Bogen indeholder nogle fine hacks til voksenlivet omkring f.eks. motivation og vaner i hverdagen. Desværre er der dog en del psykologiske studier der bliver nævnt, men simplificeret til en grad hvor der bliver konkluderet nogle ting, som man ikke kan konkludere fra studiet. Et eksempel er studiet med skumfiduserne, hvor der bliver skrevet:
"De børn, der i sin tid spiste skumfidusen med det samme, fik flere problemer: dels i skolen, dels med koncentrationsmangel og dels med at fastholde venskaber... Det drejer sig altså om den enkeltes evne til at behovsudsætte".
Måske drejer det sig også om alle mulige andre ting? Kunne det tænkes at nogle af børnene havde ADHD, havde svært ved impulskontrol, og derfor spiste skumfidusen, men på samme tid også derfor havde problemer i skolen og med koncentrationsmangel? Eller er vokset op i hjem hvor der normalt ikke er råd til skumfiduser?
Flere studier bliver stillet op på denne måde, hvor det lyder 'det her studie viste X, derfor er det sådan det fungerer i den virkelige verden' - uden at tage højde for de fejlkilder der er i studiet.
Derudover handler flere af de hacks der gives om at tænke positivt, lade være med at bekymre sig, og komme videre, når der sker dårlige ting. Det er relativt nemt når man er gået fra sin kæreste eller har dumpet en eksamen, men hjælper på ingen måder en person der f.eks. har været udsat for en traumatisk hændelse eller barndom. Bogen tager ikke højde for mennesker der afviger fra den gennemsnitlige dansker, der kommer fra en god familie og har lidt ups and downs i løbet af livet. Nogle lever desværre bare liv der er sværere end andres, og denne bog får det til at lyde lidt som om man påtager sig en offerrolle og selv er skyld i, at man så er mærket af det efterfølgende, og ikke bare kan sige "pyt".