Evigt i tiden

by Jens Smærup Sørensen

Evigt i tiden foregår i forskellige epoker, i årene omkring de seneste tre århundredskifter. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob og deres familie og andre af folkene i Skovby. Vi følger deres liv som det formes og udvikler sig under den enevældige konges landboreformer, i højskolernes og andelsforetagendernes storhedsperiode, og i vores tid hvor de som moderne fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed. Og har de måske allerede gjort sig til medskyldige i katastrofale klimaforandringer?

Evigt i tiden er en roman om et ægteskab og om materielle vilkår og åndelige bevægelser gennem tiderne. Og om at være til her og nu.

286 pages, Paperback

First published September 8, 2023

Reviews

[Hans Peter Madsen · Rating 5 out of 5]

Tænk, at man kan være både så klog og skrive så godt. Menneskeligt, politisk og æstetisk – altså, man plejer jo da kun at kunne være god til to af delene ad gangen!

[Kristine · Rating 3 out of 5]

Et flydende og meget “snakket” sprog, som gjorde både gode og mindre gode ting til teksten. Det kunne af og til forvirre med den skiftende synsvinkel. Dog var den tænkte skrivemåde trance-gørende og skabte meget menneskelige karakterer.
Et mega fedt tema om familie, tid og arv som hele tiden kredsede om landbruget, både i fortid, nutid og fremtid.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Jens Smærup Sørensens roman “Evigt i tiden” er skrevet på en speciel måde: Først møder man Lone og Jacob i en fremtidsskrækvision, hvor himlen i flere måneder har været sort, hvor alt infrastruktur er ude af funktion, hvor folk er døde, fryser og mangler mad.
Dernæst møder man de selv samme personer i tiden op til 1789 og stavnbåndets løsning, hvor landsbyernes jorde skal fordeles, og hvor mange gårde flyttede ud på de jorde, de fik tildelt.
Derefter møder man de samme personer i slutningen af 1800-tallet, hvor andelsbevægelserne blomstrede og gav velstand med mejerier, brugsforeninger osv.
Senere møder man de samme personer i en nutid med klimaforandringer, økologi og svinefarme, nye andelsbevægelser.
Og til sidst igen i fremtiden, hvor man langsomt genvinder håbet og troen på, at det nok skal gå igen - trods store tab.
Samtidig med disse skift, følger man årets og årstidernes gang i landbruget.
Det er ganske elegant konstrueret.
En rigtig god bog - men den er bedst, hvis man kan læse lange stræk ad gangen.

[Nina Wegner · Rating 5 out of 5]

Medrivende danmarkshistorie fra 1700-tallet til lidt mere end nutid med Lone og Jakob som gennemgående hovedpersoner. En virkelig fin læseoplevelse.

[Sannuba⭐️ · Rating 3 out of 5]

Mest optaget af formen i denne læsning. Poetisk distanceret, med store ryk i tid følges en slægt.
Godt sprog, og fint indlæst.
Kom dog ikke rigtig ind under huden på mig.

[Henrik H. · Rating 2 out of 5]

For denne bog må jeg slutte mig til Berlingskes anmelder, der bl.a. skrev:
“Jens Smærup Sørensens måde at skrive på er mest af alt hard-to-get-kompliceret på en måde, der gør, at bogen aldrig rigtig fanger én, og at man selv derfor heller aldrig rigtig fanger bogen. Desværre.”

[Leif · Rating 4 out of 5]

Smærups roman Evigt i tiden er konstrueret på en meget unik måde. Vi følger hovedkaraktererne, Jakob og Lone, og deres omgangskreds i landsbyen Skovby i tre forskellige tidsperioder i den danske landbrugshistorie. Altså de samme karakterer, men i følgende tre perioder:

a) først i 1790’erne i forbindelse med landboreformerne – hvor landsbyen tidligere var omdrejningspunktet for fordeling af jordene som blev fordelt nærmest som en stjerneformation fra landsbyens centrum og ud mod periferien, og hvor der var fællesjord i den yderste perifere; så udflyttede man under landboreformerne de enkelte gårde så de ikke længere lå samlet i en landsbyen, men i stedet blev placeret væk fra hinanden og med den nærmest-liggende jord som bondens ejendom. Alt sammen for at effektivisere landbruget ved at give den enkelte bonde mere sammenhængende jord og med et klart og individuelt ansvar for specifik jord.

b) Så efterfølgende i perioden omkring andelsbevægelsens opkomst i anden halvdel af 1800-tallet.

c) Og endelig i vores nutid med kampe omkring landbruget ift. klima-/miljøkrav i visse dele af befolkningen vs. store landbrug med svin.

Endelig er der en noget fragmenteret rammefortælling omkring og mellem disse tre perioder. Rammefortællingen finder sted et stykke ud i fremtiden, hvor katastrofer har indfundet sig, og hvor man hver især må forsøge at overleve.

Det interessante ved romanen er således, at den beskriver tre forskellige perioder med det samme persongalleri. Dermed kan man se konkrete forskelle udspille sig i perioderne, ligesom ting og sprog forandrer sig op igennem tiderne (hvilket på en eller anden måde relaterer romanen til Annie Ernauxs Årene – en roman, hvor tiden i sig selv bliver en form for hovedkarakter, fordi det er den, man mærker forandrer sig igennem romanen).

