What do you think?
Rate this book
Fryser Jeg
Martin Kongstads første roman er et frontalangreb på parforholdet og begynder, hvor hans prisvindende novellesamling, Han danser på sin søns grav, slap.
Mikkel Vallin er blevet fyret og skilt, men forelsker sig i den grænseløse billedkunstner Diana Kiss. Ansporet af hendes livssyn går han til angreb på parforholdet i en aviskronik: Farvel til parforholdet og tak for ingenting, og udlever selv tankerne.
Mikkel Vallin er blevet fyret og skilt, men forelsker sig i den grænseløse billedkunstner Diana Kiss. Ansporet af hendes livssyn går han til angreb på parforholdet i en aviskronik: Farvel til parforholdet og tak for ingenting, og udlever selv tankerne.
- GenresScandinavian Literature
400 pages
First published August 26, 2013
10 people are currently reading
112 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
October 13, 2013
Jeg må ærligt indrømme at jeg var umådelig begejstret over Kongstads debut "Han danser på sin søns grav" og derfor havde jeg også høje forventninger til hans første roman "Fryser Jeg." Desværre lever den ikke helt op til de forventninger.
Kongstad har en fantastisk kommando over det danske sprog, hvilket gør at man stryger igennem bogen så let som ingenting. Den er samtidig utrolig humoristisk, og i stil med hans novellesamling indeholder den nogle skarpe observationer. Desværre kan jeg ikke lade være med at sidde med følelsen af at han gaber over for meget. Konceptet er interessant og originalt og udførelsen holder delvist, men bogen kører simpelthen død i det omkring halvvejs igennem. Man kommer aldrig rigtig i dybden med noget og det hele ender som en mærkelig sammenblanding og en bog der ikke rigtig ved hvor den vil hen.
Bestemt ikke nogen dårlig roman, men den ville nok være blevet den del bedre hvis den havde smidt en 100 sider og skåret en smule mere ind til benet.
Kongstad har en fantastisk kommando over det danske sprog, hvilket gør at man stryger igennem bogen så let som ingenting. Den er samtidig utrolig humoristisk, og i stil med hans novellesamling indeholder den nogle skarpe observationer. Desværre kan jeg ikke lade være med at sidde med følelsen af at han gaber over for meget. Konceptet er interessant og originalt og udførelsen holder delvist, men bogen kører simpelthen død i det omkring halvvejs igennem. Man kommer aldrig rigtig i dybden med noget og det hele ender som en mærkelig sammenblanding og en bog der ikke rigtig ved hvor den vil hen.
Bestemt ikke nogen dårlig roman, men den ville nok være blevet den del bedre hvis den havde smidt en 100 sider og skåret en smule mere ind til benet.
June 28, 2021
Romanen er i sit værdiunivers lige så arrogant, som Casper Christensen fremstilles i Klovn.
Jeg var nysgerrig på hovedpersonens tese om, at parforholdet har spillet fallit. Men en lang række personer fra kunstneroverklassemiljøet optager det meste af fortællingen, og det trættede mig desværre. Sideløbende namedroppes der detaljeret om irriterende perfekte råvarer, madretter og vine. “Jeg husker en fondant af artiskok med vagtelspejlæg og sort trøffel, og at den toscanske hvidvin havde nøjagtig den rette temperatur.”
Af og til er sproget unødigt kringlet: “Samtidig modtog hun undervisning i dansk sprog og kultur fra en i Budapest boende dansk violinist, og i 2003 sprang hun på toget til København.”
Romanen kører med uofficiel stavning: laksetartar, tænkebox, osse, the mm. Det havde måske været et friskt pust, hvis jeg ikke var irriteret på bogen i forvejen.
Overklassesnobberi, madsnobberi og sprogsnobberi.
Den vinder dog lidt på de sidste ca. 50 sider, hvor hovedpersonen rejser til Budapest, og plottet overrasker. Derfor får den to og ikke én stjerne.
