What do you think?
Rate this book
Vinterufo
Hvorfor er København næsten tømt for mennesker, findes der overhovedet ufoer og hvor ligger Sønderport Station? Jokum Rohdes (f. 1970) længe ventede science fiction noir-roman om fortrængning, forskydning og forfald er landet.
- GenresScience Fiction
262 pages, Paperback
First published May 25, 2023
7 people are currently reading
36 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
June 30, 2023
Ingen æselører på steder jeg skal læse igen. Men den er vild og med mange gode ideer. Man kan med fordel lytte til Fredensborgs samtale med ham i Syvkabalen før man begynder. Det gør bogen meget bedre tror jeg.
August 10, 2023
Vild bog! Man kan se den beskrevet som en 'sci-fi krimi', og det er lidt rigtigt, men så alligevel overhovedet ikke. Setuppet er ganske rigtigt lidt krimi-agtigt: vores hovedperson, Alfred Wechsel, har som straf fået slettet de sidste 18 år af sin hukommelse - men hvorfor? I et slidt, mennesketomt København sætter en gren af efterretningstjenesten ham til at udforske mordene på en række science fiction-forfattere, og hurtigt ender han i et mareridt af ufo-bortførelser, kommunistiske scifi-forlag (med fantastiske navne som *Rød Mars* eller *Sphinx og Nihil*), gustne Vesterbro-kiosker, blækspruttesex og hætteklædte skikkelser, der om natten går ud på byens tage og messer '*Uranus! Uranus!*'. Hurtigt finder man ud af, at bogens København ikke er den eneste udgave af byen - som led i en kolonisering af solsystemet har menneskeheden bygget kopier af København, Budapest, Skt. Petersborg,..., og placeret dem på solsystemets fjerne måner. Måske har venusianerne også invaderet Jorden? Måske har Alfred Wechsel fået slettet sin hukommelse fordi han har begået *artsforræderi*?
Det er lidt en kliche at beskrive en bog som en feberdrøm eller et syretrip, men det passer på *Vinterufo* - der sker *ekstremt* meget på de 250 sider, man er i tvivl om hvad der er drøm, hvad der er virkelighed og hvad der er noget helt tredje, og mange steder eksploderer teksten helt i smadrede sætninger og opremsninger. I et interview beskrev Rohde hvordan han var inspireret af William Borroughs cut-up-teknik og tekstmontage, og det er nemt at lave en (ikke-udtømmende) liste over ting, som man kan forestille sig at Rohde har blandet i gryden da han skrev Vinterufo: gamle pulpromaner, utallige årgange af *Ufonyt* og *Psykisk Forum*, dystopiske tegneserier, Strunges og firserdigternes grå København, film som *Dark City* og *Lost Highway*, *Skriget*, Dali, Svend Åge Madsen, Tom Kristensen når han er mest ekspressionistisk, punkmusik og tusind andre ting. Der er bygninger med tentakler der spiser folk, et skab hvor indersiden er beklædt med øjne, virkelig mareridtsagtig stemning over det hele. Ikke en bog for alle, men i løbet af første kapitel finder man nok ud af om man elsker eller hader det. Jeg er på første hold.
Det er lidt en kliche at beskrive en bog som en feberdrøm eller et syretrip, men det passer på *Vinterufo* - der sker *ekstremt* meget på de 250 sider, man er i tvivl om hvad der er drøm, hvad der er virkelighed og hvad der er noget helt tredje, og mange steder eksploderer teksten helt i smadrede sætninger og opremsninger. I et interview beskrev Rohde hvordan han var inspireret af William Borroughs cut-up-teknik og tekstmontage, og det er nemt at lave en (ikke-udtømmende) liste over ting, som man kan forestille sig at Rohde har blandet i gryden da han skrev Vinterufo: gamle pulpromaner, utallige årgange af *Ufonyt* og *Psykisk Forum*, dystopiske tegneserier, Strunges og firserdigternes grå København, film som *Dark City* og *Lost Highway*, *Skriget*, Dali, Svend Åge Madsen, Tom Kristensen når han er mest ekspressionistisk, punkmusik og tusind andre ting. Der er bygninger med tentakler der spiser folk, et skab hvor indersiden er beklædt med øjne, virkelig mareridtsagtig stemning over det hele. Ikke en bog for alle, men i løbet af første kapitel finder man nok ud af om man elsker eller hader det. Jeg er på første hold.
