Hvis

by Solvej Balle

37 pages

First published January 1, 2013

About the author

Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Hun var del af en gruppe hovedsageligt kvindelige forfattere, som debuterede eller slog deres navne fast i begyndelsen af 90’erne. Siden Balle debuterede i 1986 med romanen ”Lyrefugl”, har hun udgivet ganske få værker, så det var en overraskelse, da hun i 2020 annoncerede det ambitiøse og filosofiske syvbindsværk ”Om udregning af rumfang”, som hun i 2022 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, for de første fire bind

Reviews

[K's Bognoter · Rating 4 out of 5]

Jeg blev i første omgang ikke slået decideret bagover af Solvej Balles kortprosakvartet &, Eller, Hvis, Så, men jeg nød at læse bøgerne. For Balle kan noget med sproget. Og da jeg begyndte at skrive denne anmeldelse, slog jeg op i bøgerne igen. Og endte med at læse det hele en gang til. Bare for at nyde sproget og stemningerne.
Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2022/12/07/solvej...

[Nanna Arbøl Søfeldt · Rating 2 out of 5]

Jeg blev aldrig rigtig ven med bogen. Der var mange ting, jeg godt kunne lide, så som de korte sætninger og den gentagende sætning “Det er kærligheden, der skal bære” (fordi den er så ren og smuk i sin dybe enkelthed), men jeg kom aldrig rigtigt ind i fortællingen. Den var for flyvsk til min smag, hvorend jeg gerne ville købe dens præmis.

[Tina · Rating 5 out of 5]

Hvis (og hvis…)

De besøgende har gaver med: Gråbynke,
gåsefod, kvan, portulak. Når naturen lukker,
finder de andre gaver. Blomster på stilke,
abrikoser på glas. (s. 9)

*

I træerne er vendingen sket. Dyrene bevæger sig
ned gennem grenene og sætter sig på bunden
af skoven. De længste træer er allerede fældet.
De ligger i græsset og venter. (s.35)

[Laura Mikkelsen · Rating 3 out of 5]

“Hvis” er et værk, der er lige så lille og kortfattet som titlen. Og alligevel sidder man ikke tilbage med en følelse af, at have gennemskuet det. Bogen er skrevet i et så simpelt sprog, hvor sætningerne er så korte, som de kan blive, men til min egen overraskelse var det ikke irriterende eller kedeligt. Tværtimod var læsningen i sig selv en mærkværdig beroligende oplevelse, hvor hjernen blev henslængt i næsten meditative bølger.

Jeg havde frygtet, at jeg i stedet ville blive frustreret over at læse noget, hvor historien ikke er lige til. Det er det underfundige paradoks i “Hvis”; at sproget er så simpelt, siderne så få, og alligevel opleves bogen enorm fyldig med en fortælling, vi ikke alle har samme adgang til. Men det var faktisk okay. Det var ikke et pres, om man nu lige forstod det afsnit eller præcis, hvad det udsprang af. I stedet for bar ordene blot en videre og viste sig at være fængende på deres egen spøjse måde. For selvom sætningerne var simple, var sproget også bare så fint.

Ind imellem var flettet smp finurligheder, som nærmest viklede sig ud i værket og pludselig fik det til at pege ud af, ud mod samfundet og ud af naturen, hvis åndedræt bogen ellers følger. Det var en sært symbiotisk læseoplevelse, der blev opfrisket af små skarpe snit ind i samfundet.

"Der sker ikke noget. Det er ikke farligt at være menneske. Det er bare for sjov."