What do you think?
Rate this book
Julemandens Død
Julemandens død af Kenneth Bøgh Andersen er en roman i fantasygenren til børn og unge, der gemmer på en rimelig utraditionel julefortælling. Julemandens Værksted er et fantastisk og fortryllende sted, men da onde kræfter slår Julemanden ihjel den 1. december, bliver alt forandret. Det er et aldeles grusomt mord med et aldeles grusomt formål, hvis uoverskuelige konsekvenser rager langt ind i vores verden, og som handler om meget mere end bare julen...
-
Du kan læse et uddrag af romanen her:
http://kennethboeghandersen.dk/defaul...
-
Du kan læse et uddrag af romanen her:
http://kennethboeghandersen.dk/defaul...
368 pages, Hardcover
First published August 30, 2013
15 people are currently reading
113 people want to read
About the author
Kenneth Bøgh Andersen
85 books291 followersI was born in Denmark on a dark and stormy night in November 1976. I began writing when I was a teenager. My first book was a really awful horror novel titled Nidhug's Slaves. It didn't get published. Luckily.
During the next 7 years, I wrote nearly 20 novels-all of which were rejected-while working as a school teacher. The rest of the time I spent writing.
In 2000 I published my debut fantasy book, The Battle of Caïssa, and that's when things really took off. Since then I've published more than thirty-five books for children and young adults in genres ranging from fantasy to horror and science fiction.
My books have been translated into more than 15 languages and my series about the superhero Antboy has been adapted for film, which is available on Netflix. An animated tv series is currently in development.
A musical of The Devil's Apprentice opens in the fall 2018 and the movie rights for the series have also been optioned.
I live in Copenhagen with my wife, two boys, a dog named Milo and spiders in the basement.
You can read more on my English website www.kennethbandersen.com
During the next 7 years, I wrote nearly 20 novels-all of which were rejected-while working as a school teacher. The rest of the time I spent writing.
In 2000 I published my debut fantasy book, The Battle of Caïssa, and that's when things really took off. Since then I've published more than thirty-five books for children and young adults in genres ranging from fantasy to horror and science fiction.
My books have been translated into more than 15 languages and my series about the superhero Antboy has been adapted for film, which is available on Netflix. An animated tv series is currently in development.
A musical of The Devil's Apprentice opens in the fall 2018 and the movie rights for the series have also been optioned.
I live in Copenhagen with my wife, two boys, a dog named Milo and spiders in the basement.
You can read more on my English website www.kennethbandersen.com
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 40 reviews
December 22, 2016
Ma chronique : http://unjour-unlivre.fr/2016/12/le-p...
Un conte de Noël complètement barré : gore, détraqué et perturbant jusqu'à la toute dernière page.
Ce roman décalé réjouira les amateurs de livres étranges, qui aiment les détails dérangeants et qui n'ont surtout pas peur de démystifier une tradition comme Noël.
J'ai aimé les nombreuses références historiques et culturelles liées à la fête, les réutilisant pour mieux les détourner.
À ne surtout pas mettre entre les mains des plus jeunes... les grands ados et adultes qui n'ont pas peur de faire des cauchemars devraient adorer !
Un conte de Noël complètement barré : gore, détraqué et perturbant jusqu'à la toute dernière page.
Ce roman décalé réjouira les amateurs de livres étranges, qui aiment les détails dérangeants et qui n'ont surtout pas peur de démystifier une tradition comme Noël.
J'ai aimé les nombreuses références historiques et culturelles liées à la fête, les réutilisant pour mieux les détourner.
À ne surtout pas mettre entre les mains des plus jeunes... les grands ados et adultes qui n'ont pas peur de faire des cauchemars devraient adorer !
December 24, 2015
Helt fantastisk kalenderbog for alle der synes DRs og TV2s julekalendere bare slet ikke er blodige nok :D
July 16, 2025
Uhyggelig god bog! 🌟🌟🌟🌟🌟
November 27, 2016
http://www.leslecturesdemylene.com/20...
17/20 - Pauuuuuuvre père Noël !!
17/20 - Pauuuuuuvre père Noël !!
December 11, 2022
Alors là, ça change des romances de Noël ! J'ai passé un bon moment avec ce roman, entre magie de Noël et film d'horreur, c'est plutôt bien dosé et très prenant, malgré quelques petits moments où j'étais un peu perdue. Une bonne lecture !
Read
December 22, 2025Prøvede at læse den her som 11 årig, men måtte stoppe, for den var simpelthen for uhyggelig 😅
Kan nu som 23 årig konstatere, at det var et godt valg😅
Kan nu som 23 årig konstatere, at det var et godt valg😅
December 27, 2020
Rigtig god og opfindsom bog!
Til tider dog ret uhyggelig og klam/blodig. Ikke for børn ville jeg sige.
Men endnu en god bog af Kenneth Bøgh Andersen!!
Til tider dog ret uhyggelig og klam/blodig. Ikke for børn ville jeg sige.
Men endnu en god bog af Kenneth Bøgh Andersen!!
December 16, 2016
Même si je n’ai pas forcément de lectures attitrées pour la période de Noël, j’ai vraiment été content de tomber sur ce roman totalement en décalage par rapport à cette période festive. Je n’ai donc pas hésité longtemps avant de me le procurer et quelle fraîcheur fut cette lecture.
Cette réécriture de conte, si je peux l’appeler ainsi, m’a vraiment transporté dans un univers incroyable où règne suspens, violence et horreur. Quand bien même le résumé laissait prévoir une effroyable lecture, je ne pensais pas que ça serait à ce point. Kenneth B. Andersen livre au lecteur une histoire des plus captivantes qu’il m’ait été donné de lire et ce grâce à son côté extrêmement cru et sanglant. Amateur de films du genre, je n’ai pas été effrayé une seule fois au cours de ma lecture même si je l’ai trouvée parfois assez dérangeante. J’ai vraiment pris plaisir à suivre les traces de ce trio de jeunes adolescents. En aucun cas leur âge ne m’a dérangé et j’ai d’ailleurs trouvé ce choix assez judicieux. Placer de jeunes adultes face à de telles situations accentue encore plus ce sentiment de mal-être que j’ai pu ressentir à certains moments. Le plus bluffant reste que l’auteur tisse un réel lien entre toutes ces scènes sanglantes, alliant angoisse et suspens. Il ne se contente pas de dépeindre son univers horrifiant mais le rend vraiment vivant et addictif. Sans excès, il parvient à mélanger horreur et magie et crée un véritable page-turner qui m’a pris au piège. À tel point que plus j’avançais dans cette histoire, plus je sentais monter en moi une certaine tension. Ainsi, je n’ai pu lâcher ce roman jusqu’à ce qu’arrive la dernière page qui m’a laissé sans voix. Même une fois la fin, l’auteur ne lâche pas son idée et se montre cruel et machiavélique.