December 15, 2023
Jeg gav op.
Gad ellers godt at kunne lide den.
Gad ellers godt at kunne lide den.
August 5, 2023
Der er noget helt særligt at hente i dramatiker Jokum Rohdes lille tætbyggede William Burroughs inspirerede science-fiction roman 'Vinterufo'. Så meget at det faktisk er svært at beskrive, hvad der foregår i den.
Vi møder Alfred Wechsel, der har fået fjernet 18 år af sin hukommelse for en eller anden forbrydelse langt ude i fremtiden i et sporvogns-København, som er gået i stå i tiden i 1960’erne/1970’erne og er en slags våd feberdrøm af kiosklitteratur, pornobutikker og kemisk-mekaniske forsøg med mennesker.
Samtidig er det som om den science fiction, hvorom alting drejer, også styrer handlingen og også de øjne og venusianere, der titter frem indimellem på lokationer, som kunne være i det rigtige København. Trianglen, Istedgade og Den sorte firkant er fx steder, der genbesøges ofte i bogen, og som vi læsere kender, men hvad er fx Metropolis og Sønderport; og hvad ligger der mon uden for forstaden?
'Vinterufo' er også en noir krimi, hvis motor er, at Alfred Wechsel skal finde ud af, hvorfor han har fået slettet sin hukommelse og opklare en konspiration mellem nogle ufologer og science-fiction forfattere sammen med det efterretningsvæsen, som kynisk bruger ham til det.
Den smukke, sexede, forfatter Rebecca Zola Sørensen bliver et omdrejningspunkt for alle mændene i bogen, og der udvikler sig en vild og uhyggelig tur igennem to udgaver af et historisk København i fremtiden, som, viser det sig, hænger sammen på en eller anden måde, måske igennem en telefonboks i Emdrup?
Egentlig er der for meget at holde styr på, og man kommer undervejs i tvivl om, hvorvidt der kommer en slags forløsning, men samtidig er romanen så utroligt mættet og fængslende skrevet, at jeg fik lyst til at blive i det skumle og stofligt lækre univers i det uendelige. Og jo, der viser sig heldigvis også en slags mening med ustyrligheden.
Stemningen fra romanen er blevet i mig længe efter endt læsning, som kun de helt store læseoplevelser gør, men 'Vinterufo' er helt klart for den nysgerrige læser.
Vi møder Alfred Wechsel, der har fået fjernet 18 år af sin hukommelse for en eller anden forbrydelse langt ude i fremtiden i et sporvogns-København, som er gået i stå i tiden i 1960’erne/1970’erne og er en slags våd feberdrøm af kiosklitteratur, pornobutikker og kemisk-mekaniske forsøg med mennesker.
Samtidig er det som om den science fiction, hvorom alting drejer, også styrer handlingen og også de øjne og venusianere, der titter frem indimellem på lokationer, som kunne være i det rigtige København. Trianglen, Istedgade og Den sorte firkant er fx steder, der genbesøges ofte i bogen, og som vi læsere kender, men hvad er fx Metropolis og Sønderport; og hvad ligger der mon uden for forstaden?
'Vinterufo' er også en noir krimi, hvis motor er, at Alfred Wechsel skal finde ud af, hvorfor han har fået slettet sin hukommelse og opklare en konspiration mellem nogle ufologer og science-fiction forfattere sammen med det efterretningsvæsen, som kynisk bruger ham til det.
Den smukke, sexede, forfatter Rebecca Zola Sørensen bliver et omdrejningspunkt for alle mændene i bogen, og der udvikler sig en vild og uhyggelig tur igennem to udgaver af et historisk København i fremtiden, som, viser det sig, hænger sammen på en eller anden måde, måske igennem en telefonboks i Emdrup?
Egentlig er der for meget at holde styr på, og man kommer undervejs i tvivl om, hvorvidt der kommer en slags forløsning, men samtidig er romanen så utroligt mættet og fængslende skrevet, at jeg fik lyst til at blive i det skumle og stofligt lækre univers i det uendelige. Og jo, der viser sig heldigvis også en slags mening med ustyrligheden.
Stemningen fra romanen er blevet i mig længe efter endt læsning, som kun de helt store læseoplevelser gør, men 'Vinterufo' er helt klart for den nysgerrige læser.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews