What do you think?
Rate this book
Molly & Henry : Romaani sotavuosilta
Mestarikertojan dramaattinen romaani sukeltaa historiamme tummimpiin vuosiin.
Mitä sota tekee ihmiselle, elämälle, rakkaudelle?
Molly kiertää Ruotsia teatteriseurueen kanssa samaan aikaan, kun Suomi taistelee talvisodassa. Huoli läheisistä jäytää kunnianhimoista näyttelijää, samoin oma tulevaisuus: onko hänen tähtensä jo laskussa, ennen kuin ehti kunnolla noustakaan?
Henry-sulhanen joutuu rintamakirjeenvaihtajana todistamaan sodan karmeuden. Hän haluaisi kertoa näkemästään totuudenmukaisesti, mutta ankara aika ei salli säröjä isänmaalliseen julkisivuun.
Kun koittaa hauras välirauha, Molly ja Henry joutuvat kohtaamaan uudelleen toisensa, menneisyyden aaveensa, kaiken mitä sota heissä särki.
Mitä sota tekee ihmiselle, elämälle, rakkaudelle?
Molly kiertää Ruotsia teatteriseurueen kanssa samaan aikaan, kun Suomi taistelee talvisodassa. Huoli läheisistä jäytää kunnianhimoista näyttelijää, samoin oma tulevaisuus: onko hänen tähtensä jo laskussa, ennen kuin ehti kunnolla noustakaan?
Henry-sulhanen joutuu rintamakirjeenvaihtajana todistamaan sodan karmeuden. Hän haluaisi kertoa näkemästään totuudenmukaisesti, mutta ankara aika ei salli säröjä isänmaalliseen julkisivuun.
Kun koittaa hauras välirauha, Molly ja Henry joutuvat kohtaamaan uudelleen toisensa, menneisyyden aaveensa, kaiken mitä sota heissä särki.
509 pages, Hardcover
Published August 25, 2023
113 people are currently reading
655 people want to read
About the author
Kjell Westö
37 books249 followersKjell Westö is a Finnish author and journalist. Westö writes in Swedish.
In 2006, Westö won the prestigious Finlandia Prize for his novel Där vi en gång gått . He has been long-listed for the 2007 International IMPAC Dublin Literary Award.
In 2006, Westö won the prestigious Finlandia Prize for his novel Där vi en gång gått . He has been long-listed for the 2007 International IMPAC Dublin Literary Award.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 125 reviews
October 25, 2023
Jag börjar fundera om Westös storhetstid är förbi? Visst det är en bra bok, men det är inget stort mästerverk. Den är lite för lång, vissa delar blir alldeles för långdragna medan andra delar som man gärna läst mer om byts snabbt ut. Gubbkänslan över de mer intima scenerna är svår att skaka av sig. Jag är svag för historiska romaner och även om den inte är lika bra som Hägring 38 så är den ändå, bra. Slutet lyfte den iallafall så den puffade upp den till 3,5.
September 20, 2023
Westö being Westö, precis vad folket vill ha. Hägring 38 är en av mina favoriter av honom och det här är en fristående uppföljare.
Aktualiteten i tematiken sätter sordin över hela läsupplevelsen men höjer den samtidigt.
Ibland blir det dock för mycket redovisande av gator, tidsmarkörer och namn utan betydelse för händelserna. Älskar att det är så väl researchat men läsningen drar någonstans i mitten på grund av detaljrikedomen och sidospåren.
Början och slutet är framförallt bra med starkt driv och puls i texten.
Känns banalt att sätta betyg på denna, men den rör sig mellan 3 och 4 för mig.
Aktualiteten i tematiken sätter sordin över hela läsupplevelsen men höjer den samtidigt.
Ibland blir det dock för mycket redovisande av gator, tidsmarkörer och namn utan betydelse för händelserna. Älskar att det är så väl researchat men läsningen drar någonstans i mitten på grund av detaljrikedomen och sidospåren.
Början och slutet är framförallt bra med starkt driv och puls i texten.
Känns banalt att sätta betyg på denna, men den rör sig mellan 3 och 4 för mig.
July 22, 2024
Kjell Westös Skumring 41 er en krigsroman fra Finland; Vinterkrigen, som -Finland tabte og mistede land, blandt andet Karelen og Vyborg. En grum krig med mange faldne. Derefter en mellemkrig og sommerkrigen 1941. Russerne var fjenden begge gange. Romanen følger skuespilleren Molly og journalisten Henry. Under vinterkrigen er Molly med sin teatertrup i Sverige for at spille penge til Finlands kamp. Henry er krigskorrespondent for Huvudstadsbladet. De to bliver par. Han er tavs og indesluttet efter krigsoplevelserne, hun er en falmende stjerne. De klarer sig igennem mellemkrigstiden mådeligt, han drikker rigeligt og det kommer til et opgør. Under sommerkrigen er Henry igen ude ved fronten og rapporterer om de frygtelige ting derude. Skumring 41 skildrer kulden både direkte og mellem mennesker i krig og den usikkerhed, der er mellem krigene. Kærligheden fryser også, det gælder Molly og Henry. Hvordan mon det ender for dem? Westö skriver, at det er en autofiktiv roman, men ikke om hans egen slægts oplevelser. Romanen er voldsom og rystende i sine skildringer af, hvad der sker ved fronten. Og rørende og grum i det private liv. Stærkt anbefalelsesværdig.