De plus, j’ai fortement apprécié que derrière son travail ingénieux, Kenneth B. Anderson apporte une sorte de critique sur ce qu’est devenue cette célèbre fête d’origine religieuse. Sans entrer dans un quelconque débat, j’admets que mon avis rejoint le sien et c’est certainement pour ça que j’ai encore plus apprécié ce roman et les intentions qui se cachent derrière. Ne trouvant plus aussi magique qu’avant cette fête, ce roman est parvenu à me la faire redécouvrir. À travers son sombre récit, il décrit notre société telle qu’elle est aujourd’hui et délivre finalement un message rempli d’espoir. Tout comme notre monde, rien n’est forcément totalement bon ou mauvais dans son univers à la richesse incroyable dont chacun des lieux, visités au cours de ce périple, m’a vraiment émerveillé. Les descriptions, aussi succinctes soient-elles, permettent une immersion totale et cauchemardesque bien que magique à d’autres moments. C’est là tout le talent et le paradoxe de la plume de Kenneth B. Andersen. De plus, comme l’auteur de ‘La véritable histoire de Noël‘, il offre la possibilité au lecteur de dévorer, comme moi, son roman ou alors de le déguster tel un calendrier de l’avent. Ainsi, son récit est naturellement divisé en vingt-cinq chapitres, permettant de créer un rythme inégalable et insatiable.
Je vous recommande fortement ce conte pour adultes mais avant de vous lancer, oubliez tout ce que vous pensez savoir sur Noël et préparez-vous à pénétrer au cœur de l’enfer. Jusqu’au dernier chapitre vous serez pris dans un tourbillon, aussi dérangeant, qu’envoûtant, mêlant horreur et magie à n’en plus finir !
Cette réécriture de conte, si je peux l’appeler ainsi, m’a vraiment transporté dans un univers incroyable où règne suspens, violence et horreur. Quand bien même le résumé laissait prévoir une effroyable lecture, je ne pensais pas que ça serait à ce point. Kenneth B. Andersen livre au lecteur une histoire des plus captivantes qu’il m’ait été donné de lire et ce grâce à son côté extrêmement cru et sanglant. Amateur de films du genre, je n’ai pas été effrayé une seule fois au cours de ma lecture même si je l’ai trouvée parfois assez dérangeante. J’ai vraiment pris plaisir à suivre les traces de ce trio de jeunes adolescents. En aucun cas leur âge ne m’a dérangé et j’ai d’ailleurs trouvé ce choix assez judicieux. Placer de jeunes adultes face à de telles situations accentue encore plus ce sentiment de mal-être que j’ai pu ressentir à certains moments. Le plus bluffant reste que l’auteur tisse un réel lien entre toutes ces scènes sanglantes, alliant angoisse et suspens. Il ne se contente pas de dépeindre son univers horrifiant mais le rend vraiment vivant et addictif. Sans excès, il parvient à mélanger horreur et magie et crée un véritable page-turner qui m’a pris au piège. À tel point que plus j’avançais dans cette histoire, plus je sentais monter en moi une certaine tension. Ainsi, je n’ai pu lâcher ce roman jusqu’à ce qu’arrive la dernière page qui m’a laissé sans voix. Même une fois la fin, l’auteur ne lâche pas son idée et se montre cruel et machiavélique.
De plus, j’ai fortement apprécié que derrière son travail ingénieux, Kenneth B. Anderson apporte une sorte de critique sur ce qu’est devenue cette célèbre fête d’origine religieuse. Sans entrer dans un quelconque débat, j’admets que mon avis rejoint le sien et c’est certainement pour ça que j’ai encore plus apprécié ce roman et les intentions qui se cachent derrière. Ne trouvant plus aussi magique qu’avant cette fête, ce roman est parvenu à me la faire redécouvrir. À travers son sombre récit, il décrit notre société telle qu’elle est aujourd’hui et délivre finalement un message rempli d’espoir. Tout comme notre monde, rien n’est forcément totalement bon ou mauvais dans son univers à la richesse incroyable dont chacun des lieux, visités au cours de ce périple, m’a vraiment émerveillé. Les descriptions, aussi succinctes soient-elles, permettent une immersion totale et cauchemardesque bien que magique à d’autres moments. C’est là tout le talent et le paradoxe de la plume de Kenneth B. Andersen. De plus, comme l’auteur de ‘La véritable histoire de Noël‘, il offre la possibilité au lecteur de dévorer, comme moi, son roman ou alors de le déguster tel un calendrier de l’avent. Ainsi, son récit est naturellement divisé en vingt-cinq chapitres, permettant de créer un rythme inégalable et insatiable.
Je vous recommande fortement ce conte pour adultes mais avant de vous lancer, oubliez tout ce que vous pensez savoir sur Noël et préparez-vous à pénétrer au cœur de l’enfer. Jusqu’au dernier chapitre vous serez pris dans un tourbillon, aussi dérangeant, qu’envoûtant, mêlant horreur et magie à n’en plus finir !
January 29, 2019
Resume:
Kenneth Bøgh Andersens ”Julemandens Død” er den idealle julekalender for unge læseinteresseret. Fyldt med både gru, nisser og humor følger man fortællingen om de tre menneskebørn, Katrine, Frederik og Jesper, der bliver rekrutteret af nissen Aruld til at redde julen. Der er bare et par problemer, der gør det hele lidt vanskeligere: Julemanden er død, nisserne døende og deres fjende sidder trygt og langt borte i Julemandens værksted.
Plot:
For en julehistorie at være er plottet ret brutalt. Alt sker, alle dør, og der er så mange plottwist, at man skulle tro, at det var løgn. Alligevel er der ikke helt hoved og hale på plottet, og igennem det meste af historien er det ret uklart, hvad Arulds plan egentlig er. Det er også derfor, at jeg har valgt det overstående citat, da det på bedst muligvis beskriver plottets natur; fyldt med overraskelser, en smule forvirrende og ufattelig spændende.
