Fra første side suges man ind i et drama, der griber så hårdt fat om læseren, at det er svært igen at komme ud af romanens sitrende univers.
Kæresteparret Mai og Johan får vendt op og ned på deres stille liv, da Johans gamle klassekammerat Daniel pludselig dukker op efter flere år i udlandet. Før de helt når at overveje det, er Daniel indlogeret i parrets hus. Hans tilstedeværelse vækker Mai og Johan, men kiler sig også ind i deres forholds sprækker og afslører på én gang livet som sitrende smukt og urimelig brutalt.
386 er en intens og gribende kærligheds- historie. Det er en fortælling om venskab og familiemønstre og om alt det, vi tror, vi ved om hinanden. Det er en roman om at være forbundet af historie og blod og forsøget på at løsrive sig uden at miste fodfæste. 386 er en fortælling om det uudgrundelige ved at være til stede i verden side om side.
Kamilla Hega Holst (f. 1973) har med to romaner og to børnebøger markeret sig som en af de mest originale og bemærkelsesværdige stemmer i det litterære landskab. Hun romandebuterede i 2010 med En kærlighedshistorie, som blev præmieret af Statens Kunstfond. I 2012 udgav hun romanen Sort og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium. For børnebogen Den sovende sangerinde (2003) modtog hun Kulturministeriets Børnebogspris, og senest har hun modtaget The Blixen Literary Award 2015 for sin roman På træk. På træk blev desuden indstillet til DR Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris og EU's Litteraturpris.
Kamilla Hega Holst er i sit forfatterskab optaget af bevægelsen mellem virkelighed og fiktion. Morfaren i hendes nye roman På træk (2015) trækker vejret i virkeligheden, og romanen Sort er et collageværk med fotografier, brudstykker af forfatterens fars sygejournal og læserbreve skrevet i hovedkarakterens navn og bragt i Dagbladet Information. Hun ser det skønlitterære rum som et frihedsrum, et billede på det allerfineste ved det demokratiske: retten til at ytre sig, retten til at yde modstand og nødvendigheden af det kritiske blik. At udfordre ’det normale’ er en væsentlig drivkraft i forfatterskabet: Afvigelser, tabuiseringer og marginaliseringer er et litterært potentiale, og forfatteren er ikke bange for at bruge sig selv og sit eget liv i sit litterære arbejde.
Blå bog
Født: 1973.
Uddannelse: Bachelor i dansk.
Debut: Den sovende sangerinde. Illustreret af Pia Thaulov. Høst & Søn, 2003. Børnebog.
3.5 kæmpe pageturner med et suspense-element der gør det svært at lægge bogen fra sig! fokuserer på indre konflikter og menneskelige relationer, og på hvordan vi mennesker påvirker og påvirkes af dem vi omgås.
Fin bog om relationer med udfordringer og fokus på at tingene ikke nødvendigvis er som man tror. Der er en vibrerende undertone i bogen af at noget snart vil ske. Der kommer mange hints undervejs og jeg kan godt lide den dynamik det giver fortællingen.
Jeg har været godt underholdt og glædet mig til at læse videre.
Det vildeste trekantsdrama i et treplanshus tilsat ADHD, rødvin, rhododendron, barnløshed og talkoder på linjeret papir. Intet er som man tror. Skurke bliver til helte og omvendt (igen og igen), og de sidste tre-fire kapitler var en ren twistfest.
4 stjerner mest til det dejlige, smukke sprog, der især udfoldes gennem hovedpersonen Mai, der med sin flaksende personlighed som adhd-diagnosticeret er meget åben og sansende over for omverdenen, som hun til gengæld også afkoder forkert til tider. Hun bor sammen med sin kæreste eller rettere i kærestens hus, han er en meget nøgtern succesrig forretningsmand, der har det med ikke at sige så meget i deres forhold. Forholdet forstyrres, da en tidligere ven af kæresten dukker op og skriver sin phd, mens han bor gratis i deres store hus på Frederiksberg. Vennen er involveret i kærestens fortid omkring et familietraume, og vi følger Mai, der både overser hints og alligevel til sidst opklarer hele “plottet” i dette trekantsdrama.
Udmærket skrevet bog med et gribende plot, som er lavet sådan, at man regner tingene ud lidt på forhånd, altså før karaktererne. Så føler man sig lidt klog, og det giver lidt feel good-oplevelse.
Hovedpersonen er irriterende umoden, så man kommer ikke til at holde af hende – og heller ikke af nogen af de andre personer, for den sags skyld. Alt i alt god ukompliceret sommerferielæsning med drama, som er medrivende, men som man ikke bliver for berørt af.
En super god og spændingsfyldt roman om et trekantdrama i forstæderne, krydret med hemmelige talkoder, barnløshed, adhd, alkohol og masser af undertrykt lidenskab og sorg og usagte ord.
Er der en redaktør til stede? Alt for lang bog, hvis udmærket plot blev udvandet af alt for mange unødvendige beskrivelser af tøj, interiør og hverdags sysler.
Den her bog er for genial. Den er helt vildt godt, og som om det ikke var nok, laver den lige en “Interstellar” på læseren i løbet af de sidste 50-100 sider. (Altså, den bliver ikke til en rumfilm, men hvis man læser den, giver det jeg har skrevet, mening)