Mors hemmelighed er en dokumentarisk fortælling om sent i livet at opdage, at ens familiehistorie bygger på fortielser.
Karin Lützen voksede op i Fredericia hos en dansk far og en fransk mor, der forlod Frankrig som ung kvinde. Med sit sydlandske udseende og rygende temperament var moderen en eksotisk skikkelse i efterkrigstidens provinsmiljø. Efter hendes død antyder en fransk veninde pludselig, at moderens familiebaggrund er en anden end antaget. Nysgerrigt opsøger forfatteren moderens barndomskvarter i Paris og kommer langsomt på sporet af sin hidtil ukendte slægt.
Slægtsforskningen og samtaler med franske slægtninge afslører, at familien var del af en massiv jødisk udvandringsbølge fra Østeuropa til Vesteuropa omkring år 1900. I Paris lod familien sig velvilligt assimilere ind i det franske samfund, indtil Anden Verdenskrigs rædsler rykkede nærmere.
Mors hemmelighed sætter slægtens historie ind i en større europæisk sammenhæng, men søger samtidig svar på de nære spørgsmål: Hvad skete der egentlig under krigen, siden moderen undlod at fortælle om sin sande herkomst? Hvorfor var hun så optaget af at virke mere fransk end franskmændene? Kan man pludselig føle sig som jøde, når det jødiske ikke har været en del af ens opvækst?
Jeg var i lang tid gået i stå med denne familiehistorie/forskningsrelaterede krønike/thriller wanna-be, for jeg syntes, at den lovede mere end den kunne holde. Længe tænkte jeg, at den satte sig imellem minimum to stole, og at der var alt for mange fodnoter og for artig skolepigeskrivning, så to stjerner ville den højest kunne snige sig op på. Men slutningen er alligevel lidt charmerende, forfatteren formår så nogenlunde at knytte alle de løse tråde, selvom bagsideteksten så absolut oversælger denne bog.