Karakterer:
Katrine:
Katrine er den eneste kvindelig hovedperson og tvillingsøsteren til Frederik. Hele sit liv har hun været på Julemandens ”artig”-liste, hvilket betyder, at hun altid laver sine lektier, opfører sig ordentligt etc. Det betyder dog desværre også, at det mest interessante omkring Katrine er, hvad der sker med hende. I bogen virker hun mere som en plot-device end en karakter, hvilket er ufattelig ærligt, da det stjæler meget af bogens dybde.
Frederik:
Tvillingebroren til Katrine har mange af de samme træk som hende; han har også været på Julemandens ”artig”-liste det meste af hans liv, og dette betyder, at ligesom sin søster er han også ufattelig kedelig. Til gengæld er han ikke brugt så meget til at skabe et plot som Katrine er, og han får tilføjet en form for kompleksitet ved at være jaloux på hans søster. Alligevel er Frederik bare der det meste af plottet og kun en smule mere velskrevet end Katrine.
Jesper:
Jesper er både bogens comic relief og karakteren med mest dybde. Ikke blot har han et personligt formål med at være med på rejsen, men i løbet af bogen udvikler han sig også og bliver løbende mere seriøs. Ud af alle karakteren er Jesper også min yndlings, hvilket til dels skyldtes hans konstante smådiskussioner med Aruld, men også det faktum, at han reagerer som et helt normalt menneske og siger det læseren selv tænker som set i overstående citat.
Aruld:
Aruld er nissen, der guider de tre menneskebørn igennem den magiske verden. Det er ham, der har lederrollen og ham, der størstedelen af tiden får dem ud af knibe, selvom han halvdelen af tiden ikke ved, hvad han laver. Hans motiv til at redde julen er også ret klart og så giver hans mange gnavene kommentarer til Jesper ham også en smule personlighed. Alligevel virker han ikke helt uddybet, hvilket er ærligt.
/Antagonisten:
Bogens antagonist kan bedst beskrives som dramatisk og dødsensfarlig. Han er ikke bange for at bruge grimme midler, og det er også hans skyld, at plottet er både blodigt og spændende. Hans brug af dramatik er dog nogle gange en smule overdrevet, og hans dialog er også en smule for kliche til, at man kan tage ham helt seriøst. Og, selvom at han er en formidabel modstander er hans motiv også ret tvivlsom. Andersen nævner dog godt nok hans baghistorie, men selv her er antagonistens bevæggrund for sine valg uklart, og af denne grund bliver han aldrig til andet end blot en ond person.
Skrivestil:
En af bogens bedste kvaliteter er helt klart Andersens skrivestil. Ikke blot øger Andersens korte sætninger og dramatiske punktummer spændingen, men hans leg med sproget er også fortryllende. En af de virkemidler hans oftest gør brug af er gentagelser, og han går endda så vidt, at han bruger et helt kapitel på at skrive ordet dryp. Det er tydligt at Andersen har moret sig med at skrive bogen, og denne glæde og legen med sproget gør også bogen underholdende for læseren.
World-building:
Andersens world-building er ufattelig velgennemtænkt og formår at lande lige midt imellem juleagtigt og normalt. Hans worldbuilding tager nemlig ikke kun udgangspunkt i julemyter, men også i myter og religion. På denne måde øges Julemandens vigtighed, og derved også, hvad der er på spil.
Alligevel har worldbuildingen sine fejl og mangler. Selvom den er velgennemtænkt, eller måske på grund af dette, er den også nogle gange svær at sætte sig ind i. Dens kompleksitet er både dens styrke og svaghed, og sammen med det forvirrende plot, gør dette, at man nogle steder helt taber tråden. Dette er en skam, da man godt kan mærke, at der er lagt meget arbejde i bogen.
Budskab:
Jeg syntes det overstående citat meget godt viser, min holdning om bogens budskab. Jeg har ingen anelse om, hvad det er. Dette skyldtes til dels karaterenes mangel på dybde, men også bogens kompleksitet og dens hurtige plot. Alligevel berør bogen kortvarigt samtlige temaer som jalousi, venskab og familie, hvilket tilføjer den lidt dybde. Ud over det er det også et kort øjeblik, hvor julens grådighed bliver kritiseret. Hovedsageligt kan jeg dog ikke finde noget budskab i bogen, og bogen fungerer også bedst som underholdning. Dette har den jo masse af, så på trods af forvirringen, mangel på budskab og halvbagte karakterer får bogen 3 stjerner.
Kenneth Bøgh Andersens ”Julemandens Død” er den idealle julekalender for unge læseinteresseret. Fyldt med både gru, nisser og humor følger man fortællingen om de tre menneskebørn, Katrine, Frederik og Jesper, der bliver rekrutteret af nissen Aruld til at redde julen. Der er bare et par problemer, der gør det hele lidt vanskeligere: Julemanden er død, nisserne døende og deres fjende sidder trygt og langt borte i Julemandens værksted.
Plot:
“Det overraskede ham, at det ikke overraskede ham.”
For en julehistorie at være er plottet ret brutalt. Alt sker, alle dør, og der er så mange plottwist, at man skulle tro, at det var løgn. Alligevel er der ikke helt hoved og hale på plottet, og igennem det meste af historien er det ret uklart, hvad Arulds plan egentlig er. Det er også derfor, at jeg har valgt det overstående citat, da det på bedst muligvis beskriver plottets natur; fyldt med overraskelser, en smule forvirrende og ufattelig spændende.
Karakterer:
Katrine:
“"Jeg har det, som om jeg altid har sovet og først er vågnet nu,” sagde Katrine.”
Katrine er den eneste kvindelig hovedperson og tvillingsøsteren til Frederik. Hele sit liv har hun været på Julemandens ”artig”-liste, hvilket betyder, at hun altid laver sine lektier, opfører sig ordentligt etc. Det betyder dog desværre også, at det mest interessante omkring Katrine er, hvad der sker med hende. I bogen virker hun mere som en plot-device end en karakter, hvilket er ufattelig ærligt, da det stjæler meget af bogens dybde.
Frederik:
“Hun havde værelse ved siden af, men hun var ikke kommet ind til ham, fordi han havde mareridt. Hun var kommet ind til ham fordi hun havde.”
