What do you think?
Rate this book
Livsfarlig ledelse : Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv
Indhold
Forord af Stine Bosse
Det skulle være så godt …
1: Livsfarlig ledelse
2: Da koden blev knækket
Hurtigere, højere, stærkere:
Myten om motivation
3: Død af arbejdspres – karoshi
4: Belønning og straf
Nej, hvor er du dygtig!
Myten om anerkendelse
5: Ros gør dig dum. Dum men glad
6: Talent. Et pænt ord, der får dig til at gøre grimme ting
Invasionen af privatlivet:
Myten om personlig udvikling
7: Mindreværdsmotoren
8: Coachingmanien
Den usynlige hjernevask:
Myten om teamwork
9: There is no ”I” in team
10: Al-Qaeda-metoden
På vej mod bæredygtig ledelse
11: Hvordan kommer vi videre?
Forord af Stine Bosse
Det skulle være så godt …
1: Livsfarlig ledelse
2: Da koden blev knækket
Hurtigere, højere, stærkere:
Myten om motivation
3: Død af arbejdspres – karoshi
4: Belønning og straf
Nej, hvor er du dygtig!
Myten om anerkendelse
5: Ros gør dig dum. Dum men glad
6: Talent. Et pænt ord, der får dig til at gøre grimme ting
Invasionen af privatlivet:
Myten om personlig udvikling
7: Mindreværdsmotoren
8: Coachingmanien
Den usynlige hjernevask:
Myten om teamwork
9: There is no ”I” in team
10: Al-Qaeda-metoden
På vej mod bæredygtig ledelse
11: Hvordan kommer vi videre?
233 pages, Hardcover
First published January 1, 2013
20 people are currently reading
137 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 23 of 23 reviews
September 25, 2020
*2.5
Egentlig har bogen mange gode pointer omkring, hvad der driver os i vores arbejdsliv. Men den fremstår samtidig lidt for usammenhængende og anekdotisk (til tider banal), til at jeg vil anbefale andre at læse den.
Egentlig har bogen mange gode pointer omkring, hvad der driver os i vores arbejdsliv. Men den fremstår samtidig lidt for usammenhængende og anekdotisk (til tider banal), til at jeg vil anbefale andre at læse den.
November 26, 2018
I forbindelse med min farmakonom uddannelse havde jeg valgfaget Organisation, ledelse og samarbejde. Da jeg så skrev projekt om forandringsledelse kom jeg tilfældigt forbi denne bog, og tænkte dengang, at jeg rigtig gerne ville læse den. Jeg fik dog aldrig gjort det, da den ikke lagde op til at være pensumdækkende for mit projekt. Til gengæld faldt jeg nu over den på Mofibo, og greb den derfor straks.
Jeg synes det er en fantastisk bog, som giver et rigtig godt og forståeligt indblik i nogle af de tiltag vi ser allermest i virksomhederne pt fx coaching. Den gav mig undren, og samtidig et indblik i perspektiver til disse områder, som jeg ikke tidligere havde set. Det er tankevækkende, at netop de fleste ledelsesværktøjer bliver brugt uanset branchen, og samtidig også, hvordan nogle af værktøjerne kan have katastrofale følger for personens liv. For det faktum at vi arbejder os selv til døde, og at vi tror at vi ikke kan undværes på en arbejdsplads -> dét skal der gøres noget ved.
Kan klart anbefales hvis man er nysgerrig på ledelse i virksomheder. Det er ikke nødvendigt med en masse baggrundsviden for at forstå, hvorfor og hvordan disse ledelsesværktøjer kan være farlige i de forkerte hænder.
Jeg synes det er en fantastisk bog, som giver et rigtig godt og forståeligt indblik i nogle af de tiltag vi ser allermest i virksomhederne pt fx coaching. Den gav mig undren, og samtidig et indblik i perspektiver til disse områder, som jeg ikke tidligere havde set. Det er tankevækkende, at netop de fleste ledelsesværktøjer bliver brugt uanset branchen, og samtidig også, hvordan nogle af værktøjerne kan have katastrofale følger for personens liv. For det faktum at vi arbejder os selv til døde, og at vi tror at vi ikke kan undværes på en arbejdsplads -> dét skal der gøres noget ved.
