En professor i historie er på vej op gennem Himmerland. Han skal hjem til sin far på plejehjemmet, for han har fået at vide, at faderen ikke har længe igen.Men den gamles hjerte slår og slår. Dag efter dag modstår det døden, og mens stueuret fylder rummet med sit tik-tak, som uophørlige ekkoer af sønnens drengeår, vælder billeder og tanker fra dengang frem i ham.Faderen, gårdmanden, var en beundret patriark. Han ville alle det bedste og tvivlede aldrig på, at det bedste var, når han bestemte. Egenrådigt hersker han over konen og børnene og tjenestefolkene. Især må han vise strenghed over for sønnen, må forbedre hans ringe evner for arbejdet på gården. Drengen får mærker af den faderlige omsorg på både krop og sjæl. - Og gårdmanden har selv sin historie.En enestående og mangetydig fortælling om sønner, om kærlighed til forældre og om tvivlen på den.
Det er lidt underligt at læse Hjertet slår og slår, når man som jeg lige har afsluttet Ude for uden. Grundlæggende handler de om landbrugets mennesker - bønderne og deres ikke så bondske efterkommere. Børn som gør oprør mod landbrugslivet og søger væk derfra. Det er begge to virkelig gode romaner - Smærups bog er fra 2012 mens Krauses er fra i år. Men det mærker man ikke - gad vide om ikke Krause har læsts Smærups bog? De er begge fremragende!
Denne roman åbnede Smærup Sørensens forfatterskab for mig. Meget fin klassisk skildring af et far-søn forhold. Selv her flere år efter endt læsning står flere scener klare i min erindring.
Meget fin skildring af barndom og voksenliv: livet på landet - og livet som historiker, hvor fortælleren nøgternt fortæller om sin grufulde opvækst med en dominerende far. Og er det tilfældigt, det der sker? Ja, måske...