Lotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) klogere 2) forladt af sin kæreste og 3) fyret. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet mener de ikke, at de kan bruge til noget, så svarene må de selv finde.
ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRK er en fortælling om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. En roman om ensomhed, solidaritet og retfærdighed og om – måske! – at få øjnene op for den kærlighed, der hele tiden har været der.
Katrine Marie Guldager (born 1966) has worked with poetry and prose and has proven herself in both genres to be a pioneering, form-shattering, poetic original. Guldager received a graduate-level degree in Danish from the University of Copenhagen in 1994 and made her debut that same year with her collection of poetry, Dagene skifter hænder (The Days Change Hands) . Guldager attended Forfatterskolen (The Danish Writers' School) in Copenhagen. She belongs to the '90s generation in Danish Literature and has become one of its most prominent and personal voices. In 1995, she published a collection of poetry entitled Styrt (Crash) which was translated into English in 1999. Guldager's latest book is a collection of short stories entitled København (Copenhagen)
Måske er Guldagers korte romaner inspireret af Stine Pilgaards humoristiske og dog meget alvorlige og genkendelige beskrivelser af nutidige mellemlagskvinders handlekraft og frustrationer ? Jeg holder af at der er fremdrift og pointer på alle sider, og at selv en langsom læser som mig blir holdt fast og får læst færdig på en togrejse. Guldagers romaner er oplagte til unge læsere der har brug for at opleve fascinationen ved vedkommende litteratur. Og ja, jeg holder meget af hendes forståelse for og beskrivelse af sine hovedpersoners retfærdige harme, ofte med rod i noget politik-skabt.
Fed beskrivelse af endnu en vred kvinde i 50'erne. Via Lottes vrede rummer bogen masser af samfundskritik og det giver mening at hun er vred. Samtidig er hendes kæreste fundet død og det føjer ekstra brænde - og sorg - til bålet. Jeg kan varmt anbefale bogen, den er kort, humoristisk, lidt hyggelig og man kommer til at holde meget af Lotte.
Hun er vist god nok hende Lotte-Potte. Jeg kan i hvert fald rigtig li’ hende. Og Katrine Marie Guldagers bog, der minder om Birgithe med th. Så ved du det.
Lotte is a social worker who recently got fired from her work for “accidentally” leaking illegal practice in marking up cases in Copenhagen municipality. Lotte is lonely and think she doesn’t deserve any better, and at the same time she’s very nosy and gets into other people’s business all the time although she regrets it later. Maybe once you become a social worker, it’s hard to stop (the habit)? . Lotte is unlikable main character, yet Guldager wrote so easily about her life that we all could imagine who Lotte might be. It might be that woman you saw on the supermarket queue the other day. The author did the same with her other book “Birgithe with th”. . I devoured this book in 2 days. Although there was no moral of the story, or any closure to the story (well there was a little closure), I still found the book enjoyable (and short, free of drivel).
Jeg var desværre lidt skuffet over i 2’eren i serien her. Karakteren var ikke nær så ufrivilligt sjov som i KMGs første bog. Det skal dog ikke afholde mig fra at læse 3’eren i serien.
Endnu en roman i Guldagers skaberværk om vrede kvinder. I romanen følger vi Lotte, som for nyligt er blevet fyret som socialrådgiver, og som også for nyligt er blevet forladt af sin kæreste, Michael, efter mange år sammen. De boede dog ikke sammen, vi hører, at Lotte generelt har lidt vanskeligt ved at give sig fuldt hen til andre mennesker.
Ligesom i de to andre bøger i romanserien om vrede kvinder, begynder Endnu en dag i Guds skaberværk komisk. Vi får eksempler på Lottes vrede – og hendes kontante facon. Bl.a. da hun ser en mand fra opgangen være sin kone utro med en anden kvinde i baggården, hvilket får Lotte til at bryde ind og afkræve ham en forklaring.
