Den 16-årige outsider Maria Carlsen lever et meget normalt liv, indtil hun en dag kommer i besiddelse af Fønixens Hjerte. Det bliver starten på en rejse ind i en magisk verden, hvor der lever varulve, engle og mange andre væsner, som er både gode og onde.
Dette er ikke et angreb på dig som person, tværtimod er det mig, der udtrykker min skuffelse over forlaget og de redaktionelle valg.
Jeg synes, det er fantastisk, at du, på trods af ordblindhed, ikke lader det stoppe dig fra at fortælle historier. Det synes jeg bestemt ikke, du skal holde op med.
Det, som irriterer mig, er, at denne bog ikke stiller dig, en forfatter med ordblindhed, i et særligt godt lys. Det er ikke bare et par fejl, som kan ske i løbet af en bog, men flere fejl i det vigtigste kapitel – kapitel 1 – som skal overbevise læseren om at læse videre.
Som ordblind er man nødt til at hyre mennesker, der er kompetente nok til at rette de fejl, man ikke selv ville kunne fange, og det er der ikke blevet gjort i et omfang, der ærer nogen som helst forfatter.
Jeg foreslår en komplet omskrivning, hvis denne serie skal tages seriøst, og det siger jeg i ren og skær ærlighed.
Derudover kan jeg se, at du vil mange ting og har en livlig fantasi. Men fra en læsers perspektiv mangler der rammer, struktur og overblik.
Jeg håber, du vil tage disse pointer til overvejelse, hvis du ønsker at forbedre dig som forfatter.
Maria er 16 og datter af en engel, men lever et almindeligt liv i Danmark. Da hun en dag finder en halskæde med magiske kræfter, som binder sig til hende, må hun skifte til en skole for magiske væsner i en parallel verden.
Jeg mødte forfatteren Christina Ramskov til Copenhagen ComicCon for nogle år siden, hvor hun havde en stand. Hun var meget flink, så jeg endte med at købe 4 bøger i hendes Fønixens Hjerte serie. Nu har jeg så endelig fået læst den første.
Det er ret tydeligt, at der er tale om en debut og sproget, især i starten, er en smule klodset i hendes dagbogsagtige måde at beskrive personer og dagsforløb på. Desuden er inspirationer fra andre YA serier til tider ret tydelige (Harry Potter, Vampire Diaries).
Alligevel synes jeg, hun ender med at få bygget et interessant univers op med et okay plot og nogle twists i handlingen, som jeg ikke havde set komme. Så jeg ser faktisk frem til at læse 2'eren også for at se, hvor meget forfatteren udvikler sig.
Her er en rigtig god fantasy fortælling for børn mellem 12 og 20. Jeg nød spændingen og stemningen i bogen men jeg kommer aldrig til at læse resten af bindene i serien. Simpelthen fordi den ikke er redigeret godt nok fra forlagets side. Jeg bliver meget irriteret over at læse "og så" og så igen og igen men tandbørstning osv. Mængden af gange et klokkeslæt bliver nævnt er kvalmende og så taler de voksne i roman desværre som teenagere. Altsammen noget jeg synes redaktøren skulle have hjulpet den unge forfatterinde med at udrydde. Havde de ting været i orden ville jeg ikke tøve med at anbefale serien til voksne også. Men til målgruppen i teenageårene er den bestemt en af de bedre. Så 4 stjerner trods alt
Dnf at 5%. 0,5 star The grammar and writing was bad. It's like there hasnt been an editor on this manuscript before it got published. The plot also needs better structure. The author wants too many things happening all at once. The reader is introduced to, I can only assume, all of the magical creatures in less than 20 pages of the book. The world building so far feels like the author's notes and not actual storytelling. It's not done in a captivating way, so you would want to keep reading. At least I didnt. Too many spelling and grammar errors. Again, if the editor had bothered to read it once, it wouldnt be this bad. If there even was an editor on the project..
Elsker denne bog, har læst den med min datter, som lever sig helt ind i Marias verden. super flot historie, men får kun 4 stjerne, da de grammatiske fejl gør den rigtig svær at læse højt. Min datter har lige færdiggjort Alkalær, og er nu gået i gang med at genlæse bogen selv og her betyder det grammatiske noget for læse letheden. Men hun elsker historien og karaktererne i den så meget, at hun kæmper sig igennem den❤️.