Jeg var nysgerrig på hovedpersonens tese om, at parforholdet har spillet fallit. Men en lang række personer fra kunstneroverklassemiljøet optager det meste af fortællingen, og det trættede mig desværre. Sideløbende namedroppes der detaljeret om irriterende perfekte råvarer, madretter og vine. “Jeg husker en fondant af artiskok med vagtelspejlæg og sort trøffel, og at den toscanske hvidvin havde nøjagtig den rette temperatur.”
Af og til er sproget unødigt kringlet: “Samtidig modtog hun undervisning i dansk sprog og kultur fra en i Budapest boende dansk violinist, og i 2003 sprang hun på toget til København.”
Romanen kører med uofficiel stavning: laksetartar, tænkebox, osse, the mm. Det havde måske været et friskt pust, hvis jeg ikke var irriteret på bogen i forvejen.
Overklassesnobberi, madsnobberi og sprogsnobberi.
Den vinder dog lidt på de sidste ca. 50 sider, hvor hovedpersonen rejser til Budapest, og plottet overrasker. Derfor får den to og ikke én stjerne.
December 15, 2015
No.
This could have been great or at least mediocre, because Kongstad can actually write pretty well. Sometimes REALLY well. And he can be funny. And sort of deep.
It's just a damn shame he shows it so little in these 400 or so pages. This could have been a decent read, but wasn't.
Because what he's not very good at is storytelling. Structure. Plot. Character growth and getting under their skin.
This book had waaaay too many characters, in and out, in and out, all over the place, unnecessary and irrelevant and super tiresome! I only cared for the main few, and even those I didn't care for all that much since they weren't very interesting or well build.
The same goes for the scenes as with the characters: too many and many of them completely pointless. Not to mention boring.
And then there is the sex. Page after page after page of it. Everybody is shagging everybody, all the God damn time! It's just sex, and it really isn't that fascinating; not when it is portrayed as shallow and meaningless as it is, anyhow. Here and there actual feelings and dilemmas of love and relationships are touched upon, and had Kongstad only explored these issues deeper, it could have been interesting.
But no. Instead we just get more of the same... I'll spare you the graphics (even those become pretty repetitive).
Kongstads ideas of how relationships become prisons and how love should be able to flow more naturally and not holding people hostage are actually interesting. But they are few and rare (as when the main character is thinking or answering questions at a panel), and mostly we just get people reduced to animals having sex and more sex.
And maybe that was his point?
To show people as animals that either have sex with everybody in the open or run to a relationship for safety and cover but then fantasize about it (or live it) in secret and fear?
Kongstad could have still managed that even with editing out at least half of this book and saved his readers a lot of time.
Besides that, my only problem with that plot is that I don't buy it. I don't think (all) people are as sexdriven maniacs as Kongstad makes them out to be. I think many crave a lot more than just the physical.
We are a lot of people who want intimacy and connections and love with the sex or it has no interest for us.
I'll just leave it at that.
This could have been great or at least mediocre, because Kongstad can actually write pretty well. Sometimes REALLY well. And he can be funny. And sort of deep.
It's just a damn shame he shows it so little in these 400 or so pages. This could have been a decent read, but wasn't.
Because what he's not very good at is storytelling. Structure. Plot. Character growth and getting under their skin.
This book had waaaay too many characters, in and out, in and out, all over the place, unnecessary and irrelevant and super tiresome! I only cared for the main few, and even those I didn't care for all that much since they weren't very interesting or well build.
The same goes for the scenes as with the characters: too many and many of them completely pointless. Not to mention boring.
And then there is the sex. Page after page after page of it. Everybody is shagging everybody, all the God damn time! It's just sex, and it really isn't that fascinating; not when it is portrayed as shallow and meaningless as it is, anyhow. Here and there actual feelings and dilemmas of love and relationships are touched upon, and had Kongstad only explored these issues deeper, it could have been interesting.
But no. Instead we just get more of the same... I'll spare you the graphics (even those become pretty repetitive).
Kongstads ideas of how relationships become prisons and how love should be able to flow more naturally and not holding people hostage are actually interesting. But they are few and rare (as when the main character is thinking or answering questions at a panel), and mostly we just get people reduced to animals having sex and more sex.