Romanen tager udgangspunkt i et whodunit plot, idet Lottes kæreste Michael i romanens begyndelse ligger død i sin lejlighed. Lotte har set ham aftenen forinden, hvor de var på værtshus sammen efter ikke at have set hinanden i et stykke tid. Men hvad er der sket på værtshuset, og er nogle efter Michael, eller er Lotte i en brandert vendt tilbage til Michael efter værtshusbesøget? Eller…?
Både Lottes egne tanker og hendes samtaler med Michaels søn, Daniel, begynder nu at tage form af detektivarbejde. Ligesom politiet også har gang i et eller andet, måske også med Lotte som en mulig morder – eller også bliver politiet bare mere og mere ligeglade med efterforskningen. Begge opfattelser af politiets arbejde sameksisterer i Lottes hoved.
Men romanen er så alligevel ikke en klassisk detektivroman, hvilket også fremgår af spændingskurven – eller mangel på samme - som bogen udvikler sig. Det, der egentlig er på spil i bogen, er mest af alt at tegne et portræt af en socialrådgiver, der er gået ind i sin gerning med troen på at kunne gøre en forskel i verden, men som er blevet desillusioneret af den måde, systemet og ledelsen fungerer på. Hvilket fører til dels tragikomiske situationer, hvor Lotte som fyret socialrådgiver nu udsættes for de kurser om CV-skrivning og jobsøgning, som hun tidligere har fået andre til at deltage i, og hvor hun møder tidligere kolleger men nu bare fra den anden side af bordet. Og det fører til en oprulning af, hvordan Lotte har stået op for en sag om ikke at registrere forkert for at det skulle se pænt ud i et aktiveringssystem, som er max presset. Men hvor alle så vender hende ryggen. Det er historien om, hvorfor Lotte er blevet vred.
Bag ved det hele lurer – ligesom i nogle andre af Guldagers nyere romaner – noget musik eller nogle digte. I tilfældet med Endnu en dag i Guds skaberværk er det Johnny Cashs musik – både for fængselsindsatte og fra de sidste America albums. En stemme om at stå op for sin sag, kæmpe for de svage og turde balancere og krydse linjer.
Hold da helt op en rodebutik af en bog. Jeg var ret begejstret for fortællingen om Birgithe, men ved ikke om det var en fejl at læse den her lige bagefter. Lotte og Birgithe var nærmest identiske i deres verdenssyn, hvilket ikke ligefrem er voldsomt kreativt. Hvor jeg på mange måder forstod Birgithe, kan jeg slet ikke sige det samme om Lotte. Hun er egentlig bare mega dobbeltmoralsk og tror, hun er hård, men på samme tid vil redde hele verden og hjælpe børn i dårlige familier. Dette er jo meget fint bortset fra, at hun behandler de børn, hun er omkring i fortællingen ret skidt, og hun vender dem ryggen, der har mest behov for det.
Synes igen ikke, at jeg kunne følge bagsideteksten. Synes bestemt ikke man kan sige, at de vælger at tage sagen i egen hånd. Og det var ret tydeligt, at der var ret stor opsathed på, at bogen bare SKULLE fylde de 12 dage. Mange ting kommer til i de sidste kapitler, hvor vi nærmest for første gang hører om Lottes familier. Det er altså ikke i bogens andet sidste kapitel, at sådan noget skal finde sted. Derudover synes jeg, det er for weird, at Lotte føler sig så ensom bare pga, hun ikke har haft så meget held i kærlighed, for derfor kan hun da godt have haft venner? Forstår nok ikke helt hvordan den 19 årige kan opføre sig mere voksent, end hun gør.
Den her bog er for mig ikke vellykket, men den får ikke helt bund-vurdering, da jeg egentlig synes, den første halvdel var udmærket. Hvis den havde holdt det spor hele vejen, ville det have været ret vellykket.