Tvillingebroren til Katrine har mange af de samme træk som hende; han har også været på Julemandens ”artig”-liste det meste af hans liv, og dette betyder, at ligesom sin søster er han også ufattelig kedelig. Til gengæld er han ikke brugt så meget til at skabe et plot som Katrine er, og han får tilføjet en form for kompleksitet ved at være jaloux på hans søster. Alligevel er Frederik bare der det meste af plottet og kun en smule mere velskrevet end Katrine.
Jesper:
“”Måske er vi det allerede,” sagde Jesper. “Jeg har det i hvert fald som om jeg er havnet i en eller anden fuldkommen langt ude julekalender-historie. En, der er forbudt for børn. Forfatteren må være godt syg i hove...”"
Jesper er både bogens comic relief og karakteren med mest dybde. Ikke blot har han et personligt formål med at være med på rejsen, men i løbet af bogen udvikler han sig også og bliver løbende mere seriøs. Ud af alle karakteren er Jesper også min yndlings, hvilket til dels skyldtes hans konstante smådiskussioner med Aruld, men også det faktum, at han reagerer som et helt normalt menneske og siger det læseren selv tænker som set i overstående citat.
Aruld:
“Foran hende stod en lille, gammel mand med kraftig skæg, isblå øjne og grove, knoklede hænder, som han holdte ud mod hende, foldet som i bøn.”
Aruld er nissen, der guider de tre menneskebørn igennem den magiske verden. Det er ham, der har lederrollen og ham, der størstedelen af tiden får dem ud af knibe, selvom han halvdelen af tiden ikke ved, hvad han laver. Hans motiv til at redde julen er også ret klart og så giver hans mange gnavene kommentarer til Jesper ham også en smule personlighed. Alligevel virker han ikke helt uddybet, hvilket er ærligt.
/Antagonisten:
“Alt, undtagen den sorte skikkelse, der stod som en massiv skygge foran ham. Han kunne ikke se ansigtet, der var skjult af hætten, men det var heller ikke nødvendigt.
“Dig,” hviskede han.”
Bogens antagonist kan bedst beskrives som dramatisk og dødsensfarlig. Han er ikke bange for at bruge grimme midler, og det er også hans skyld, at plottet er både blodigt og spændende. Hans brug af dramatik er dog nogle gange en smule overdrevet, og hans dialog er også en smule for kliche til, at man kan tage ham helt seriøst. Og, selvom at han er en formidabel modstander er hans motiv også ret tvivlsom. Andersen nævner dog godt nok hans baghistorie, men selv her er antagonistens bevæggrund for sine valg uklart, og af denne grund bliver han aldrig til andet end blot en ond person.
Skrivestil:
“I den usynlige ishytte sad alle med tilbageholdt åndedræt og med hjerter, der hamrede, hamrede, hamrede.”
En af bogens bedste kvaliteter er helt klart Andersens skrivestil. Ikke blot øger Andersens korte sætninger og dramatiske punktummer spændingen, men hans leg med sproget er også fortryllende. En af de virkemidler hans oftest gør brug af er gentagelser, og han går endda så vidt, at han bruger et helt kapitel på at skrive ordet dryp. Det er tydligt at Andersen har moret sig med at skrive bogen, og denne glæde og legen med sproget gør også bogen underholdende for læseren.
World-building:
“Som jeg har sagt før: Alt kommer fra værkstedet.”
Andersens world-building er ufattelig velgennemtænkt og formår at lande lige midt imellem juleagtigt og normalt. Hans worldbuilding tager nemlig ikke kun udgangspunkt i julemyter, men også i myter og religion. På denne måde øges Julemandens vigtighed, og derved også, hvad der er på spil.
Alligevel har worldbuildingen sine fejl og mangler. Selvom den er velgennemtænkt, eller måske på grund af dette, er den også nogle gange svær at sætte sig ind i. Dens kompleksitet er både dens styrke og svaghed, og sammen med det forvirrende plot, gør dette, at man nogle steder helt taber tråden. Dette er en skam, da man godt kan mærke, at der er lagt meget arbejde i bogen.
Budskab:
“Værkstedet i sig selv var en labyrint. Tunnellerne var en labyrint under labyrinten.”
Jeg syntes det overstående citat meget godt viser, min holdning om bogens budskab. Jeg har ingen anelse om, hvad det er. Dette skyldtes til dels karaterenes mangel på dybde, men også bogens kompleksitet og dens hurtige plot. Alligevel berør bogen kortvarigt samtlige temaer som jalousi, venskab og familie, hvilket tilføjer den lidt dybde. Ud over det er det også et kort øjeblik, hvor julens grådighed bliver kritiseret. Hovedsageligt kan jeg dog ikke finde noget budskab i bogen, og bogen fungerer også bedst som underholdning. Dette har den jo masse af, så på trods af forvirringen, mangel på budskab og halvbagte karakterer får bogen 3 stjerner.
July 23, 2022
Julemandens død af KBA, må siges ikke at være din traditionelle julekalender. KBA beskriver i bedste stil julemandens død, igennem tonsvis af tillægsord som virkelig gør hver en side unik. Desværre må jeg erkende at historien til tider føltes en smule forvirrende og rodet og deraf mine 3 stjerner. Selve beskrivelsen af Krampus og de sidste 150 siders spænding var helt igennem fantastiske, men optakten blev i min optik simpelthen for mærkelig og barnlig. Måske havde jeg i virkeligheden bare for høje forventninger efter at have læst djævlens lærling 😅 Når det er sagt tror jeg, at hvis man kører dem kronologisk i juledagene sammen med sine ældre børn, kan den ramme helt anderledes, da den i særdeleshed skaber spænding fra Kapitel til Kapitel.
This entire review has been hidden because of spoilers.
December 9, 2017
Si vous voulez vous faire un peu peur et resté dans l'esprit de Noël, ce roman est à lire. L'histoire est plutôt sympa sans vraiment exploser de génie. C'est une lecture agréable, oui malgré le fait que ce soit de l'horreur/gore. Après c'est vraiment soft. Mais j'ai une grande tolérance au gore. Il y a quand même quelques fulgurances scénaristiques bien trouvés et des petits plot twist assez ingénieux. Ca s'applaudit.
Honnetement, je pourrais voir ce roman adpaté en téléfilm. Oui bon un téléfilm assez spécial, je l'avoue. Mais la fin m'y fait beaucoup pensé.
Bref, une lecture sympatoche mais sans plus.
Honnetement, je pourrais voir ce roman adpaté en téléfilm. Oui bon un téléfilm assez spécial, je l'avoue. Mais la fin m'y fait beaucoup pensé.
