Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer.
Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed.
I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer.
De her Vølvebøger sniger sig lidt ind på mig, kan jeg mærke. Var ikke super vild med den første, men alligevel fik jeg lyst til at læse 2'eren med. Ulvegabet (#3) læste jeg på et par dage, og jeg tænkte på den når jeg ikke sad med den. Vedsø Olesen har fået skabt en historie hvori nordisk mytologi kan genfortælles troværdigt, samtidig med at det også bliver sin egen historie. Glæder mig helt til fjerde bog altså.
“Ulvegabet” er bind 3 i den storslåede fortælling om Vølven Snehild, der indeholder alt fra fascinerende karakterer, hemmeligheder, spådomme, politiske magtspil, lyssky alliancer, hævntørst, begær, viljestyrke og ondskab. Da første bog i serien udkom, kaldte Troldspejlet den for en nordisk udgave af GOT. Og den giver mig ganske rigtigt GOT-vibes, men jeg vil sige at historien her er lige så smuk, eventyrlig, intens og poetisk, som den er nervepirrende, barsk og brutal. Ulvegabet trækker fine tråde til de tidligere bøger og til den nordiske mytologi. Jeg elsker de mange lag der er, de mange skæbner der krydser hinanden, at man aldrig helt ved hvem man kan stole på, hvem man skal holde med - og at intet er sort/hvidt. Snehild gennemgår den vildeste udvikling, der har hele serien været små tegn på, at Snehild forandrer sig. Man kan virkelig mærke den kamp hun har mod indre dæmoner - er hun mon selv ved at blive et af de monstre hun bekæmper? Hun har gjort forfærdelige ting, men kan man blive ved at forsvare det som værende i den gode sags tjeneste? Fantastisk karakterarbejde af forfatteren. Bogen slutter et spændende sted, jeg er så spændt på hvad der sker herfra med Snehild og alle de andre. Hvor ender det her? Hvem mister vi undervejs? Ventetiden på bog 4 bliver ulidelig lang…
Den her bog var (desværre) lidt en kamp at komme igennem. Persongalleriet er så stort, og jeg oplever, at der bliver sprunget let hen over vigtige dele, fordi forfatteren har tænkt for bredt i stedet for detaljeret/præcist. Mange åbne spørgsmål til sidst, så der må da komme en nr. fire i rækken 🫣📚
(Reklame) Indeholder gamle læseeksemplarer 3.5**** Ulvegabet er tredje bind i Anne-Marie Vedsø Olesens fembindsværk om vølven Snehild.
Lige om lidt udkommer bind 4, så det var vist på høje tid, at jeg fik kastet mig ind i det mytologiske univers igen.
Som sædvanligt kunne jeg intet huske af den forrige bog og jeg ville ønske at Vølvens Vej serien havde et persongalleri (og et kort - jeg elsker kort!), som i den grad ville hjælpe på hukommelsen.
Det skal dog siges, at de allervigtigste ting bliver nævnt, men det hjalp ikke helt på, at jeg ikke kunne huske sammenhængen mellem nogle af personerne🙈😃
Heldigvis skriver Vedsø Olesen godt og fængende, så det er endnu en bog man flyver lige igennem.
Af en eller anden grund, så var jeg mest optaget af intrigerne i Midgård og knap så meget af Snehilds færd med at få lænket Fenrisulven.
Jeg var især betaget af at læse om Ragnhild, som er så dejlig ond i al sin magtsyge grådighed. Men også Berghild og Sibba (som desværre var nogle af de karakterer, hvis udvikling jeg har glemt) var spændende at læse om.
Det er så pudsigt med de her bøger. På en eller anden måde, så synes jeg tingene går lige lovlig hurtigt og jeg kunne godt bruge lidt mere tid sammen med nogle af karaktererne.
Men samtidig, så elsker jeg også letheden over bøgerne og bogen er læst færdig før man får set sig om.
Deffiantly the best book in the series so far, first two was ok, but this one had the character progression I personly was looking for and again the the way the lore is entwined into the story is just amazing. Anne-Marie do have some really smooth and captivating writing skills in top of that. A bit predictive at the end and the pace went down at this point, but no matter, looking foward to get my hands on the next book in the series.