And maybe that was his point?
To show people as animals that either have sex with everybody in the open or run to a relationship for safety and cover but then fantasize about it (or live it) in secret and fear?
Kongstad could have still managed that even with editing out at least half of this book and saved his readers a lot of time.
Besides that, my only problem with that plot is that I don't buy it. I don't think (all) people are as sexdriven maniacs as Kongstad makes them out to be. I think many crave a lot more than just the physical.
We are a lot of people who want intimacy and connections and love with the sex or it has no interest for us.
I'll just leave it at that.
September 30, 2013
Som kritik af parforhold holder den - delvist.
Som svarét på parforholdets problemer anno 2013 holder den ikke.
Til gengæld er den utrolig sjovt, rammende og sylespidst skrevet.
Som svarét på parforholdets problemer anno 2013 holder den ikke.
Til gengæld er den utrolig sjovt, rammende og sylespidst skrevet.
April 4, 2021
Min brors efterligning af en Kongstad bog:
"Man hørte Benny Holst, gik i Atomkraft? Nej tak!-t shirts og var forbilledligt solidarisk med underklassen. Men hvis en stilladsarbejder formastede sig til at bede om et rundstykke uden peber, delte de nogle sigende og nedværdigende blikke, trak deres pistol og skød manden ned på stedet. Det var ikke noget man talte så meget om i mine forældres omgangskreds, men alle gjorde det."
"Jeg satte med for at nedbryde og undergrave det moderne parhold, en beslutning efter Jeanne (den so) havde sagt at min røv så for stor ud i de bukser."
Spøg til side, det her var en vildt frustrerende bog. Kongstad skriver godt. “Kokken der holdt op med at rødme” var en imponerende, omend ikke fantastisk læseroplevelse. “Casper” var en meget original tilgang til biografigenren. “Han danser på sin søns grav” var urovækkende, tåkrummende og knivskarp. “Fryser jeg” føles som en vandet udgave af hans geniale debut. Det er svært ikke at sammenligne de to, da den fortsætter hvor debutten slap. Men på trods af, at Kongstad i starten gør formålet med bogen klar (hvilket han også gjorde, allerede med titlen, i “Kokken der holdt op med at rødme”, og ikke til dens fordel), føles bogen alligevel ualmindeligt formålsløs. Hvor debutten brugte sin novelleform til sin fordel, i en fortælling om forfaldet i både Kongstads kunstnermiljø og forfaldet i hovedpersonen selv, føles det som om at “Fryser jeg” tager skade af den lange romanform. Den mister fokus og er alt for lang. Novellegenren passede perfekt til Kongstads vandring gennem kunstnermiljøet fra den ene middag til den anden fest. I “Fryser jeg” skulle jeg, hvis jeg lagde bogen fra mig i mere end en time, koncentrere mig stærkt for at huske hvor hovedpersonen befandt sig, hvilken fest det var, hvem der holdt den og hvem de personer der var med til festen var. Det hele flød sammen og blev ensformigt. Til tider blev den endda direkte pinlig at læse. Og hvad Kongstad egentlig gerne ville sige med den må guderne vide. Den greb mig af og til, og blev selvfølgelig hjulpet afsted af Kongstads skrivestil, men alt i alt var det en ret skuffende læseroplevelse.
"Man hørte Benny Holst, gik i Atomkraft? Nej tak!-t shirts og var forbilledligt solidarisk med underklassen. Men hvis en stilladsarbejder formastede sig til at bede om et rundstykke uden peber, delte de nogle sigende og nedværdigende blikke, trak deres pistol og skød manden ned på stedet. Det var ikke noget man talte så meget om i mine forældres omgangskreds, men alle gjorde det."
"Jeg satte med for at nedbryde og undergrave det moderne parhold, en beslutning efter Jeanne (den so) havde sagt at min røv så for stor ud i de bukser."