November 1, 2023
Molly & Henry alkaa talvisodan keskellä ja jatkuu hieman jatkosodan alkuun. Molly on näyttelijä, joka kiertää aluksi seurueensa mukana Ruotsia ja palaa sitten Helsinkiin elokuvien pariin, Henry on puolestaan eturintamasta raportoiva Hufvudstadsbladetin toimittaja. tarinan ytimessä on näiden kahden henkilön menneisyys, parisuhde ja sodan muovaama nykyisyys. ja kuten Westöllä tyypillisesti, yksi päähenkilöistä on historiallinen Helsinki, jota hän pieteetillä kuvaa.
Vähättelemättä lainkaan kenenkään sodan keskellä eläneen kokemusta, tuntui Mollyn ja Henryn tarina melko valjulta kun samaan aikaan saamme lukea uutisia Gazasta ja Ukrainasta ja kun kirjan lukeminen vielä osui samaan viikonloppuun Tommi Kinnusen Ei kertonut katuvansa -teoksesta tehdyn teatterikappaleen näkemisen kanssa. Kirjassa oli myös vahvasti toiston tuntua verrattuna Westön omiin aikaisempiin sota-ajan teoksiin, sen tuntui ikään kuin jo kertaalleen hylätyltä tekstiltä, joka nyt kuitenkin oli päätetty julkaista.
Westö kirjoittaa toki hyvin sujuvasti ja kirjaan uppoutuu kyllä. Ongelma itselleni vain oli se, etten juurikaan kiintynyt päähenkilöihin, joiden elämäntarinat kerrottiin ikään kuin journalistisen selostavasti nekin. Tapahtumat loppuratkaisua myöten olivat myös kovin ennalta arvattavia, mikä sekin himmensi lukukokemuksen voimakkuutta.
Vähättelemättä lainkaan kenenkään sodan keskellä eläneen kokemusta, tuntui Mollyn ja Henryn tarina melko valjulta kun samaan aikaan saamme lukea uutisia Gazasta ja Ukrainasta ja kun kirjan lukeminen vielä osui samaan viikonloppuun Tommi Kinnusen Ei kertonut katuvansa -teoksesta tehdyn teatterikappaleen näkemisen kanssa. Kirjassa oli myös vahvasti toiston tuntua verrattuna Westön omiin aikaisempiin sota-ajan teoksiin, sen tuntui ikään kuin jo kertaalleen hylätyltä tekstiltä, joka nyt kuitenkin oli päätetty julkaista.
Westö kirjoittaa toki hyvin sujuvasti ja kirjaan uppoutuu kyllä. Ongelma itselleni vain oli se, etten juurikaan kiintynyt päähenkilöihin, joiden elämäntarinat kerrottiin ikään kuin journalistisen selostavasti nekin. Tapahtumat loppuratkaisua myöten olivat myös kovin ennalta arvattavia, mikä sekin himmensi lukukokemuksen voimakkuutta.
February 26, 2024
3,5!! Historieskildringen är spännande, men ännu mer relationen mellan huvudkaraktärerna och hur den också präglades av den tid som de levde i. Att växelvis låta Molly respektive Henry berätta sina parallella och överlappande historier och tankar var ett kul grepp. Kul att uppläsningen av boken också gjordes av olika röster i ljudboken!
October 31, 2023
Vad lång tid den tog att läsa? Jag brukar ju verkligen gilla Westö. Den här kändes som en välproducerad miniserie på SVT, väldigt förutsägbar och snyggt gjord liksom. Blir tokig på att man förstår vad som kommer hända i nästa del. Jaja, jag vet inte om det är rättvist att jämföra den med Hägring 38, även om det är någon slags uppföljare. Stora grejen med Hägring tycker ju är storyn och tonen, den är så spännande och obehaglig. Den här var annorlunda. Men jag lärde mig mycket om fortsättningskriget.
November 26, 2023
Stundtals tycker jag mycket om boken, särskilt i de partier där det blir som mest personligt. Där jag som läsare får ta del av huvudpersonernas mer innersta tankar. Stundtals tycker jag boken är rätt seg. Jag tar mig framåt, men inte med någon direkt läsglädje. Westö är Westö, och även om det skickliga författarskapet märks även i denna bok blir den inte någon favorit. Tipsar om Hägring 38 istället.
March 10, 2024
Tää oli hyvä romaani. Sotien välisen ajan Helsinki oli tosi kiehtova ajallinen ja paikallinen ympäristö, ja tykkäsin päähenkilöistä tosi paljon. Ei yhtä sykähdyttävä mulle kuin Missä kuljimme kerran tai Leijat Helsingin yllä, mutta kuitenkin vetävä ja pyöri paljon mielessä. Tää tuntui myös irrottautuvan siitä henkilökaavasta joka on ollut ainakin niissä Westöissä jotka mä oon lukenut. Ja sainpa tän loppuun vihdoin :D
March 3, 2024
Väldigt bra skriven om Finland under andra världskriget.