Købte bogen på Fantasyfestival, efter at have hørt et spændende foredrag med forfatteren, om hendes tanker om serien og så elskede jeg de to første bøger.
Det er en helt utrolig gennemført, poetisk, vild, fantastisk og episk velskrevet bog 3 i serien. Jeg læste den sammen med readalong klubben og vi havde nogle vidunderlige debatter om bogen undervejs. Snehild kommer igen på en vild færd hvor hun bl.a møder Fenris ulven og troldekongen Fafner, hun må tage nogle svære valg for at overleve. Vi møder også Roald som virkelig er langt ude og kæmper med sine indre dæmoner og der er en magtkamp i Himlinge. Samt Berghild som har sin egen dagsorden og alle de andre skønne karakterer både de kendte og nye interessante. Den er vanvittig spændende, drabelig, fuld af overraskelser, sørgmodig, oplysende og har en vild worldbuilding. Håber deadline for udgivelsen af bog 4 holder, så den udgives til fantasyfestival i september.
Så har jeg endelig delt min anmeldelse af denne medrivende bog på bloggen! Bare følg linket her, så finder i den fulde udgave. 👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
"Tilbage i sommeren af 2022 gav jeg mig i kast med "Vølvens vej #1" starten på en serie, som sidenhen virkelig har fanget min opmærksomhed, og som næsten ikke er til at slippe når man først kommer i gang. Nu tilbage i august måned udkom den tredje bog i serien, og jeg må sige den var mindst lige så medrivende som de første to, hvis ikke mere endda. Jeg er meget spændt på hvor det hele leder hen i næste bog, for jeg må sige der virkelig er begyndt at gå gang i den intense del af handlingen nu. "
"Udviklingen kunne jeg godt lide, det gav serien lidt ny energi, og gjorde det for os læsere mere interessant, og svære at slippe bogen igen. Samtidig begynder intrigerne mellem de forskellige karakterer også bare at blusse mere og mere op. Hvor Snehild har forladt Himlinge og nu går sine egne vegne i håb om at finde en lænke der kan stoppe Fenris, har Ragnfrid stadig gang i sine intriger og planer i Himlinge, og selvom hun har godt kontrol over Roald i starten, så begynder det også i denne del at smuldre for hende. Jeg er virkelig spændt på hvor det hele lige leder hen for hende i den næste bog, for det virker til hun graver sin grav dybere og dybere. "
"I følge mig keder man sig aldrig når man dykker ned i "Vølvens vej" og man sidder nærmest med følelsen af ikke, at have fået nok når man vender den sidste side. Så står du og mangler en god bog om den nordiske mytologi, som samtidig er medrivende og har et fyldigt plot, så kan jeg virkelig kun anbefale denne fantastiske serie her. "
Overordnet holder niveauet fra de to tidligere bøger med fine kryds mellem poetisk-mytiske passager i de ni verdner og mere intrige-baserede afsnit i Sialand. På en måde står de mere perifære afsnit om Sibba og Une stærkest for mig. Sibbas afsnit, fordi det er meget rørende, Unes afsnit, fordi det er nærmest psykedelisk. Og fordi Une er en næsten brødrene-Coensk antihelt (han har meldt sig ind i en liga, han slet ikke er god nok til).
Jeg er overordnet utrolig glad for bøgernes løbende fortolkning af de nordiske myter som bearbejdelse af kulturelle “traumer”, ved simpelthen at fortælle om disse traumer (Himlinges skabelse som by ved bygningen af bymuren, det svigefulde kongemord…). Og derfor savner jeg måske lidt en tilsvarende fortolkning af Fenrisulvens hærgen og tilfangetagelse.* Men ok, det kan også være, det havde været for søgt at blive ved med de klare paralleller - eller at spejlbilledet går op efter det eller de næste bind.
