Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen - som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn - og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem - for siden at overskide havemøblerne!
Jeg læste en bog af antropologen Cecilie Rubow, Indendørsmenneskets natur. (Den er ikke oprettet herinde). Hun anbefaler varmt denne lille tænkepause, Natur, af biologen Rasmus Ejrnæs. Han skriver virkelig godt, både vidende og indtrængende. Han vil så gerne have, at vi strækker vores kærlighed til naturen til også at passe på den – ud over hvad der er komfortabelt for os selv.
Noget af det klogeste er et lille afsnit, der hedder Hjemløs mellem kirke og folketing. Kristendommen skal som bekendt tage hånd om de svage, men i Bibelen nævnes naturen dårligt med et ord, så tolkningen har været overladt til kirkefædrene: "Et af problemerne bestod i, at de traditionelle hedenske religioner i stor stil grundede deres religiøsitet i naturen. Solen var omdrejningspunktet og udløste sommer- og vintersolhvervsfester, jorden havde grokraft, og naturen havde hellige steder, hvor man afholdt ritualer. Denne naturreligiøsitet stred fundamentalt mod den herskende kristne opfattelse (...), og kirkens folk gik allerede fra den tidlige middelalder til angreb på den hedenske naturdyrkelse, hvor ikke mindst de gamle træer spillede en stor rolle. Gud var i Himlen og ikke blandt mennesker, planter og dyr på jorden, og det var helligbrøde at forestille sig andet. Den vilde natur og vores kærlighed til den er på den måde blevet hjemløs, et sted midt mellem kirke og folketing. Kirken har bestemt sig for, at naturen ikke er hellig – vi skal forvalte den, ikke forgude den. Politikere og vælgere har tilsyneladende bestemt sig for, at hvis det ikke er nyttigt for vores økonomi eller sundhed, så er det ikke værd at tale om."
Meget medium bog. Mange af vinklerne og modellerne/metaforerne der bliver brugt i bogen er virkelig gode og giver et meget godt indblik i naturen. Bogen gentager dog sig selv til tider, og siden der kun er 57 sider i bogen, så har den bare ikke helt samme fængende effekt som de andre tænkepauser jeg har læst.
Kyndige og fyndige ord om menneskets “forvaltning” af naturen og et argument for at skabe rammer for mere biodiversitet i Danmark. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs’ pamflet om naturen – og ikke mindst om menneskets forhold til den – er både velskrevet, oplysende og et velkomment debatindlæg. Læs min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2025/06/29/rasmus...
Gennemsnitlige behandling af naturens indpas i vores moderne verden (eller omvendt). Giver kun minimal ny indsigt. Var lidt kedelig, men måske det var emnets skyld :)