Danmarks nok mest selvfede detektiv er tilbage i vanlig stil.
Som alle andre i serien, er også denne letlæselig, med en herlig detaljerigdom, så os elskere af den slags får fuld valuta på det punkt. Ind imellem er der for mange banaliteter, men det letlæselige gør, at den er hurtig at komme igennem – siderne vender faktisk sig selv.
Persongalleriet er igen bygget op omkring vennerne og makkerparret: Den super arrogante og egoistiske detektiv Dan og den yderst sympatiske politimand Flemming. Rammerne er de kendte ligesom de fleste personer, denne gang krydret med et par nye i politiet og Lærere og elever på byens gymnasium. Jeg mangler stadig mere pondus i persongalleriet, jeg vil helst helt ind under huden på dem, og det kommer jeg stadig ikke rigtigt.
Politiets arbejde er også denne gang temmelig letbenet og urealistisk, præget af stor inkompetence, der så til gengæld giver plads til Dan Sommerdals krumspring.
Plottet holder: Grue er i vanlig stil rigtig god til at kaste mange bolde i luften – for så at gribe dem og binde sløjfen. Denne gang er der så mange teorier i luften, at det ind imellem kan være svært at holde helt trit med dem.
Alt i alt: endnu en letlæselig hyggekrimi fra Anna Grue, hvor jeg var godt underholdt :)