What do you think?
Rate this book
Dæmondræberen #1
Oprører
Navnet er Dominic.
Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.
Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.
Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.
Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.
Dette er min historie …
Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.
Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.
Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.
Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.
Dette er min historie …
483 pages, Hardcover
First published October 10, 2013
12 people are currently reading
150 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 37 reviews
January 27, 2021
Dengang jeg begyndte at læse fantasy, havde jeg en forestilling om, at dark fantasy ikke var noget for mig. Louise Haiberg er en af de forfattere, der har fået mig til at ændre opfattelse. Dark fantasy er, som navnet antyder, dyster, men det kan indeholde så meget mere end det.
Denne bog er dyster, men den er også sjov og rørende/sørgelig. Jeg har siddet med det største smil mange gange i løbet af bogen (jeg kan aldrig se på et broderi på samme måde igen), men jeg måtte også finde nogle Kleenex, da tårerne blev ved med at løbe ned af kinderne.
I bogen hører man skiftevis om Dominics fortid og nutid, og vi kommer langt tilbage i fortiden fra før Kristi fødsel. Kapitlerne om fortiden lærer man som læser Dominic at kende helt fra hans tid som "nyfødt" dæmon, til stigningen i graderne i Helvede, hans oprør og den evige flugt som fredløs. Jeg elsker den måde, hvorpå forfatteren fletter virkelige hændelser ind i bogen fx tempelriddernes korstog og 2. Verdenskrig. Hun gør det på sådan en naturlig måde, at jeg sad tilbage med sådan en WOW-følelse. Jeg havde det i øvrigt på samme måde, da jeg læste "Modertræets datter" af samme forfatter, hvor hun også forklarer ting fra vores verden på en anden måde i den magiske verden.
Jeg var ikke vild med Dominic som den onde og ambitiøse dæmon, som han starter med at være, men langsomt vandt han mit hjerte. Dominic er mere intelligent end de fleste dæmoner, men han er også meget rapkæftet, som ofte bringer ham i problemer. Jeg er stor fan af alle hans fornærmelser og skældsord, som jeg har grinet meget af. Tre ting ved Dominic, der absolut ikke passer til mit indre billede af en dæmon, er hans forfængelighed, hans fnisen og ikke mindst det, der får ham til at gøre oprør (jeg vil ikke spoile noget). Jeg kan godt lide, at karakterer eller figurtyper i en bog har nogle træk, som man ikke forventer, så man får rystet op i sine stereotype opfattelser.
Jeg er en sucker for romantik og kærlighed, og jeg havde egentligt affundet mig med, at der kom ikke noget af det i denne bog, men der tog jeg fejl og hurra for det. Det giver virkelig noget til handlingen, og især med det twist man får serveret til sidst. Dæmon/englekrigen ville snart blive same shit, new day (beklager mit sprogbrug, men Dominic har virkelig fået bandeordene frem - jep, jeg giver ham skylden).
Jeg elsker den her bog, og jeg er spændt på, om de to resterende bøger kan leve op til mine forventninger.
Denne bog er dyster, men den er også sjov og rørende/sørgelig. Jeg har siddet med det største smil mange gange i løbet af bogen (jeg kan aldrig se på et broderi på samme måde igen), men jeg måtte også finde nogle Kleenex, da tårerne blev ved med at løbe ned af kinderne.
I bogen hører man skiftevis om Dominics fortid og nutid, og vi kommer langt tilbage i fortiden fra før Kristi fødsel. Kapitlerne om fortiden lærer man som læser Dominic at kende helt fra hans tid som "nyfødt" dæmon, til stigningen i graderne i Helvede, hans oprør og den evige flugt som fredløs. Jeg elsker den måde, hvorpå forfatteren fletter virkelige hændelser ind i bogen fx tempelriddernes korstog og 2. Verdenskrig. Hun gør det på sådan en naturlig måde, at jeg sad tilbage med sådan en WOW-følelse. Jeg havde det i øvrigt på samme måde, da jeg læste "Modertræets datter" af samme forfatter, hvor hun også forklarer ting fra vores verden på en anden måde i den magiske verden.
Jeg var ikke vild med Dominic som den onde og ambitiøse dæmon, som han starter med at være, men langsomt vandt han mit hjerte. Dominic er mere intelligent end de fleste dæmoner, men han er også meget rapkæftet, som ofte bringer ham i problemer. Jeg er stor fan af alle hans fornærmelser og skældsord, som jeg har grinet meget af. Tre ting ved Dominic, der absolut ikke passer til mit indre billede af en dæmon, er hans forfængelighed, hans fnisen og ikke mindst det, der får ham til at gøre oprør (jeg vil ikke spoile noget). Jeg kan godt lide, at karakterer eller figurtyper i en bog har nogle træk, som man ikke forventer, så man får rystet op i sine stereotype opfattelser.
Jeg er en sucker for romantik og kærlighed, og jeg havde egentligt affundet mig med, at der kom ikke noget af det i denne bog, men der tog jeg fejl og hurra for det. Det giver virkelig noget til handlingen, og især med det twist man får serveret til sidst. Dæmon/englekrigen ville snart blive same shit, new day (beklager mit sprogbrug, men Dominic har virkelig fået bandeordene frem - jep, jeg giver ham skylden).
Jeg elsker den her bog, og jeg er spændt på, om de to resterende bøger kan leve op til mine forventninger.
February 16, 2015
Jeg havde som sådan ingen forventninger til denne bog, ikke fordi jeg troede den var dårlig, men nærmere fordi jeg ingen overvejelser havde gjort mig om den. Den pyntede på min reol og så var det Tellerup der havde udgivet den, hvilket altid har været et stort plus i min verden (i en lang periode læste jeg næsten kun Tellerup bøger og jeg tror også umiddelbart, at en tredjedel af min reol består af bøger udgivet fra det forlag!).
Jeg er derudover inde i en periode hvor jeg foretrækker at læse dansk og hvor Supernatural er det bedste (det er næsten sygeligt hvor afhængig jeg er blevet af den serie), så faldt valget altså på Oprører - jeg mener, en dæmondræber der ud fra forsiden er ret sød at se på? Jeg tror ikke det kunne være anderledes.
Det var virkelig dejligt at læse om dæmoner til en afveksling (det sker ikke så ofte, nu jeg tænker over det) og så var det rart, at det ikke var kærlighed-kys-&-kram, der var dominerende i historien.
Jeg elskede den rapkæftede Dominic og hvis nu I kender lidt til Supernatural, så mindede han mig faktisk lidt om Dean Winchester (i hvert fald på humoren, rapkæftetheden og en flair for fare) - hvilket selvfølgelig kun kan betyde gode ting.
Allerede på side 18 (!!) måtte jeg holde mig for munden, for ikke at sprutte af grin og vække samtlige borgere i bygningen. Side 18! Jeg tror mest det var af ren og skær overraskelse, for hvem pokker kommer i tanke om, at dæmoner skulle kunne lide at sy korsstingbroderier???
Bunden var allerede der lagt - på den gode måde - og derfra vendte siderne nærmest sig selv.
Det var en overraskende spændende bog, velskrevet og samtidig lettere letlæselig, uden at være for nem.
Jeg har dog et stort problem med at have læst denne bog - nemlig at jeg ikke har fortsættelsen på min reol og det gør lidt ondt i sjælen (ikke ondt som i tortureret-i-helvede-af-en-sadistisk-dæmon, men det er lidt træls), for jeg er virkelig blevet bidt af stemningen i bogen!
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg inden længe har fået bestilt "Udvalgt" (det hedder toeren) hjem og så kan den tredje bog faktisk også allerede købes fra starten af marts. Er det fantastisk, eller er det bare fantastisk?
Jeg synes virkelig det er dejligt at se de danske forfattere blomstre sådan op de seneste år og Louise Haiberg er ingen undtagelse!
Jeg er derudover inde i en periode hvor jeg foretrækker at læse dansk og hvor Supernatural er det bedste (det er næsten sygeligt hvor afhængig jeg er blevet af den serie), så faldt valget altså på Oprører - jeg mener, en dæmondræber der ud fra forsiden er ret sød at se på? Jeg tror ikke det kunne være anderledes.
Det var virkelig dejligt at læse om dæmoner til en afveksling (det sker ikke så ofte, nu jeg tænker over det) og så var det rart, at det ikke var kærlighed-kys-&-kram, der var dominerende i historien.
Jeg elskede den rapkæftede Dominic og hvis nu I kender lidt til Supernatural, så mindede han mig faktisk lidt om Dean Winchester (i hvert fald på humoren, rapkæftetheden og en flair for fare) - hvilket selvfølgelig kun kan betyde gode ting.
Allerede på side 18 (!!) måtte jeg holde mig for munden, for ikke at sprutte af grin og vække samtlige borgere i bygningen. Side 18! Jeg tror mest det var af ren og skær overraskelse, for hvem pokker kommer i tanke om, at dæmoner skulle kunne lide at sy korsstingbroderier???
Bunden var allerede der lagt - på den gode måde - og derfra vendte siderne nærmest sig selv.
Det var en overraskende spændende bog, velskrevet og samtidig lettere letlæselig, uden at være for nem.
