Søren Madsen bliver student i 1970’ernes Helsingør. Han er en ung mand med en ambition: Han vil være dommer i sin hjemby. En nat møder han den flippede pige Anna, og de forelsker sig. Men Anna gemmer på en mørk hemmelighed, og pludselig forsvinder hun uden spor.
I retsbygningen regerer Sørens mentor, dommeren Helge Pontoppidan. Retsmaskineriet kører, og loven håndhæves, men andre steder i byen udmåles retfærdighed efter en helt anden og dunklere lov. Den lærer Søren langsomt at kende, mens han martres af spørgsmålet: Hvor er Anna?
Lars Kjædegaards roman Dommeren i Helsingør er en dramatisk fortælling om forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.
Jeg kan lide den letlæselige romans blanding af fiktion, lokalkolorit og lokalhistorie. Romanen er velskrevet og tager relevante temaer op feks omkring bevaring af gamle huse over for byfornyelse og forsøg på at tiltrække nye (skatte)borgere.
Personskildringerne kunne godt have mere dybde.
Jeg bor selv i Helsingør og synes det er hyggeligt at handlingen foregår i de gader og butikker mm hvor jeg kommer til daglig..
Ingen tvivl om at Kjædegaard har mere på hjerte end i spændingsserierne. “Dommeren i Helsingør” er ganske enkelt en god historie, et tidsbillede fra (formentlig) anden halvdel af halvfjerdserne og et stykke ind i firserne. Selvfølgelig kan man kalde den en spændingsroman, men en utraditionel en af slagsen.
Central i bogen er Søren Madsen, en arbejdersøn som lader sig overbevise om at han har talent for jura. Han møder Anna med en spraglet og flippet fortid. Kort tid efter at de er blevet kærester forsvinder Anna - og dukker først op mere end 1 år senere, med en lille søn. Hun kan slet ikke huske hvad der skete da hun forsvandt og efterfølgende. Men Søren og Anna og den hidtil ukendte søn genoptager forholdet - og beslutter sig for at se fremad. Søren er blevet jurist og ansat som sådan - og har ambitioner om at blive dommer i Helsingør.
I løbet af romanens 5 bøger blotlægges historier om kriminalitet, kommunale vennetjenester, korruption. Og Søren og Anna gennemgår et udviklings- og dannelsesforløb.
Det grundlæggende mysterium kan siges at blive løst. Politiet leverer nok en energisk indsats, men opklarer intet. Her må der andre hævnere til…
Fin udviklings- og dannelsesroman om arbejderdrengen Søren, der bliver sporet ind på jura af en vens far. Handlingen er henlagt til Helsingør fra omkring 1970’erne og frem. Der er et spændings-/krimispor indlagt, da Sørens kæreste forsvinder. I opklaringen og forfølgelsen af denne forbrydelse afdækkes kriminalitet i såvel kriminelle miljøer som i såkaldt “pæne” miljøer, kommunal korruption, en selvfed borgmester og meget mere. Bogen er på mere end 800 sider. Selvom der er gode dialoger, bliver de også for lange i længden. En telefonsamtale kan ikke afkortes med den ellers alvidende forfatters regibemærkning, nej vi skal ha’ den mindste detalje med, inden samtalen kan afsluttes. Det bliver lidt enerverende, så deraf “kun” tre stjerner.
Lars Kjædegaards Dommeren i Helsingør er en lang roman i bredformat om stræberen Søren, der går efter at blive dommer i byretten i sin hjemby. Han bliver kæreste med vilde Anna. En dag er hun væk. Helt væk. I 18 måneder. Så dukker hun op med en lille baby. Søren og Anna og drengen bliver en familie og Søren når sit mål. I byen er der rænkespil, er involverer kommunens topfolk og Søren. Der er grimme karle, der ikke går af vejen med en rask bortførelse, en påkørsel og måske en pude over ansigtet. Alt sammen for at undgå at blive opdaget i de fiksfakserier den grummeste af karlene foretager sig. Sådan er den by, som mange andre. I lange stræk (845 sider) er romanen læseværdig. Adstadigt tempo. Måske vil romanen for meget og i virkeligheden sker der lidt for lidt. Jeg var ikke helt oppe at køre over den. Jeg havde glædet mig til en lang roman af mesteren for Hvid og Belling-krimierne.
Da biblioteket ønskede bogen tilbage, var hmjeg nået til s. 389. Og jeg orker helt ærligt ikke at nå til 845, som er slutningen. Bogen lever slet ikke op til mine forventninger af Lars Kjædegaards forfatterskab. Jeg ved allerede nu hvem der har bortført Anna, desværre er jeg ligeglad med hvorfor og hvad bogen ender med. At jeg allerede nu ved det og der er ca 400 sider tilbage gør mig bare træt. Interessant miljø i Helsingør, det er det mest positive jeg kan skrive. Søren Madsens indre dialog minder desværre for meget om Thor Bellings, og det er vel næppe tilsigtet. Øv siger jeg bare.
This entire review has been hidden because of spoilers.
OK og velskrevet, men en noget "søvnig" fortælling, som jeg havde lidt vanskeligt ved at placere... Lidt krimi, lidt magisk realisme, lidt "novelle fra FamilieJournalen" og lidt lidt af det hele uden at jeg helt kommer til at forstå eller komme ind bagved nogen af personerne. Meget er overflade, beskrivelse, Helsingør og rolig hyggelæsning, men for mig ikke i nærheden af hvad jeg ellers har læst af Kjædegaard...
Vi følger Søren til han bliver dommer i Helsingør og hører om hans liv og de tragedier, succeser og hverdage, som alles liv er fyldt af. Temaet er vel tålmodighed - men hvordan må du selv læse! Som altid en fornøjelse at læse Lars Kjædegaard :-)