Spøg til side, det her var en vildt frustrerende bog. Kongstad skriver godt. “Kokken der holdt op med at rødme” var en imponerende, omend ikke fantastisk læseroplevelse. “Casper” var en meget original tilgang til biografigenren. “Han danser på sin søns grav” var urovækkende, tåkrummende og knivskarp. “Fryser jeg” føles som en vandet udgave af hans geniale debut. Det er svært ikke at sammenligne de to, da den fortsætter hvor debutten slap. Men på trods af, at Kongstad i starten gør formålet med bogen klar (hvilket han også gjorde, allerede med titlen, i “Kokken der holdt op med at rødme”, og ikke til dens fordel), føles bogen alligevel ualmindeligt formålsløs. Hvor debutten brugte sin novelleform til sin fordel, i en fortælling om forfaldet i både Kongstads kunstnermiljø og forfaldet i hovedpersonen selv, føles det som om at “Fryser jeg” tager skade af den lange romanform. Den mister fokus og er alt for lang. Novellegenren passede perfekt til Kongstads vandring gennem kunstnermiljøet fra den ene middag til den anden fest. I “Fryser jeg” skulle jeg, hvis jeg lagde bogen fra mig i mere end en time, koncentrere mig stærkt for at huske hvor hovedpersonen befandt sig, hvilken fest det var, hvem der holdt den og hvem de personer der var med til festen var. Det hele flød sammen og blev ensformigt. Til tider blev den endda direkte pinlig at læse. Og hvad Kongstad egentlig gerne ville sige med den må guderne vide. Den greb mig af og til, og blev selvfølgelig hjulpet afsted af Kongstads skrivestil, men alt i alt var det en ret skuffende læseroplevelse.
August 14, 2025
Ok, men ikke lige så god som hans novellesamling. Hans sprog og univers er stadig medrivende, men dele af handlingen virker for forceret, og persongalleriet (og forsøget på at blande alle karaktererne ind i samme fortælling) bliver for ufokuseret.
Og så er jeg sikker på, at der en pointe med de utroligt mange, utroligt eksplicitte beskrivelser af sexuelle akter. Måske prøver hen netop at vise, hvor trivielt eller hult det kan være. Men det halve kunne uden problemer have gjort det. Det var simpelthen helt unødvendigt for læseoplevelsen.
Ellers en sjov bog med masser af sjove observationer.
Og så er jeg sikker på, at der en pointe med de utroligt mange, utroligt eksplicitte beskrivelser af sexuelle akter. Måske prøver hen netop at vise, hvor trivielt eller hult det kan være. Men det halve kunne uden problemer have gjort det. Det var simpelthen helt unødvendigt for læseoplevelsen.
Ellers en sjov bog med masser af sjove observationer.
April 13, 2021
Aldrig har jeg læst en mere mærkværdig, skør og f*cked up bog, som samtidig var så fantastisk og forskruet!
Kan kun anbefales herfra.
Kan kun anbefales herfra.
November 1, 2014
Jeg vil starte ud med at sige, at dette bestemt ikke er en dårlig bog, men at det er virkelig ikke en bog for mig.
Jeg påbegyndte denne bog, uden rigtig at vide noget om den, udover at det var noget med et opgør mod parforholdet. Jeg ville nemlig gerne prøve at læse den, uden at have dannet mig en mening om handlingen, før jeg gik i gang med den.
Bogen sagde mig fra starten af ikke særlig meget, og jeg synes mest af alt, den virkede rimelig mærkelig. Desuden forvirrede den mig virkelig meget, og jeg kunne slet ikke blive ordentligt fanget af den. Læsningen gik virkelig langsomt, og nogle dage kunne jeg slet ikke overskue at tage den frem, fordi jeg kæmpede så meget med den.
Så skete der dog det, at jeg blev rådet til at droppe at finde ud af alle bipersonerne, som jeg havde haft ekstremt svært ved at holde styr på, i den, og lige pludselig flød min læsning bare. Og jeg tog rent faktisk mig selv i at sidde og nyde læsningen, hvilket jeg på ingen måder havde troet, jeg ville komme til.