Jeg har dog et stort problem med at have læst denne bog - nemlig at jeg ikke har fortsættelsen på min reol og det gør lidt ondt i sjælen (ikke ondt som i tortureret-i-helvede-af-en-sadistisk-dæmon, men det er lidt træls), for jeg er virkelig blevet bidt af stemningen i bogen!
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg inden længe har fået bestilt "Udvalgt" (det hedder toeren) hjem og så kan den tredje bog faktisk også allerede købes fra starten af marts. Er det fantastisk, eller er det bare fantastisk?
Jeg synes virkelig det er dejligt at se de danske forfattere blomstre sådan op de seneste år og Louise Haiberg er ingen undtagelse!
May 31, 2017
Halvvejs igennem bogen tænkte jeg, hvad skal vi virkelig kun følge ham? Jeg var overbevidst om at der også ville være en eller anden form for kærlighedsinteresse...
Du vil ha' kærlighed? Her får du den! :D
Nærmest sådan lidt Romeo og Julie over det ;)
Men du skal ikke tror at det bare er kærlighed det hele, nope vi skal også lige rede verden, and make love during it!
Men jeg må ærligt indrømme at da Michael dukkede op, shippede jeg ham med Dominic... gør det faktisk stadig lidt...
Du vil ha' kærlighed? Her får du den! :D
Nærmest sådan lidt Romeo og Julie over det ;)
Men du skal ikke tror at det bare er kærlighed det hele, nope vi skal også lige rede verden, and make love during it!
Men jeg må ærligt indrømme at da Michael dukkede op, shippede jeg ham med Dominic... gør det faktisk stadig lidt...
March 21, 2020
Hvor er det forfriskende med en engle-og-dæmoner-fortælling, der ikke kun handler om det typiske kærlighedsdrama, men rent faktisk formår at fortælle en historie med et langt dybere tema om at finde sig selv og det, man står for, trods kår og forudsætninger, som man ikke selv har valgt, men som har stor indflydelse på ens livsvilkår.
Selvom Dominic bestemt knuser hjerter på sin færd er det ikke det, der er hoved-omdrejningspunktet. Han er en bad boy, der dog gør sit for at opretholde en eller anden form for balance og retfærdighed i systemet. Det er dog ikke uden problemer, for der er mange, der gerne vil have fat i ham.
Sproget er flydende og med slang, der rent faktisk passer ind i konteksten og virker rigtigt og reelt - det er ikke påduttet, og det er nemt at forestille sig at Dominic bruger netop de udtryk og begreber, han er blevet givet.
Hans livsindstilling virker realistisk, og han fremstår som en hel karakter, der ikke er rendyrket ond eller god, men ligger i en gråzone. Han gør det godt, men som han selv nævner, holder han også af de små synder, og vil ikke opgive sin tilværelse og de små synder for noget større.
Man kan næsten kun komme til at holde af ham undervejs.
Skiftende mellem nutiden og de forskellige flashbacks virker naturlige, og de valgte flashbacks giver heldigvis god mening for det, der sker for Dominic i nutiden. Det tog et øjeblik at finde ud af, hvorfor bogen var delt ind i en del 1 og en del 2, men efterhånden som handlingen skrider frem, giver det dog fin mening.
Selvom Dominic bestemt knuser hjerter på sin færd er det ikke det, der er hoved-omdrejningspunktet. Han er en bad boy, der dog gør sit for at opretholde en eller anden form for balance og retfærdighed i systemet. Det er dog ikke uden problemer, for der er mange, der gerne vil have fat i ham.
Sproget er flydende og med slang, der rent faktisk passer ind i konteksten og virker rigtigt og reelt - det er ikke påduttet, og det er nemt at forestille sig at Dominic bruger netop de udtryk og begreber, han er blevet givet.
Hans livsindstilling virker realistisk, og han fremstår som en hel karakter, der ikke er rendyrket ond eller god, men ligger i en gråzone. Han gør det godt, men som han selv nævner, holder han også af de små synder, og vil ikke opgive sin tilværelse og de små synder for noget større.
Man kan næsten kun komme til at holde af ham undervejs.
Skiftende mellem nutiden og de forskellige flashbacks virker naturlige, og de valgte flashbacks giver heldigvis god mening for det, der sker for Dominic i nutiden. Det tog et øjeblik at finde ud af, hvorfor bogen var delt ind i en del 1 og en del 2, men efterhånden som handlingen skrider frem, giver det dog fin mening.
March 15, 2021
Rigtig god fantasy med masser af humor og smarte one-liners.
Bogen følger dæmonen Dominic fra hans skabelse som dæmon og frem til nutiden. Bogen skifter mellem kapitler som følger nutids Dominic og kapitler med nedslag i hans forhistorie, som går flere tusind år tilbage i tiden. Dette fungere rigtig godt, da hovedhistorien således løbende kan begive sig fremad med masser af fart og konflikter, samtidigt med at bogen løbende giver læseren forståelses for, hvorfor Dominic har udviklet sig til at blive den som han er.
Dominic er egentlig en dæmon, hvilket betyder at han som udgangspunkt er himlen og englenes naturlige fjende. Men Dominic har valgt at gå sine egne veje. Så i stedet for at deltage i krigen mellem himmel og helvede, vælger han er slå tiden ihjel med lækre damer, sprut, smøger og lidt dæmonjagt for sjov. Bag denne smarte facade gemmer der sig et moralsk kodex som gør at himlen vælger at holde sin beskyttende hånd over ham, men også at han står øverste på helvedes hitliste.
Undervejs i historien møder Dominic 2 faldne engle som kommer ind under huden på ham - Syranthia og Reg. Ligesom han, uanset sin modvilje mod at blande sig, hvirvles ind i himlen og helvedes krig mod hinanden.
Jeg vil anbefale denne bog til dig som godt kan lide en munter tone i dine fantasybøger. Louise Haiberg skriver så siderne flyver afsted, det er sjovt, det er spændende og til tider også temmelig hot.
Bogen følger dæmonen Dominic fra hans skabelse som dæmon og frem til nutiden. Bogen skifter mellem kapitler som følger nutids Dominic og kapitler med nedslag i hans forhistorie, som går flere tusind år tilbage i tiden. Dette fungere rigtig godt, da hovedhistorien således løbende kan begive sig fremad med masser af fart og konflikter, samtidigt med at bogen løbende giver læseren forståelses for, hvorfor Dominic har udviklet sig til at blive den som han er.
Dominic er egentlig en dæmon, hvilket betyder at han som udgangspunkt er himlen og englenes naturlige fjende. Men Dominic har valgt at gå sine egne veje. Så i stedet for at deltage i krigen mellem himmel og helvede, vælger han er slå tiden ihjel med lækre damer, sprut, smøger og lidt dæmonjagt for sjov. Bag denne smarte facade gemmer der sig et moralsk kodex som gør at himlen vælger at holde sin beskyttende hånd over ham, men også at han står øverste på helvedes hitliste.
Undervejs i historien møder Dominic 2 faldne engle som kommer ind under huden på ham - Syranthia og Reg. Ligesom han, uanset sin modvilje mod at blande sig, hvirvles ind i himlen og helvedes krig mod hinanden.
Jeg vil anbefale denne bog til dig som godt kan lide en munter tone i dine fantasybøger. Louise Haiberg skriver så siderne flyver afsted, det er sjovt, det er spændende og til tider også temmelig hot.
July 11, 2016
Jeg havde enormt høje forventninger til denne bog, da den er blevet rost til skyerne i blogland - og jeg kan sagtens sætte mig ind i hvorfor. Historien er meget interessant, og den foregår både i nutiden, men har også en masse flashbacks til historiske begivenheder. Dominic er en virkelig rapkæftet og arrogant karakter, men det var virkelig en fornøjelse, at han var sådan. Normalt i bøger, så er det altid de mindre vigtige karakter, som har den attitude, så det var virkelig interessant at følge én, som var sådan konstant. Derudover så er han ret så sarkastisk og komisk, så man kommer hurtigt til at holde af ham.
Jeg blev dog overrasket over, hvor voldelig og blodig bogen var! Det havde jeg på ingen måde regnet med, og da den stil ikke altid fungerer lige godt for mig, så blev jeg lidt skeptisk. Selve historien i sig selv er god, men jeg manglede dog noget kærligheds-relateret. Jeg kan dog forstå på mange, at de netop nyder at den er så barsk og lige på, og ikke så sukkersød, som så mange andre fantasy-bøger kan være, men jeg manglede det dog lidt alligevel. Men jeg har hørt en lille fugl synge om, at der vil komme mere af den slags i de efterfølgende bøger.
"Efter tusindvis af års erfaring vidste jeg at panik aldrig hjalp en skid. Jeg havde set utallige mennesker fejle, netop fordi de blev overvundet af deres frygt. Jeg måtte ikke. Kunne sgu ikke fejle. Det var ikke en mulighed. Jeg var fandme ikke typen!" - citat side 389
Så alt i alt var det en blandet fornøjelse. Bogen var god, og jeg har bestemt tænkt mig at læse videre. Dominic er en virkelig skæv og interessant karakter, og jeg kan godt lide hele det setup med himlen, helvede og jorden. Louise Haiberg skriver fængende, og man flyver nærmest igennem bogen. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker med Dominic fremover og den konstante krig mellem himlen og helvede.
