Connors venner er overbevist om at han er involveret i det der foregår i byen, og i takt med at deres venskab smuldrer, fokuserer han i stedet på klanens levemåde og sin nyfundne begejstring for smagen af blod.
I løbet af klanens årlige sommermøde opstår nye venskaber, men netop som Connor overvejer at blive i Mossy Creek når han fylder atten, sker der noget den sidste aften som går imod hans principper og som han nægter at være en del af ... ikke engang for Amelias skyld.
Haidi Wigger Klaris is a Danish fantasy and paranormal romance author who is very much inspired by her interest in and also her personal experiences with the paranormal. She works full-time in a Danish pharmaceutical company and writes during her spare time.
3,5 ⭐️ Sort Måne-serien er dyster, intens, nervepirrende, sansende, romantisk og stemningsfuld. Denne bog 3 er ikke nogen undtagelse, forfatteren er en sand mester i at skabe og fastholde en både dragende, intens og mystisk stemning, så man sidder klistret til siderne og glemmer alt omkring sig. Det er efterhånden længe siden jeg læste de to første bøger i serien, men det varer ikke længe inden jeg er tilbage hos Connor og jeg fanges ind af historien. Der er stadig drama, udfordringer, politiske magtspil, stridigheder og hemmeligheder for alle pengene i Mossy Creek. Men der er også venskaber, sammenhold, nye alliancer, familiebånd, fremtidsplaner og romantiske forhold på spil. Jeg er vild med Connors personlige udvikling fra første bog og til nu, han har fået mere dybde, som serien skrider frem - og det klæder ham. Der foregår så mange tanker og følelser i Connor. Han kæmper stadig for at finde sig til rette, føler ikke at han helt hører til nogen steder. Hans venner lægger nu afstand til ham, hans forhold til Amelia udfordres, og han føler sig usikker på, hvem han egentlig kan stole på. Desværre bliver der ikke løftet så meget af sløret, som jeg kunne have ønsket mig. Jeg glæder mig til 4. og sidste bind i serien, for der er saftsuseme lagt op til et brag af en slutning, hvor jeg håber at alle hemmeligheder afdækkes og der bliver bundet sløjfe på de mange løse ender…
Tredje bind i serien om Connor og vi følger endnu en gang hans liv i den mystiske by Mossy Creek. I løbet af bogen bliver han mere bevidst om sit sande væsen som jæger, men bliver også mere frustreret over de strikse regler, ældsterådet sætter op for klanens medlemmer. Samtidig brister hans venskab med de tre drenge fra den anden ende af byen, da James er blevet overfaldet og efterfølgende lider af angst, og Steve bliver ved med at anklage Connor for, at han ved mere, end han fortæller.
Spændingen stiger, både ældsterådet og byrådet bliver nødt til at forholde sig til truslen om, at byens hemmelighed kan blive afsløret. Hvor længe kan hemmelighederne holdes, og er det stadig i alles interesse, at halvdelen af byen ikke ved, hvad der foregår?
Forholdet til Amelia bliver også udfordret, da det begynder at stå klart for dem begge, at der er store udfordringer ved at danne par, når man har så store forskelle i opvækst og grundlæggende livsværdier. Er der en fremtid for en fuldblods og en med blandet blod og helt forskellige baggrund?
Blodvalg er det næstsidste afsnit i fortællingen om Connor og fjerde bind er desværre ikke skrevet endnu. Heldigvis slutter bogen ikke med en cliffhanger på samme måde som de to første bind, men jeg ser alligevel frem til, at sidste bind er skrevet og udkommet, så jeg kan få afslutningen på historien og sige farvel til universet.
Den tredje bog i serien er også lyttet på mit selvbetalte Mofibo abonnement. Den er virkelig spændende, Connor kæmper for at vise sin uskyld og bevare venskabet med hans kammerater fra den anden side af broen, men er det muligt. Samtidig opbygger han et stærkere bånd til sin morfar og moster. Der spredes rygter og han må kæmpe for at holde fast i sin uskyld og for at bevare byens hemmelighed, samtidig kæmper han for Amelia og hans forhold kan blive accepteret og ydermere er de unge trætte af klanens regler og ønsker at forny reglerne, her finder Connor en uventet accept. Den er spændende, dyster, følsesladet, romantisk og fuld af stemning. En velskrevet YA fantasybog, som igen slutter på en cliffhanger. Det bliver godt med afslutningen til efteråret.
"Da jeg begyndte på denne del, gik der lige lidt før jeg helt fangede hvad det var der foregik, for det er trods alt lidt tid siden jeg sidst læste anden bog og sidst fulgte Conner gennem Mossy Creek. Men som jeg kom lidt længere ind, begyndte de små detaljer så småt at komme til mig, og jeg kunne dermed nemt læne mig tilbage og nyde fortællingen igen. "
"ser vi jo også hvordan Conners forhold til de alm. drenge smuldre eftersom han bliver en større del af jægernes fællesskab. Den del gjorde mig virkelig nysgerrig, for hvad vil der ske hvis hans venner finder ud af hvad han er? Fortælles det videre? Og vil de kunne acceptere ham? Det alle spørsmål som dukkede op under læsningen, der gjorde mig ivrig efter mere. Der er bestemt også ubesvarede spørgsmål ift. den del af bogen, og jeg håber vi får flere svar i fjerde og sidste bog! "