Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.
Starten fangede mig virkelig. Ikke fordi der skete noget særligt, men beskrivelsen af karaktererne var på en sådan måde, at jeg bare lynhurtigt blev investeret i dem. Senere hen blev historien måske lidt triviel, men jeg nød den alligevel. Anes skæbne gjorde stort indtryk på mig.