Ingen i dag kan som Smærup skrive et landbrugssprog med ord fra 1700-tallet og samtidig gøre det elegant og læsevenligt.

En anden interessant ting er, at karaktererne alligevel ikke oplever helt det samme i de tre perioder, som bogen omhandler. Det er som om hver karakter har nogle egenskaber, som gør dem (udsat) på en bestemt måde, men så er der alligevel forskellige ting, der sker for dem i de forskellige perioder, dels fordi der altid vil være tilfældighed, men også fordi tiderne er skiftet. Fx er karakteren Hans Midtgaard en dominerende personlighed i Skovby, men han er det først ved at trække i trådene og have en slags masterplan, da jordene skal fordeles i 1700-tallet (hvor Jakob måske bliver snydt, men også får en jord og et gård placeret ved en eg, som hører slægten til); mens Hans som centrum for landsbyen også kommer til at trække i trådene under andelsbevægelsen, hvor han får placeret Jakob som formand for mejeriet (så Hans nok kan kontrollere lidt derved). Derimod er Hans lige død, da romanen udfolder den nutidige epoke, hvor Hans har været storbonde. Hans søn, Klaus, spiller også lidt den samme rolle i alle tre epoker, som arvtager og upcoming, men som en der alligevel måske ikke helt slår til og må forsøge at klare sig ved at lukrere på det, som han får eller overtager fra faderen. Og Jakob og Lones datter, Margrethe har en form for egenskab ved at være lidt let på tråd end hvad helt er godt i bondefællesskabet (hvilket fører til illegal abort i 1800-tallet, og en affære som hun flygter fra, da hun først begynder at blive stalket i epoken omkring vores tid). Og Lone har en selvstændighed som kommer til udtryk på forskellig vis – fx i 1700 tallet ved at hun har energi og drive til selv at ville dyrke et jordstykke, i 1800 tallet hvor hun forsøger at trække i trådene blandt kvinderne i byen, og i vores tid hvor hun er selvstændig erhvervsdrivende med en butik.

Bogen er dog også lidt tung i sin konstruktion. Den bliver lidt fortænkt og lidt mindre vedkommende. Dens stil trækker meget på det, man ser i Smærups Mærkedage med hyppige perspektivskift i 3. person ental, hvor man hele tiden som læser skal føle sig ind på, hvem det nu er, vi følger. Det gør læsningen til en spændende empatisk udfordring, for hvem er det nu det skrevne lige kan passe til? Og samtidigt meget elegant gennemført. Men altså også set før til perfektion af Smærup selv.

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Winter is coming, siger de i Game of Thrones. Mørket hersker I fremtiden i romanen Evigt i tiden. Fimbulvinteren. Så fremtiden er ikke noget, vi skal se frem til. Og så fortælles i tre nedslag om livet i fortiden. På landet. Langt oppe ved Limfjorden i den lille landsby Skovby. Om to landbofolk Lone og Jakob, der på flere måder er foregangsfolk i landsbyen. I 1789, hvor gårdene udflyttes fra landsbyen og hvor Jakob tager et stykke hede i brug. I højskoletiden, hvor ’hvad udad tabes, skal indad vindes’ er Jakob formand for andelsmejeriet og i nutiden er han den eneste, der har omlagt kvægbruget til økologi. På børnenes foranledning måske. Romanen beskriver glimrende og levende, med et eller flere glimt i øjnene, menneskenes liv i de tre historiske nedslag. Kun fremtiden er dystert fortalt. Uha.

[Nene La Beet · Rating 3 out of 5]

Jens Smærup Sørensen er en af de forfattere, jeg hele tiden læser begejstrede anmeldelser af. Og da jeg læste om denne, der handler om danske bønder i tre forskellige århundreder, tænkte jeg, at den da måtte være interessant. Så på biblioteket med mig.

Men igen må jeg sande, at en særlig type af danske litteratur bare ikke fænger hos mig. Jeg kan sagtens se, hvor dygtig en forfatter han er. I romanen er der meget lidt beskrivelse af, hvad folk gør, men derimod bliver vi indviet i personernes tankestrømme. Det er godt lavet og langt henad vejen overbevisende. Vi ved jo, hvordan vores tanker flagrer og indeholder både sandhed og løgn, hurtig fordømmelse og momentan begejstring.

Men altså, den rørte mig ikke i hjertet.

[Linda Vinding · Rating 5 out of 5]

“Men så kom Andreas og Gertrud ud af deres gårdsled og ned ad vejen og var omkring dem, og han sludrede straks løs om snestormen, og som det havde knøget og pebet ind ad alle sprækker…”
Det er en fornøjelse at læse Jens Smærup Sørensens bog om tre bondegenerationer i tre tidsaldre… - i de store landboreformers tid, i andels- og højskolebevægelsens tid og endelig i dag med landbruget som industriel storproducent med følger for klima og natur. Som at være der selv, hvad enten vi er ude i naturen, på markerne eller i staldene. En fantastisk læseoplevelse med et meget sansende og kraftfuldt sprog. De store samfundsomvæltninger og de små begivenheder i folks liv i dialektisk indvirken på hverandre.