Først 46 år efter udgivelsen i 1922 blev BLOD alment tilgængelig. Den var nemlig øjeblikkeligt blevet beslaglagt som utugtig, så samtiden kendte principielt kun rygterne, retssagen og et par digte trykt på dansk i det tyske Der Sturm. Vi får nu, 46 år efter Gyldendals billigbogsudgave fra 1968, både Brobys energiske forsvarstale (der også var med i optrykkene fra 1988 og 2000) og BLOD selv. Det er vigtigt, for bogen var en litteraturhistorisk begivenhed – selv om den først udløstes med et halvt århundredes forsinkelse. Vist er den overdrevet og ungdommeligt effektjagende; men BLOD forbliver med sin kraft og konsekvens vor første fuldblodsmodernistiske digtsamling. -Per Stounbjerg
Yderligere indhold:
Forsvarstale for Blod Af Rudolf Broby-Johansen
Digteren Broby – mellem romantik og revolution Af Finn Klysner
Værket er litteraturhistorisk, men ikke så meget fra en litterær synsvinkel interessant. Digtsamlingen er et mellemled mellem den tyske ekspressionisme, og den nyere danske migrant- og underklasselitteratur, men er dog selv af beskeden kvalitet. Digtene er tydeligt inspireret af Gottfried Benns Morgue und andere Gedichte, men Broby fokusserer ensidigt på chokeffekten af blod, kønsdele og vold. I sammeligning med Benn mangler dog brydning af disse elementer med klassiske og romantiske referencer eller det kølige lægeblik. Brobys staccatoagtige sprog ligesom det udelukkende brug af storbogstaver har ganske åbenlyst inspireret Yahya Hassan og Glenn Bech. Digtsamlingen blev politianmeldt og forbudt. Brobys forsvarstale som er med i udgivelsen, begynder ret interessant med et forsvar for digtenes egne indre logik, som gør et bestemt valg af ord nødvendigt, men derefter starter han en polemik, imod borgerskabets hykleri, som i sig selv er berettiget, men som dog devaluerer de tidligere forklaringer om kunstværkets autonomi, fordi han dermed står frem som en tendensforfatter.
Udover en novelle skrevet fra en pædofils perspektiv, er dette en af de mest afskyelige værker jeg har læst på gymnasiet. Magen til uhæmmet vederstyggelighed skal man lede længe efter. Denne "digt"-samling, burde være forblevet forbudt.
Broby wanted his poetry to be disturbing, and he did sure achieve that. Some of the poems makes u want to put them down but you can’t rly stop reading. Do yourself a favor and sit down and analyze the poems in this book.
Måske den fortjente flere stjerner, men jeg er konflikteret, da jeg aldrig før eller siden har haft det så dårligt, imens jeg læste en bog. I flere uger så jeg døde mennesker, når jeg blinkede.
vigtig digtsamling. til dels mest for sin tid. 'pointerne' er så vigtige at få frem i lyset, at digtene bliver overbevidste, hvilket har konsekvenser for almengyldighed og æstestik. stilistisk og emnemæssigt nyskabende dengang, relevant stadig og i sin historie. læs forsvarstalen til.