Det varede dog desværre ikke særlig længe. For lige pludselig var bogens fokus stort set ikke på andet end sex. Ikke at det plejer at gøre mig noget, men jeg synes bare, det var skrevet på en måde, så jeg synes, det blev alt for meget. Bogens sprog er dog ellers ret godt andre steder, og der var flere steder, jeg markerede gode citater.
Bogens opbygning forvirrede mig desværre også ret meget. Bogen er inddelt efter måneder og steder, hvilket jeg egentlig synes, var en rigtig god måde, at inddele den på. Dog synes jeg, det blev forvirrende at finde ud af, hvor hovedpersonen nu var, og hvad der helt præcist skete inde i disse kapitler.
Alt i alt var jeg virkelig ikke særlig begejstret for bogen, men alligevel nød jeg den nogle gange. Jeg tror derfor, det er sådan en bog, som man enten elsker eller hader – og jeg hælder desværre mest til det sidste. Dog vil jeg ikke udelukke, at jeg kommer til at læse noget andet af forfatteren, for jeg synes virkelig, han gjorde det godt på nogle punkter. Jeg vil dog ikke komme til at læse denne igen.
Jeg påbegyndte denne bog, uden rigtig at vide noget om den, udover at det var noget med et opgør mod parforholdet. Jeg ville nemlig gerne prøve at læse den, uden at have dannet mig en mening om handlingen, før jeg gik i gang med den.
Bogen sagde mig fra starten af ikke særlig meget, og jeg synes mest af alt, den virkede rimelig mærkelig. Desuden forvirrede den mig virkelig meget, og jeg kunne slet ikke blive ordentligt fanget af den. Læsningen gik virkelig langsomt, og nogle dage kunne jeg slet ikke overskue at tage den frem, fordi jeg kæmpede så meget med den.
Så skete der dog det, at jeg blev rådet til at droppe at finde ud af alle bipersonerne, som jeg havde haft ekstremt svært ved at holde styr på, i den, og lige pludselig flød min læsning bare. Og jeg tog rent faktisk mig selv i at sidde og nyde læsningen, hvilket jeg på ingen måder havde troet, jeg ville komme til.
Det varede dog desværre ikke særlig længe. For lige pludselig var bogens fokus stort set ikke på andet end sex. Ikke at det plejer at gøre mig noget, men jeg synes bare, det var skrevet på en måde, så jeg synes, det blev alt for meget. Bogens sprog er dog ellers ret godt andre steder, og der var flere steder, jeg markerede gode citater.
Bogens opbygning forvirrede mig desværre også ret meget. Bogen er inddelt efter måneder og steder, hvilket jeg egentlig synes, var en rigtig god måde, at inddele den på. Dog synes jeg, det blev forvirrende at finde ud af, hvor hovedpersonen nu var, og hvad der helt præcist skete inde i disse kapitler.
Alt i alt var jeg virkelig ikke særlig begejstret for bogen, men alligevel nød jeg den nogle gange. Jeg tror derfor, det er sådan en bog, som man enten elsker eller hader – og jeg hælder desværre mest til det sidste. Dog vil jeg ikke udelukke, at jeg kommer til at læse noget andet af forfatteren, for jeg synes virkelig, han gjorde det godt på nogle punkter. Jeg vil dog ikke komme til at læse denne igen.
October 27, 2013
Dette er en rigtig "Københavner bog". Med alle de mere eller mindre direkte referencer til Københavnske steder, begreber og personer har jeg meget svært ved at se, at man kan få ret meget ud af at læse bogen, medmindre man er en person, der boede i København mellem 1980 og 2010, var/er en del af den Københavnsk provinsielle "intelligentsia", er flyttet nord fra København, da man begyndte at tjene penge og skulle til selv at betale skat, og allerhelst har arbejdet indenfor reklame- eller kommunikationsbranchen. Det er helt utænkeligt, at bogen ville kunne opnå nogen succes på et udenlandsk marked.
Når det så er sagt, så er Kongstad eminent til at beskrive dette "insider" miljø. Hvis man netop kender den førnævnte Københavner scene, så er bogen en tour de force i spidende og pletrammende beskrivelser af miljøet og dens aktører. Her er bogen ekstremt underholdende og super velskrevet. Kongstads ondskabsfuldheder overfor alt og alle - og derved formodentlig også hans opgør med egen selvfedme - giver bogen troværdighed.
