Kristian Swane bliver bedt om at assistere sine nordjyske kolleger i en sag, som hurtigt udvikler sig til at være en intens morderjagt. I Hjørring er et velhavende ægtepar blevet bortført fra deres hjem. Intet er stjålet, men parret er blevet brutalt henrettet.
Kriminalkommisær Kristian Swane har i “Håbefulde hjerte” ikke meget mere at gå efter end to afhuggede hænder – en højre og en venstre, som ikke er fra den samme person.
Kan kriminalkommissæren Kristian Swane opklare drabet? Og hvordan har drabet noget at gøre med krigen på Balkan?
Jakob Knudsen (f. 1969) er lektor på University College Nordjylland, hvor han har undervist på læreruddannelsen siden 1998. Han er uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet.
Jakob Knudsen bor med sin familie i Hjørring i Nordjylland, hvor han har boet størstedelen af sit liv.
Første bind om KK Kristian Swane er på mange måder en stereotyp oplevelse med ganske få lyspunkter.
Sproget er nogenlunde, side-historien om livet i Bosnien er velskrevet, levende og vedkommende. Hovedhistorien er derimod fyldt med dårlige replikker, mangler liv i beskrivelserne om steder og personer, og drukner hurtigt i selvhævdelse og utopi.
Persongalleriet er det stereotype, det kunne sagtens bære – hvis blot de var realistiske… Det er de desværre ikke, vi kommer ikke ind under huden på personerne, der bruges alt for megen energi på at beskrive deres kvaliteter/mangel på samme, det kvæler den reelle personificering. Vi ser på et par opblæste betjente fra hovedstaden, som tror de er politiverdenens omdrejningspunkt.
Plottet holder hele vejen, det er grumt, realistisk og trods de dårlige beskrivelser og replikker, kan man indimellem føle smerten.
Opklaringsarbejdet er mildest talt urealistisk og utopisk. Fra første færd er Swane en selvhævdende inkompetent mand med en fuldkommen vanvittig selvopfattelse… En sammenlignede figuren med Kurt Wallander: Det er muligt at Swane skulle have været en krydsning af Wallander/Hole, men Swane når dem end ikke til sokkeholderne. Det er absurd hvordan alt snurrer om hans akse, der laves et utal af fejl og groteske episoder med baggrund i figurens narcissisme . Det er fakrisk SÅ urealistisk at det fuldkommen ødelagde læseoplevelsen, til gengæld kan mine tæer ikke strækkes ud foreløbig.
Løsningerne er ALT for søgte, de kommer tilfældigt der er intet regulært over hverken arbejdet eller løsningen – Dét er altså så stor en mangel, der på ingen måde kan opvejes af beskrivelserne.
Jeg håber på en markant forbedring i den næste – denne var en kæmpe skuffelse!
Let læselig krimi. Ikke særlig uhyggelig og man tænker ikke så meget over den. Man får tidligt at vide, hvem morderen er. Der er gode passager og dårlige. Sjovt at den foregår i det område, hvor man selv er vokset op.
Man ved ret hurtigt hvem den skyldige i mordene er, men plottet er alligevel spændende og interessant. Ind imellem tænkte jeg, at visse ting var lidt for hurtigt forklaret/fortolket i bogen, men jeg kunne godt lide den lidt simple skrivemåde, og jeg læser gerne mere af denne forfatter.