I Moskva finder to dødsfald sted inden for et snefyldt døgn: Patriarken for hele Rusland sover fredfyldt ind, og kort efter bliver danskeren Gabriel Lassen tævet ihjel i en baggård. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men hjemme i Danmark kommer Gabriels tvillingebror Adam i besiddelse af oplysninger, der peger på en mulig og mistænkelig forbindelse. I et forsøg på at opklare sin brors død drager Adam ud på en længere rejse. I første omgang fører den ham tilbage til halvfjerdsernes kommunistiske Sovjetunionen, hvor tvillingernes danske forældre mødte hinanden i en dansk-russisk kærlighedshistorie. Siden fører rejsen ham ind i hjertet af det moderne Rusland, hvor økonomiske og religiøse interesser smelter sammen i et storpolitisk spil, der involverer kampen om Grønlands righoldige ressourcer – en spil, hvor det kan være svært at skelne ven fra fjende.
Patriarkens hændelige død er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn.
Educated as a journalist, in 1977 he started working in Spain as a freelance journalist for Danmarks Radio. In 1980 he began covering Soviet news with frequent news reports to Danmarks Radio from Russia. From 1984 to 1988 he was stationed in Moscow. As a journalist he has travelled extensively around the world. When Davidsen returned to Denmark he became chief editor of Danmarks Radio's foreign news desk. From 1996 he edited a TV series called “Danish Dream” about Denmark today. In 1991 he won the Danish booksellers award De Gyldne Laurbær (The Golden Laurel) for his book Den sidste spion.[1] In 1999, he became a full-time writer.
Leif Davidsen (f. 1950) er uddannet journalist og fra 1984-1988 DR´s korrespondent i Moskva. Har rejst over det meste af verden som udenrigskorrespondent. Han debuterede som forfatter i 1984 og har udgivet en rejsebog, to novellesamlinger og elleve romaner, der er oversat til femten sprog. Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære og læste forfattere.
Velfortalt, velkomponeret og lidt småkedelig... Historien hænger fint sammen, der er tale om solidt håndværk og fint plot, som dog drukner totalt i alt muligt andet som ret beset intet som helt betydning har for historien. Fortællingen bliver aldrig rigtig spændende og jeg tog mig selv i at vente på at NU går den i gang - og det gjorde jeg så det meste af bogen igennem. Alligevel var jeg sådan set underholdt og udmærket tilfreds, men sandsynligvis på grund af Davidsens store bagkatalog af viden om Rusland, politik, intriger etc. Ikke en skidt bog, men altså heller ikke den store spændingsroman.
Spændende og underholdende roman med mange underhistorier i hovedhistorien. Det gør historien mere interessant og læseværdig. Sproget er flydende og historien blev læst flot og medrivende op af Paul Becker.
Endnu er super roman fra Leif Davidsen, som altid er det sproglige en fornøjelse. Den er velskrevet fra først til sidst, meget levende og flydende i sproget. Dog er jeg helt på linje med Jan: der er altså lidt for mange beskrivelser ind imellem.
Persongalleriet er mangfoldigt og spillevende. Vi er helt inde under huden på den bund sympatiske Adam, deler hans overvejelser og ser de fleste øvrige personer gennem ham. Det fungerer rigtig godt, og giver et realistisk og nuanceret billede af personerne. Kærlighedshistorien er varmt og levende beskrevet, jeg var faktisk i Moskva :)
Politidelen er jo ellers en af mine kæpheste, den fylder meget lidt i sin regulære form i denn roman, men det gør faktisk intet – for Davidsen kan sit kram. Styrer med sikker hånd læseren gennem bogens mange labyrinter, og Adam er på intet tidspunkt urealistisk.
Plottet holder hele vejen, selv om spændingen er længe om at komme op i de høje lag, var jeg fanget fra første færd. Den ligger latent under alle handlingerne og ulmer, stiger stille og roligt for så at toppe i slutningen :)
Leif Davidsen har jeg altid haft stor fornøjelse af at læse. Hans levende beskrivelser af det Rusland han har så megen viden om, er altid en super god oplevelse, og denne er bestemt ingen undtagelse.
Leif Davidsen kan sit håndværk og har skrevet en virkelig god bog med gode karakterskildringer, elementær spænding, gode indsigter og skarpe iagttagelser om dagens russiske virkelighed. Der er også indspark til den danske magelighed. Romanen løfter ikke en op i de kunstneriske højder, men man krummer heller ikke tæer. Leif Davidsens jeg-stemme fortæller godt. Følelser er ikke hans stærke side. Der er lidt for mange tårer, der bare triller. Jeg tror, det er fordi Davidsen fastholder iagttagerens rolle. Faren ved at skrive spændingsromaner er altid at undgå, at læseren ikke stiller alt for mange spørgsmål til personernes færden. Det er det, der sker, når en karakter siger til sig selv, "Hvorfor havde jeg dog ikke tænkt på det noget før?" Det tyr Davidsen dog ikke til, men det ligger snublende nær.
Alle Leif Davidsens bøger er ens - sproget er ens ned til genbrug af mange af de samme vendinger, handlingen i store træk ens, kompositionen med lige dele rejse-/historiebeskrivelse, aktuelle kommentarer til verdenssituationen, og politisk thriller på en international scene men altid med et dansk udgangspunkt er ens, karekterene er som regel lidt fortegnede, men dog altid interessante. Alligevel bliver jeg ved med at vende tilbage til Leif Davidsen - hvorfor? Fordi det på en måde er en vindende formel, han har. Og der er noget trygt og godt i at komme hjem i et LD univers. Det er primært for rejsebeskrivelserne og historielærdommen, at jeg læser dem og her er LD altså uimodståelig på Ruslands området.
Det var en udmærket bog som var utroligt spændende mange steder og det var næsten umuligt at lægge bogen fra mig mange steder i bogen. Det er nogle steder som er langtrukken og kedeligt men det et få steder. Det er en rigtigt sommerhus bog og ikke en man behøves og tænke alt for længe over, men alligevel vil jeg sige at jeg elsker Leif Davidsen måde at skrive på og den her bog er den 5bog jeg har læst af ham og jeg glæder mig til den næste.
Oh no. character one is adding salt to his egg, which will turn out to be an excuse for three more pages of Davidsen's view on USSR an memories from long ago. Leaving character one with a cold egg, thus showing that Davidsen really doesn't care about the story. Cut the views and leave the the story - on the backside of the book.
Igen solidt håndværk fra Leif Davidsen. Personer, plot og kontekst holder. Som læser er man underholdt, fastholdt og får inspiration til at tænke over aktuelle forhold. Perfekt ferielæsning.