Bogens historie holder dog ikke. Der er ikke nogen budskaber eller ideer i fortællingen, der overlever det ellers gode tidsbillede. Man er godt underholdt, men så heller ikke mere.
Når det så er sagt, så er Kongstad eminent til at beskrive dette "insider" miljø. Hvis man netop kender den førnævnte Københavner scene, så er bogen en tour de force i spidende og pletrammende beskrivelser af miljøet og dens aktører. Her er bogen ekstremt underholdende og super velskrevet. Kongstads ondskabsfuldheder overfor alt og alle - og derved formodentlig også hans opgør med egen selvfedme - giver bogen troværdighed.
Bogens historie holder dog ikke. Der er ikke nogen budskaber eller ideer i fortællingen, der overlever det ellers gode tidsbillede. Man er godt underholdt, men så heller ikke mere.
June 24, 2016
Som næsten fast lytter til Martin Kongstads fremragende madanmeldelsesprogram på radio24syv, Bearnaise er dyrenes konge, var det oplagt at købe hans roman, når den nu kun kostede 30 kr i Arnold Busk.
Men ak, den var desværre kun lige pengene værd.
Jeg vidste, at kan kunne skrive, for madanmeldelserne bliver læst op i radioen, og de er så velskrevne, at det er lige meget, om maden er god eller dårlig. Men der skal altså mere til, når man kaster sig ud i et romanformat på 400 sider - i hvert fald for mig. Historien var for simpel, persongalleriet forvirrende, sexscenerne for mange og for eksplicitte, og hvis alle beskrivelserne af mad og dysfunktionelle parforhold blev taget ud, var der ikke meget bog tilbage.
Alligevel må jeg indr��mme, at jeg til tider blev fanget af bogen, fordi den trods alt er fremragende skrevet, og jeg læste den på fire dage. Jeg kunne godt finde på, at gå om bord i hans novellesamling engang.
Men ak, den var desværre kun lige pengene værd.
Jeg vidste, at kan kunne skrive, for madanmeldelserne bliver læst op i radioen, og de er så velskrevne, at det er lige meget, om maden er god eller dårlig. Men der skal altså mere til, når man kaster sig ud i et romanformat på 400 sider - i hvert fald for mig. Historien var for simpel, persongalleriet forvirrende, sexscenerne for mange og for eksplicitte, og hvis alle beskrivelserne af mad og dysfunktionelle parforhold blev taget ud, var der ikke meget bog tilbage.
Alligevel må jeg indr��mme, at jeg til tider blev fanget af bogen, fordi den trods alt er fremragende skrevet, og jeg læste den på fire dage. Jeg kunne godt finde på, at gå om bord i hans novellesamling engang.
September 1, 2025
Blev nødt til at stoppe den her bog halvvejs. Den er desværre super arrogant og der er for meget namedropping om en (stadig eksisterende) overfladisk kulturelite. I stedet for at kommentere kritisk på miljøet, føler jeg nærmere at det bliver ophøjet og man kan tydeligt mærke at forfatteren selv befinder sig i miljøet irl. Jeg havde forventet/håbet på en bog, der skar kunst/mode/kultur i stumper og gennemskuede hver en knast. Et eller andet opbrud med menneskers ego og arrogance, men derimod kom en bog der praisede det med et kækt sprog og hurtig-hurtig fortællinger.
Sorry I really don't like. Men den for stadig to stjerner af respekt og fordi der jo 100 er mennesker der ville elske den.
Sorry I really don't like. Men den for stadig to stjerner af respekt og fordi der jo 100 er mennesker der ville elske den.
December 3, 2013
Provokerende, skræmmende og blændende skrevet
September 5, 2015
Jeg var vild med novellerne i "Han danser på sin søns grav" men romanen er lidt som en langtrukken udgave af en af novellerne og det synes jeg ikke fungerer.
Displaying 1 - 13 of 13 reviews