Sofie vokser op med fraskilte forældre, der rykker fra hjem til hjem og fra sindstilstand til sindstilstand.
Sofies mor, Tina, bor i villakvarterer og i herskabslejligheder. Hun er et livsklogt forbillede, men hun forskanser sig også i dagevis på sit soveværelse for nedrullede gardiner.
Sofies far, Frank, bygger svævebane, laver køkkenhave og kører 160 km i timen. Han flytter fra beskidte kældre til lånte sommerhuse, fester med sig selv og forsvinder om natten.
Følelsen af hjemløshed vokser i Sofie, og hun forsøger med tiden at definere sit eget liv og finde et hjem. Men ingen steder får hun fred fra Franks strøm af uønskede opdateringer, der vidner om misbrug og psykoser.
10 år efter at Sofie har slået hånden af Frank, ser hun ham igen på forsiden af en kulørt avis. Og så starter endnu et kapitel i historien om Frank, der slutter i Retten i Helsingør.
En bog, jeg drømte og håbede aldrig ville have en ende. Jeg er forundret over, hvordan Sophie formår at få de små sorte bogstaver til også at vise mig det, jeg ikke selv kan se. Den her bog åbnede op for et følelsesregister, jeg for længst havde glemt, jeg havde. Det var en fornøjelse og en gigantisk smerte.
Wow! Fuldstændig vanvittig debut. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft sådan en læseoplevelse. Hun skriver forrygende. Insisterende. Gennemsigtigt og finurligt. Sætninger der skal læses to gange, fordi den slags sætninger aldrig har været formuleret før. Jeg er på røven over hendes talent, ærlighed og skrivestil.
Denne type litteratur er ny, og tematikken omkring at vokse op i en vanvittig familie er forløsende for os, der har prøvet det. Jeg føler mig set og hørt på en måde, der er virkelig sjælden. Også selvom min barndom er vand ved siden af Sophies oplevelser. Det er så vigtigt at vi læser om de anderledes og ofte fortiede liv, for ellers lærer vi aldrig at forstå og rumme hinanden. Jeg takker og hujer og bøjer mig i støvet.
Tillykke med at printe dit navn fast på listen over forfattere, man skal holde øje med @sophiegevind - ikke med små sorte bogstaver, men bøjet i neon 💥💥💥
Fin bog om en ung kvindes barske historie. Bag True Crime kan der være børn af gerningsmænd, der har lidt i årevis. Her fortæller Sophie sin historie om sin alkoholiserede og psykotiske fars deroute og hvordan hun påvirkes af hans skøre e-mails og vold mod andre. Sophies mor er ikke meget bedre, men det tror både Sophie og jeg som læser i lang tid, fordi moren er god til at opretholde facaden. Måske lander Sophie i livet. Det håber jeg.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, men det var en vild oplevelse. Bogen er velskrevet, virkelig fint sat op og flot fortalt. Det er en personlig fortælling, som sidder i mig. Jeg måtte (læs: af ren nødvendighed) læse den færdig ud på de tidlige nattetimer. Det er noget af det bedste, jeg har læst længe!
Små Sorte Bogstaver af Sophie Gevind er en af de barskeste og mest hjerteskærende bøger, jeg har læst - og jeg læser virkelig mange bøger, så det siger ikke så lidt.
Det er Sophies historie, og den foregår i det “bedre nordsjællandske borgerskab” med blandt andre Rungsted havn, Hørsholm og Østerbro som kulisse.
Da Sofie er seks år, bliver hendes forældre skilt. Mor sover sig igennem de næste mange år på sovemedicin og selvmedlidenhed, imens hendes nye kæreste Steen, steger den ene flæskesteg efter den anden i forsøget på at få det hele til at se normalt ud. Far, der er Verdens Bedste Far, undtaget når han ikke er det, skaber gode og sjove barndomsminder for Sofie og hendes lillebror, Karlo. Men i skyggerne klirrer flaskerne og i det mørke bliver far en anden…
Bogen handler om ensomhed, om at være usynlig og om, hvad det betyder for et barn og et ungt menneske at vokse op med to forældre der på hver deres måde svigter deres børn, og så handler den også om, hvordan man håndterer at ens far er morder.
Det er som sagt barsk læsning og man skal nok ikke læse slutningen i 1A i myldretiden, for Sofie rejser sig fra asken som fugl Føniks og dét var altså svært ikke at fælde en tåre over.