Kan klart anbefales hvis man er nysgerrig på ledelse i virksomheder. Det er ikke nødvendigt med en masse baggrundsviden for at forstå, hvorfor og hvordan disse ledelsesværktøjer kan være farlige i de forkerte hænder.
March 31, 2023
Vigtige budskaber, men lider under en svag redigering og fremstår lidt rodet med gentagelser af samme pointer i forskellige afsnit, mange fyldord og der er ikke meget at hente i afsnittet om, hvad virksomhederne skal gøre fremadrettet. Forekommer mig lettere aggressiv i tonen, hvilket er lidt paradoksalt emnet og hovedbudskabet om at passe på hinanden og være konstruktiv taget i betragtning.
August 27, 2014
Fantastisk relevant og overraskende bog. Selvledelse er en skidt ting. Åbenlyst men ikke logisk.
July 16, 2015
Fine pointer. Let læst i et godt, præcist sprog. Kunne have lidt mere tyngde.
February 7, 2021
Fangende titel, det må man give ham. Og med den titel sætter han også retningen. Med den titel skal der være et vist narrativ med i købet, for at kunne holde læseren ved ilden.
På mange måder synes jeg det er et beundringsværdigt projekt Ørsted har kastet sig over. Hans overordnede pointer er jeg meget enig i, og faktum er at vi har et stort problem i vores danske ledelseskultur, og sandt at sige, bliver jeg trist ved tanken om, hvor kort en vej vi er kommet i de 8 år siden bogen blev udgivet første gang.
Ørsteds dramatiske flair må jeg dog holde i armslængde, for der er tidspunkter i løbet af bogen, hvor hans dramatiske tone, overskygger ellers vigtige pointer. Fx har vi kapitlet, hvor vores arbejdskultur sammenlignes med terrortræningen. Pointen om at vi lulles ind i en selvaccept af at løfte mere end vi kan, hvor vores personlige identitet flyder sammen med virksomheden synes jeg er vigtig at starte en dialog omkring, men samtidig synes jeg ikke at den del af bogen er særligt dialogsøgende.
Coaching-branchen får også en gedigen overhaling, og om end jeg (igen) synes nogle af pointerne er væsentlige og vigtige at tage en diskussion omkring, så er hans tilgang ikke dialogsøgende, men i stedet mere krigerisk.
Ledere skal stoppe med at coache deres medarbejdere, de skal stoppe med at søge efter huller i osten. Ledere skal arbejde med medarbejdernes kompetencer, frem for at lede efter hvor de fejler, er udfordret, og hvor lederen kan fremstå som medarbejderens personlige helt. Lederen skal lære at forstå den magt position de sidder i, og acceptere at de sidder med andre menneskers liv i sine hænder, dog uden at de skal træde ind i privaten og agere psykoterapeut.
At mange ledere ikke er i stand til at løfte denne opgave, kan jeg ikke se hvordan er selvhjælpsindustriens eller coaching-branchens problem. Jeg forstår ikke hvor life coach og NLP skal "have en over nakken", fordi nogle ledere ikke evner at tage sit ansvar på sig. Hvis mennesker i privaten har lyst til at opsøge en coach og afdække sine uforløste potentialer, så lad dem da det.
Jeg opleverflere gange, at Ørsted søger efter "worst case" eksemplerne. Det er for let at vinde point på terror-netværk, idoliserede leder-blindhed, selvmordsrater fra Japan pga. overarbejde, teamwork der endte i adskillige medarbejdere sammenbrud, og medarbejdere der er blevet coachet i stykker af deres ledere. Ja, det eksisterer, men igen, den fremsættelse er ikke konstruktiv, ikke dialogsøgende. Helt konkret kender jeg flere NLP og life cocahes, som hjælper folk fremad på baggrund af deres kompetencer og styrke, fremfor deres "huller i osten", som ellers er Ørsteds påstand.
