From 1989 to 1991, Morten Søndergaard attended the Danish Writer's school (Forfatterskolen) in Copenhagen, and obtained his MA in comparative literature at the University of Copenhagen in 1995. From 2002 to 2008 he co-edited the literary magazine Hvedekorn with Thomas Thøfner, and also co-founded the poetry magazine Øverste Kirurgiske (Upper surgery). In 2003 and again in 2007 he was nominated for the Nordic Council Literature Prize. He is married to Merete Pryds Helle. They lived together in Italy for 8 years before moving back to Copenhagen, first in the town Vinci, Tuscany, then in Pietrasanta. Søndergaard used his time in Italy as the basis for two of his works, Vinci, Senere and Processen og det halve kongerige.
Jeg er stødt på Morten Søndergaard i årtier - som med- Jorge Luis Borges fan, som ophav til alskens ord-plakater i tidligere (sprog-)afdeling på arbejdet, hans ord-apoteker (hvor man kan få ordineret fx. nogle pronominer, hvis det er kuren. Og senest en fin udstilling sammen med en trækunstner i Bakkehuset (hvor han også har boet, da det tidligere havde kunstnerbolig). Men mærkeligt nok har jeg ikke før fået læst eller hørt noget (har haft hans debutsamling stående siden den udkom) - men så er det godt med vinter, glatføre på cykelstien og småforkølelse - for så kan man høre digte, mens man kører i bus. Jeg er for utålmodig til at læse digte langsomt nok til rigtigt at forstå eller mærke dem selv (uden at skulle koncentrere mig svært meget), men oplæst, mens man lader sig transportere er en anden sag; mens man kigger ud på gråt-i-gråt i kulden er der ordtrylleri for det indre øre. MS er fabulerende og elsker ord - også bare for at være ord - og det er ret festligt og godt. Men måske også mest for sjov? Måske er jeg blevet blasert af at have tilbragt de sidste par dage med Ditlevsen og derefter Strunge i ørerne?