en historie om samfundets underside i en tid, hvor de udstødtes tilværelse fylder mindre på normalsamfundets lystavle end nogensinde før.