En hurtiglæst roman om arbejdsløse socialrådgiver, Lotte, der bor alene, har været på druktur med ekskæreste Michael, hvis søn, Daniel, er bekymret, fordi faderen ikke svarer, da han adskillige gange vil i kontakt med ham. Lotte vil forsøge at redde hele verden, er meget direkte ift. at konfrontere ift utroskab, til andre folks børn, etc. Alligevel Er Hun en slags tilskuer til eget og andres liv, tør ikke involvere sig helt i et forhold, kan ikke sige fra, når nabo Charlotte og tre børn akut vil bo hos hende efter et forlist parforhold, der beskrives som Alzheimer :man glemmer hurtigt, hvorfor noget gik skævt og vender tilbage. Lottes jobsøgning, hvor 18.årige Victoria Sommer, som tidligere har været i praktik hos Lotte, men nu er rollerne byttet om, og Lotte føler sig ydmyget. Romanen er tragikomisk beskrevet. Titlen henfører til, efter bytur på en bænk om natten : talte med ænder og svaner, een efter een spurgt, om de var klar til endnu en dag i Guds skaberværk. Lottes liv, skildret over 11 dage, hendes ensomhed, følelse af at andre er ligeglade med hende hendes retfærdighedssans, så det er hende, der fyres. Fint og underfundigt beskrevet.
Endnu en dag i Guds skaberværk af Katrine Marie Guldager ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
KMG er supergod til at skabe universer som du, som læser, er del af fra starten. Jeg var med fra første side og slap den ikke før sidste side.
En lille roman, der rummer meget. Lotte er blevet fyret som socialrådgiver og skal jonglere jobsøgerjunglen samtidig med at hun skal finde ud af hvordan hendes eks pludselig døde og være noget for sin papsøn og for naboen og dennes børn. Der er ikke så meget tid i Lottes liv til at tænke på sig selv.
Jeg læste den uden at analysere og uden at sammenligne med KMG’s andre værker og nød den og måske især fordi den er kort og ikke prøver at løse alle dens opstillede problematikker, men alligevel har en fin sløjfe på halen. #endnuendagigudsskaberværk #katrinemarieguldager #gyldendal
“Det var næsten som en sammensværgelse af den statslige slags: Kom, lad os ansætte en masse socialrådgivere. Kom, lad os gøre, hvad vi kan for at forhindre dem i at passe deres arbejde. Vi prøver med noget tidskrævende administration, nogle indviklede lovkomplekser, og så laver vi alt om hvert andet år. Innovation! Omstillinger! Forandringsparathed! Det bliver sjovt!”
Aww, socialrådgiver Lotte <3 så mange kloge og sjove ord om erhvervets urimelige arbejdsvilkår og om at være en person, der bare gerne vil yde omsorg, men som bare bliver ved med at tabe og tabe og tabe 3 eller gør hun. . . hihi :i i hvert fald en kvinde der har fået en på opleveren:
“Jeg hører Kim Larsen: Fik du set det, du ville? Og jeg tænker: ja tak. Mere end rigeligt faktisk.”
This short novel, read in Danish, takes place over 12 days in the life of a Copenhagen social worker. She is having a crisis in her work and personal life, leading her to question her relationships and the effectiveness of the Danish social work system. Like many protagonists in the Danish books I have read, her childhood was not happy - despite Denmark being ranked as one of the happiest countries in the world. As a result, she questions her ability to "adult," to use an English noun that is now sometimes a verb. Events in her life force her to take on unwelcome responsibilities, with mixed results. It is touching to read of her struggles, and one ends up hoping things will work out for her.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Lotte har det ikke altid let her i livet, hun er - eller var - Socialrådgiver, hun er nemlig blevet fyret. Hun bor på Nørrebro, i en stuelejlighed - alene - hun er blevet forlad af hendes nu x-kæreste, som hun alligevel ikke boede sammen med. Da Lottes x-kæreste dør, pludselig og meget uventet, står hun tilbage med hans halvvoksne søn og en kamp for at finde svarene på, hvorfor x-kæresten døde.
Velkommen til endnu en dag, i Guds skaberværk!