Bref, une lecture sympatoche mais sans plus.
January 3, 2020
Je partais sur un énième conte de Noël tout mignon, plein de jolis flocons de neige et de magie de bois de sapin. Quelle ne fut pas ma surprise quand, après avoir brutalement assassiné le Père Noël, le méchant s'engage dans un massacre sanglant et imagé de multiples personnages ! Sans compter cette ambiance glauque et malsaine et tout et tout. Conclusion ? Ceci est un roman d'HORREUR jeunesse en vrai. Ceci établi, la mythologie construite est pas mal, les péripéties sont prenantes, on a de quoi frissonner et accuser le froid d'hiver plutôt que les lignes qui défilent sur la page. En revanche, dans le domaine horreur jeunesse, j'ai lu mieux. Penchez-vous donc sur Emmurées si vous voulez vraiment trembler...
December 25, 2020
“Julemandens Død” har været obligatorisk eller traditionel læsning siden 2014. Selvom den ikke ligefrem er så hyggelig hele tiden, så er den bestemt værd at læse. Kenneth Bøgh formår at formidle sin historie i et godt sprog, tilsat nogle interessante karakterer og dermed har man en skræmmende, spændende og til tider forvirrende historie. Dog er alle elementer med til at bidrage til den god fortælling. Jeg kan varmt anbefale “Julemandens død”, hvis man hellere vil læse en mere realistisk og knapt så hyggelig Julehistorie.
December 28, 2019
Kalenderbog for de større børn, unge og voksne med hang til uhygge. Her starter d. 1. december med Julemandens død, og så er vi ligesom i gang. Jeg kunne virkelig godt lide historien, hvor der var gang i den fra start til slut. Den var myrekrybende uhyggelig, hjernevridende uforståelig og forrygende godt skruet sammen. Hele tiden ville man bare læse mere ... Og mere ...
September 24, 2025
Han formår at fange en i sit sære og voldsomme univers med gentagelser og skift i point of view. Bogen var dog lidt svær at komme i gang med, da der ikke skete så meget i starten, men det passer godt ind i julekalendergenren
March 16, 2017
Fantastisk bog! Kan læses året rundt! Men en god bog til december måned!
November 19, 2017
complétement barré !! dommage je ne suis pas convaincue par l'histoire un peu longue et le dévouement trop rapide... mais ça change des histoires de Noël trop gnangnan c'est sûr !
December 28, 2017
Elske normalt KBA - men det her er bare ikke godt nok....
December 25, 2019
En underholdende, bloding og anderledes julekalenderbog. Glædelig jul
September 4, 2022
Franchement, un super livre mêlant mythes, actions et suspense.
May 13, 2023
God, men meget dyster
December 31, 2023
Glimrende og (u)hyggelig julefortælling. Dog meget repetition.
January 16, 2025
Jeg havde meget svært ved at få den læst færdig.
Absolut slet ikke mig - læste den kun til slut, fordi den var valgt i vores læsegruppe.
Absolut slet ikke mig - læste den kun til slut, fordi den var valgt i vores læsegruppe.
July 17, 2014
D. 1. december dør julemanden. Han bliver myrdet. Forgiftet. Det burde ikke være muligt, men det er det, og snart er hele julemandens værksted præget af mørke kræfter, der truer med at ændre julen for altid.
Det lykkes heldigvis nissen Aruld at flygte, takket være rensdyret Rudalf (ja, ham med den røde næse – Forfatteren til sangen fik forkert fat i navnet!) og han drager ud for at finde børnene Katrine og Frederik, i håb om at to tvillinger fra julemandens artig-liste, kan hjælpe med at frelse julen. Og måske bringe julemanden tilbage.
Med sig har de børnenes ven, Jesper, og som tiden tikker og kalenderlyset hastigt brænder sig igennem tallene, drager de tre børn og nissen ud i en kamp der virker umulig at vinde. Ondskaben indtager mere og mere af landet, og på Grønland (Igen, en eller anden fik forkert fat i det der med Nordpolen) er en sand nissemassakre i gang. Men hvem står bag julemandens død? Og kan den gøres om? Er det overhovedet muligt at redde en jul, som ingen rigtig tror på længere?
Julemandens død er én af de mest ventede bøger i år, for mit vedkommende. Og jeg var rædselsslagen for at begynde på den, bange for at blive skuffet. Det blev jeg ikke. Efter et par missere med de sidste tre Antboy-bind er forfatteren tilbage i topform. Med historien om mordet på julemanden er han tilbage i en uhyggelig, velskrevet, spændende og hamrende anderledes julehistorie, der handler om både julen, men også om familieforhold, kærlighed, venskab, håb og tro, mod og opofrelse. Historien tager pusten fra en, og man lokkes med ind på et eventyr, der er umuligt at slippe igen, og umulig at give fra sig, når bogen er klappet sammen efter den sidste side. Den bliver hængende over en, stædig og lokkende.
Kenneth Bøgh Andersen gør hvad han er bedst til, tager noget vi alle kender fra vores dagligdag, og tvister det, så det næsten virke ugenkendeligt. Han maler nye billeder til væggen, væver nye historier ind i de allerede tykke eventyrbøger, drejer lidt på de klassiske fortællinger om julemanden, og får dig til at tænke en ekstra gang. Og så husker han sig selv, sine fans, og sine tidligere fortællinger. De gentagne referencer til andre af forfatterens værker er vævet så smukt ind at en sand Andersen-fan næsten vil knibe en tåre, når de opdages. Humoren er til stede, og kærligheden til den gode historie næsten brænder igennem siderne.
Julemandens død handler godt nok om julemanden og foregår i julemåneden, men den skal bestemt ikke sættes i bås som værende en julekalender af den grund. Bogen kan nydes hele året igennem, men herhjemme skal den helt klart genlæses i december, ét kapitel af gangen. For selvom historien er makaber, bloddryppende og dyster, så er det også den klassiske historie om det gode og det onde, det lyse overfor det mørke. Temaet er gammeldags og trygt, men fornyet og belyst på en helt ny måde. For hvem kunne finde på et myrde julemanden?