Jeg blev dog overrasket over, hvor voldelig og blodig bogen var! Det havde jeg på ingen måde regnet med, og da den stil ikke altid fungerer lige godt for mig, så blev jeg lidt skeptisk. Selve historien i sig selv er god, men jeg manglede dog noget kærligheds-relateret. Jeg kan dog forstå på mange, at de netop nyder at den er så barsk og lige på, og ikke så sukkersød, som så mange andre fantasy-bøger kan være, men jeg manglede det dog lidt alligevel. Men jeg har hørt en lille fugl synge om, at der vil komme mere af den slags i de efterfølgende bøger.
"Efter tusindvis af års erfaring vidste jeg at panik aldrig hjalp en skid. Jeg havde set utallige mennesker fejle, netop fordi de blev overvundet af deres frygt. Jeg måtte ikke. Kunne sgu ikke fejle. Det var ikke en mulighed. Jeg var fandme ikke typen!" - citat side 389
Så alt i alt var det en blandet fornøjelse. Bogen var god, og jeg har bestemt tænkt mig at læse videre. Dominic er en virkelig skæv og interessant karakter, og jeg kan godt lide hele det setup med himlen, helvede og jorden. Louise Haiberg skriver fængende, og man flyver nærmest igennem bogen. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker med Dominic fremover og den konstante krig mellem himlen og helvede.
March 12, 2021
Jeg tænkte lidt i starten at det her bare var ligesom alle de andre engle/dæmon-bøger jeg efterhånden har læst, men jeg må sige at jeg blev glædelig overrasket!
Vi følger Dominic er en af Lucifers sønner, en dæmon der har udkæmpet mange krige på jord og som har nydt at pine sjæle i Helvede. Det vil sige, indtil han begyndte at kede sig. Han finder ud af at der er meget større glæde og tilfredsstillelse i at slå sin egen slags ihjel, men det er ikke helt ufarligt. Dominic befinder sig pludselig på flugt fra sine gamle venner og han begynder at opgivet håbet om at engang at få fred og ro. Indtil ærkeenglen Michael tropper op og tilbyder ham noget han ikke kan sige nej til.
Dom får nu fred og ro til at nyde tilværelsen, penge, sprut og kvinder, indtil han bliver kontaktet af en falden engel der viser sig at være mere betydningsfuld end han kunne forestille sig.
Bogen er godt skrevet og Dominic har virkelig humor (det vil han i hvert fald gerne udstråle) og forstår virkelig at pisse alt og alle virkelig grundigt af. Udover at følge Dominic i nutiden, rejser vi tilbage i tiden og ser hans kamp fra en af Lucifers ynglings engledræbere, til eftersøgt dæmondræber. Dette er med til at give et indblik i hvilke følelser og tanker Dominic gjorde sig inden han traf sig valg om at blive på jorden og passe på menneskene.
Læs den hvis du har brug for en lidt anderledes og dog stadig meget traditionstro engle/dæmon-bog, som er fyldt med kampscener, blod samt venskab og kærlighed.
Vi følger Dominic er en af Lucifers sønner, en dæmon der har udkæmpet mange krige på jord og som har nydt at pine sjæle i Helvede. Det vil sige, indtil han begyndte at kede sig. Han finder ud af at der er meget større glæde og tilfredsstillelse i at slå sin egen slags ihjel, men det er ikke helt ufarligt. Dominic befinder sig pludselig på flugt fra sine gamle venner og han begynder at opgivet håbet om at engang at få fred og ro. Indtil ærkeenglen Michael tropper op og tilbyder ham noget han ikke kan sige nej til.
Dom får nu fred og ro til at nyde tilværelsen, penge, sprut og kvinder, indtil han bliver kontaktet af en falden engel der viser sig at være mere betydningsfuld end han kunne forestille sig.
Bogen er godt skrevet og Dominic har virkelig humor (det vil han i hvert fald gerne udstråle) og forstår virkelig at pisse alt og alle virkelig grundigt af. Udover at følge Dominic i nutiden, rejser vi tilbage i tiden og ser hans kamp fra en af Lucifers ynglings engledræbere, til eftersøgt dæmondræber. Dette er med til at give et indblik i hvilke følelser og tanker Dominic gjorde sig inden han traf sig valg om at blive på jorden og passe på menneskene.
Læs den hvis du har brug for en lidt anderledes og dog stadig meget traditionstro engle/dæmon-bog, som er fyldt med kampscener, blod samt venskab og kærlighed.
February 5, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i juli 2016.
Jeg plejer at holde mig langt væk fra bøger om engle og dæmoner og det er af en bestemt grund; jeg synes altid, at de falder i fælden og portrætterer førstnævnte som overdrevent perfekte og gennemført gode – som i uden fejl eller mangler (og jeg ved godt, de er engle, men helt ærlig, det er ikke særlige spændende at læse om totalt endimensionelle karakterer) og sidstnævnte som store, stygge uhyggelige væsner, der er gennemført onde og aldrig, aldrig foretager sig andet end at gøre mennesker – eller andre væsner – ondt.
Så jeg var en smule tøvende med at åbne Oprører, men jeg havde læst mange gode ting om bogen rundt om i blogland og jeg må indrømme, at jeg var ret nysgerrig. Og lad mig bare starte med at sige det fra starten af, Louise Haibergs debutroman om den eksilerede (det er et ord, jeg slog det op!) dæmon Dominic skuffede mig på ingen måde. Faktisk var jeg meget imponeret.
Jeg gik over fodgængerovergangen mens jeg fløjtede en drukvise fra 1600-tallet. Der var ikke noget bedre end at starte dagen med at irritere en dæmon. Mennesker anede ikke hvad de gik glip af.
Historien handler som sagt om Dominic, en dæmon på flugt fra Helvede. For på trods af sin høje status i dæmonverdenen og sin ellers veludviklede påskønnelse af at påføre sjæle smerte og gøre dem til dæmoner, har han gjort noget utilgiveligt. han har dræbt en anden dæmon. Og ikke hvilken som helst. Jeg vil ikke sige noget om hvem, kun at det kom overraskende bag på mig. Set i bakspejlet tror jeg, jeg burde have regnet det ud, men jeg var ganske enkelt for opslugt til at overveje, hvad der ville ske. Nu lever Dominic derfor på jorden og tilbringer sin tid med at nyde en tilværelse, der bedst kan beskrives som klassisk “rock and roll”. Kvinder, alkohol og så absolut ikke nogen form for ansvar. Indtil han møder den faldne engel, Tia, og de får færten af en sammensværgelse, der udgøre lidt mere end bare en potentiel fare. For både mennesker, engle – de faldne og de, der stadig er i Himmelen.
Misforstå mig ikke. Jeg elsker sort, men jeg troede at engle var mere til hvidt i hvidt med et hint af beige og et strejf af guld, på hvidt. […] Hvad pokker skulle det betyde? På prøve? Var hun en engel eller ej, og hvad med Himlens porte, Big daddy og de andre piphanse?
Historien er så velskrevet, at jeg meget meget nødig vil afsløre noget af, hvad der sker. For mig skete der nemlig det, at jeg blev så opslugt af plottet, at jeg nægtede at lægge bogen fra mig og den oplevelse vil jeg ikke tage fra andre. Historien fortælles primært af Dominic, men der er også kapitler fra Tias synsvinkel, efter hun for alvor er kommet ind i historien. Det er dog let at skelne i mellem fortællerne, i fortællestilen – noget så simpelt som at Dominic bander en hel del og Tia gør ikke, hun er jo en engel! – men også i starten af kapitlerne, der også gør opmærksom på, at man springer frem og tilbage i tiden. Herved får man et virkelig godt indblik i, hvordan Dominics karakter udvikler sig. Muligvis kan man risikere at miste tråden ved de mange spring, men det er for mig at se ikke svært at finde tilbage igen. Og med hensyn til Dominic: jeg elsker ham. Det er slet ikke nogen hemmelighed, jeg har altid haft en svaghed for litteraturens bad boys, og Dominic ryger direkte ind i klubben med sin sarkastiske attitude, sine til tider komiske kommentarer og i det hele taget hans væremåde. Det var virkelig svært ikke at elske den arrogante idiot. Det er så sødt, min udgave er signeret med et ønske om, at jeg vil kunne lide Dominic. Til det kan jeg kun svare ja og ja!
Og jeg er nødt til at nævne sproget. For det løber mig stadig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på ordet ‘køddragt’, som bruges både af dæmonerne og englene om de kroppe, de besætter. For mig at se er ordet en fantastisk effektfuld måde at vise især dæmonernes komplette liggyldighed overfor mennesker. Og så fniste jeg hver eneste gang Dominic refererede til englene med forskellige udgaver af ‘pipfuglefyrene’.
Bogen er markedsført som en bog, der både henvender sig til unge og voksne, noget jeg faktisk ikke var klar over. Men jeg kan godt forstå hvorfor, for historien er en del mere voldelig og direkte end jeg er vant til fra mine læsninger af specielt amerikanske YA bøger. Jeg nævner det, fordi det måske kan virke anstødende for nogen, men jeg havde egentlig ikke selv noget problem med at vænne mig til det i løbet af de første kapitler. Og jeg endte med at sluge bogen på en dag. Og der gik ikke lang tid, før jeg åbnede den næste i serien.
