Super god biografi! Jespser Langberg skriver virkelig smukt og har nogle smukke vendinger rundt omkring i bogen. Jeg vidste meget lidt omkring Langbergs liv inden jeg begyndte at læse denne bog. Nu har jeg fået en super god indsigt i hans liv og karriere - og sikke en karriere!
Jeg synes virkelig, at dette er en af de bedre biografier jeg har læst! Biografier kan blive enormt langtrukne efter min smag, men denne holdte et godt tempo hele vejen igennem. Den er også skrevet med et smil på læben, hvilket gør, at den ikke bliver for tør og kedelig.
Jeg vil helt klaret anbefale denne biografi hvis du kan lide Jesper Langberg, de gamle danske film og tiden omkring dem.
Ganske okay. Gode historier fra en svunden tid, men indeholde også passager, som af den ene eller anden årsag bliver lidt "cringe".... Alligevel er jeg glad for at have læst den.
En virkelig velskrevet bog med flotte beskrivelser. Det er virkelig skønt at læse en biografi som en jeg-fortælling, da biografierne ofte er skrevet når personen er død. Jeg har både siddet med en tåre i øjenkrogen og med et smil på læben mens jeg læste bogen. Mange af de spørgsmål jeg har haft er blevet besvaret med denne bog. Lige nu sidder jeg med en dejlig varm fornemmelse i kroppen og er så glad for at have læst biografien. Jeg kan klart anbefale den.
Åben og ærlig gennemgang af en mands dannelsesfærd med livets op- og nedture. Man får fornemmelsen af at selvom der er perioder i livet hvor tiden ikke bliver brugt optimalt så giver det en erfaring som bliver brugt konstruktivt senere. Bogen kan springe i de små fortællinger men holder hele tiden fokus på den store fortælling om den rødhårede skuespiller.
Jeg er normalt ikke til diverse skuespil-biografier, men Jesper Langberg er så dygtig en skuespiller, at jeg gerne ville læse hans tanker om hans fag og liv. Bogen er yderst let-læst og kan ikke rigtig vurderes som litteratur, men den er underholdende, varm og velskrevet indenfor sin genre.
Virkelig en fantastisk god biografi skrevet af hovedpersonen. Dermed får man til en afveksling personens egne tanker og livsoplevelser, og hans sandfærdighed serveret. Velskrevet og interessant.