Jeg er vild med Lotte, hun kæmper for andre, og selv om hun måske siger fra på en uhensigtsmæssig måde - formår hun at passe på sig selv. Lotte kæmper for at få svar - og når målet, selv om svaret er uretfærdigt.
Lotte er dig og mig, hun er en del af alle piger/kvinder/damer, vi er alle Lotte et sted inde i sjælen.
Det er er med andre ord, en bog hvor alle kan se sig selv i hovedpersonen. Alle kan relatere til de oplevelser og situationer hovedpersonen befinder sig i, vi har alle været der på en eller anden måde.
Bogen er en virkelig positiv oplevelse, som læser have jeg svært ved, at slippe bogen. Jeg tog mig selv i flere gange at tænke, jeg kender den følelse eller jeg har prøvet noget det kunne minde om det der.
Hvis du ikke har læse den, så er den perfekt til en stille weekend, eller en hverdags aften med slukket tv.
Det er lidt sjovt med hendes bøger der ligner hinanden; Bjørnen, Birgithe med th og så denne. Kvinder midt i livet der har mistet fodfæstet. Har jobs (eller er blevet fyret fra samme), hvor de skal yde omsorg for andre, men aldrig har tid til at gøre det ordentligt. Det er meget godt, men også ret meget det samme, selv om Lotte her er socialrådgiver i stedet for folkeskolelærer, men det handler om sorg - og om måske alligevel at kunne komme videre.
En rørende fortælling om kærlighed, om at miste og føle sig udenfor. Men også en historie om, hvordan "systemet" kommer før mennesket - og hvordan det kan opleves at arbejde indenfor sådanne rammer. Relevant og vedkommende.
Da jeg læste Birgithe med th, sad jeg med følelsen af at have læst en bog, som ikke var færdig. Altså der blev lavet så mange åbninger, som vi alligevel ikke gik ind ad. Sådan har jeg det også med denne bog.
Hurtigt læst, hurtigt glemt? Jeg bliver irriteret på hovedpersonen. Hun er for meget, og det er selvfølgelig meningen, men alligevel ...
Guldager kan det der med replikker og er god til at skrue en bog sammen, ligesom hun/hovedpersonen får sagt nogle sandheder om tragiske sociale sager og det umulige i, at socialrådgiverne kan behandle dem ordentligt. Men den fanger ikke mig. Så kunne jeg bedre lide hendes forrige bog: Birgithe med th. Husker den som mere humoristisk.
God og velskrevet indlevelse i den idealistiske socialrådgivers konstante frustration i symbiosen med sine klienter, som systemet stædigt forhindrer hende i virkeligt at hjælpe. Sund læsning for folk der tror på myter om sociale nassere. Når man har arbejdet med mennesker i sociale boligbyggerier i mange år, er der intet nyt, men sørgmodig nikken - "Ja, sådan er det, og det er ikke blevet bedre med 'effektiviseringer' og reformer." Endelig nogen der har mod til at skrive kort og godt.
Anden bog i Guldagers mini-serie om vrede, indebrændte kvindeskæbner på randen af et sammenbrud i samfundets randzone. Også denne arbejder sig over små to uger frem mod en erkendelse af, at intet menneske er en ø og at fællesskabet findes -trods alt. Det er meget nært og ligetil, men ikke uden nerve og et blik for, hvordan konkurrencestaten også truer sammenhængskraften.
Endnu en dag i Guds skaberværk - endnu en fantastisk fortælling. Katrine Marie Guldager kaster ikke om sig med ordene og der er en mening med hver eneste sætning. Det er stramt, det er medrivende og ikke mindst indlevende.
Opnieuw een roman van Guldager die op het eerste zicht een vrij banaal verhaal vertelt, in een beperkt aantal bladzijden op een vlot geschreven manier, maar die uiteindelijk bijzonder veel maatschappijkritiek bevat en stof tot nadenken geeft. Jeg kan godt lige det.