Kenneth Bøgh Andersen viser endnu engang hvorfor han i dag er Danmarks ukronede konge af fantasy. Hans fortællerstemme, humor, fantastiske sprog og elegante beskrivelser fylder bogens sider med en magi, der ikke kun kommer fra julemandens værksted, men også fra den helt oprigtige kærlighed til sproget og historien. Plottet er genialt, det virker velkendt, men alligevel nyt, og takket være de mange velkendte referencer og uddrag af klassiske julefortællinger, føler man sig aldrig helt på tynd is. Der er helt tiden noget kendt at holde fast i, samtidig med at det nye suser forbi én i hastigt tempo, og mordgåden skal opklares, gerne inden hele Grønland bliver oversvømmet af nisseblod. For der er rigeligt af det. Historien er bestemt ikke for de yngste, og den er hverken putte-nuttet eller lyserød og glitrende. Det er en fortælling for de yngste teenagere og opefter, som kan klare mosten og ikke lader sig afskrække af en gårdsplads med dræbte nisser, en baby der kvæles i en vaniljekrans og en mand der myrder sin kone.
Det være sagt, så fungerer detaljerne virkelig godt. Selvom det får ens hår til at rejse sig på armene, og en til at sidde og gyse for sig selv, så viser det også hvilken liga vi befinder os i, rent forfattermæssigt. Jeg kan kun anbefale bogen på det varmeste, til de der ønsker et anderledes og nytænkende julegys med mordgåder, tidsrejser og en slutning der får én til at overveje sine julegaver en ekstra gang. Når du sidder d. 24. december, juleaften, og får overrakt din pakke, så bør du nok lige overveje det en ekstra gang: Har du lyst til at åbne den?
Læs alle anmeldelser her
Det lykkes heldigvis nissen Aruld at flygte, takket være rensdyret Rudalf (ja, ham med den røde næse – Forfatteren til sangen fik forkert fat i navnet!) og han drager ud for at finde børnene Katrine og Frederik, i håb om at to tvillinger fra julemandens artig-liste, kan hjælpe med at frelse julen. Og måske bringe julemanden tilbage.
Med sig har de børnenes ven, Jesper, og som tiden tikker og kalenderlyset hastigt brænder sig igennem tallene, drager de tre børn og nissen ud i en kamp der virker umulig at vinde. Ondskaben indtager mere og mere af landet, og på Grønland (Igen, en eller anden fik forkert fat i det der med Nordpolen) er en sand nissemassakre i gang. Men hvem står bag julemandens død? Og kan den gøres om? Er det overhovedet muligt at redde en jul, som ingen rigtig tror på længere?
Julemandens død er én af de mest ventede bøger i år, for mit vedkommende. Og jeg var rædselsslagen for at begynde på den, bange for at blive skuffet. Det blev jeg ikke. Efter et par missere med de sidste tre Antboy-bind er forfatteren tilbage i topform. Med historien om mordet på julemanden er han tilbage i en uhyggelig, velskrevet, spændende og hamrende anderledes julehistorie, der handler om både julen, men også om familieforhold, kærlighed, venskab, håb og tro, mod og opofrelse. Historien tager pusten fra en, og man lokkes med ind på et eventyr, der er umuligt at slippe igen, og umulig at give fra sig, når bogen er klappet sammen efter den sidste side. Den bliver hængende over en, stædig og lokkende.
Kenneth Bøgh Andersen gør hvad han er bedst til, tager noget vi alle kender fra vores dagligdag, og tvister det, så det næsten virke ugenkendeligt. Han maler nye billeder til væggen, væver nye historier ind i de allerede tykke eventyrbøger, drejer lidt på de klassiske fortællinger om julemanden, og får dig til at tænke en ekstra gang. Og så husker han sig selv, sine fans, og sine tidligere fortællinger. De gentagne referencer til andre af forfatterens værker er vævet så smukt ind at en sand Andersen-fan næsten vil knibe en tåre, når de opdages. Humoren er til stede, og kærligheden til den gode historie næsten brænder igennem siderne.
Julemandens død handler godt nok om julemanden og foregår i julemåneden, men den skal bestemt ikke sættes i bås som værende en julekalender af den grund. Bogen kan nydes hele året igennem, men herhjemme skal den helt klart genlæses i december, ét kapitel af gangen. For selvom historien er makaber, bloddryppende og dyster, så er det også den klassiske historie om det gode og det onde, det lyse overfor det mørke. Temaet er gammeldags og trygt, men fornyet og belyst på en helt ny måde. For hvem kunne finde på et myrde julemanden?
Kenneth Bøgh Andersen viser endnu engang hvorfor han i dag er Danmarks ukronede konge af fantasy. Hans fortællerstemme, humor, fantastiske sprog og elegante beskrivelser fylder bogens sider med en magi, der ikke kun kommer fra julemandens værksted, men også fra den helt oprigtige kærlighed til sproget og historien. Plottet er genialt, det virker velkendt, men alligevel nyt, og takket være de mange velkendte referencer og uddrag af klassiske julefortællinger, føler man sig aldrig helt på tynd is. Der er helt tiden noget kendt at holde fast i, samtidig med at det nye suser forbi én i hastigt tempo, og mordgåden skal opklares, gerne inden hele Grønland bliver oversvømmet af nisseblod. For der er rigeligt af det. Historien er bestemt ikke for de yngste, og den er hverken putte-nuttet eller lyserød og glitrende. Det er en fortælling for de yngste teenagere og opefter, som kan klare mosten og ikke lader sig afskrække af en gårdsplads med dræbte nisser, en baby der kvæles i en vaniljekrans og en mand der myrder sin kone.
Det være sagt, så fungerer detaljerne virkelig godt. Selvom det får ens hår til at rejse sig på armene, og en til at sidde og gyse for sig selv, så viser det også hvilken liga vi befinder os i, rent forfattermæssigt. Jeg kan kun anbefale bogen på det varmeste, til de der ønsker et anderledes og nytænkende julegys med mordgåder, tidsrejser og en slutning der får én til at overveje sine julegaver en ekstra gang. Når du sidder d. 24. december, juleaften, og får overrakt din pakke, så bør du nok lige overveje det en ekstra gang: Har du lyst til at åbne den?
Læs alle anmeldelser her
April 9, 2017
Lad mig først starte med at sige at jeg elsker coveret. Billedet er slet ikke retfærdigt. Det er så meget bedre i virkeligheden, var det føles som om der er blod på. Så fed en detalje.
