Den trækker fire stjerner for mod og ligefremhed i den første halvdel. Den sidste del, hvor det bliver mere "konkret", er det ikke konkret nok. Det er ufokuseret og generelt.
Mortens tanker om ærlighed, ydmyghed og selverkendelse på godt og ondt er forfriskende modvægt til den påtagede x-factor overstadighed.
Michael Albaek fustige les danois en dénonçant leur mentalité de Café Latte et leur paresse. On perdra contre les chinois et les indiens si on ne commence pas à bouger une certaine partie de notre corps. Et peut-être va-t-il raison. Il critique sévèrement notre façon de nous mettre en avant sur Facebook et X-factor comme si on avait tous quelque chose spécial. Mais non, la plupart d’entre nous est juste moyen. Avec rien de spécial à offrir le monde.
Malheureusement, lui aussi mets en avant des photos glamoureuses de lui dans des positions involontairement drôles, ou il essaie de se montrer comme un grand philosophe, un homme du monde, un cosmopolite, mais aussi un père de famille avec sa femme trop belle et adorables enfants – quelqu’un qui a réussi. Et pour mettre the tipping of the icecake à la fin, son CV hyper-impressionnant est démontré sur la dernière page du livre. C’est pathétique.
Bogen er desværre ikke gennemsnitlig, men i stedet et stykke under. Måske jeg havde overset hvor meget ”personligudviklings-agtig” denne bog prøver at være. Godt jeg kunne høre den på dobbelt hastighed, som lydbog, under mine cykelture Overordnet set handler bogen om at Morten havde en egoistisk idiot af en far, som Morten aldrig fik sagt fra over for. Og på grund af dette, har han i stedet fulgt i faderens fodspor, og sat sine egne (faderens) egoistiske behov, over sin kones og sine bøns. Han har så lige siden desperat prøvet at overbevise alle andre, men vist mest ham selv, om at det er den korrekte måde at leve på. Man kan ikke undgå at få ondt af ham, og håbe på at hans egne børn får sagt fra over for ham.
OK, men absolut ikke noget revolutionerende. Bærer generelt præg mestendels af anekdoter og underligt nok lommefilosofiske betragtninger og meget personlige holdninger, som aldrig rigtigt bliver underbygget.
God til at igangsætte tanker og til selv at danne sig en mening ud fra, idet man (sandsynligvis) ikke kan undgå at blive lidt småprovokeret et par gange :-)
Meget kedelig, langsom, gentagende, irrelevant og generaliserende bog. Jeg sprang frem i kapitlerne og skimmede teksten i håb om at opdage noget spændende. Men pointen bliver sagt på bogens bagside, og mere er der desværre ikke. Resten er sur, grænsende til hadefuld og i hvert fald nedladende gentagelse, der bare gør en i dårligt humør. Det er jo ellers en interessant tanke, men den udfolder sig aldrig som andet end navlepillende brok over andre mennesker. Hvorfor det er blevet til en bog, forstår jeg ikke. Folk plejer at få luft for den slags på Facebook.
CV'et på bogens sidste sider understreger dens usympatiske pointe: DU er ikke noget særligt (hvad er sandsynligheden lige for, at du skulle være det?!), men det er JEG (imod alle odds)!
Er desværre en omgang temmeligt intetsigende og usammenhængende tanker. Jeg bliver ikke rigtigt intellektuelt provokeret men mere provokeret af man kalder så usammenhængende tanker for en filosofi. Fremstår lidt som en begynder stand up'er, der prøver at bygge bro mellem forskellige temaer der ikke lader sig godt forene. Men de postulerer så ikke at de har en teori om noget. Kun til sidst hvor han holder egenligt fokus på egne ledelsesprincipper fremstår den nogenlunde sammenhængende.
Denne bog er uden mening. Hvad skal jeg bruge den til? Alt fra bogens opsætning, journalistens mancrush på Albæk, og Albæks uunderbyggede meninger om ledelse er med til at trække bogen under gennemsnittet. Flere steder irriterede den mig. Fx da Albæk i flæng nævner en håndfuld ledelsesstile som er ( var?) moderne, men ubrugelige ifølge Albæk ( hvorfor, hvad går de ud på savnes), for kort efter at kritisere en af den på et meget konkret ( men misforstået!) grundlag. Grrrrr.
Jeg havde egentlig tænkt mig at give bogen en stjerne. Bogen får dog to stjerner. Baggrunden for dette er, at jeg er kommet til at holde endnu mere af mine fantastiske kolleger og min leder efter endt læsning😊. Vi er en flok helt almindelige, gennemsnitlige mennesker, og det går faktisk meget godt.
Provokerende og direkte om folks middelmådighed og overproporterionerede erkendelse om denne og jagt på at være et talent. Jantelov vs popstar -forblændelse.
Er du studerende, der trækker det 12 hjem efter det andet, eller en der ønsker du ville gøre det, er denne værd at læse. Begge vil få noget ud af det. Gruppe nummer to med et større smil end 12 tals samleren.
Hatten af for hans tankegang, bliver en smule provokeret mens jeg læser hans bog For tænker, hvis medarbejdere skal gå ned i løn, må lederne går først.
Men kan godt lide Mortens beskrivelse af termerne ærlighed, flid, ydmyghed, Og er enig i tilgangen med at finde den bedste mand til at løse opgaven. Pudsigt at Morten bruger "hun" i hans beskrivelser af cases.
Har ikke læst noget nyt og revolutionerende i Morten's bog , men den beskriver hans syn på ledelse. Derfor 3 stjerner.
Morten is recoqnized as one of the Top 100 moat influencial CMOs in the world and this book does well illustrate why. Morten ahare some unique and controvercial points of view on work culture, habits and norms. However the book sometimes tenda to drift off into philosofical and historical anecdotes not needed for the core message of a short book business book like this. It could all very well have been boiled down to a single Havard Business Review article.
Fabulous book "in Danish" about the people our society, education and media are fostering. It is a book starting from the Authors own life and swing back and forth between life as private and professional person. Morten has caught the essence of what is wrong with the western societies (not only the Danish) and why we need to change it. The soon the better for the future of our kids......
Bedre en forventet - er blevet kritiseret for at være for let, men hvorfor dog fremstille sine tanker mere komplekst? Jeg sætter pris på den enkle og ligefremme stil.
bogen har nogle interessante pointer om samfund og filosofi, men den har en rodet struktur og ligegyldige anekdoter fra byer Morten Albæk har arbejdet i.