Denne her bog har virkelig delt mig i to. For på den ene måde synes jeg handlingen og historien er okaye, men på den anden side så har opskriften til bogen irriteret mig ganske gevaldigt. Det er så let at tage J.K. Rowlings Harry Potter opskrift og lave sin egen bog. Hvorfor ikke selv finde på en opskrift som ikke er blevet brugt før?
Det var virkelig et forstyrrende element for mig at Harry Potter opskriften var så fremtrædende og det var nok også derfor at det har taget mig 12 dage at læse den. Det er fedt nok at Christina Ramskov har haft denne her historie som hun gerne ville dele med resten af Danmark, men måske burde hun have tænkt lidt mere over hvordan hun serverede den til det læsende folk i stedet for at kopiere J. K Rowling modellen.
Handlingen er kort fortalt at Maria finder en halskæde på loftet sammen med sin lillebror Peter som hun i et øjebliks kådhed tager på. Det resulterer i at hun ikke kan få det af da det er Fønixens Hjerte og den stilling er ubesat i den magiske verden. Udover det så er Maria barn af en almindelig kvinde Susanne og en engel ved navn Rafael.
Nu er gode råd dyre da der indtil flere onde kræfter der gerne vil have fat i halskæden og slå Maria ihjel. Derfor sendes hun til Manatecusskolen for magiske væsner fra alle elementerne for at være i sikkerhed og for at fortsætte sin skolegang. I den almindelige verden tror hendes familie, undtagen hendes mor, og hendes venner at hun er sendt til London på skole.
Her får hun nogle få, men gode venner som hun deler timer og fritid med. Deres dialog er ikke den bedste og tidslinien passer ikke altid sammen. Der er altid slanger i paradis og det er der også på skolen. Mørke kræfter der meget gerne vil have fat i den der Fønixens Hjerte halskæde og vil bruge enhver lejlighed til at prøve at få fat i den og Maria.
Slutningen efterlader en med visheden om at det næsten er helt sikkert at der kommer en bog nummer to. Ellers ville den nok være sluttet på en helt anden måde end den gjorde.
Alt i alt en god bog når man ser væk fra Harry Potter opskriften. Der bliver introduceret mange nye væsner fra forskellig steder af med forskellige evner. Skrivestilen, handlingen og historien er god. Den får en til at gætte på hvem der ellers er på skolen som vil have fat i Maria og give hende til Vulpes, den nihalede rævedæmon. Der blev jeg en smule overrasket og det er jo positivt.
Jeg må indrømme, at jeg lige skulle ind i historien og forstå universet, inden jeg kunne bladre sider med lethed. Dog er plottet og det litterære univers spændende elementer i læsningen, og det er en verden, som enhver bognørd gerne vil befinde sig i med magi, spænding, kampen mellem det gode og det onde, og samtidig en helt almindelig pige, der hvirvles ind i et magisk univers – åh, hvem ville ikke det?!
Der er dog ret mange ligheder mellem denne historie og Harry Potter-universet, og enten fungerer det for én eller ej. Det må man gøre op med sig selv som læser.
Universet er spændende og plottet forløber fint. Væsnerne, der præsenteres og karaktererne er spændende at følge. Dog vil jeg mene, at der skal arbejdes med dialog hist og her. Mange gange virker det mere som skriftsprog end almindelig hverdagsdialog. Men hey, der er en 2’er, så der er plads til forbedring.
Fønixens Hjerte er en historie, der vil kunne fange mig læsere. Det er fint, hvordan realistisk miljø og en outsider-hovedperson, blandes ind i en magisk verden. Idéen er velkendt, men fungerer til fulde. Jeg glæder mig dog til at læse videre i serien, og jeg er så heldig, at der er flere bøger, der venter på mig.
okay, so this book reminds me of Harry Potter, and I'm already crazy about it. For some reason, I am totally in love with Dargo, and Ship him with Maria. I can't believe Kitty died, but I had somehow seen it coming. I loved Marias friends and how their relationship developed. I still can't believe Mads was evil ... but the book was really good and I'm looking forward to reading book two
This entire review has been hidden because of spoilers.