What do you think?
Rate this book
Sodoma og Berlin
Yvan Goll udgav "Sodoma og Berlin" i 1929, og det er en mageløs roman, der tåler sammenligning med de største fra perioden. Bogen er oversat af Anders Ellebæk Madsen og Adam Paulsen. Som det var tilfældet med de to forgængere "Eurobacillen" og "Ned med Europa" har Adam Paulsen også denne gang skrevet efterskrift.
Berlin, november 1918. Den store krig er slut, Tyskland ligger i ruiner. En ung mand, der lige akkurat har overlevet massemyrderiet, drager til hovedstaden, han vil være med til at forme fremtidens Tyskland. Det lykkes over al forventning – Odemar Müller, som han hedder, viser sig nemlig at have en guddommelig evne til at få placeret sig selv i begivenhedernes centrum. Hvad han vil dér, er til gengæld ikke let at blive klog på. Ved han det heller ikke selv, eller er han bare opportunist? Lige så hurtigt han lader sig begejstre for en sag, lige så hurtigt forlader han den igen. Han er et fluepapir for tidens modestrømninger og tendenser, det ene øjeblik taler han revolutionens sag, det næste øjeblik er han en kynisk spekulant. Han er principløs af princip, en mand uden egenskaber.
Odemar Müller er hovedpersonen i den fransk-tyske forfatter Yvan Golls groteske sædeskildring og tidsbillede fra 20’ernes Berlin, hvor verden går under og genopstår dagligt. Med satirisk brod og i et hæsblæsende tempo tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i de første år efter krigen. Det er på én gang en allegori over Tyskland og tysk identitet efter verdensbranden og et præcist billede af det produktive kaos og vanvid, der herskede i Berlin i begyndelsen af 20’erne, hvor selvoptimering, psykoanalyse, vilde livsstilseksperimenter, lastefuldhed, hedonisme og excesser af enhver art blomstrede, alt imens inflationen nåede eventyrlige højder.
"Sodom et Berlin" udkom på fransk i 1929 som den tredje og sidste af de kortromaner, Goll skrev i anden halvdel af 20’erne på skiftevis tysk og fransk. Ligesom forgængerne – "Eurobacillen" (1927) og "Ned med Europa" (1928), som begge blev skrevet på tysk – er det en roman om den europæiske værdikrise, skrevet i den umiskendelige lyriske prosa, som er Golls vandmærke, på én gang ustyrligt morsom, grotesk, dyster og uheldsvanger, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.
Berlin, november 1918. Den store krig er slut, Tyskland ligger i ruiner. En ung mand, der lige akkurat har overlevet massemyrderiet, drager til hovedstaden, han vil være med til at forme fremtidens Tyskland. Det lykkes over al forventning – Odemar Müller, som han hedder, viser sig nemlig at have en guddommelig evne til at få placeret sig selv i begivenhedernes centrum. Hvad han vil dér, er til gengæld ikke let at blive klog på. Ved han det heller ikke selv, eller er han bare opportunist? Lige så hurtigt han lader sig begejstre for en sag, lige så hurtigt forlader han den igen. Han er et fluepapir for tidens modestrømninger og tendenser, det ene øjeblik taler han revolutionens sag, det næste øjeblik er han en kynisk spekulant. Han er principløs af princip, en mand uden egenskaber.
Odemar Müller er hovedpersonen i den fransk-tyske forfatter Yvan Golls groteske sædeskildring og tidsbillede fra 20’ernes Berlin, hvor verden går under og genopstår dagligt. Med satirisk brod og i et hæsblæsende tempo tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i de første år efter krigen. Det er på én gang en allegori over Tyskland og tysk identitet efter verdensbranden og et præcist billede af det produktive kaos og vanvid, der herskede i Berlin i begyndelsen af 20’erne, hvor selvoptimering, psykoanalyse, vilde livsstilseksperimenter, lastefuldhed, hedonisme og excesser af enhver art blomstrede, alt imens inflationen nåede eventyrlige højder.
"Sodom et Berlin" udkom på fransk i 1929 som den tredje og sidste af de kortromaner, Goll skrev i anden halvdel af 20’erne på skiftevis tysk og fransk. Ligesom forgængerne – "Eurobacillen" (1927) og "Ned med Europa" (1928), som begge blev skrevet på tysk – er det en roman om den europæiske værdikrise, skrevet i den umiskendelige lyriske prosa, som er Golls vandmærke, på én gang ustyrligt morsom, grotesk, dyster og uheldsvanger, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.
127 pages, Paperback
First published January 1, 1929
75 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
December 31, 2021
Yvan Golls Roman „Sodom und Berlin” ist eine rasante Stadtrundfahrt, ein faszinierendes, groteskes und surreales Porträt eines Ortes und seiner Menschen. Berlin wird schon zu Beginn mit dem Tod, mit Finsternis, Wahnsinn und Dekadenz gleichgesetzt. Die Pflastersteine der Stadt klaffen auf und die Assoziation mit der mythologischen Unterwelt drängt sich dem Leser auf.
Der Hochstapler Odemar Müller ist die Hauptfigur dieser Geschichte, den es zuerst nach Bonn in eine Studentenverbindung schlägt, der dann an der Front kämpft, in Berlin landet und als Redakteur arbeitet, kurz darauf eine mystische Gesellschaft gründet und schließlich der wohl einzige Träger eines Bazillus ist, der Europa zugrunde richten wird.
Golls Roman spiegelt das Wesen der Zwischenkriegszeit wider. Sie wird als apokalyptisch, dekadent und „vermodernd” dargestellt. Ihre Menschen sind Wracks, sind „innerlich bereits völlig ausgehöhlt”. Hunger, Elend und Armut prägen das Stadtbild: „Draußen fror und hungerte Berlin. Das deutsche Elend nahm katastrophale Ausmaße an.” Es ist in dieser Zeit, in der sich Menschen nach Liebe, Freiheit, Idealen und nach Sinn sehnen. Die Figuren des Romans verkörpern diese Sehnsüchte auf anschauliche Weise.
Die editorische Notiz des Verlags am Ende des Buches weist den Leser darauf hin, dass die Anspielungen im Roman so zahlreich sind, dass Kommentare insgesamt länger als der Text selbst werden würden. Und das macht sich schon früh während des Lesens bemerkbar. Der Text funktioniert auf mehreren Ebenen, ist so vielschichtig und bildreich, dass eine einmalige Lektüre sicherlich nicht ausreicht, um ihn in seiner Gänze erfassen zu können.
Gleichzeitig überfordert der Roman nicht, sondern macht Spaß und lässt den Leser fast durchgängig vergessen, dass er vor etwa einem Jahrhundert entstanden ist. Zu Unrecht hat die Nachwelt Golls Werk so wenig Aufmerksamkeit geschenkt und deshalb rate ich euch, euch schleunigst ein Exemplar dieser wunderschönen Ausgabe aus dem Manesse Verlag zu sichern. Es lohnt sich!
Der Hochstapler Odemar Müller ist die Hauptfigur dieser Geschichte, den es zuerst nach Bonn in eine Studentenverbindung schlägt, der dann an der Front kämpft, in Berlin landet und als Redakteur arbeitet, kurz darauf eine mystische Gesellschaft gründet und schließlich der wohl einzige Träger eines Bazillus ist, der Europa zugrunde richten wird.
Golls Roman spiegelt das Wesen der Zwischenkriegszeit wider. Sie wird als apokalyptisch, dekadent und „vermodernd” dargestellt. Ihre Menschen sind Wracks, sind „innerlich bereits völlig ausgehöhlt”. Hunger, Elend und Armut prägen das Stadtbild: „Draußen fror und hungerte Berlin. Das deutsche Elend nahm katastrophale Ausmaße an.” Es ist in dieser Zeit, in der sich Menschen nach Liebe, Freiheit, Idealen und nach Sinn sehnen. Die Figuren des Romans verkörpern diese Sehnsüchte auf anschauliche Weise.
Die editorische Notiz des Verlags am Ende des Buches weist den Leser darauf hin, dass die Anspielungen im Roman so zahlreich sind, dass Kommentare insgesamt länger als der Text selbst werden würden. Und das macht sich schon früh während des Lesens bemerkbar. Der Text funktioniert auf mehreren Ebenen, ist so vielschichtig und bildreich, dass eine einmalige Lektüre sicherlich nicht ausreicht, um ihn in seiner Gänze erfassen zu können.
Gleichzeitig überfordert der Roman nicht, sondern macht Spaß und lässt den Leser fast durchgängig vergessen, dass er vor etwa einem Jahrhundert entstanden ist. Zu Unrecht hat die Nachwelt Golls Werk so wenig Aufmerksamkeit geschenkt und deshalb rate ich euch, euch schleunigst ein Exemplar dieser wunderschönen Ausgabe aus dem Manesse Verlag zu sichern. Es lohnt sich!
