New York, sommeren 1929 Hermetikeren, Nia Himlan, og astronomen, Aden Fenice, søger efter svar på hvem der stjal nogle dokumenter de prøvede at redde fra en brand. Samtidig presses Nia af sine mafiaforbindelser.
Divinatorerne holder stædigt fast i forudsigelsen om at Aden vil hjælpe dem, og han udnytter deres velvilje til at lære om sin nyfundne evne. Hans relation til divinatorerne kompliceres dog af en mistanke om at de stod bag branden.
I sidste ende er det ikke kun byens fremtid der står på spil idet Aden og Nia på én gang forsøger at navigere i universiteternes storpolitik og New Yorks undergrundsmiljø.
Så længe jeg kan huske har jeg digtet historier for mig selv.
Den 15. september 2019 udkom min debutroman Mindelandet #1, Dronningernes Erindringer hos forlaget Tellerup.
Jeg skriver fantasy og realistisk young-adult og arbejder som regel sideløbende på flere projekter i hvert sit stadie af fuldstændighed, så der hele tiden sker noget nyt på forfatterfronten.
Dette er en perfekt serie til alle academia-fantasy-elskere som er fan af denne genre og som elsker en serie fuld af hemmeligheder, konkurrerende akademi-afdelinger, farlige videnskabelige eksperimenter, magi, gangstere, mystisk og svære fremtidsvalg. Den er utroligt vanedannende. Og jeg har nu nydt alle tre bøger og sidder nu tilbage med en sult efter mere!
Endelig tilbage hos Nia & Aden, det havde jeg glædet mig sindsygt meget til. Den starter hvor vi slap bog 2 og så tager den ellers fart fremad. Nia er i kløerne på mafiaen, samtidig med hun og Aden kæmper med at opklare alle de mystiske hændelser omkring universiteterne.
Der er masser af videnskab, magi, kærlighed og udfordringerne står i kø, men Line har virkelig fået historien til at samle enderne. Der er selvfølgelig også et nervepirrende plottwist, men jeg er vild med bogen, det er så spændende en tid den foregår i, worldbuildingen er gennemført og jeg kan se mig selv gå ind i bageriet i Little Italy og købe Luccas lækre bagværk eller på Dolce og nyde musikken til god italiensk mad. En rigtig pageturner, slugte den på 2 dage råt. Anbefaler helt klart man giver denne alchemypunk serie et skud.
Anmeldelse af "Academia 3 - Forvandlingen" af Line Wenzel Udgivet hos Tellerup
DETTE ER BIND 3 I EN SERIE - SPOILERS FOR TIDLIGERE BØGER KAN FOREKOMME.
Nia og Aden arbejder stadig på at finde ud af detaljerne om domhus-kollapset. Hvem er skyld i det og hvorfor? Nia arbejder på livseliksiren samtidig med hun skal forholde til sine forældres hjemkomst. Aden har også sit at se til både på universitetet og i sin familie.
Jeg blev færdig med bog 3 i nat - det var en af de bøger jeg bare blev nødt til at læse færdig.
Nia er stadig en mega fantastisk karakter! Det er Aden, Lucca og alle de andre også - men Nia overskygger bare lidt alle de andre fordi hun er så sød og anderledes🤭.
Den her serie væltede ind i mit liv lige på det tidspunkt jeg havde brug for den! Jeg var kørt ret død i traditionel fantasy, men den her serie var et velkomment pust fra det traditionelle fantasy. Undergenren er alchemy punk og noget jeg gerne vil prøve at læse mere af. Jeg skal også helt klart læse mere af forfatteren.
Den her serie får mine varmeste anbefalinger.
Som de andre 2 bøger får den her også en stjerneregn. ⭐⭐⭐⭐⭐
Karakterudvikling i særklasse i en videnskabelig setting.
Aden og Nia undersøger fortsat kollapset på domhuset, samtidig med at mafiaen og den mystiske livseliksir spøger i baggrunden.
Dertil kommer en række udfordringer for deres forhold, bl.a. et sæt forældre med en lidt gammeldags tilgang til tingene, samt Adans nyfundne magiske evner.
Academia universet fangede mig fra første bog - Vi befinder os delvist i en velskrevet universitetsverden, delvist i en mafiasetting og samtidig så er det hele krydret med magiske elementer. Det fremstår nytænkende og jeg håber på at forfatteren vælger at genbesøge dette univers igen senere i sin forfatterkarriere.
Forfatteren fortjener stor ros for særligt Nias karakterudvikling her i 3. bog. Fra at være en lidt for pligtopfyldende ung pige, er hun gradvist gået over til at være en meget stærk personlighed, som balancere mellem ambitioner, moral, videnbegærlig og romantiske følelser.
Jeg var personligt mest fanget af sidste halvdel af bogen - Aden og Nia skal her træffe nogle vigtige beslutninger hver især