August 30, 2024
En gripande berättelse med fokus på vardagen och relationer under krigstid men också en ingående skildring av krigets mest brutala sidor. Mycket bra och välskriven!
September 8, 2024
En indrømmelse: Den var langt sværere at læse, end nogen anden bog på svensk, jeg har forsøgt mig med. Og størstedelen af de ord, jeg slog op, var ikke i min ordbog, så jeg måtte bruge lidt frem-og-tilbage googling, før jeg fandt svar.
Der er sikkert flere grunde til, at den var så svær. Han er jo finsk-svensk, og måske er det bare et lidt andet sprog end det "normal-svenske", jeg er vant til. Og så foregår romanen under de to finske krige, Vinterkrigen og "Sommerkrigen", og der er rigtig meget militærjargon anno dazumal. Det er ikke noget, man møder så ofte i moderne svenske romaner.
De finske krige er voldsomt underbelyste i dansk litteratur m.m. om Anden Verdenskrig, skønt der er tale om et skandinavisk land. Under Vinterkrigen var det "nemt" for de allierede at holde med finnerne, fordi der på det tidspunkt stadig var en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen, som derfor sås som en samlet fjende. Men med sommerkrigen det efterfølgende år blev det pludselig vanskeligt, for da var Hitler gået ind i Sovjetunionen, så de allierede nu var "venner" med russerne. Finnerne havde kun Tyskland som bolværk mod angrebet fra øst! Tal om en umulig situation!
Vi følger skuespilleren Molly og journalisten Henry i det forhold, der er ganske nyt, da krigen begynder. I begyndelsen af romanen er Molly på tourné i Sverige, hvor de tages godt imod, fordi svenskerne har medlidenhed med deres nordlige naboer, der er under angreb fra kæmpen mod øst. Samtidig er Henry udsendt med de finske tropper, og han er dels plaget af de forfærdelige ting, han ser og hører fra soldaterne, dels plaget af, at han ikke får lov til at skrive om det. Der er diktat ovenfra om, at han (og de andre korrespondenter) kun må skrive anonyme succeshistorier.
Så bliver der en slags fred, hvor Finland må afstå Karelen og andre dele af landet. Det skaber en kollossal mangelsituation med mange flygtninge, så selvom det er rart at slippe for bomber og aktiv krig, så er fattigdommen og afsavnet enormt og sorgen over alle de døde fra krigen overskygger det meste. Samtidig frygter alle, at der skal udbryde krig igen. Molly og Henry gennemgår en større krise, men overvinder den – så nogenlunde.
Men så udbryder krigen igen den følgende sommer. Og som nævnt ovenfor, står Finland denne gang uden allierede. Henry må afsted igen, mens Molly er alene tilbage i Helsingfors.
Det er en roman om, hvordan krigen trænger ind i menneskers sjæle og forandrer dem for altid. Det er simpelthen meget trist, men skrevet, så man mærker det helt ind i knoglerne. At en roman om en krig, de fleste ikke engang rigtigt ved fandt sted, kan føles så dagsaktuel, er forstemmende.
Der er sikkert flere grunde til, at den var så svær. Han er jo finsk-svensk, og måske er det bare et lidt andet sprog end det "normal-svenske", jeg er vant til. Og så foregår romanen under de to finske krige, Vinterkrigen og "Sommerkrigen", og der er rigtig meget militærjargon anno dazumal. Det er ikke noget, man møder så ofte i moderne svenske romaner.
De finske krige er voldsomt underbelyste i dansk litteratur m.m. om Anden Verdenskrig, skønt der er tale om et skandinavisk land. Under Vinterkrigen var det "nemt" for de allierede at holde med finnerne, fordi der på det tidspunkt stadig var en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen, som derfor sås som en samlet fjende. Men med sommerkrigen det efterfølgende år blev det pludselig vanskeligt, for da var Hitler gået ind i Sovjetunionen, så de allierede nu var "venner" med russerne. Finnerne havde kun Tyskland som bolværk mod angrebet fra øst! Tal om en umulig situation!
Vi følger skuespilleren Molly og journalisten Henry i det forhold, der er ganske nyt, da krigen begynder. I begyndelsen af romanen er Molly på tourné i Sverige, hvor de tages godt imod, fordi svenskerne har medlidenhed med deres nordlige naboer, der er under angreb fra kæmpen mod øst. Samtidig er Henry udsendt med de finske tropper, og han er dels plaget af de forfærdelige ting, han ser og hører fra soldaterne, dels plaget af, at han ikke får lov til at skrive om det. Der er diktat ovenfra om, at han (og de andre korrespondenter) kun må skrive anonyme succeshistorier.