Sophie Gevinds debut er velskrevet og går lige i hjertet, og jeg håber at så mange som muligt vil læse den - både fagpersoner og alle andre, der har at gøre med psykisk og fysisk vold i familier - for barnets oplevelser og traumer overses alt for ofte, og vi SKAL passe på vores børn, ligegyldigt hvad.
Intet mindre end en fuldstændig fantastisk bog. Sophie Gevind skriver om sin barndom, der bestod af både forældre, der kunne være fuldstændig fantastiske, men også forældre, der kunne lade flasker flyde og alkoholen være det vigtigste. Gevind bruger ordene på en saglig og simpel måde, der nærmest gør det magisk at læse dem. Som en der også er vokset op som skilsmissebarn med en forældre, der har kæmpet med alkoholafhængighed, så går denne bog ind og fylder lidt af hullerne i ens hjerte. For den til tider ensomme følelse af ikke at vide, hvad der er galt, men vide, det er galt, bliver helet, når andre deler sin historie. Følelserne i denne bog er et godt nuanceret billede på, hvordan børn elsker deres forældre, selvom der er svigt. Den beskriver, hvordan man som barn vælger sine kampe for den gode stemning, ensomheden ved at ingen forstår og at skulle føle måde sorg, vrede, kærlighed og ligegyldighed på en gang, og hun rammer den lige på. Gevind deler ud af alt, og det må have kostet noget at skrive denne bog. Men jeg håber, det bliver betalt en smule tilbage ved, at flere kan få helet små huller i deres barnehjerte.
Anbefaler denne bog så tit, når folk spørger om en god bog - den har virkelig sat sig i min erindring - og med god grund, for blev totalt fanget af denne roman. En autofiktiv fortælling om Sofie, som er opvokset i en skilsmisse familie. Mor, Tina, der lever i mondæne rammer på Østerbro med en ny mand - men som for det meste er at finde bag nedlukkede gardiner i soveværelset. Far, Frank, som hun ikke har set i 10 år (siden 2.g), da han er alkoholiker og utilregnelig. Sofie føler sig ædt op af ensomheden i sin kaotiske opvækst, som er fyldt med svigt. Pludselig en dag står hun i Netto og ser en avisoverskrift - hun kan kende billedet.
Den lidt specielle skrivestil fangede mig ikke i starten, og jeg var lige ved at droppe at læse bogen. Men der var alligevel noget ved historien, som fik mig til at tage fat i den igen - og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det! Når man lige vænner sig til stilen, vil jeg sige: fantastisk godt skrevet. Og hvor er det bare en rå virkelighed, Sophie er opvokset i, vigtigt at sætte ord på det. Mange brugbare refleksioner, som helt sikkert kan bruges af mange, der har oplevet svigt - i alle mulige former.
Tak for din historie, Sophie. Jeg tænker, at der er flere end man tror, der kan spejle sig i din fortælling. Sophies egen historie, skrevet i romanform, er fortalt med åbenhed og uden at vi som læsere føler, at hun spørger efter medlidenhed. Jeg har dog det største behov for at give Sophie et kram, der varer en evighed, og uden ord fortælle hende, at hun pissesej!
Hold-da-op! Jeg er lige blevet færdig og er meget berørt. Det er stærkt og ægte, og skrevet med stort sprogligt talent. Sofie er nem at holde af, og jeg følte med hende hele vejen. Dette er PS den første “forfatteren takker…”, der har rørt mig til tårer!
Genkendelig, hjerteskærende og øm. Og modig. Måske første gang, jeg har læst ansvar indfanget som ægte traumerespons — og alt det ikke-hjælp, der følger med det at (virke til at) have styr på sit shit. Tak!
Så fantastisk og modig skrevet. Den fik sat følelserne i gang. Der sker så mange vilde ting for Sofie at man skulle tro det hele var fiktion. Jeg fik både ondt af Sofie og blev stolt over hende. Virkelig god debut!
Så fine og vigtige små sorte bogstaver... En vigtig og vedkommende bog om dysfunktionelle relationer. En påmindelse til os alle om at se op, se op på vores medmenneske om det trives, om der er behov for at gå med ned i hullet eller hive mennesker op af hullet.
Fantastisk fortælling som jeg ikke kunne lægge fra mig, da jeg først var begyndt. Hjerteskærende, at forfatteren har måtte leve med denne ensomhed hele sit liv, jeg håber hun finder lykken en dag.
Virkelig en velformuleret bog om at være barn i et forældreskab, der går galt. Virkelig flotte billeder af hverdagsudklip. Meget smuk måde at bruge ord på