Jeg er vild med de første par kapitler i hans bog, der fremsætter den historiske udvikling inden for ledelsesbranchen, og jeg synes det er en vigtig historie at have blik for, for at kunne forstå hvorfor vi står hvor vi står i dag. Jeg er også vild med det sidste kapitel, hvor Ørsted samler hans pointer gennembogen, og netop pointerer, hvordan vi i dag har de menneskelige ressourcer som vores primære produkt, og hvordan virksomhederne på den baggrund, bliver nødt til at vende blikket indad, for at genoverveje, hvordan de laver en "sustainable" forretning - og det starter med at tage et kig på sin ledelseskultur.
På mange måder synes jeg det er et beundringsværdigt projekt Ørsted har kastet sig over. Hans overordnede pointer er jeg meget enig i, og faktum er at vi har et stort problem i vores danske ledelseskultur, og sandt at sige, bliver jeg trist ved tanken om, hvor kort en vej vi er kommet i de 8 år siden bogen blev udgivet første gang.
Ørsteds dramatiske flair må jeg dog holde i armslængde, for der er tidspunkter i løbet af bogen, hvor hans dramatiske tone, overskygger ellers vigtige pointer. Fx har vi kapitlet, hvor vores arbejdskultur sammenlignes med terrortræningen. Pointen om at vi lulles ind i en selvaccept af at løfte mere end vi kan, hvor vores personlige identitet flyder sammen med virksomheden synes jeg er vigtig at starte en dialog omkring, men samtidig synes jeg ikke at den del af bogen er særligt dialogsøgende.
Coaching-branchen får også en gedigen overhaling, og om end jeg (igen) synes nogle af pointerne er væsentlige og vigtige at tage en diskussion omkring, så er hans tilgang ikke dialogsøgende, men i stedet mere krigerisk.
Ledere skal stoppe med at coache deres medarbejdere, de skal stoppe med at søge efter huller i osten. Ledere skal arbejde med medarbejdernes kompetencer, frem for at lede efter hvor de fejler, er udfordret, og hvor lederen kan fremstå som medarbejderens personlige helt. Lederen skal lære at forstå den magt position de sidder i, og acceptere at de sidder med andre menneskers liv i sine hænder, dog uden at de skal træde ind i privaten og agere psykoterapeut.
At mange ledere ikke er i stand til at løfte denne opgave, kan jeg ikke se hvordan er selvhjælpsindustriens eller coaching-branchens problem. Jeg forstår ikke hvor life coach og NLP skal "have en over nakken", fordi nogle ledere ikke evner at tage sit ansvar på sig. Hvis mennesker i privaten har lyst til at opsøge en coach og afdække sine uforløste potentialer, så lad dem da det.
Jeg opleverflere gange, at Ørsted søger efter "worst case" eksemplerne. Det er for let at vinde point på terror-netværk, idoliserede leder-blindhed, selvmordsrater fra Japan pga. overarbejde, teamwork der endte i adskillige medarbejdere sammenbrud, og medarbejdere der er blevet coachet i stykker af deres ledere. Ja, det eksisterer, men igen, den fremsættelse er ikke konstruktiv, ikke dialogsøgende. Helt konkret kender jeg flere NLP og life cocahes, som hjælper folk fremad på baggrund af deres kompetencer og styrke, fremfor deres "huller i osten", som ellers er Ørsteds påstand.
Jeg er vild med de første par kapitler i hans bog, der fremsætter den historiske udvikling inden for ledelsesbranchen, og jeg synes det er en vigtig historie at have blik for, for at kunne forstå hvorfor vi står hvor vi står i dag. Jeg er også vild med det sidste kapitel, hvor Ørsted samler hans pointer gennembogen, og netop pointerer, hvordan vi i dag har de menneskelige ressourcer som vores primære produkt, og hvordan virksomhederne på den baggrund, bliver nødt til at vende blikket indad, for at genoverveje, hvordan de laver en "sustainable" forretning - og det starter med at tage et kig på sin ledelseskultur.