Jeg plejer at holde mig langt væk fra bøger om engle og dæmoner og det er af en bestemt grund; jeg synes altid, at de falder i fælden og portrætterer førstnævnte som overdrevent perfekte og gennemført gode – som i uden fejl eller mangler (og jeg ved godt, de er engle, men helt ærlig, det er ikke særlige spændende at læse om totalt endimensionelle karakterer) og sidstnævnte som store, stygge uhyggelige væsner, der er gennemført onde og aldrig, aldrig foretager sig andet end at gøre mennesker – eller andre væsner – ondt.
Så jeg var en smule tøvende med at åbne Oprører, men jeg havde læst mange gode ting om bogen rundt om i blogland og jeg må indrømme, at jeg var ret nysgerrig. Og lad mig bare starte med at sige det fra starten af, Louise Haibergs debutroman om den eksilerede (det er et ord, jeg slog det op!) dæmon Dominic skuffede mig på ingen måde. Faktisk var jeg meget imponeret.
Jeg gik over fodgængerovergangen mens jeg fløjtede en drukvise fra 1600-tallet. Der var ikke noget bedre end at starte dagen med at irritere en dæmon. Mennesker anede ikke hvad de gik glip af.
Historien handler som sagt om Dominic, en dæmon på flugt fra Helvede. For på trods af sin høje status i dæmonverdenen og sin ellers veludviklede påskønnelse af at påføre sjæle smerte og gøre dem til dæmoner, har han gjort noget utilgiveligt. han har dræbt en anden dæmon. Og ikke hvilken som helst. Jeg vil ikke sige noget om hvem, kun at det kom overraskende bag på mig. Set i bakspejlet tror jeg, jeg burde have regnet det ud, men jeg var ganske enkelt for opslugt til at overveje, hvad der ville ske. Nu lever Dominic derfor på jorden og tilbringer sin tid med at nyde en tilværelse, der bedst kan beskrives som klassisk “rock and roll”. Kvinder, alkohol og så absolut ikke nogen form for ansvar. Indtil han møder den faldne engel, Tia, og de får færten af en sammensværgelse, der udgøre lidt mere end bare en potentiel fare. For både mennesker, engle – de faldne og de, der stadig er i Himmelen.
Misforstå mig ikke. Jeg elsker sort, men jeg troede at engle var mere til hvidt i hvidt med et hint af beige og et strejf af guld, på hvidt. […] Hvad pokker skulle det betyde? På prøve? Var hun en engel eller ej, og hvad med Himlens porte, Big daddy og de andre piphanse?
Historien er så velskrevet, at jeg meget meget nødig vil afsløre noget af, hvad der sker. For mig skete der nemlig det, at jeg blev så opslugt af plottet, at jeg nægtede at lægge bogen fra mig og den oplevelse vil jeg ikke tage fra andre. Historien fortælles primært af Dominic, men der er også kapitler fra Tias synsvinkel, efter hun for alvor er kommet ind i historien. Det er dog let at skelne i mellem fortællerne, i fortællestilen – noget så simpelt som at Dominic bander en hel del og Tia gør ikke, hun er jo en engel! – men også i starten af kapitlerne, der også gør opmærksom på, at man springer frem og tilbage i tiden. Herved får man et virkelig godt indblik i, hvordan Dominics karakter udvikler sig. Muligvis kan man risikere at miste tråden ved de mange spring, men det er for mig at se ikke svært at finde tilbage igen. Og med hensyn til Dominic: jeg elsker ham. Det er slet ikke nogen hemmelighed, jeg har altid haft en svaghed for litteraturens bad boys, og Dominic ryger direkte ind i klubben med sin sarkastiske attitude, sine til tider komiske kommentarer og i det hele taget hans væremåde. Det var virkelig svært ikke at elske den arrogante idiot. Det er så sødt, min udgave er signeret med et ønske om, at jeg vil kunne lide Dominic. Til det kan jeg kun svare ja og ja!
Og jeg er nødt til at nævne sproget. For det løber mig stadig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på ordet ‘køddragt’, som bruges både af dæmonerne og englene om de kroppe, de besætter. For mig at se er ordet en fantastisk effektfuld måde at vise især dæmonernes komplette liggyldighed overfor mennesker. Og så fniste jeg hver eneste gang Dominic refererede til englene med forskellige udgaver af ‘pipfuglefyrene’.
Bogen er markedsført som en bog, der både henvender sig til unge og voksne, noget jeg faktisk ikke var klar over. Men jeg kan godt forstå hvorfor, for historien er en del mere voldelig og direkte end jeg er vant til fra mine læsninger af specielt amerikanske YA bøger. Jeg nævner det, fordi det måske kan virke anstødende for nogen, men jeg havde egentlig ikke selv noget problem med at vænne mig til det i løbet af de første kapitler. Og jeg endte med at sluge bogen på en dag. Og der gik ikke lang tid, før jeg åbnede den næste i serien.
February 5, 2021
Der er gode dele såvel som der er de dårlige dele.
Nogle kapitler er langt mere pirrende end de er kedelige.
Andre kapitler er bare kedelige for min smag, men helt klart ikke udvendige.
En bog har forskellige stadier af indhold, og denne er ikke nogen undtagelse.
En god historie om engle og dæmoner, der griber et større budskab end bare at flyve rundt og myrde sjæle.
En bog der overraskende nok rammer mange moderne punkter omkring at hører til, og finde sig til rette i det man har. Og selvfølgeligt bundet med et lille plot twist på de sidste sider.
Nogle kapitler er langt mere pirrende end de er kedelige.
Andre kapitler er bare kedelige for min smag, men helt klart ikke udvendige.
En bog har forskellige stadier af indhold, og denne er ikke nogen undtagelse.
En god historie om engle og dæmoner, der griber et større budskab end bare at flyve rundt og myrde sjæle.
En bog der overraskende nok rammer mange moderne punkter omkring at hører til, og finde sig til rette i det man har. Og selvfølgeligt bundet med et lille plot twist på de sidste sider.
February 15, 2014
Den var fantastisk! Intet mindre.
Jeg læser jo normalt ikke særlig meget fantasy, men et eller andet ved beskrivelsen af denne gav mig lyst til at læse den. Og da jeg så vandt den, måtte jeg jo gå igang - og det har jeg på ingen måder fortrudt!
Selve historien var rigtig god, og jeg synes, den var ret godt udtænkt. Jeg nød den i hvert fald rigtig meget. Bogen skifter mellem nutid og forskellige årstal både før og efter "Gud sendte sin søn ned til mellemetagen", og jeg synes virkelig, det fungerede helt perfekt. Det var rigtig rart at få Dominics forhistorie fortalt, samtidig med der ikke var "skåret ned" på nutiden. Jeg synes, alle de fortalte episoder blev fortalt rigtig godt, og jeg følte på intet tidspunkt, at jeg manglede noget.
Jeg elskede Dominic. Han er simpelthen for cool! Han hviler så meget i sig selv, og tør at stå ved den, han inderst inde er. Hvis man altså kan sige det om en dæmon. ;) Desuden elskede jeg hans drengerøvs attitude - det passer bare helt perfekt til ham. Men samtidig kunne jeg også godt lide, man kunne mærke, at han faktisk også er blød.
Jeg kunne desuden ret godt lide bogens sprog. Det var meget flydende, og bogen var generelt ret letlæselig, hvilket jeg fandt rigtig dejligt. Jeg frygtede lidt for sproget, før jeg gik igang, da dansk ikke altid er det pæneste, men Heiberg skriver altså virkelig godt! Der var faktisk kun en ting/ord, som jeg studsede over, og som irriterede mig lidt. Ordet køddragt bliver brugt om en krop, som en dæmon/engel har "overtaget", og det ord skar mig altså lidt i øjnene. Men jeg kan ikke selv finde på et bedre (dansk) ord, og jo længere jeg kom i læsningen, jo mindre lod jeg mærke til det.
Alt i alt en virkelig god bog! Jeg kan på ingen måder vente på den næste - jeg glæder mig så meget til at læse den.
Jeg læser jo normalt ikke særlig meget fantasy, men et eller andet ved beskrivelsen af denne gav mig lyst til at læse den. Og da jeg så vandt den, måtte jeg jo gå igang - og det har jeg på ingen måder fortrudt!
Selve historien var rigtig god, og jeg synes, den var ret godt udtænkt. Jeg nød den i hvert fald rigtig meget. Bogen skifter mellem nutid og forskellige årstal både før og efter "Gud sendte sin søn ned til mellemetagen", og jeg synes virkelig, det fungerede helt perfekt. Det var rigtig rart at få Dominics forhistorie fortalt, samtidig med der ikke var "skåret ned" på nutiden. Jeg synes, alle de fortalte episoder blev fortalt rigtig godt, og jeg følte på intet tidspunkt, at jeg manglede noget.
Jeg elskede Dominic. Han er simpelthen for cool! Han hviler så meget i sig selv, og tør at stå ved den, han inderst inde er. Hvis man altså kan sige det om en dæmon. ;) Desuden elskede jeg hans drengerøvs attitude - det passer bare helt perfekt til ham. Men samtidig kunne jeg også godt lide, man kunne mærke, at han faktisk også er blød.