Jeg har haft virkelig mange forventninger til denne bog, jeg har faktisk ikke læst så meget af Kenneth Bøgh Andersen, kun to bøger, men de har simpelthen været så gode, samt de to gange jeg har set ham fortælle om sine bøger, kunne jeg jo ikke andet end at have høje forventninger. Mine forventninger blev indfriet!
Bogens kapitler er inddelt som en kalender, og vi starter lige på og hårdt med julemandens død. Bagefter følger vi tre børn, 2 søskende og deres ven drage ud på et eventyr for at finde ud af hvad der er sket, og hvordan de kan redde julen, og hele verdenen.
Som i de andre bøger jeg har læst af Kenneth Bøgh Andersen, er jeg helt vild med hans skrivestil, jeg levede mig fuldstændig ind i historien og måtte bare have mere.
Det er en ret barsk og makaber historie, med nogle ret klamme scener, men alligevel formår forfatteren at flette humor ind i historien, hvilket jeg synes er ret fedt, for de virker slet ikke påtvunget, mere som er det en naturlig del af historien.
Kenneth Bøgh Andersen er faktisk en af de forfattere der skræmmer mig en lille smule, altså jeg mener med hans fantasi. Hvordan kommer han dog på alle de ting? Der var hele koncepter og ting han havde flettet sammen i Julemandens Død, som jeg ikke har den fjerneste ide om hvordan man kan komme frem til. Jeg tager hatten for ham, at han har den fantasi! Men engang imellem, når jeg sidder og tænker over det, kan det også skræmme mig, når man læser bøgerne og så tænker over hvad der mon kan foregå i hovedet på den mand :)
Julemandens Død er en helt fantastisk bog, som jeg synes alle skal læse. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at jeg skal genlæse den!
Jeg har haft virkelig mange forventninger til denne bog, jeg har faktisk ikke læst så meget af Kenneth Bøgh Andersen, kun to bøger, men de har simpelthen været så gode, samt de to gange jeg har set ham fortælle om sine bøger, kunne jeg jo ikke andet end at have høje forventninger. Mine forventninger blev indfriet!
Bogens kapitler er inddelt som en kalender, og vi starter lige på og hårdt med julemandens død. Bagefter følger vi tre børn, 2 søskende og deres ven drage ud på et eventyr for at finde ud af hvad der er sket, og hvordan de kan redde julen, og hele verdenen.
Som i de andre bøger jeg har læst af Kenneth Bøgh Andersen, er jeg helt vild med hans skrivestil, jeg levede mig fuldstændig ind i historien og måtte bare have mere.
Det er en ret barsk og makaber historie, med nogle ret klamme scener, men alligevel formår forfatteren at flette humor ind i historien, hvilket jeg synes er ret fedt, for de virker slet ikke påtvunget, mere som er det en naturlig del af historien.
Kenneth Bøgh Andersen er faktisk en af de forfattere der skræmmer mig en lille smule, altså jeg mener med hans fantasi. Hvordan kommer han dog på alle de ting? Der var hele koncepter og ting han havde flettet sammen i Julemandens Død, som jeg ikke har den fjerneste ide om hvordan man kan komme frem til. Jeg tager hatten for ham, at han har den fantasi! Men engang imellem, når jeg sidder og tænker over det, kan det også skræmme mig, når man læser bøgerne og så tænker over hvad der mon kan foregå i hovedet på den mand :)
Julemandens Død er en helt fantastisk bog, som jeg synes alle skal læse. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at jeg skal genlæse den!
December 28, 2014
Nu var det efterhånden tid til at komme i gang med Kenneth Bøgh Andersens julekalender som han skrev sidste år og sikken dog en fornøjelse.
Jeg er helt vild med coveret, det er bare så godt lavet og man skulle ikke tro det havde noget med jul og julemanden at gøre med blod på forsiden. Det lover godt til enhver med lidt fantasi.
Det er en kalenderbog med død som tema og med tre børn og en nisse som skal prøve at redde julen fra at ende i fiasko over hele verden. Den er grum, velskrevet, uhyggelig, mareridsagtig og helt sikkert ikke den slags julekalender du plejer at læse.
Den er spændende og man kan ikke lægge den fra sig. Man glæder sig til at læse næste kapitel når man er færdig med det forgående bare for at finde ud af hvad der videre sker. Her har vi monstre som ikke burde findes i den søde juletid. En ond mand som kun har et i hovedet. Nemlig at ødelægge julen og gøre alle søde børn onde og morderiske.
Tvillingerne Kathrine og Frederik samt deres ven Jesper og nissen Aruld prøver sammen med rensdyret Rudalf (ham der digtede sangen fik helt galt i navnet) at stoppe den mest grusomme jul der er ved at finde sted. De oplever alt mellem himmel og jord og deres lidelser vil næsten ingen ende tage.
Jeg vil ikke spolere det for de næste læsere ved at fortælle mere andet end hvis du godt kan lide Kenneth Bøgh Andersen så er denne her bog helt sikkert noget for dig. Men det vil den faktisk være selv om du ikke har læst noget af ham.
Han skriver så godt og levende at man ikke kan lade være med at læse næste kapitel og hans beskrivelser af alle personer og uhyrer er fremragende. Læs den og bliv skræmt fra livet. Vær med til at redde julen for alle de søde børn derude. LÆS DEN.
Jeg er helt vild med coveret, det er bare så godt lavet og man skulle ikke tro det havde noget med jul og julemanden at gøre med blod på forsiden. Det lover godt til enhver med lidt fantasi.
Det er en kalenderbog med død som tema og med tre børn og en nisse som skal prøve at redde julen fra at ende i fiasko over hele verden. Den er grum, velskrevet, uhyggelig, mareridsagtig og helt sikkert ikke den slags julekalender du plejer at læse.
Den er spændende og man kan ikke lægge den fra sig. Man glæder sig til at læse næste kapitel når man er færdig med det forgående bare for at finde ud af hvad der videre sker. Her har vi monstre som ikke burde findes i den søde juletid. En ond mand som kun har et i hovedet. Nemlig at ødelægge julen og gøre alle søde børn onde og morderiske.
Tvillingerne Kathrine og Frederik samt deres ven Jesper og nissen Aruld prøver sammen med rensdyret Rudalf (ham der digtede sangen fik helt galt i navnet) at stoppe den mest grusomme jul der er ved at finde sted. De oplever alt mellem himmel og jord og deres lidelser vil næsten ingen ende tage.
