En af årets bedst anmeldte romaner, og det er da til at forstå, og så er det ovenikøbet en debut og sikken en, kunne man tilføje. En kaotisk, men for det meste smukt skrevet mosaik af stemninger, erindringer, situationer og drømme, et kludetæppe - eller måske et flyvende tæppe?- af multikulturel identitetsforvirring, en særegen blanding af navlepilleri og samfundsrevseri, der måske bliver lidt for langtrukken de sidste 30-40 sider, men Hassan Preisler (forfatteren) hiver alligevel stikket hjem på sidste side med et meget poetisk og tematisk farvel til Hassan Preisler (romanfiguren).
Der er mange fine passager i bogen, og Weekendavisens anmelder LB bringer et par af de centrale i sin fine anmeldelse af bogen, men det skal ikke afholde mig fra at komme med et her også. Det fædrene ophav fylder naturligvis meget for Hassan Preisler (romanfiguren, forfatteren) og måske dobbelt så meget, som hos de fleste af os:
'... far køber hus og graver have og terrasse og griller kotelet og skinke og rejer på spid, og far drikker Hof og Tuborg og ryger Prince og Prince Light, og far skriver ordbog fra urdu til dansk og fra dansk til urdu, og far tager til de græske øer og drikker Ouzo og spiser kød på spid, og far flytter til byen og får buskort og stuk og karnap og større kontor og pension, og far drosler ned og går på Facebook og Cristiania og lytter til Cohen og Buddha-Bar nummer 12, og far går tur på Jagtvej og Østerbrogade, og de spørger ham stadig "hvor kommer du fra?", og far svarer "altså, jeg er født i Pakistan, hvis det er det, du vil vide".'
Romanen indeholder om ikke et opgør med så i det mindste en kraftig og saftig beskrivelse af integrations- og inklusionsindustrien, som HP ligefrem kalder den, og dens med- og modspillere, som de tager sig ud i medierne, i opinionen, og sat overfor hinanden til rødvin og dild-dip, men også om ikke et oprør mod så i det mindste en satire over det meget økologiske og meget designbevidste og meget fuldkornspisende og intellektuelt selvbevidste, yngre bedreborgerskab i dagens København.
Men først og fremmest er romanen en selv-undersøgelse, en identitets-jagt, et menneske-studie af Hassan Preisler, f. Ahmad, halvt dansk og halvt pakistansk, halvt Danmark og halvt Verden, halvvejs gennem livet og helt på rette spor.