Så bliver der en slags fred, hvor Finland må afstå Karelen og andre dele af landet. Det skaber en kollossal mangelsituation med mange flygtninge, så selvom det er rart at slippe for bomber og aktiv krig, så er fattigdommen og afsavnet enormt og sorgen over alle de døde fra krigen overskygger det meste. Samtidig frygter alle, at der skal udbryde krig igen. Molly og Henry gennemgår en større krise, men overvinder den – så nogenlunde.
Men så udbryder krigen igen den følgende sommer. Og som nævnt ovenfor, står Finland denne gang uden allierede. Henry må afsted igen, mens Molly er alene tilbage i Helsingfors.
Det er en roman om, hvordan krigen trænger ind i menneskers sjæle og forandrer dem for altid. Det er simpelthen meget trist, men skrevet, så man mærker det helt ind i knoglerne. At en roman om en krig, de fleste ikke engang rigtigt ved fandt sted, kan føles så dagsaktuel, er forstemmende.
September 13, 2024
Lite snålt med en tvåa får jag medge, snarare 2,5 men då främst för att slutet var tjusigt gjort. Fick mig även att intressera mig för fortsättningskriget, som jag hade typ noll koll på. Gillar hur Westö beskriver ett historiskt skede via karaktärerna, och att Molly och Henrys relation verkligen får stå i fokus på riktigt.
Den kunde han nästan snöat in ännu lite mer på, tycker jag. För i slutändan blir det lite för långt, lite för många sidospår utan riktning, alldeles för många namn. Det tar tiiid att läsa, och mycket hade kunnat destillerats för att bli gripande på riktigt. Inte förens på slutet slår det till - vilket gör att det känns lite forcerat och påklistrat. Hade velat ha mer av den kryddan tidigare.
Den kunde han nästan snöat in ännu lite mer på, tycker jag. För i slutändan blir det lite för långt, lite för många sidospår utan riktning, alldeles för många namn. Det tar tiiid att läsa, och mycket hade kunnat destillerats för att bli gripande på riktigt. Inte förens på slutet slår det till - vilket gör att det känns lite forcerat och påklistrat. Hade velat ha mer av den kryddan tidigare.
January 18, 2024
Stark 3:a. Är normalt sett inte intresserad av krigsskildringar men denna bok handlar inte så mkt om kriget, mer om relationer med kriget som fond. Inte Westös bästa men väl värd att läsa.
June 7, 2024
Fortellerkunst av ypperlig kvalitet, men litt i roligste laget for min smak
https://tinesundal.blogspot.com/2024/...
https://tinesundal.blogspot.com/2024/...
November 11, 2023
Henkilöt ja draama jäivät ohuiksi, mutta aikakauden kuvauksena hieno.
March 6, 2024
Taattua, tuttua Westötä, eikä tämä välttämättä ole kehu. Minulta on jäänyt hänen romaaneistaan monta lukematta. Westö tekee huolellista työtä kerta toisensa jälkeen, mutta on hukannut rytmin. Erityisesti naiset jäävät, kuten Westöllä aina, kuin erilaisiksi, tyyppeinä toisiaan täydentäväksi paperinukeiksi. Setä kertoo, miltä nainen näyttää ja miltä naisesta tuntuu. Sama kohtalo on tällä kertaa myös miehillä, joita riittää.
Westön rakkaus Helsinkiä kohtaan tuntuu sekin jotenkin tunkkaiselta, eikä kaupunki herää eloon. Vene, kesäpaikka, koira…sukulaiset, äh, kaikki paperinukkien rekvisiittaa.
Sen sijaan täsmällisiä yksityiskohtia on riittämiin. Kaikki, aivan kaikki on nimetty. Katuja, nimiä, tupakkamerkkejä, automerkkejä…täsmällistä ja huolellista, tarkkaa - mutta onko mikään aika niin ”täydellinen”, että sitä kannattaa kuvata näin? Kuvailisinko itse ympäristööni termein ”hän joi Iittalan juomalasista ja astuin sitten wolksvagen autoon pukeutuneena nanson mekkoon” - tms. ja jos käyttäisin nuuskaa, kertoisin nuuskamerkin aivan joka kerta, kun sitä huuleni alle tungen?
Kerronta on kuin joku lukisi jonkun muistiinpanoja, puuh. Toistoa on runsaasti, koska kaikki asiat toistuvat ajatuksissa ja dialogissa. På tisdagen före midsommar…över en timme… fredagen… rottingstol….plaaah. Toisaalta sentimentaalisuutta ja nostalgiaa, ehkä paradoksaalisesti myös pyrkimys kommentoida ajankohtaisia sotia Ukrainassa ja Gazassa? (Etupäässä Venäjän hyökkäystä Ukrainaan).
Kirja on loputtoman pitkä ja monin paikoin suorastaan tylsä. Se ei kiinnostavasta aiheesta huolimatta lähde oikein missään kohtaa lentoon.
Westön rakkaus Helsinkiä kohtaan tuntuu sekin jotenkin tunkkaiselta, eikä kaupunki herää eloon. Vene, kesäpaikka, koira…sukulaiset, äh, kaikki paperinukkien rekvisiittaa.