Jeg kunne desuden ret godt lide bogens sprog. Det var meget flydende, og bogen var generelt ret letlæselig, hvilket jeg fandt rigtig dejligt. Jeg frygtede lidt for sproget, før jeg gik igang, da dansk ikke altid er det pæneste, men Heiberg skriver altså virkelig godt! Der var faktisk kun en ting/ord, som jeg studsede over, og som irriterede mig lidt. Ordet køddragt bliver brugt om en krop, som en dæmon/engel har "overtaget", og det ord skar mig altså lidt i øjnene. Men jeg kan ikke selv finde på et bedre (dansk) ord, og jo længere jeg kom i læsningen, jo mindre lod jeg mærke til det.
Alt i alt en virkelig god bog! Jeg kan på ingen måder vente på den næste - jeg glæder mig så meget til at læse den.
October 4, 2020
Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal forklare den oplevelse det var at læse den her bog.
Så gennemtænkt og velskrevet 🙌 Wow.
Så gennemtænkt og velskrevet 🙌 Wow.
March 15, 2021
Mega god bog, elsker den så højt. Sad overhovedet ikke og græd på et tidspunkt, men heldigvis var der også flere steder at grine af og selvfølgelig nogle fantastiske karakter!
July 29, 2018
Also posted on Eva Lucias blog
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!
Oprører er første del i Dæmondræberen-trilogien af Louise Haiberg. Jeg har været meget nysgerrig længe efter at læse denne serie, fordi Louise Haiberg skriver så godt og efterhånden har jeg læst hendes nyeste udgivelser, men ikke denne serie – og det er jo egentlig for dårligt. Men endelig fik jeg fat i serien og gik straks i gang med læsningen.
Romanen handler om engle og dæmoner. Dominic er dæmondræber og forsøger konstant at holde hovedet koldt og ikke ende i døden. Der er nemlig mange efter ham. Han slår sig aldrig ned et sted, men passerer flygtigt fra sted til sted. Han er rodløs og det afspejler hans personlighed. Han drikker, har sex og agerer meget på sine drifter, og tænker ikke rigtig med hovedet, medmindre det handler om at være smart og strategisk, eller når han er i kamp.
Jeg var vild med universet, beskrivelserne og sproget. Dialogerne er skarpe og grove, og afspejler perfekt hovedpersonen Dominic, som ikke er den mest… hm, venlige og positive karakter. Han er faktisk lidt en skiderik, men af en eller anden grund bliver man fascineret af ham. Generelt har Louise Haiberg bare styr på sit sprog (og det gælder både andre udgivelser og også denne her). Beskrivelserne er detaljerede, universet er gennemført og alle scener er nøje udvalgt og beskrevet i dybden. Det gælder både voldsscener, stemningsbilleder, den indre dialog og spring i tid.
Et lille minus ved min læsning var, at jeg nogle gange følte, at der gik for lang tid mellem beskrivelser og handling. Det tog mig lang tid før at jeg blev helt fanget af læsningen, hvilket er rigtig ærgerligt, for som sagt er jeg vild med Louise Haiberg, sproget og universet, men det var som om at der blev dvælet for meget ved enkle steder og der manglede handling. Det skal så også siges, at når der er handling, så er der til gengæld masser af den. Jeg føler dog, at det tog for lang tid at komme ind i historien, så den krøb ikke heeelt ind under huden på mig. MEN jeg vil bestemt læse videre i serien, for jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at ske!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!
Oprører er første del i Dæmondræberen-trilogien af Louise Haiberg. Jeg har været meget nysgerrig længe efter at læse denne serie, fordi Louise Haiberg skriver så godt og efterhånden har jeg læst hendes nyeste udgivelser, men ikke denne serie – og det er jo egentlig for dårligt. Men endelig fik jeg fat i serien og gik straks i gang med læsningen.
Romanen handler om engle og dæmoner. Dominic er dæmondræber og forsøger konstant at holde hovedet koldt og ikke ende i døden. Der er nemlig mange efter ham. Han slår sig aldrig ned et sted, men passerer flygtigt fra sted til sted. Han er rodløs og det afspejler hans personlighed. Han drikker, har sex og agerer meget på sine drifter, og tænker ikke rigtig med hovedet, medmindre det handler om at være smart og strategisk, eller når han er i kamp.
Jeg var vild med universet, beskrivelserne og sproget. Dialogerne er skarpe og grove, og afspejler perfekt hovedpersonen Dominic, som ikke er den mest… hm, venlige og positive karakter. Han er faktisk lidt en skiderik, men af en eller anden grund bliver man fascineret af ham. Generelt har Louise Haiberg bare styr på sit sprog (og det gælder både andre udgivelser og også denne her). Beskrivelserne er detaljerede, universet er gennemført og alle scener er nøje udvalgt og beskrevet i dybden. Det gælder både voldsscener, stemningsbilleder, den indre dialog og spring i tid.
Et lille minus ved min læsning var, at jeg nogle gange følte, at der gik for lang tid mellem beskrivelser og handling. Det tog mig lang tid før at jeg blev helt fanget af læsningen, hvilket er rigtig ærgerligt, for som sagt er jeg vild med Louise Haiberg, sproget og universet, men det var som om at der blev dvælet for meget ved enkle steder og der manglede handling. Det skal så også siges, at når der er handling, så er der til gengæld masser af den. Jeg føler dog, at det tog for lang tid at komme ind i historien, så den krøb ikke heeelt ind under huden på mig. MEN jeg vil bestemt læse videre i serien, for jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at ske!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
October 16, 2020
Spændende, mørk bog med queer elementer!
Konceptet i hvordan engle og dæmoner besætter mennesker og bruger deres kroppe som dragter var et spændt koncept, selvom det ikke var nyt, så var ordet "Køddragt" nok min favorit ord fra bogen so far!
Jeg var måske lidt forvirrende og er det stadig lidt med "hvor ende denne bog/historie henne"
Men jeg er fan!
Konceptet i hvordan engle og dæmoner besætter mennesker og bruger deres kroppe som dragter var et spændt koncept, selvom det ikke var nyt, så var ordet "Køddragt" nok min favorit ord fra bogen so far!
Jeg var måske lidt forvirrende og er det stadig lidt med "hvor ende denne bog/historie henne"
Men jeg er fan!
March 17, 2015
Jeg har læst så meget godt om Oprører, men må indrømme at mine forventninger alligevel var uendelig små. Det er trods alt dansk fantasy og der er altså langt imellem guldkornene. Selvom dette absolut ligger i den bedre ende, blev jeg ikke blæst bagover.
Dominic skal forestille at være lidt af en bad boy, men det virker han overhovedet ikke til for mig. Han er en nar i forhold til kvinder (fint nok at du skrider morgenen efter, men er det ikke nemmere at gøre det klart for kvinden at du ikke ønsker noget fast? - og desuden tvivler jeg stærkt på at så mange kvinder forventer kærlighed og fremtid efter et enkelt knald!) og jeg kan slet ikke tage det seriøst at han fniser. Mænd fniser ikke - i hvert fald ikke den slags mænd, der skal være bad boys! Sjovt nok havde jeg ikke noget problem med hele broderingsdelen, det virkede bare lidt ligegyldigt, men til gengæld irriterede ordet 'køddragt' mig helt vildt. Det er så uappetitligt og ulækkert og hver gang ordet kom, forstyrrede det min læsning. Udover det, var jeg faktisk godt tilfreds med det sproglige - det flød og jeg sad ikke på noget tidspunkt og græmmede mig over kluntede vendinger (kun uheldige ord). Faktisk bed jeg heller ikke mærke i at det var en debut-bog, så der er ingen tvivl for mig om at Louise Haiberg er en dygtig forfatter.
Jeg var vild med de mange flashbacks og det at man får et meget dybere og mere nuanceret billede af Dominic via dem. Selve historien var også interessant, især når dæmon/engle kampene blev koblet til historiske begivenheder. Super fed ide og rigtig godt udført. Historien er ikke videre action-præget, men det gør ingenting fordi man netop får mulighed for at kende alle personerne så meget bedre. Syranthia var jeg ret vild med og katten var et sjovt indslag. De gav et godt modspil til den til tider pisse-irriterende Dominic.
Hvis ikke det havde været for den dumsmarte hovedperson og de lidt uheldige ordvalg, tror jeg virkelig på at jeg havde elsket Oprører og jeg har så absolut planer om at læse videre i trilogien.
Dominic skal forestille at være lidt af en bad boy, men det virker han overhovedet ikke til for mig. Han er en nar i forhold til kvinder (fint nok at du skrider morgenen efter, men er det ikke nemmere at gøre det klart for kvinden at du ikke ønsker noget fast? - og desuden tvivler jeg stærkt på at så mange kvinder forventer kærlighed og fremtid efter et enkelt knald!) og jeg kan slet ikke tage det seriøst at han fniser. Mænd fniser ikke - i hvert fald ikke den slags mænd, der skal være bad boys! Sjovt nok havde jeg ikke noget problem med hele broderingsdelen, det virkede bare lidt ligegyldigt, men til gengæld irriterede ordet 'køddragt' mig helt vildt. Det er så uappetitligt og ulækkert og hver gang ordet kom, forstyrrede det min læsning. Udover det, var jeg faktisk godt tilfreds med det sproglige - det flød og jeg sad ikke på noget tidspunkt og græmmede mig over kluntede vendinger (kun uheldige ord). Faktisk bed jeg heller ikke mærke i at det var en debut-bog, så der er ingen tvivl for mig om at Louise Haiberg er en dygtig forfatter.