Jeg vil ikke spolere det for de næste læsere ved at fortælle mere andet end hvis du godt kan lide Kenneth Bøgh Andersen så er denne her bog helt sikkert noget for dig. Men det vil den faktisk være selv om du ikke har læst noget af ham.
Han skriver så godt og levende at man ikke kan lade være med at læse næste kapitel og hans beskrivelser af alle personer og uhyrer er fremragende. Læs den og bliv skræmt fra livet. Vær med til at redde julen for alle de søde børn derude. LÆS DEN.
August 19, 2020
Her er min første julekalender bog i mange mange år. Jeg kan faktisk slet ikke huske, at jeg nogensinde har haft en. Jeg kan hverken huske Peters Jul eller Hyggen, men hvad skal man da også med de traditionelle julebøger, når man kan læse en bloddryppende gyser om en død julemand.
Kenneth Bøgh Andersen har simpelthen skrevet en af de bedste julehistorier jeg længe er stødt på! Stemningen er så dyster og mørk, at jeg formåede at få et par kuldegysninger undervejs. Jo, det er en kalenderbog med 24 kapitler (plus/minus), men den var altså aaaalt for spændende til at lægge faktisk sig.
Selvom bogen er fyldt med blodige øksehug, henrettelser, tortur og altoverskyggende ondskab, så er den virkelig også magisk. Kenneth Bøgh Andersen har den bedst tænkelige fantasi når det kommer til at beskrive julemandens værksted og alt andet julet for den sags skyld og midt i alle mordene og den opgivende følelse af, at det aldrig bliver jul igen, så kom jeg simpelthen i julestemning.
1. december bliver julemanden slået ihjel af en mystisk ondskabsfuld dæmon. Julemandens værksted bliver overrendt af ondskab. Tvillingerne Frederik og Katrine bliver sammen med deres ven Jesper kontaktet af nissen Aruld, som har brug deres hjælp. Men oddsene er imod dem.
En pragtfuld julefortælling i bedste gyselige Kenneth Bøgh Andersen-stil!
Kenneth Bøgh Andersen har simpelthen skrevet en af de bedste julehistorier jeg længe er stødt på! Stemningen er så dyster og mørk, at jeg formåede at få et par kuldegysninger undervejs. Jo, det er en kalenderbog med 24 kapitler (plus/minus), men den var altså aaaalt for spændende til at lægge faktisk sig.
Selvom bogen er fyldt med blodige øksehug, henrettelser, tortur og altoverskyggende ondskab, så er den virkelig også magisk. Kenneth Bøgh Andersen har den bedst tænkelige fantasi når det kommer til at beskrive julemandens værksted og alt andet julet for den sags skyld og midt i alle mordene og den opgivende følelse af, at det aldrig bliver jul igen, så kom jeg simpelthen i julestemning.
1. december bliver julemanden slået ihjel af en mystisk ondskabsfuld dæmon. Julemandens værksted bliver overrendt af ondskab. Tvillingerne Frederik og Katrine bliver sammen med deres ven Jesper kontaktet af nissen Aruld, som har brug deres hjælp. Men oddsene er imod dem.
En pragtfuld julefortælling i bedste gyselige Kenneth Bøgh Andersen-stil!
January 2, 2017
Un roman très surprenant, par contre je ne le classerai pas au rayon jeunesse.
Le père Noël est mort assassiné par une créature très sombre, mais sa mort entraîne aussi la mort de toute chose, les lutins, les rennes, l’atelier du père Noël mais surtout l’esprit de Noël. Un lutin a réussi à s’échapper du royaume du père Noël pour aller chercher de l’aide auprès de deux enfants « sages » et d’un de leur ami.
J’ai trouvé le roman assez bien structuré, chaque roman nous fait progresser du 1er au 24 décembre, la lecture a été assez rapide dans l’ensemble. J’aurai juste quelques réticences sur certains passages trop fantastiques à mon gout car dans ce roman, le père Noël est un peu assimilé à Dieu, donc lorsque les enfants découvrent l’atelier de création des humains avec des bocaux d’ongles et de cheveux ou l’atelier des animaux, j’ai trouvé ça juste superflu et pas nécessaire.
La lecture fut tout de même agréable mais je ne vous cache pas que je ne vais pas le lire à mes enfants de sitôt.
Bonnes Fêtes !
Le père Noël est mort assassiné par une créature très sombre, mais sa mort entraîne aussi la mort de toute chose, les lutins, les rennes, l’atelier du père Noël mais surtout l’esprit de Noël. Un lutin a réussi à s’échapper du royaume du père Noël pour aller chercher de l’aide auprès de deux enfants « sages » et d’un de leur ami.
J’ai trouvé le roman assez bien structuré, chaque roman nous fait progresser du 1er au 24 décembre, la lecture a été assez rapide dans l’ensemble. J’aurai juste quelques réticences sur certains passages trop fantastiques à mon gout car dans ce roman, le père Noël est un peu assimilé à Dieu, donc lorsque les enfants découvrent l’atelier de création des humains avec des bocaux d’ongles et de cheveux ou l’atelier des animaux, j’ai trouvé ça juste superflu et pas nécessaire.
La lecture fut tout de même agréable mais je ne vous cache pas que je ne vais pas le lire à mes enfants de sitôt.
Bonnes Fêtes !
April 10, 2016
i had high expectations for this book which werent met. I found that the begining of the book was quite creepy and christmaself dolls and teddybears are now forever banned. As the story went on i got more and nore meh for me as the maincharacters always found some miraulous way to beat the odds no matter how closing they were to dying. The whole time thing just annoyed me.
overall an ok read but no more than that
AND if anyone is thinking about reading this to get into the christmasspirit then DONT. It wont get you anywhere
overall an ok read but no more than that
AND if anyone is thinking about reading this to get into the christmasspirit then DONT. It wont get you anywhere
July 21, 2015
Meget blodig bog, det må man sige. Men jeg synes at Kenneth Bøgh Andersen skriver rigtig godt, og er god til at finde på lidt sjove og anderledes ting.
Jeg kunne bare godt have tænkt mig en lykkelig slutning. Men på den anden side... Det gør den jo vildt spændende med en lidt uhyggelig, mystisk, åben slutning eller hvad man vil kalde det.
Jeg kunne bare godt have tænkt mig en lykkelig slutning. Men på den anden side... Det gør den jo vildt spændende med en lidt uhyggelig, mystisk, åben slutning eller hvad man vil kalde det.
Displaying 1 - 30 of 40 reviews