Sen sijaan täsmällisiä yksityiskohtia on riittämiin. Kaikki, aivan kaikki on nimetty. Katuja, nimiä, tupakkamerkkejä, automerkkejä…täsmällistä ja huolellista, tarkkaa - mutta onko mikään aika niin ”täydellinen”, että sitä kannattaa kuvata näin? Kuvailisinko itse ympäristööni termein ”hän joi Iittalan juomalasista ja astuin sitten wolksvagen autoon pukeutuneena nanson mekkoon” - tms. ja jos käyttäisin nuuskaa, kertoisin nuuskamerkin aivan joka kerta, kun sitä huuleni alle tungen?
Kerronta on kuin joku lukisi jonkun muistiinpanoja, puuh. Toistoa on runsaasti, koska kaikki asiat toistuvat ajatuksissa ja dialogissa. På tisdagen före midsommar…över en timme… fredagen… rottingstol….plaaah. Toisaalta sentimentaalisuutta ja nostalgiaa, ehkä paradoksaalisesti myös pyrkimys kommentoida ajankohtaisia sotia Ukrainassa ja Gazassa? (Etupäässä Venäjän hyökkäystä Ukrainaan).
Kirja on loputtoman pitkä ja monin paikoin suorastaan tylsä. Se ei kiinnostavasta aiheesta huolimatta lähde oikein missään kohtaa lentoon.
October 24, 2023
Westö on erittäin hyvä epookin kuvailijana, ja tässäkin sotavuosien tunnelma on käsinkosketeltava. Sen sijaan henkilöhahmot ovat ohuita ja historiallisella nippelitiedolla briljeeraamista on liikaa. Mutta ennen kaikkea Westö tipahtaa tällä teoksellaan Jonathan Franzenin kanssa samaan setämies-kategoriaan: jatkuvaa naisten hoikkuuden ja kauneuden ihannointia samaan aikaan kun "raskastekoiset" naiset jätetään sivuun, kukapa heistä olisi kiinnostunut. Nyt kun muistelen niin tämä on ollut läsnä lähes kaikissa Westön kirjoissa, eikä päähenkilön jatkuva kuvailu hoikaksi, kauniiksi ja pienirintaiseksi auta kauheasti hahmon sisäisen maailman ymmärtämisessä.
October 20, 2023
Jag har över lag gillat Kjell Westös historiska romaner, så också nu Skymning 41. Av dessa är enligt mitt tycke ”Där vi en gång gått” kanske den bästa. Också denna berättelse var bra, men ändå tycker jag att något fattades. Den var inte så medryckande som många av de tidigare. Händelserna här tilldrar sig mellan början av Vinterkriget hösten 1939 och början av Fortsättningskriget (i boken ännu kallat Sommarkriget) andra halvåret 1941. Boken gav en trovärdig bild av tiden och händelserna passade bra in i tidsbilden. Tidsbilden i sig var fin, men någonting klickade i intrigen. Antalet sidospår kunde väl ha gallrats. Det fanns ändå ingredienser till något (ännu) bättre i boken.
Intrigen är ofta förutom diffus, något ologisk. Protagonisterna Molly och Henry är ett udda par vars förhållande åker berg-och-dalbana med bland annat svartsjuka och karriärmässiga ambitioner som centrala ingredienser. Berättelsen skulle förmodligen ha gynnats av ytterligare redigering. Vissa sidospår kunde ha strukits och huvudådran i berättelsen förstärkts.
Författaren säger i sitt efterord, att alla gestalter i boken är fiktiva. Som läsare kunde jag ändå inte låta bli att leta efter spår av kända personer, om boken ändå skulle vara en nyckelroman. Men kanske var den det ändå inte. En sak, som vilseleder läsaren i sammanhanget är, att det bland personnamnen finns verkliga personer, därtill namn som låter riktiga och en del som är uppenbart påhittade.
Trots vad jag skrivit ovan, var det mycket som var bra i boken. Westös berättartalang är förträfflig, liksom hans språk. En detalj, som jag gillade extra mycket, är att hans språk är äkta helsingforsisk finlandssvenska. Han försöker inte ens anpassa texten till sina rikssvenska läsare. Här är man till exempel inte bakfull, utan har riktig ”krapula”. Hoppas allt detta kvarstår i den rikssvenska utgåvan. (Jag läste den finländska utgåvan fastän jag har den rikssvenska pärmbilden på GR. Den finländska upplagans sidantal är oriktigt på GR.) Vissa ord och talesätt får givetvis vid behov förklaras i fotnoter för icke finländska läsare.
Berättelsen beskriver bra hierarkierna och därpå grundad mobbning i tidningshusen liksom även i teater- och filmvärlden. På den här tiden levde man ännu mindre i en meritokrati än vi gör idag. En av höjdpunkterna i berättelsen var Henrys besök hos en frontman på Rauha mentalsjukhus och vilket mottagande hans reportage över besöket fick på tidningens redaktion. Inget negativt eller kritiskt, fastän hur sanningsenligt, fick publiceras. Romanen skildrar väl krigets inverkan på människans (militärer och civila) psyke.