March 17, 2022
En af mine yndlingsbøger. Det er en øjenåbner på så mange aspekter af ledelse og psykologiske dynamikker. Bogen sætter ord på forældet ledelse og nytænktning af ledelse, samt nogle af de konsekvenser af tidligere ledelse ud fra børneopdragelse. På mange måder har jeg erfaringer, som stemmer overens med både konsekvenserne ved tidligere ledelse og fordelene ved den fremtrædende ledelsesform, man skal have i mente, hvis man vil være en del af fremtidens ledelse.
July 11, 2019
Jeg syntes at det her er en udemærket bog som highlighter nogle områder af ledelse som der er vigtigt at snakke om. Den er dog lidt let købt og forfatteren kommer for nemt rundt om nogle af hjørnerne i bogen. Ikke en bog som jeg vil anbefale overhovedet
July 10, 2017
Gode pointer og gode historier. Let læst. Let overfladisk. Bør læses af de fleste.
May 18, 2018
Der er 5-10 ret relevante sider (til start og slut), omend der ikke er noget nyt heri - resten er klassisk ledelses-pseudo-videnskab og forfaldshistorier.
June 11, 2018
- Lederen/coachen bør ikke snakke og vejlede om privatlivet.
- Ros for indsatsen i stedet for resultatet.
- Ros for indsatsen i stedet for resultatet.
June 18, 2020
Lidt tyndbenet og med mange påstande og banaliteter. Alligevel god til at skabe eftertanke.
January 9, 2023
Gode men også lidt banale betragtninger omkring hvorfor og hvordan vi presser den enkelte medarbejder.
July 25, 2018
Jeg læste denne bog for nogle år siden, og denne gang lyttede jeg til den som lydbog.
Den er stadig fremragende, men er bestemt ikke kun en bog der kan begrænses til ledelse, men også til undervisning og hvordan studerende griber der uddannelse an, dog uden at det kommer til de samme ekstremer.
Kapitel 4 og 5 snakker om belønning og straf, som på universitet er forskellen mellem en høj karakter og dumpet/lav karakter.
Oftest får studerende en karakter uden feedback, hvormed belønningen og straffen blot forstærkes. Følelsen af at være god eller dårlig bliver kun cementeret i fag, hvor man har en midtvejsprøve og en eksamen til at flytte nålen på kompetence spektret. Og hvis du så snubler på målstregen til den endelig eksamen, slutter du af med et diplom på, hvor der står, at du tydeligvis ikke har fattet hvad det her fag gik ud på, fordi der står et 2 eller 4 tal.
Ikke noget med at blive belønnet for indsats, som øger engagement og (oftest) resulterer i forbedringer.
Du er dårlig, medium eller god i skolen. Også i psykologifagder underviser i, hvordan den måde at bedømme mennesker, ikke er holdbar.
Undervisning går ikke længere ud på at lære kompetencer, så man kan få det arbejde, der var den egentlige årsag til, at man valgte et studie. Det handler om IKKE at få dårlige karakterer, fordi værdien af en høj karakterer er misvisende, på samme måde som katastrofen ved en dårlig karakter overvurderet.
Kapitel 6
Enron folkene gjorde hvad de kunne, for at opnå den høje status de troede det var, at være en del af virksomheden. Heldigvis tyer studerende ikke til sådanne ekstreme metoder. Men de vælger at træffe irrationelle beslutninger, for at sikre, at de bliver en del af (den såkaldte) elite, som er dem med et højt gennemsnit.
Igen, er karkatererne, og fokus på at være den bedste (eller endnu mere præcist, IKKE være den dårligste) elev, der fjerner fokus på tiden efter studiet.
CV'et og dets kvaliteter i jobsøgning bliver tilsideset til fordel for fag, som man ikke en gang kan lide.
Hvis universiteter begyndte at holde MUS samtaler, ville de opdage, at få af deres elever enten vidste hvor de var på vej hen. Dem der vidste det, ville lære, at det var ikke der deres uddannelse var ved at lede dem hen.