*Og dog: Jeg ser Fenrisulven som billede på den rå vold i den hobbesianske naturtilstand og resterne af denne rå magt i suverænen. Det, at Fenrisulven bindes med lidt af Snehilds hår, kan ses som et billede på, hvordan Roald tynges af sin skyld over at holde Snehilds svig i slutningen af “Misteltenen” skjult. Dette stækker netop afgørende hans suverænitet. Men det er måske ikke helt tilfredsstillende.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Fenrisulven er løs og hænger Sialand. Snehild er draget ud fra Himlinge for at sone sin ugerning mod den tidligere konge og drager bl.a. gennem jætternes rige. Kongemagten er svag og trues af konspirationer fra flere sider.
Der er masser på spil i denne 3. bog om Vølven Snehild og de kapitler som har fortællingens handlig i fokus er yderst spændende. Serien har gennem alle 3 bøger været en blanding af handling og de mere poetisk/sprogligt fokuserede kapitler, hvor forfatteren imponerer med sit smukke skriftsprog. Det er min personlige oplevelse, at de sprogligt legende passager får for meget plads i denne 3. bog. Jeg synes fortsat de er utroligt smukke at læse, men de sænker tempoet i den egentligt handling.
Jeg er stadig fan af Snehild, og jeg glæder mig til at læse videre i serien når næste bog udkommer.
Wow den fænger bare fra start til slut. Det er en barsk, men også fængende fortælling, som har masser af stærke karakterer. Man får seriøse game of thrones vibes på en god måde, når man læser den. For historien er uden tvivl sin egen. Jeg var virkelig vild med den , for de viser både de gode og grumme sider af mennesket / karaktererne . Snehilds udvikling er et godt eksempel på dette. Sproget er smukt, fængende og tryllebinder os som læsere . Vi følger flere synsvinkler og der er ved hvert afsnit små teaser, så vi hele tiden vil vide mere. Det fungerer bare, for du kan næsten ikke slippe bogen for så spændende er dem.
Jeg kan næsten ikke vente til næste bog udkommet, for der er stadigvæk rigtig mange ubesvarede spørgsmål .
Dette er serien der genstartede min kærlighed til fantasy og endnu har den ikke fejlet mig. Det er en glæde at dykke ned i dette universe og dette sprog. Holder så meget af serien. Også selvom forfatteren vover at slå en af mine yndlings karakterer ihjel. oh well i det mindste var de ikke motivation for en anden karakterer, men afsluttede deres historie gennem deres egne valg. Fik mig stadig til at lægge bogen fra mig i et par dage. Det er muligvis min favorit i serien, men den første er svær at slå. I vært fald bedre end toerne og den var stadig ganske underholdende.
Jeg bliver indfanget af historien. Jeg er ikke særlig velbevandret i den nordiske mytologi, men det ødelægger ikke lysten til at læse videre Persongalleriet bliver foldet ud på smukkeste vis. Det glæder mig at følge en masse stærke kvinder - uanset om de handler ud fra ærefulde intentioner eller ej. Det er de store følelser, de store spørgsmål og i sidste ende overlevelse det handler om.
Oh my, sikke en slutning! Glæder mig så meget til den næste! Der var godt nogle karakterer jeg helt ikke ville se dø, men jeg kan også godt se hvordan det er med til at gøre bogen mere spændende og dramatisk. Masser af plot twists og specielt i slutningen!
En del af vølvens syner er alt for lange og kedelige at skulle igennem. Resten er super, og skønt med det store persongalleri. Jeg glæder mig til at følge dem alle i de sidste to bøger. 🩷
Jeg er stadig fuldstændig fortryllet af den her verden men det var ikke den bedste af de 3 børger den her. Jeg er dog ivrig efter at komme igang med bog 4
Jeg er desværre ved at løbe lidt sur i serien om Snehild. Sproget er enormt blomstret og poetisk, så meget at det faktisk overskygger handlingen, som også var noget til den tynde side.
Jeg føler desværre derfor heller ikke nogen lyst til at læse videre i serien umiddelbart. Ærgerligt for jeg er ellers vild med præmissen og ville så gerne elske bøgerne.