Jag har ofta påtalat en brist i romaner med ett stort antal personer och får göra det också här. Det är ofta svårt för läsaren att hålla koll på vem är vem, hur de är släkt med varandra och vilken deras roll i berättelsen är. Jag vill minnas att åtminstone en av David Lagercrantz böcker i Millennium-serien bjöd på en lista över personerna i berättelsen. Ofta ritar jag åt mig en karta över personerna i boken och deras släktskapsförhållanden och övriga band. Här blev det tyvärr ogjort.
Intrigen är ofta förutom diffus, något ologisk. Protagonisterna Molly och Henry är ett udda par vars förhållande åker berg-och-dalbana med bland annat svartsjuka och karriärmässiga ambitioner som centrala ingredienser. Berättelsen skulle förmodligen ha gynnats av ytterligare redigering. Vissa sidospår kunde ha strukits och huvudådran i berättelsen förstärkts.
Författaren säger i sitt efterord, att alla gestalter i boken är fiktiva. Som läsare kunde jag ändå inte låta bli att leta efter spår av kända personer, om boken ändå skulle vara en nyckelroman. Men kanske var den det ändå inte. En sak, som vilseleder läsaren i sammanhanget är, att det bland personnamnen finns verkliga personer, därtill namn som låter riktiga och en del som är uppenbart påhittade.
Trots vad jag skrivit ovan, var det mycket som var bra i boken. Westös berättartalang är förträfflig, liksom hans språk. En detalj, som jag gillade extra mycket, är att hans språk är äkta helsingforsisk finlandssvenska. Han försöker inte ens anpassa texten till sina rikssvenska läsare. Här är man till exempel inte bakfull, utan har riktig ”krapula”. Hoppas allt detta kvarstår i den rikssvenska utgåvan. (Jag läste den finländska utgåvan fastän jag har den rikssvenska pärmbilden på GR. Den finländska upplagans sidantal är oriktigt på GR.) Vissa ord och talesätt får givetvis vid behov förklaras i fotnoter för icke finländska läsare.
Berättelsen beskriver bra hierarkierna och därpå grundad mobbning i tidningshusen liksom även i teater- och filmvärlden. På den här tiden levde man ännu mindre i en meritokrati än vi gör idag. En av höjdpunkterna i berättelsen var Henrys besök hos en frontman på Rauha mentalsjukhus och vilket mottagande hans reportage över besöket fick på tidningens redaktion. Inget negativt eller kritiskt, fastän hur sanningsenligt, fick publiceras. Romanen skildrar väl krigets inverkan på människans (militärer och civila) psyke.
Jag har ofta påtalat en brist i romaner med ett stort antal personer och får göra det också här. Det är ofta svårt för läsaren att hålla koll på vem är vem, hur de är släkt med varandra och vilken deras roll i berättelsen är. Jag vill minnas att åtminstone en av David Lagercrantz böcker i Millennium-serien bjöd på en lista över personerna i berättelsen. Ofta ritar jag åt mig en karta över personerna i boken och deras släktskapsförhållanden och övriga band. Här blev det tyvärr ogjort.
January 12, 2025
Tegevusaeg ühest sõjast teiseni, Talvesõja lõpust Jätkusõja alguseni. Võiks koguni öelda, et peamiselt kahe sõja vaheline rahuaeg, ent see kaunikõlaline sõna rahuaeg on muidugi kõike muud kui rahulik aeg. Eks see aeg kulub osaliselt meenutustele, kaaslaste elude pusletükkide kokkupanekule, veidi vähem tulevikku suunatud pilgule. Siiski pole see sõjaromaan, mille tegevus leiaks aset kaevikutes või kus oleksid valdavalt haavatud, laibad. On inimesed, lihast ja luust inimesed, kes püüavad sõltumata ümbritsevast oma sõjaaegset elu kokku lappida ja edasi elada.
On näitlejanna Molly ja on rindeajakirjanik Henry, nende lugu. Sõda õpetab, muudab, suunab, midagi toob peidust välja... Molly kaudu saab lugeja heita pilgu 1939.-1940. aasta teatri- ja filmiellu. Rivaliteet, intriigid, vananemine, nagu ikka. Suurema osa Talvesõjast veetis Molly trupiga ratastel, gastrollides Rootsis. Oli süüa, oli juua, oli elu.
Henry rindereporterina oli sõjaajal sündmuste epitsentris, püüdis edasi anda võimalikult ehedalt olukorda eesliinil. Sel moel läks kiiresti vastuollu väljaande toimetuse juhiga, sest kuigi reportaažid olid head, polnud need sellised, mida rahvale vaja oleks olnud, sest "sõja esimene ohver on tõde".
Ühiskondlike ja töiste tegemiste kõrval on luubi all suhted. Sõjaaegsed libastumised või ka enne sõda aset leidnud ajastu keskmisest ekstsentrilisemad vahekorrad. Selle kõige keskel püüavad Molly ja Henry oma suhte teravamaid nurki maha lükata. Kui on oluliselt noorem naine, kes seisab rambivalguses, kelle mängitud tegelased särtsuvad laval suurest kirest, siis tekib armukadedus. Palju parem pole ka vastaspoole vaade, sest keeruline sõjaaeg võib panna mehi elama käesolevas hetkes, kasutama iga võimalust, mis aitab tunda, et oled veel elus ja sul on võimu mõne vähese hetkegi üle oma elus otsustada. Nii see suhe kulgeb, üle kivide ja kändude. Eluline kraam.