Kapitel 9
There is no I in team. Studerende ER ikke på et hold. Men de vil udelukkes fra det hold, der klarer sig godt. Og den bedste måde ved at gøre dette, er at følge autoriteten, der sikrer at de kan blive i eliten. Den autoritet er universiteterne, der fremhæver vigtigheden af topkarakterer (til trods for de delt ud som ældre mennesker kaster om sig med brød til duer).
Gruppearbejde bliver fremhævet som uhyre vigtigt og en vigtig del af læringen i fag hvor det indgår. Men sjældent bliver man undervist i gruppedynamik og hvad man skal lægge mærke til.
Gruppe 10
"Da jeg blev færdig med studiet, var det mit høje gennemsnit, og min uddannelse, der gav mig jobbet. Hvis jeg ikke havde prioriteret studiet, så var jeg helt sikkert blevet arbejdsløs. Men det her er din uddannelse, som du har valgt at tage (til trods for at studerende ikke har nogen som helst indflydelse på dets indhold eller metode at gennemføre "deres" uddannelse). " Mage til udbredt, misforstået og forældet råd skal studerende stadig lytte på deres universiteter.
Studerende bliver ramt af kognitiv dissonans, hvormed de tænker, at det kan godt være, at der er flere og flere der får job pga. deres CV. Men jeg er ikke en af dem, og desuden ved jeg (hvilket betyder er blevet hjernevasket til at være overbevist om), at karakterer er vigtigere.
I disse tider skildres kognitiv dissonans i den gavmildhed der i karakterer. Elever tænker, ja, alle får 12 taller, men ikke i fag eller uddannelser, der er lige så udfordrende som min.
Kapitel 11
Heldigvis kan de gå til en vejleder, og få nøjagtig de svar de gerne vil høre, men de ikke har brug for at høre, da det er ukomplette vejledninger. Læg du dine kræfter i studiet, men (og her kommer guldkornet) husk at få et relevant studiearbejde ...
Det er som at huske at investere i aktier, uden at blive introduceret til hvad, hvordan, hvorfor, hvorfor ikke. Et råd, der gang på gang har vist sig at være umuligt at følge, på grund af dets manglende vejledning til hvordan, er ikke et råd og heller ikke vejledning.
Man kan vurdere, om jeg prøver at male et billede (kognitiv dissonans igen) ved bruge bogens mange kvaliteter og hive uddannelse ned over det. Men jeg mener bestemt, at der er mange paralleller imellem hvordan styrelsen fra studiet og ledelsen fra erhvervslivet har en negativ effekt på hhv. studerende og medarbejdere.
Den er stadig fremragende, men er bestemt ikke kun en bog der kan begrænses til ledelse, men også til undervisning og hvordan studerende griber der uddannelse an, dog uden at det kommer til de samme ekstremer.
Kapitel 4 og 5 snakker om belønning og straf, som på universitet er forskellen mellem en høj karakter og dumpet/lav karakter.
Oftest får studerende en karakter uden feedback, hvormed belønningen og straffen blot forstærkes. Følelsen af at være god eller dårlig bliver kun cementeret i fag, hvor man har en midtvejsprøve og en eksamen til at flytte nålen på kompetence spektret. Og hvis du så snubler på målstregen til den endelig eksamen, slutter du af med et diplom på, hvor der står, at du tydeligvis ikke har fattet hvad det her fag gik ud på, fordi der står et 2 eller 4 tal.
Ikke noget med at blive belønnet for indsats, som øger engagement og (oftest) resulterer i forbedringer.
Du er dårlig, medium eller god i skolen. Også i psykologifagder underviser i, hvordan den måde at bedømme mennesker, ikke er holdbar.
Undervisning går ikke længere ud på at lære kompetencer, så man kan få det arbejde, der var den egentlige årsag til, at man valgte et studie. Det handler om IKKE at få dårlige karakterer, fordi værdien af en høj karakterer er misvisende, på samme måde som katastrofen ved en dårlig karakter overvurderet.
