Eks-Toldkontrollør Knagsted arvede i "Livsens Ondskab" et betragteligt beløb efter den svagelige konsul Mørch. Nogle af disse penge har han brugt på at leje sig ind hos to søstre i København, og har bl.a. fået et "med mere", som viser sig at være et lyserødt toilet, naturligvis med træk og slip. Efter at have set sig ond på en rødhåret andenrangsdigter og nogle mandhaftige almuelærerinder, beslutter Knagsted at invitere sin ven og modsætning overlærer Clausen på kurophold i Karlsbad. Bogen kredser omkring denne rejse, hvor Knagsted spolerer Clausens syn på Unter den Linden i Berlin, Den Tyske Kejser, seksuel anstændighed overfor 15-årige piger, Raphaels Madonna i Dresden, selskabelighed overfor andre rejsende danskere, og naturligvis hvordan man kurtiserer i Nordsjælland.
Dette er tredje gang, at jeg er blevet lokket til at læse en Wied-roman, men det er første gang jeg har fundet behag deri, omend der gik mere end halvdelen af bøgen før jeg begyndte at varme op til den.
Langt hen ad vejen en okay bog. Jeg overvejede om den kun skulle have tre stjerner, men endte på fire, for den er bestemt værd at læse. Der manglede noget af charmen og galskaben fra Livsens Ondskab, og jeg savnede især de gode borgere i Gammelkøbing.
Ikke et mesterværk som "Livsens ondskab", men mindre kan gøre det. Man kan blive lidt træt af Knagsteds kyniske/vulgære tirader, men til gengæld kan man glæde sig over alle romanens pudseløjerlige personer. Og som rejseskildring er bogen glimrende og kan give megen inspiration til dem, der holder af Tyskland og Tjekkiet.