Venelased tungisid Soome, nii nagu nad täna on Ukrainas. Võib eeldada, et tänased sündmused on tugevalt mõjutanud ka autorit. Alati võib küll vaielda, et kui palju saab tänase sõja ja teadmiste pealt vaadelda eelmist, aga inimloomuse ja käitumise kohta midagi see siiski ütleb.
Peamised maiuspalad, mida Westö oma loomingus meile eelmistes raamatuteski pakkunud - imeline Helsingi ja ajastutäpsed detailid - on oma kohal ka siin. See on hea, ikka ja jälle.
On näitlejanna Molly ja on rindeajakirjanik Henry, nende lugu. Sõda õpetab, muudab, suunab, midagi toob peidust välja... Molly kaudu saab lugeja heita pilgu 1939.-1940. aasta teatri- ja filmiellu. Rivaliteet, intriigid, vananemine, nagu ikka. Suurema osa Talvesõjast veetis Molly trupiga ratastel, gastrollides Rootsis. Oli süüa, oli juua, oli elu.
Henry rindereporterina oli sõjaajal sündmuste epitsentris, püüdis edasi anda võimalikult ehedalt olukorda eesliinil. Sel moel läks kiiresti vastuollu väljaande toimetuse juhiga, sest kuigi reportaažid olid head, polnud need sellised, mida rahvale vaja oleks olnud, sest "sõja esimene ohver on tõde".
Ühiskondlike ja töiste tegemiste kõrval on luubi all suhted. Sõjaaegsed libastumised või ka enne sõda aset leidnud ajastu keskmisest ekstsentrilisemad vahekorrad. Selle kõige keskel püüavad Molly ja Henry oma suhte teravamaid nurki maha lükata. Kui on oluliselt noorem naine, kes seisab rambivalguses, kelle mängitud tegelased särtsuvad laval suurest kirest, siis tekib armukadedus. Palju parem pole ka vastaspoole vaade, sest keeruline sõjaaeg võib panna mehi elama käesolevas hetkes, kasutama iga võimalust, mis aitab tunda, et oled veel elus ja sul on võimu mõne vähese hetkegi üle oma elus otsustada. Nii see suhe kulgeb, üle kivide ja kändude. Eluline kraam.
Venelased tungisid Soome, nii nagu nad täna on Ukrainas. Võib eeldada, et tänased sündmused on tugevalt mõjutanud ka autorit. Alati võib küll vaielda, et kui palju saab tänase sõja ja teadmiste pealt vaadelda eelmist, aga inimloomuse ja käitumise kohta midagi see siiski ütleb.
Peamised maiuspalad, mida Westö oma loomingus meile eelmistes raamatuteski pakkunud - imeline Helsingi ja ajastutäpsed detailid - on oma kohal ka siin. See on hea, ikka ja jälle.
December 31, 2025
På årets sista dag, med knappt sex timmar till godo läste jag ut årets 25:e och sista bok. En mycket välskriven roman där vi får följa skådespelaren Molly Tamm och journalisten Henry Gunnars i Helsingfors under krigsåren 1940-1941. Jag undrar hur det hade känts att läsa boken för dryga tio år sedan. Kanske mer som en historisk berättelse om dåtid. Det som slår mig nu är hur ledsamt det är att vi återigen bevittnar ett krig i Europa och hur det som beskrivs i boken delvis känns som ett återgivande av dagens skeenden. Hur alla som slåss vid fronten är människor med sina egna historier, drömmar och mål med livet.
Jag har alltid haft svårt för sorgliga böcker så det drar nog ner betyget, för det är en mycket bra bok.
Jag har alltid haft svårt för sorgliga böcker så det drar nog ner betyget, för det är en mycket bra bok.
July 23, 2024
Kesälomalla lukutahtini on hiipunut, vaikka muilla ihmisillä taitaa käydä toisinpäin. On niin paljon kaikkea touhua ja täpinää, mitä ei arjessa ehdi tekemään. Tämän Westön uusimman luin jo eilen yöllä loppuun. Loppuratkaisu oli viedä yöunet, sillä se tuli täysin puskista ja äkkiarvaamatta. Vaikka Mollyn ja Henryn arvomaailma, arki ja elämän lähtökohdat poikkeavat täysin omistani, elin täysillä mukana heidän kanssaan ja ymmärsin heitä. Kirjassa vilisee vanhoja tuttuja: esimerkiksi Lu Lilljehjelm Missä kuljimme kerran -kirjasta ja asianajaja ja hänen sihteerinsä kirjasta Kangastus 38. Jotain taas ymmärrän enemmän historiasta.
February 26, 2024
Burdened by grief - lähes näihin sanoihin kirja päättyy ja kuvastaa hyvin tunnelmaa sota-ajalta.