Jeg var vild med de mange flashbacks og det at man får et meget dybere og mere nuanceret billede af Dominic via dem. Selve historien var også interessant, især når dæmon/engle kampene blev koblet til historiske begivenheder. Super fed ide og rigtig godt udført. Historien er ikke videre action-præget, men det gør ingenting fordi man netop får mulighed for at kende alle personerne så meget bedre. Syranthia var jeg ret vild med og katten var et sjovt indslag. De gav et godt modspil til den til tider pisse-irriterende Dominic.
Hvis ikke det havde været for den dumsmarte hovedperson og de lidt uheldige ordvalg, tror jeg virkelig på at jeg havde elsket Oprører og jeg har så absolut planer om at læse videre i trilogien.
January 8, 2019
Lige så god som den første gang jeg læste den.
Siden det her var en genlæsning vidste jeg godt hvad der ville ske i historien, men jeg havde glemt hvor henne i historien nogle af tingene var. Så nogle gange sad jeg og tænkte hvornår ske det, og troede at det ville dukke op tidligere end de faktisk gjorde.
Men en super god historie som fangede mig med det samme da jeg læste den første gange, og gjorde det samme anden gang hvor jeg også læste den på en dag.
Generelt kunne jeg godt lide karakterne og synes at de alle var meget gennemførte.
Dominic: Jeg kan godt lide hvordan han hader alt og alle, men alligevel er kærlig på sin egen måde.
Syranthia: Jeg kunne godt lide at hun var anderledes end de andre af hendes slags.
Regalius: Man kunne da ikke andet end at holde af ham.
"Satans."
Desuden kan jeg godt lide coveret, de mørke farver og solen i baggrunden spiller godt sammen.
Glæder mig til at læse resten.
Siden det her var en genlæsning vidste jeg godt hvad der ville ske i historien, men jeg havde glemt hvor henne i historien nogle af tingene var. Så nogle gange sad jeg og tænkte hvornår ske det, og troede at det ville dukke op tidligere end de faktisk gjorde.
Men en super god historie som fangede mig med det samme da jeg læste den første gange, og gjorde det samme anden gang hvor jeg også læste den på en dag.
Generelt kunne jeg godt lide karakterne og synes at de alle var meget gennemførte.
Dominic: Jeg kan godt lide hvordan han hader alt og alle, men alligevel er kærlig på sin egen måde.
Syranthia: Jeg kunne godt lide at hun var anderledes end de andre af hendes slags.
Regalius: Man kunne da ikke andet end at holde af ham.
"Satans."
Desuden kan jeg godt lide coveret, de mørke farver og solen i baggrunden spiller godt sammen.
Glæder mig til at læse resten.
November 28, 2014
This was just all kinds of amazing! It's been awhile since I read anything Danish and this passed all my expactations. Like 5 seconds after I started reading they were already left behind.
Definitely reading the rest of this series!
Definitely reading the rest of this series!
April 29, 2018
Dette var mit andet forsøg på at læse bogen, og denne gang lykkedes det mig at gennemføre den, men det var stadigvæk utroligt svært for mig fordi jeg ikke kunne lide de detaljerede baggrundshistorier fordi jeg mente de var unødvendige da vi sagtens kunne ha’ nøjes med en kort beskrivelse af hvordan folk mødtes eller hvordan det gik sidst Dominic skulle kæmpe mod nogen.
Men måske havde det været i orden med et par baggrundshistorier bare ikke i hvert andet kapitel.
Det andet som også irriterede mig lidt var at der stod at han fnes når han var nervøs, men det some irriterede mig ved det var at jeg ikke kunne forestille mig en som han fnise…
Men jeg kunne virkelig godt lide Tia fordi jeg fandt hende badass og sjov, men også fordi hun virkelig gjorde hvad hun kunne uanset hvad, for at blive betragtet som værdig igen.
Men med det sagt har jeg ikke lyst til at fortsætte med resten af bøgerne, som det nok kan ses på min anmeldelse.
Men måske havde det været i orden med et par baggrundshistorier bare ikke i hvert andet kapitel.
Det andet som også irriterede mig lidt var at der stod at han fnes når han var nervøs, men det some irriterede mig ved det var at jeg ikke kunne forestille mig en som han fnise…
Men jeg kunne virkelig godt lide Tia fordi jeg fandt hende badass og sjov, men også fordi hun virkelig gjorde hvad hun kunne uanset hvad, for at blive betragtet som værdig igen.
Men med det sagt har jeg ikke lyst til at fortsætte med resten af bøgerne, som det nok kan ses på min anmeldelse.
April 16, 2023
4,5 stjerne
Denne her bog har stået på min reol rigtig længe, men det gode ved det er jo, at jeg har de to næste i trilogien lige ved hånden :-)
Jeg er vild med Dominic - han er en karakter med masser af dybde og masser af gråzoner. Han er rapkæftet og til tider irriterende (det er en del af charmen). Plottet er rigtig godt, og jeg kan lide den måde bogen springer mellem fortid og nutid på, så vi får hele Dominics baggrund med og dermed en forklaring på, hvordan han er endt, hvor han er. Der er spænding, og bogen er barsk, rå og ærlig i Dominics perspektiv. Den giver helt sikkert et nyt og anderledes perspektiv på emnet engle & dæmoner, og jeg er vild med det. Hvorfor så ikke fem stjerner? Sine steder forsvinder fremdriften i historien til fordel for oplysninger, og det er selvfølgelig et dilemma da, jeg også gerne vil have alle de informationer. Alt i alt elsker jeg bogen og går straks i gang med nr. 2 i serien.
Anbefales til alle voksne fantasylæsere.
Denne her bog har stået på min reol rigtig længe, men det gode ved det er jo, at jeg har de to næste i trilogien lige ved hånden :-)
Jeg er vild med Dominic - han er en karakter med masser af dybde og masser af gråzoner. Han er rapkæftet og til tider irriterende (det er en del af charmen). Plottet er rigtig godt, og jeg kan lide den måde bogen springer mellem fortid og nutid på, så vi får hele Dominics baggrund med og dermed en forklaring på, hvordan han er endt, hvor han er. Der er spænding, og bogen er barsk, rå og ærlig i Dominics perspektiv. Den giver helt sikkert et nyt og anderledes perspektiv på emnet engle & dæmoner, og jeg er vild med det. Hvorfor så ikke fem stjerner? Sine steder forsvinder fremdriften i historien til fordel for oplysninger, og det er selvfølgelig et dilemma da, jeg også gerne vil have alle de informationer. Alt i alt elsker jeg bogen og går straks i gang med nr. 2 i serien.
Anbefales til alle voksne fantasylæsere.
May 26, 2021
Fantastisk spændende bog, som man ikke kan lægge fra sig. Hovedpersonen Dominic stjæler showet, man elsker ham fra første side.
Der bruges kristen mytologi på en virkelig fed måde - vi møder engle, dæmoner og alskens lignende væsner på en uhøjtidelig og forfriskende måde. Er du til spænding, humor og udødelig kærlighed, så kan den ikke anbefales nok.
Der bruges kristen mytologi på en virkelig fed måde - vi møder engle, dæmoner og alskens lignende væsner på en uhøjtidelig og forfriskende måde. Er du til spænding, humor og udødelig kærlighed, så kan den ikke anbefales nok.
October 12, 2018
Jeg er ikke vildt imponeret. Den er til den letter kedelige side og derved mister man fokus og lysten til at komme vidre med bogen.
September 16, 2020
Fantastisk god bog! Jeg var lidt ung, da jeg begyndte på den, men vil klart anbefale den til dem, der søger mere voksen fantasy!
April 19, 2023
Hyggelig voksen fantsy
July 18, 2014
Med udgivelsen af bogen Oprører skete der også noget helt ekstremt sjældent i mit liv. Faktisk hele tre ting (på én gang, man tror det dårligt!). For det første stødte jeg på en dansk forfatters udgivelse, som jeg havde ekstremt høje forventninger til allerede inden udgivelsen. For det andet mødte jeg en personlighed som jeg bare holdt af fra første øjekast og syntes om, nemlig Louise Haiberg. Og for det tredje fik jeg indfriet mine forventninger. Dét sker altså sjældent i dansk litteratur, når man taler om min litteratursmag.
