Vredens børn - Et tyendes saga

by Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjærs berømte bog om drengen Per, der som ti-årig bliver pranget bort af sognet. Som vogterdreng og tyende vokser han op blandt landarbejdere under strenge kår, hårdt arbejde, mangel på søvn, mangel på skolegang og mangel på menneskelig omsorg. Per forsøger som ung at organisere landarbejderne, men det bliver - som så meget andet i hans liv - et hårdt arbejde. Vredens børn er en barsk roman om de stores magt over de små. Romanen, der udkom første gang i 1904, skabte en voldsom debat om vilkårene for tyende og landarbejdere og bidrog samtidig til en revidering af tyendeloven.

198 pages, Hardcover

First published January 1, 1904

About the author

Born Jeppe Jensen Danish poet and novelist, best known for his lyric poetry in which he celebrates the courage of the peasants and the beauties of his native Jutland.

Reviews

[Kenneth Glad · Rating 4 out of 5]

Bogen er godt nok skrevet 30 år efter Georg Brandes snakkede om det moderne gennembrud, men hvad denne bog gjorde, har været lige præcis dét, han hentydede til. Den handler om virkeligheden for en stor gruppe af mennesker i det danske samfund på pågældende tidspunkt, for hvem tilværelsen ikke bød på meget andet end at rette ind og holde kæft.
Hovedpersonen Per bliver som 11årig sendt ud at tjene, men husbonden er ligeglad med sine tjenestefolks ve og vel, når bare arbejdet bliver gjort. Folk er bange for at sige ham imod, da de heller ikke har lyst til at miste deres stilling og den smule penge, de trods alt får. Det samme gør sig gældende på de andre gårde - og på de få, hvor husbonden ikke er nær så streng som hos den gode Kild Pejrsen, er en plads højt eftertragtet. Per bliver venner med socialisten Goj, og nogle tanker begynder at forme sig i hans hoved over de næste 10 år, romanens handling strækker sig over.

Vredens børn er en velskrevet bog, der dog desværre nok ikke vil kunne fange alle bogelskere, da hver eneste replik er skrevet på jysk dialekt. Dette skal man lige vænne sig til, og af og til er der en vending, der går hen over hovedet på én, men det er ikke noget, der ødelægger forståelsen af bogen som helhed - og på trods af at den foregår omkring år 1900 (bogen er fra 1904), fremstår den stadig uhyggeligt aktuel.

[Lone Damgaard · Rating 4 out of 5]

Ren nydelse er det at læse denne socialrealistiske roman fra slutningen af det 18. Århundrede. Jeg elsker dialekten og væmmes ved de kår flertallet af arbejderne levede under. Historien er nærværende og personerne er ukomplicerede. Dansk historie i en fremragende indpakning.

[Silvana Pellegrini Adam · Rating 5 out of 5]

En virkelig svær bog at slippe og læste den derfor næsten ud i - kun med afbræk af dagens naturlige gøremål.
Måske var der en mening med at jeg først læste bogen nu med nutidens socialrealisme til sammenligning i tankerne.
Aakjærs beretning og datidens arbejdsvilkår og sociale skel taget i betragtning gav mig en urolig og bekymrende fornemmelse af at vi bare har andre begreber for den socialpolitiske historie som beskrives i Vredens børn.
De fremskridt der er sket igennem de snart 110 år siden bogen udkom første gang har ikke løst skellet mellem rig og fattig og/eller at skulle yde noget arbejde, hvis man får hjælp fra "fattigkassen", som bare hedder noget andet i dag og/eller de nedværdigende blikke når man bliver nød til at få hjælp fra det offentlige.
De fleste mennesker ønsker også i dag at kunne forsørge sig selv, tage vare på familien og ikke skulle ansøge om almisser hvilket i Aakjærs tid beskrives skarpt og klart i afsnittet "Paa Lægens Vogn" og "Hos Sogneraadsformanden".
Det grænseoverskridende udnyttelse og misbrug af børnene og de unge (personligt og uddannelses-/ arbejdsmæssigt) løber også som en rød tråd gennem bogen, og viser os også datidens ligegyldighed omkring opsyn og menneskeværdier. Værdier som vi også den dag i dag må tage op til betragtning her over 100 år efter.

Alt i alt en bog som jeg håber at politikere og socialministre har stående på deres reol til reflektion om at der dengang og stadig er sociale skel.
--------------------

A really hard book to let go and read it therefore almost in a day - only with breaks of the day's natural chores.
Maybe there was a meaning that I first read the book now with today's social realism for comparison in mind.
Aakjær report and contemporary working conditions and social divisions taken into account gave me an uneasy and disturbing feeling that we just have different concepts for the socio-political history as described in "Children Of Wrath".
They progress and having in mind the 110 years since the book was first published have not solved the gap between rich and poor and / or having to make something work, if you get help from "poor box" which is just called something different today and / or degrading glances when you ask for help from social funds.
Most people also today wantto be able to support themselves, take care of the family and not have to apply for alms which in the time of Aakjær is described very sharp and clear in "On Doctor's Car" and "At the parish council".
Cross-border exploitation and abuse of children and young people ( personal botders and educational / work-related) also run like a thread through the book, and also shows us contemporary indifferences about supervision and human values​​. Values ​​which we today may take up to review of - even after 100 years.

All in all, a book which I hope that politicians and social ministers have on their bookshelves for reflection about todays social latter.

[Mette Pilgaard Christoffersen · Rating 3 out of 5]

Jeg skulle bruge noget tid og engagement på at tune ind på det 100 år gamle tidsbillede (han skrev den i sin samtid) og den meget jyske dialekt i dialogen i bogen.
Men det er en gribende og rørende historie om drengen Pers udvikling, sorger og ganske få glæder, fra han som ganske lille dreng kommer ud at tjene under ufatteligt kummerlige forhold - til han som ung mand gør oprør.
Man tror det er løgn at mennesker i DK levede under de forhold for bare 100 år siden.
Jeg kom til at holde meget af Per og fik lyst til at hive ham ud af bogen og give ham noget at spise, et bad og noget søvn.
Jeppe Aakjærs sociale indignation bløder ud på papiret, og det er en bog jeg bestemt vil anbefale hvis du har lyst til at snuppe en klassiker.