Rohkeutta valita, löytää oma tie- köyhyyden, pulan, kuoleman, henkisten ja ruumiillisten vammojen keskellä- myös siitä oli kyse.
Ja kieli kuvastaa ajankuvaa kauniisti. Ihastelin jälleen Westön sanavalintoja, joilla kuvataan miljöötä ja mielenliikkeitä.
Rohkeutta valita, löytää oma tie- köyhyyden, pulan, kuoleman, henkisten ja ruumiillisten vammojen keskellä- myös siitä oli kyse.
Ja kieli kuvastaa ajankuvaa kauniisti. Ihastelin jälleen Westön sanavalintoja, joilla kuvataan miljöötä ja mielenliikkeitä.
May 1, 2024
About the bittersweet on and off love story between Molly and Henry during the Finnish winter war and the following events.
Beautifully written. Westö is a real star. Must read all of his books. I particularly liked the way Finnish society was reflected in the text.
Also some very interesting thoughts about how information is passed and adapted during wartime. What is true and what is not? Very relevant for the current situation in Ukraine and Middle East.
Beautifully written. Westö is a real star. Must read all of his books. I particularly liked the way Finnish society was reflected in the text.
Also some very interesting thoughts about how information is passed and adapted during wartime. What is true and what is not? Very relevant for the current situation in Ukraine and Middle East.
August 7, 2025
Hyvä tarina, mutta jotenkin semmoisilla pienillä tavoilla raivostuttavat henkilöt. Eikä edes sillä hyvällä tavalla, että niistä tulisi inhimillisempiä, vaan ihan sillä tavalla, että miten nää ihmiset elää näin joka päivä.
March 31, 2024
Taattua laatua Kjell Westöltä. Koskettava kokonaisuus, jossa ei oikeastaan ollut heikkouksia. Luin muutama viikko sitten loppuun ja edelleen välillä pohdituttaa kyseinen kirja.
April 7, 2024
Minns den förra, gryningen, som bättre. Ändå får de samma betyg? Ja så kan det mycket väl vara.
May 17, 2024
boken är bra, det är en fantastiskt ämne men det finns liksom inget driv, ingen tydlig kärna. Som alltid med Westös böcker är det sista kapitlet helt fantastiskt, men i övrigt var det inte en av hans bästa. Tror Westö gör sig bättre i att skriva om kultur och musik, inte krig.
March 1, 2024
Ehkä huonoin lukemani Westö. Aika yllätyksetön ja vähän tylsä.
August 23, 2025
Tämä kirja liikkui paljon jossain 4,5 ja 5 tähden välillä, joten pyöristän sen viitoseen.
Vaikka kirjan tarina sijoittuu suurimmaksi osaksi sotien väliseen aikaan, on talvisodalla suuri vaikutus kirjan päähenkilöiden elämään. Molly ja Henry ovat lapseton pariskunta. Sota erottaa heidät hetkeksi toisistaan sekä Mollyn Ruotsin kiertue. Heidän suhteensa kokee monia kolauksia, ja lukija saa seurata heidän matkaansa molempien näkökulmasta.
Kirjassa puhutaan myös vaikeista asioista, esimerkiksi mustasukkaisuudesta, päihteiden käytöstä ja niistä vaietuista asioista, joita niin sisällissota kuin talvisota toivat tullessaan.
Kirjan kerronta on sujuvaa ja käännös tuntui hyvältä. Tykkäsin molemmista päähenkilöistä ja he aika lailla kaikki kirjan henkilöt tuntuivat aidoilta. En ollut ennen Westön kirjoja lukenut, mutta tällä perusteella luen varmasti hänen muitakin töitään.
Vaikka kirjan tarina sijoittuu suurimmaksi osaksi sotien väliseen aikaan, on talvisodalla suuri vaikutus kirjan päähenkilöiden elämään. Molly ja Henry ovat lapseton pariskunta. Sota erottaa heidät hetkeksi toisistaan sekä Mollyn Ruotsin kiertue. Heidän suhteensa kokee monia kolauksia, ja lukija saa seurata heidän matkaansa molempien näkökulmasta.
Kirjassa puhutaan myös vaikeista asioista, esimerkiksi mustasukkaisuudesta, päihteiden käytöstä ja niistä vaietuista asioista, joita niin sisällissota kuin talvisota toivat tullessaan.
Kirjan kerronta on sujuvaa ja käännös tuntui hyvältä. Tykkäsin molemmista päähenkilöistä ja he aika lailla kaikki kirjan henkilöt tuntuivat aidoilta. En ollut ennen Westön kirjoja lukenut, mutta tällä perusteella luen varmasti hänen muitakin töitään.
January 26, 2025
Kirjailija sai minut eläytymään sota-ajan tunnelmiin niin, että ajattelin kaikkia kuulemiani sota-aikaan liittyviä ihmisten tarinoita. Näin jälkikäteen tiedämme traumatisoitumisen hinnan. Traaginen kuvaus ihmisten sota-arjesta ja ihmisen tekojen mielettömyydestä.
Displaying 1 - 30 of 125 reviews