"Det kan godt være, at det er virtuelt, men det føles rart, varmt, virkeligt.
Jeg tager en dyb indånding og holder fast i dette øjeblik, dette minde, og lader det fylde mig."
Jeg ved ikke helt præcist, hvad jeg havde forventet af denne bog, men jeg havde i hvert fald forventet mindre, end det den gav mig.
Teri har bygget denne imponerende dystopiske verden op, samt skrevet en virkelig spændende historie, som var smækfyldt med overraskelser og chokerende afsløringer.
Jeg kunne virkelig godt lide hovedpersonen Luna, der på trods af presset fra alle leder og kanter, virkelig holder godt fast i det hun tror på og gør det hun kan, for at bibeholde det der gør hende til den hun er - noget der virkelig gør hende til en dejlig person at følge.
""Stol ikke på nogen. Stol kun på dig selv. Du er noget helt specielt. Du kan ændre tingenes gang.""
Tempoet i bogen svingede en del, hvilket gjorde læseoplevelsen til lidt af en rutsjebanetur. Selvfølgelig er det ikke altid nemt, at holde et stabilt tempo hele bogen igennem, men her var der punkter, hvor jeg enten var så forvirret eller kedede mig så meget, at jeg havde lyst til at lægge bogen fra mig. Dog var der til gengæld alle disse overraskende og chokerende tvists i historien, der bestemt vejede op for den langsommelige del!
Men så spændende som bogen nu engang var, var den også en smule skræmmende. Den her verden med denne her virtuelle levemåde, virker ikke så umulig og urealistisk som den burde og dystopiske bøger som denne, er altid lidt svære at sluge.
Slutningen var til gengæld barsk og uforudset og jeg vil så gerne kunne sige, at det gjorde bogen hammer god og fantastisk, men faktisk var det så chokerende, at jeg måtte lukke bogen i og tage et par dybe vejrtrækninger før jeg kunne fortsætte - så vær forberedt...
""Hvad tænker du dog på?" spørger hun. "Det er lige før, jeg henter din far og...."
Jeg ser op. Jeg genkender en tom trussel, når jeg hører den. "Ja, vil du ikke nok, for jeg har ikke set ham i ugevis.""