Jeg skal gerne indrømme at jeg er en billig tæve når vi snakker dæmoner. Jep, jeg er dæleme let til salg, så længe det handler om Helvede og stedets beboere. Og med Dominic som hovedperson elskede jeg allerede bogen en lille smule, bare for dét. Så skete det, at mens jeg ventede på udgivelsen af denne bog, fik jeg læst The Collector af Victoria Scott, og faldt fuldstændig pladask og hovedkulds for Dante Walker. En bad boy bygget af den bedste fantasi, højrøvet, arrogant, egocentreret og lovely as Hell. Jeg frygtede lidt at jeg aldrig ville finde én som ham igen. Så mødte jeg Dominic og han splittede mit hjerte i to. Dom er den ultimative hovedperson af en dæmon at være. Han er egocenteret, hård som is og kold som stål. Han tænker før han taler, slår fra sig og tilbringer sjældent mere end et par timer i det samme kvindelige selskab, inden han smutter før hun vågner. Han er manden enhver far har mareridt om at hans datter ender med. Og jeg knuselskede ham, for at være netop dét, og alligevel også være elskelig og lidt blød inderst inde. Når man får gravet lidt i hans sjæls inderste.
Louise Haiberg ramte fuldstændig plet med sit sprog, for mit vedkommende. Jeg elskede de gode detaljer, de livlige dialoger og fantasifulde påfund og udtryk. Bogens kapitler skifter mellem fortid og nutid, hvilket fungerede ganske fint for mig, indtil del 2. Så forvirrede det mig totalt og jeg stod helt af, indtil Louise havde forklaret mig det. Og så var jeg med igen. Det være sagt, så er del 2’s kapitler både delt op i fortid/nutid, men også i to personligheder. Og så blev der altså lidt mere at holde styr på, hvilket af og til godt kunne give lige lovlig mange skift. Men holdt man tungen lige i munden og læste lange stykker af gangen, synes jeg man glemte det og kom ind i rytmen. Det var kun når jeg skulle starte igen, at jeg haltede lidt i starten. Til gengæld giver fortidskapitlerne en masse spændende guldkorn, og selvom jeg nu bedst kunne lide Dom som han er i dag, så holdt jeg meget af især første dels kapitler med hans tid i Helvede og som dæmon. De var underholdende, gennemtænkte og fantasifulde. Og hvor tit møder man lige en dæmon der laver korsstingsbroderi!
Udover Dominic byder Oprører også på en masse af andre personligheder, både velkendte og helt nye. Her må jeg gå til korset og tage hatten af for Louise Haiberg og hendes research, for jeg elskede at det ikke kun var Gud og Lucifer der var med, men at der også var blevet plads til ærkeenglen Michael, dæmonen Lilith og mange flere. Sammen med Louises egen fantasi giver det et godt flow der både tester læserens kendskab til de velkendte engle og dæmoner vi kender fra så mange historier, men også giver nye ansigter og spændende bekendtskaber.
Kort opsummering: Jeg har sjældent elsket en dansk fantasyroman så højt, som jeg elskede historien om Dominic. Og jeg har aldrig forventet så meget, og fået så meget glæde, af en dansk debutant.
Læs alle anmeldelser her
Jeg skal gerne indrømme at jeg er en billig tæve når vi snakker dæmoner. Jep, jeg er dæleme let til salg, så længe det handler om Helvede og stedets beboere. Og med Dominic som hovedperson elskede jeg allerede bogen en lille smule, bare for dét. Så skete det, at mens jeg ventede på udgivelsen af denne bog, fik jeg læst The Collector af Victoria Scott, og faldt fuldstændig pladask og hovedkulds for Dante Walker. En bad boy bygget af den bedste fantasi, højrøvet, arrogant, egocentreret og lovely as Hell. Jeg frygtede lidt at jeg aldrig ville finde én som ham igen. Så mødte jeg Dominic og han splittede mit hjerte i to. Dom er den ultimative hovedperson af en dæmon at være. Han er egocenteret, hård som is og kold som stål. Han tænker før han taler, slår fra sig og tilbringer sjældent mere end et par timer i det samme kvindelige selskab, inden han smutter før hun vågner. Han er manden enhver far har mareridt om at hans datter ender med. Og jeg knuselskede ham, for at være netop dét, og alligevel også være elskelig og lidt blød inderst inde. Når man får gravet lidt i hans sjæls inderste.
Louise Haiberg ramte fuldstændig plet med sit sprog, for mit vedkommende. Jeg elskede de gode detaljer, de livlige dialoger og fantasifulde påfund og udtryk. Bogens kapitler skifter mellem fortid og nutid, hvilket fungerede ganske fint for mig, indtil del 2. Så forvirrede det mig totalt og jeg stod helt af, indtil Louise havde forklaret mig det. Og så var jeg med igen. Det være sagt, så er del 2’s kapitler både delt op i fortid/nutid, men også i to personligheder. Og så blev der altså lidt mere at holde styr på, hvilket af og til godt kunne give lige lovlig mange skift. Men holdt man tungen lige i munden og læste lange stykker af gangen, synes jeg man glemte det og kom ind i rytmen. Det var kun når jeg skulle starte igen, at jeg haltede lidt i starten. Til gengæld giver fortidskapitlerne en masse spændende guldkorn, og selvom jeg nu bedst kunne lide Dom som han er i dag, så holdt jeg meget af især første dels kapitler med hans tid i Helvede og som dæmon. De var underholdende, gennemtænkte og fantasifulde. Og hvor tit møder man lige en dæmon der laver korsstingsbroderi!
Udover Dominic byder Oprører også på en masse af andre personligheder, både velkendte og helt nye. Her må jeg gå til korset og tage hatten af for Louise Haiberg og hendes research, for jeg elskede at det ikke kun var Gud og Lucifer der var med, men at der også var blevet plads til ærkeenglen Michael, dæmonen Lilith og mange flere. Sammen med Louises egen fantasi giver det et godt flow der både tester læserens kendskab til de velkendte engle og dæmoner vi kender fra så mange historier, men også giver nye ansigter og spændende bekendtskaber.
Kort opsummering: Jeg har sjældent elsket en dansk fantasyroman så højt, som jeg elskede historien om Dominic. Og jeg har aldrig forventet så meget, og fået så meget glæde, af en dansk debutant.
Læs alle anmeldelser her
March 8, 2015
Jeg har sukket længe efter denne bog og da jeg modtog den, dansede jeg rundt som en mus på speed. Det var så lækkert endelig at kunne stå med bogen i hånden. Og endnu mere lækkert blev det, da det skulle vise sig, at mine forventninger var helt på plads.
Sproget i denne bog er virkerlig godt. Jeg mener, hvor tit støder vi på en danskforfattet ungdomsbog, som faktisk har et nuanceret sprog? Det skyldes selfølgelig til dels vores begrænsede ordforråd, men også det fact, at mange forfattere har tendens til at “tale ned” til målgruppen; forklare ord, de sagtens ved, hvad betyder osv. Det er slet ikke tilfældet her. Sproget flyder let og det betyder meget for læseoplevelsen.
Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være at have Black Dagger Brotherhood i baghovedet. Målgruppen for begge bøger er nogenlunde den samme, men hvor BDB har vampyrer, har Dæmondræberen engle og dæmoner. Og sex. Måske ikke helt så meget og så råt som i BDB, men dog alligevel noget. Det betyder også, at målgruppen ikke er de helt unge, som jeg nok egentlig havde forventet, men tværtimod de unge, der følger sig lige midt imellem ung og voksen.
Historien udfolder sig langsomt, men det var ikke noget, der betød noget for mig. Faktisk gik det først op for mig langt inde i bogen, at hey, der måtte da snart komme en eller anden konfikt?! Det havde jeg slet ikke tænkt over imens jeg læste, det var bare en pludselig strøtanke. Konflikten kom selvfølgelig ;)
Karaktererne i den her bog…arhmen altså! Dominic er simpelthen bare så vidunderlig! Fræk, charmerende, kæk. Og sjov. Han har så fantastisk en humor og det blev tydeligt afspejlet i hele bogen. Også Syranthia (uf, hvor jeg elsker det navn!) er sjov, omend på en noget anden måde. Det er helt klart karaktererne der bærer bogen, men det er faktisk ikke noget, man bemærker før bagefter, og derfor gør det heller ikke noget, at plottet som sagt udfoldede sig lidt langsomt.
Det eneste der gør, at bogen ikke får topkarakter er, at jeg følte mig lidt for forvirret over de konstante skift mellem synsvinkler og fortid/nutid. Og så kunne jeg måske godt have brugt en mere åben slutning, nu hvor det jo er første del i en serie..
Når det så er sagt, så har jeg for nyligt erfaret, at det er en planlagt trilogi. Ak og ve. Her troede jeg, at jeg kunne se frem til 8-9 bøger med Dominic. Suk!
Sproget i denne bog er virkerlig godt. Jeg mener, hvor tit støder vi på en danskforfattet ungdomsbog, som faktisk har et nuanceret sprog? Det skyldes selfølgelig til dels vores begrænsede ordforråd, men også det fact, at mange forfattere har tendens til at “tale ned” til målgruppen; forklare ord, de sagtens ved, hvad betyder osv. Det er slet ikke tilfældet her. Sproget flyder let og det betyder meget for læseoplevelsen.
Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være at have Black Dagger Brotherhood i baghovedet. Målgruppen for begge bøger er nogenlunde den samme, men hvor BDB har vampyrer, har Dæmondræberen engle og dæmoner. Og sex. Måske ikke helt så meget og så råt som i BDB, men dog alligevel noget. Det betyder også, at målgruppen ikke er de helt unge, som jeg nok egentlig havde forventet, men tværtimod de unge, der følger sig lige midt imellem ung og voksen.