Kapitel 6
Enron folkene gjorde hvad de kunne, for at opnå den høje status de troede det var, at være en del af virksomheden. Heldigvis tyer studerende ikke til sådanne ekstreme metoder. Men de vælger at træffe irrationelle beslutninger, for at sikre, at de bliver en del af (den såkaldte) elite, som er dem med et højt gennemsnit.
Igen, er karkatererne, og fokus på at være den bedste (eller endnu mere præcist, IKKE være den dårligste) elev, der fjerner fokus på tiden efter studiet.
CV'et og dets kvaliteter i jobsøgning bliver tilsideset til fordel for fag, som man ikke en gang kan lide.
Hvis universiteter begyndte at holde MUS samtaler, ville de opdage, at få af deres elever enten vidste hvor de var på vej hen. Dem der vidste det, ville lære, at det var ikke der deres uddannelse var ved at lede dem hen.
Kapitel 9
There is no I in team. Studerende ER ikke på et hold. Men de vil udelukkes fra det hold, der klarer sig godt. Og den bedste måde ved at gøre dette, er at følge autoriteten, der sikrer at de kan blive i eliten. Den autoritet er universiteterne, der fremhæver vigtigheden af topkarakterer (til trods for de delt ud som ældre mennesker kaster om sig med brød til duer).
Gruppearbejde bliver fremhævet som uhyre vigtigt og en vigtig del af læringen i fag hvor det indgår. Men sjældent bliver man undervist i gruppedynamik og hvad man skal lægge mærke til.
Gruppe 10
"Da jeg blev færdig med studiet, var det mit høje gennemsnit, og min uddannelse, der gav mig jobbet. Hvis jeg ikke havde prioriteret studiet, så var jeg helt sikkert blevet arbejdsløs. Men det her er din uddannelse, som du har valgt at tage (til trods for at studerende ikke har nogen som helst indflydelse på dets indhold eller metode at gennemføre "deres" uddannelse). " Mage til udbredt, misforstået og forældet råd skal studerende stadig lytte på deres universiteter.
Studerende bliver ramt af kognitiv dissonans, hvormed de tænker, at det kan godt være, at der er flere og flere der får job pga. deres CV. Men jeg er ikke en af dem, og desuden ved jeg (hvilket betyder er blevet hjernevasket til at være overbevist om), at karakterer er vigtigere.
I disse tider skildres kognitiv dissonans i den gavmildhed der i karakterer. Elever tænker, ja, alle får 12 taller, men ikke i fag eller uddannelser, der er lige så udfordrende som min.
Kapitel 11
Heldigvis kan de gå til en vejleder, og få nøjagtig de svar de gerne vil høre, men de ikke har brug for at høre, da det er ukomplette vejledninger. Læg du dine kræfter i studiet, men (og her kommer guldkornet) husk at få et relevant studiearbejde ...
Det er som at huske at investere i aktier, uden at blive introduceret til hvad, hvordan, hvorfor, hvorfor ikke. Et råd, der gang på gang har vist sig at være umuligt at følge, på grund af dets manglende vejledning til hvordan, er ikke et råd og heller ikke vejledning.
Man kan vurdere, om jeg prøver at male et billede (kognitiv dissonans igen) ved bruge bogens mange kvaliteter og hive uddannelse ned over det. Men jeg mener bestemt, at der er mange paralleller imellem hvordan styrelsen fra studiet og ledelsen fra erhvervslivet har en negativ effekt på hhv. studerende og medarbejdere.
August 27, 2013
Sikkert meget god bog hvis du er Frank Aaen eller en anden højhellighed. Jeg troede det var en ledelsesbog, der ville anvise nogle veje ud af de (i øvrigt meget relevante problematikker) som Christian Ørsted beskriver. Det var det ikke - hvis du er en af de "stakler" som beskrives i bogen - f.eks. en mellemleder, der arbejder hårdt for føden og firmaet, så bliver du nok bare endnu mere stresset af at læse hvor forkert din organisation og du selv gør tingene... uden at der i øvrigt bliver brugt mere end enkelte sætninger på potentielle løsninger til at komme videre.
