Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop. Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.
Sjov lille bog. Da jeg selv studerer kultur, ville jeg gerne have foldet nogle af de sociologiske begreber lidt mere ud - de blev hurtigt nævnt uden forklaring. Derudover irriterede det mig lidt at Møller refererer til Vesten som "den civiliserede verden". For mig virker det unuanceret og etnocentrisk
lovn og egen krop hvordan mødes de? Hvad er tilladt og hvad er forbudt? Møller prøver at beskrive de grå zoner hvor loven er ikke er konsekvent og hvor det er svært at have et klart svar i forhold til hvad man må.
En fin lille undersøgelse, der kommer meget godt rundt om emnet, KROPPEN, dog med særligt fokus på den seksualiserede krop, prostitution og skønhedsidealer.
Hvor essayet er allerbedst, udfordrer det de gængse, fortærskede fordomme (fx "prostitution er altid krænkende og bør derfor forbydes", "billeder af nøgne kvinder i offentligheden er lig med undertrykkelse") og tilbyder i stedet nogle - som altid stærkt tiltrængte - alternativer. De lette forkæmper-mottoer udtrykker nemlig aldrig hele sandheden.
Fx forklarer forfatteren den kollektive afstandtagen fra nøgenhed i det offentlige rum som en grundlæggende afsværgelse af det dyriske i mennesket. Dette stammer fra civilisationstanken. Hvor mennesket nemlig først kan kalde sig civiliseret, når det har lært at spise frem for at æde, at klæde sig frem for at vise sig nøgen, er det ikke så nemt at sætte regler for forplantningens drift:
"Af alle dets [menneskets, red.] behov er seksualiteten det sværeste at civilisere." (s. 53)
Strengt taget anser jeg i højere grad seksualitet for en DRIFT end for et BEHOV, da drifter i højere grad end behov transcenderer de socialt skabte mål (fx højere løn, større hus, mere magt) og derfor i ringere grad kan undertrykkes.
Man kunne således fristes til at føje seksualiteten til de mange andre drifter, der gennem historien har "plaget" mennesket. Der er jo en række andre, der er og længe har været mindst lige så svære at sætte grænser for. Hvorfor kan mennesket ikke lade være at misbruge sig selv, skamfere sig, overdrive tilfredsstillelsen af sine lyster osv., når det samtidig ikke er i tvivl om, hvad der er det etisk korrekte at gøre?
Det er på lignende vis uhyre svært for det gennemciviliserede menneske at se det logiske og rentable i den prostitueredes frivillige salg af 'sin egen krop':
'Hvorfor finder hun/han ikke bare et almindeligt arbejde? Det er da langt mindre nedværdigende, er det ikke?'
Måske. Men, som Verner Møller pointerer:
"Utilpasheden ved de prostitueredes erhverv skyldes måske, at de ved deres mod til at vælge et erhverv, som [ganske vist, red.] giver velstand, men hverken status eller anerkendelse, lader ane, at de i virkeligheden er friere end vi." (s. 55-56)
'Friere' betyder så i denne sammenhæng 'mindre civiliseret' og 'mere dyrisk'. Og det er måske dét, der er så tankevækkende ved lige netop denne 'Tænkepause'.
Misvisende titel. Burde hedde noget i retning af Måder at sælge sin krop. Ved ikke om det er pga. forkerte forventninger at denne Tænkepause, virker til at være på et meget lavere, og utroligt subjektivt niveau, af en forfatter som vist ikke har så meget mod prostitution.