Historien udfolder sig langsomt, men det var ikke noget, der betød noget for mig. Faktisk gik det først op for mig langt inde i bogen, at hey, der måtte da snart komme en eller anden konfikt?! Det havde jeg slet ikke tænkt over imens jeg læste, det var bare en pludselig strøtanke. Konflikten kom selvfølgelig ;)
Karaktererne i den her bog…arhmen altså! Dominic er simpelthen bare så vidunderlig! Fræk, charmerende, kæk. Og sjov. Han har så fantastisk en humor og det blev tydeligt afspejlet i hele bogen. Også Syranthia (uf, hvor jeg elsker det navn!) er sjov, omend på en noget anden måde. Det er helt klart karaktererne der bærer bogen, men det er faktisk ikke noget, man bemærker før bagefter, og derfor gør det heller ikke noget, at plottet som sagt udfoldede sig lidt langsomt.
Det eneste der gør, at bogen ikke får topkarakter er, at jeg følte mig lidt for forvirret over de konstante skift mellem synsvinkler og fortid/nutid. Og så kunne jeg måske godt have brugt en mere åben slutning, nu hvor det jo er første del i en serie..
Når det så er sagt, så har jeg for nyligt erfaret, at det er en planlagt trilogi. Ak og ve. Her troede jeg, at jeg kunne se frem til 8-9 bøger med Dominic. Suk!
April 9, 2017
Lad mig først starte med at kommenterer lidt på coveret. Jeg elsker simpelthen det cover, og det var noget af det første der tiltræk min opmærksomhed. Handlingen lød også spændende, men jeg havde egentlig ikke planlagt at købe den lige foreløbig, men på bogforum i november, skulle Katja købe den, og have den signeret af forfatteren. Så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at købe mit eksemplar og få den signeret også. Jeg fortryder intet!
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde af forventninger til bogen, på samme tid ret høje og ikke særlig høje. Tror lidt det var impuls købet der spillede et puds. Uanset hvad, så blev jeg på ingen måder skuffet. Jeg elsker allerede denne bog, forfatteren og hele historien.
Dominic er virkelig en elskværdig person. Han er rapkæftet, så man engang imellem har lyst til at stikke ham en flad. Hans fortid er ikke særlig lys, og han var heller ikke særlig sød før han gjorde oprør, men det var virkelig fascinerende at læse om hans fortid i helvede. Jeg kan rigtig godt lide ham i nutiden, han er hverken ond eller god, for selvom han ikke er på helvedes side længere, så er han absolut ingen engel.
Jeg elsker virkelig Haiberg’s humor. For det første, en dæmon der broderer? Jeg var helt flad af grin da jeg læste det første gang. Og så Dominic’s kælenavn for engle. Pipfuglefyre. Behøver jeg sige mere? Det er simpelthen så godt og jeg elsker humor i bøger.
Handlingen skifter mellem nutiden og fortiden, og det synes jeg fungerer helt vildt godt, selvom jeg lige skulle vende mig til det i starten. Der var ikke et eneste tidspunkt jeg kedede mig, og det er jo altid bonus. Der var heller ikke for meget action, så man ikke kunne følge mig.
Altså, en rigtig god bog, som jeg nød hvert et sekund af, og jeg glæder mig til at læse videre, og se hvad der vil ske i fremtiden.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde af forventninger til bogen, på samme tid ret høje og ikke særlig høje. Tror lidt det var impuls købet der spillede et puds. Uanset hvad, så blev jeg på ingen måder skuffet. Jeg elsker allerede denne bog, forfatteren og hele historien.
Dominic er virkelig en elskværdig person. Han er rapkæftet, så man engang imellem har lyst til at stikke ham en flad. Hans fortid er ikke særlig lys, og han var heller ikke særlig sød før han gjorde oprør, men det var virkelig fascinerende at læse om hans fortid i helvede. Jeg kan rigtig godt lide ham i nutiden, han er hverken ond eller god, for selvom han ikke er på helvedes side længere, så er han absolut ingen engel.
Jeg elsker virkelig Haiberg’s humor. For det første, en dæmon der broderer? Jeg var helt flad af grin da jeg læste det første gang. Og så Dominic’s kælenavn for engle. Pipfuglefyre. Behøver jeg sige mere? Det er simpelthen så godt og jeg elsker humor i bøger.
Handlingen skifter mellem nutiden og fortiden, og det synes jeg fungerer helt vildt godt, selvom jeg lige skulle vende mig til det i starten. Der var ikke et eneste tidspunkt jeg kedede mig, og det er jo altid bonus. Der var heller ikke for meget action, så man ikke kunne følge mig.
Altså, en rigtig god bog, som jeg nød hvert et sekund af, og jeg glæder mig til at læse videre, og se hvad der vil ske i fremtiden.
October 15, 2025
Dæmonen Dominic er skabt til at hjælpe helvedets hære med at vinde over englene. I årtusinder har han kæmpet for dem, men en dag får han nok. Han ser ingen mening med krigen eller tilværelsen og vælger at leve et liv på flugt blandt menneskene.
En umage alliance med englene betyder, at Dominic kommer så tæt på at leve i fred, som man kan forvente af en dæmon i hans situation.
Men han bliver med tiden alligevel blandet ind i flere af de store kampe mellem himlen og helvede. En dag kontaktes han af et medlem af en tredje gruppe: de faldne engle. Et nyt slag skal til at bryde ud, og Dominic må vælge, om han igen skal satse hans (næsten) fredelige liv - og igen kæmpe i den krig han for alt i verden har forsøgt at undgå.
Jeg er vild med hovedpersonen Dominics flabede personlighed. Til tider har jeg tænkt "jeg har forstået at han lever for de små synder - vi behøver ikke få dem beskrevet igen og igen" - så det kan være lidt trættende med gentagelserne.
Jeg kan godt lide bogens opbygning med kapitler tilbage i tiden, hvor vi hører om, hvordan Dominic er skabt, hvad han har været igennem, og hvorfor han træffer de valg han gør. En dæmon vi hepper på? Ja tak!
Jeg synes bipersonerne er beskrevet i den mængde, det er nødvendigt, alt efter deres rolle i historien, men igen som med Dominic med rigtig mange gentagelser, jeg godt kunne være foruden.
Plottet er rigtig spændende, og jeg sad klæbet til de sidste kapitler i bogen for ikke at gå glip af noget.
Alt i alt en rigtig god bog, og jeg glæder mig til at fortsætte med næste bind og forhåbentlig få en ligeså god oplevelse!
En umage alliance med englene betyder, at Dominic kommer så tæt på at leve i fred, som man kan forvente af en dæmon i hans situation.
Men han bliver med tiden alligevel blandet ind i flere af de store kampe mellem himlen og helvede. En dag kontaktes han af et medlem af en tredje gruppe: de faldne engle. Et nyt slag skal til at bryde ud, og Dominic må vælge, om han igen skal satse hans (næsten) fredelige liv - og igen kæmpe i den krig han for alt i verden har forsøgt at undgå.
Jeg er vild med hovedpersonen Dominics flabede personlighed. Til tider har jeg tænkt "jeg har forstået at han lever for de små synder - vi behøver ikke få dem beskrevet igen og igen" - så det kan være lidt trættende med gentagelserne.
Jeg kan godt lide bogens opbygning med kapitler tilbage i tiden, hvor vi hører om, hvordan Dominic er skabt, hvad han har været igennem, og hvorfor han træffer de valg han gør. En dæmon vi hepper på? Ja tak!
Jeg synes bipersonerne er beskrevet i den mængde, det er nødvendigt, alt efter deres rolle i historien, men igen som med Dominic med rigtig mange gentagelser, jeg godt kunne være foruden.
Plottet er rigtig spændende, og jeg sad klæbet til de sidste kapitler i bogen for ikke at gå glip af noget.
Alt i alt en rigtig god bog, og jeg glæder mig til at fortsætte med næste bind og forhåbentlig få en ligeså god oplevelse!
November 3, 2020
Det der er så fedt, ved hele denne serie, er at Dominic absolut er den mest sarkastiske dæmon, man kan drømme om. Hele hans personlighed emmer af indebrændt irritation, som kommer til udtryk i meget sarkastiske og tørre bemærkninger. Sjældent har jeg grint så meget. Det er vigtig at give en heads-up med denne serie, da man hører om hvordan dæmoner bliver skabt og ikke mindst, hvorfor en sjæl bliver dømt til sådan en forfærdelig skæbne.
Resten af anmeldelsen kan læses på min bogblog bogbien.wordpress.com
Resten af anmeldelsen kan læses på min bogblog bogbien.wordpress.com
June 23, 2014
Må sige at dette var en af de bedre danske fantasy bøger jeg til dato har læst.. Den tørre og sarkastiske humor fik mig til at klukke indtil flere gange i hvert kapitel, men den formåede stadig at fastholde et vidst seriøst niveau hele vejen igennem..
Skal helt sikker læse efterfølgeren, på trods af at jeg normalt kun læser engelske bøger...
Skal helt sikker læse efterfølgeren, på trods af at jeg normalt kun læser engelske bøger...
Displaying 1 - 30 of 37 reviews