København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.
Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation Karthago
I et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden.
Steffen Jacobsen is an orthopaedic surgeon and consultant. This is his third novel. He was inspired to write When The Dead Awaken by Roberto Saviano's non-fiction book, Gomorrah, about the Camorra and by his travels around Italy. He lives in Denmark.
Det starter jo alt sammen godt nok: Vi er i de sidste, kaotiske måneder af Anden Verdenskrig, i Tyskland kæmper amerikanere og russere om at nå først til Berlin, og om at hapse Werner Heisenberg og de andre fysikere der har de ingredienser der mangler i opskriften på en atombombe. Samtidig, herhjemme, er tyskerne ved at vinde over modstandsbevægelsen, cellerne i Shellhuset er proppede, og alle venter på at briterne sender piloterne afsted og bomber det hele. Det er det Karthago handler om - gæve modstandsfolk, sadistiske SS-officerer, sovjetiske agenter med en hemmelig dagsorden, en heltinde der sendes på en umulig mission for at redde papirer med atomhemmeligheder ud af et pengeskab i kælderen under Shellhuset. Masser af spænding, kapitler der ender i cliffhangers, lige til en dyr Netflix-serie.
...men jo længere jeg kom i Karthago, jo mindre begejstret blev jeg. Plottet giver ikke rigtig mening, hvis man lige hæver sig over den åndeløse spænding og tænker efter. Personerne er klicheer. Der er en mærkelig rammefortælling sat i 1974, som ikke bidrager med noget - udover et par hundrede sider i en bog, der snildt kunne være kortere. Man kan vælge værre bøger, hvis målet er underholdning i sommerhuset, men man kan dæleme også vælge dem bedre.
Fortællingen omkring Shell-huset, Den Franske Skole og de forskellige modstandsgruppers kampe for Danmark var virkelig fantastisk - der var jeg suget ind i i Asta's verden. Men jeg røg ud af flowet, hver gang der blev hoppet frem til 70'erne... Det setup virkede ikke for mig. Og det irriterede mig, at jeg blev kastet frem og tilbage.
Jeg sidder med en blandet følelse af "uhhh, det er spændende" og "hmmm, lad os komme videre", uhhh, hmmm, uhhh, hmmm, uhhh, hmmm....
Så, tjaaa - det bliver 3 stjerner... Var parallel-historien fra 70'erne væk, så havde det helt sikkert øget antallet stjerner fra mig!
2,5 ⭐️ Det hele starter egentlig ganske godt- men undervejs mister historien sig selv. Karaktererne er karikerede og der er alt for mange lag i historien- særligt den ganske meningsløse sidefortælling fra 70’ernes FBI er ganske overflødig- kunne have været undværet og dermed skåret et par 100 sider af bogen. Ikke den værste bog, men bestemt heller ikke den bedste 🤷🏻♀️