S3X er intimitet og nærhed. S3X foregår på cykelstien, i køkkenet, på natklubben og i drømme. S3X er sprog og rytme. S3X kan være interaktion med det menneskelige og det ikkemenneskelige, med robotter, feer, mosevæsner og kentaurer. S3X er åbent og flydende. S3X finder sted i fortiden, nutiden og fremtiden.
S3X er udgivet af forlaget People’s i samarbejde med sexshoppen Peech og viser, at den erotiske litteraturgenre er rummelig. De i alt 23 bidragsydere inkluderer både etablerede forfattere og kunstnere samt skribenter, som er udvalgt på baggrund af et open call.
Peech har siden 2019 arbejdet for at nuancere billedet af krop, seksualitet og sexlegetøj. For Peech er det vigtigt at skabe rammerne for, at man trygt og sikkert kan udforske sin seksualitet og sin seksuelle nysgerrighed. Både på peech,dk, i de fysiske butikker og på Instagram tales der om alle de nuancer, der er af sex – det sjove såvel som det svære.
Indhold: Hold J, Tapperi Vest, november 2093 / Niels Henning Krag Jensby. Trækdyr / Sofie Diemer. Kærlighedsfesten / Cecilie Bødker. Solsikkepigen / Bryn R. Frederiksmose. Sashas auto-erotiske arbejdsliv / Ida Marie Hede. En hemmelig have / Laura Ringo. Interrail / David Jørgensen. Vi deler min krop / Tomas Lagermand Lundme. Mellem Husum og drømme / Molly Mørch. Tre på stribe / Anne Sofie Boelsmand. Alice / Stine Greve
Går normalt ikke aktivt efter erotisk litteratur, men da jeg både er glad for et par af forfatterne, der har didraget med noveller, og er glad for Peech med deres fantastiske og informative tilstedeværelse på de sociale medier, var jeg nød til at tjekke den ud.
Og jeg var vild med den
Jeg elskede, at alle historierne var forskellige; både realistiske, beskidte, hverdagsagtige og overnaturlige.
Jeg følte mig også selv repræsenteret i det par af novellerne. Navnlig to. Den ene om polyamori, og hvordan man kan have sex, flirt og kærlighed nok til flere mennesker, uden at det skal gå ud over nogen. Den anden om hvordan sex og kærlighed kan være svært for transkønnede mennesker, men samtidigt noget virkeligt smuk. Specielt denne novelle (af Bryn R. Frederiksmose) rørte mig meget, og det er sgu ikke alle der kan sige at de har grædt til en erotisk novelle