Brug forfatterskabet på at være konstruktiv, Christian, ellers er du ikke bedre end den verden du beskriver. Og det er synd, for bogen er velskrevet og overbevisende fortalt.
Brug forfatterskabet på at være konstruktiv, Christian, ellers er du ikke bedre end den verden du beskriver. Og det er synd, for bogen er velskrevet og overbevisende fortalt.
May 20, 2015
Super interessant bog som kigger på mange af de faktorer som ofte får en til at føle at der er noget ved nogle ledere, som føles forkert, uden helt at kunne sætte en finger på hvad det er.
Måske er min fascination af bogen delvis begrundet af at jeg ser på samme måde på mange af de emner, som forfatteren tager fat i. Udover ledelse, kigges der også på et af vores tids pop-fænomener, coaches og selvhjælps coaches, og gennemgår hvorfor at nogle tiltrækkes af det, mens de fleste godt kan se at det ikke er så smart at lade en selvlært, begive sig ind på psykiatriens område, hvor de ikke har nogen erfaring.
Hørt på Storytel.dk
Måske er min fascination af bogen delvis begrundet af at jeg ser på samme måde på mange af de emner, som forfatteren tager fat i. Udover ledelse, kigges der også på et af vores tids pop-fænomener, coaches og selvhjælps coaches, og gennemgår hvorfor at nogle tiltrækkes af det, mens de fleste godt kan se at det ikke er så smart at lade en selvlært, begive sig ind på psykiatriens område, hvor de ikke har nogen erfaring.
Hørt på Storytel.dk
April 19, 2014
Konklusionen er: Vi skal blive bedre til at passe på vores allervigtigste ressource: Hinanden.
Det behøver man ikke at samle 200 sider af yilfældige men farverige fragmenter af historier for at argumentere ufuldstændigt for.
Sikkert en smuk tanke, men en sjusket udførsel. Så for nu ikke at give den forkerte anerkendelse, det har forfatteren helt sikkert arbejdet meget med og 2. udgave vil helt sikkert kunne meget bedre, hvis han bliver ved med at gøre sig umage
Det behøver man ikke at samle 200 sider af yilfældige men farverige fragmenter af historier for at argumentere ufuldstændigt for.
Sikkert en smuk tanke, men en sjusket udførsel. Så for nu ikke at give den forkerte anerkendelse, det har forfatteren helt sikkert arbejdet meget med og 2. udgave vil helt sikkert kunne meget bedre, hvis han bliver ved med at gøre sig umage
September 21, 2015
I'm not in the target audience for this book but it has many great points about how the wrong way of leading can lead to a pit full of dangers. And in the worst case actually kill your personel.
I highly recommend this read - if nothing else you will gain a greater understanding of your self, your co-workers and your boss.
I highly recommend this read - if nothing else you will gain a greater understanding of your self, your co-workers and your boss.
February 29, 2016
Bogen er godt opbygget med forklarelse af udviklingen indenfor ledelse igennem det sidste århundrede, og det i detaljer og med eksemplar, så man slet ikke er i tvivl om ledelsestype, og helt sikkert kan nikke genkendende til mange ting.
Læs mere her
https://lindheart.wordpress.com/2016/...
Læs mere her
https://lindheart.wordpress.com/2016/...
December 16, 2016
Christian’s book is thought provoking and inspire to view the current debate about disengagement from a different perspective. To be perfect the book also had given the reader clearer directions/tools to improve the current state of organizations. However, the conclusion that we need to take better care of each other, is very hard to disagree with.
August 11, 2016
Fantastisk spænende bog, hvis man synes psykolog er spænende. Sætter et helt nyt perspektiv på ledelse. Lærerig og god skrevet!
December 14, 2020
A wonderful book giving an interesting insight into the dark side of the most common management principles used today.
January 1, 2024
Det der både overrasker og resonerer er at der er så mange samvittighedsfulde mennesker der arbejder sig syge.
Displaying 1 - 23 of 23 reviews