August 28, 2023
Sodoma og Berlin hedder den på dansk, udgivet på forlaget Wunderbuch.
Denne lille, højst besynderlige roman kom til mit kendskab via en omtale i Kristeligt Dagblad, måske foranlediget af, at den er medoversat af en af avisens fagredaktører. Den er skrevet af den fransk/tyske og for mig helt ukendte forfatter Yvan Goll i 1929. Den er kun 111 sider lang, men hvilke 111 sider!
Som titlen antyder, handler den om Berlin i de vanvittige 1920’ere, og frem for at romantisere perioden, fremstiller Goll den som grotesk og som afspejlende den sande tyske sjæl (som han ikke har meget tilovers for).
Her kommer et par citater fra romanen:
Bogens allerførste linjer:
“Berlin, Nordens og dødens by, hvor vinduerne er tilisede som døendes øjne, hvor stenene slår revner, og jorden gaber som en fødendes skød.”
Om optakten til den netop afsluttede Første Verdenskrig: “I 1913 blev der næsten ikke dyrket sport i Europa, men et fortræffeligt alternativ hertil var militarismen.”
Og henimod romanens slutning, hvor hovedpersonen endnu engang møder en aldeles uimodståelig kvinde: “Hun holdt et lille foredrag om Marcel Proust, som hun netop læste, og da Odemar endnu ikke kendte denne forfatter, gav hun ham en temmelig rammende definition, idet hun kanldte ham for ‘det franske bourgeoisis sidste historiker’. ‘Efter ham vil man være nødt til at begynde helt forfra,’ tilføjede hun, mens hun skubbede et lille bryst, der var sprunget ud af tyllen, på plads igen, ‘for han har drevet psykologien til grænsen. Hans efterfølgere må enten opfinde en ny realisme eller, og det forekommer mig enklere, styrte det gamle kapitalistiske regime og skabe et nyt samfund, der vil frembringe nye romanemner.”
Bogen afsluttes med et fint og oplysende efterord af en af bogens oversættere, Adam Paulsen.
Denne lille, højst besynderlige roman kom til mit kendskab via en omtale i Kristeligt Dagblad, måske foranlediget af, at den er medoversat af en af avisens fagredaktører. Den er skrevet af den fransk/tyske og for mig helt ukendte forfatter Yvan Goll i 1929. Den er kun 111 sider lang, men hvilke 111 sider!
Som titlen antyder, handler den om Berlin i de vanvittige 1920’ere, og frem for at romantisere perioden, fremstiller Goll den som grotesk og som afspejlende den sande tyske sjæl (som han ikke har meget tilovers for).
Her kommer et par citater fra romanen:
Bogens allerførste linjer:
“Berlin, Nordens og dødens by, hvor vinduerne er tilisede som døendes øjne, hvor stenene slår revner, og jorden gaber som en fødendes skød.”
Om optakten til den netop afsluttede Første Verdenskrig: “I 1913 blev der næsten ikke dyrket sport i Europa, men et fortræffeligt alternativ hertil var militarismen.”
Og henimod romanens slutning, hvor hovedpersonen endnu engang møder en aldeles uimodståelig kvinde: “Hun holdt et lille foredrag om Marcel Proust, som hun netop læste, og da Odemar endnu ikke kendte denne forfatter, gav hun ham en temmelig rammende definition, idet hun kanldte ham for ‘det franske bourgeoisis sidste historiker’. ‘Efter ham vil man være nødt til at begynde helt forfra,’ tilføjede hun, mens hun skubbede et lille bryst, der var sprunget ud af tyllen, på plads igen, ‘for han har drevet psykologien til grænsen. Hans efterfølgere må enten opfinde en ny realisme eller, og det forekommer mig enklere, styrte det gamle kapitalistiske regime og skabe et nyt samfund, der vil frembringe nye romanemner.”
Bogen afsluttes med et fint og oplysende efterord af en af bogens oversættere, Adam Paulsen.
January 9, 2022
Die Wiederentdeckung eines 1929 erschienenen Werks, in dem Yvan Goll Zeitkritik an Berlin und der europäischen Krise der Zwischenkriegszeit äußert! Vordergründig handelt der Roman vom facettenreichen Odemar Müller, einem ,,naiven Studenten, mittelalterlichen Mystiker, überzeugten Krieger, wilden Revolutionär, Inflationsgewinnler, Romantiker, Betrüger und Verliebten".
Stimmungsvoll wird die Ambivalenz jener Jahre eingefangen, der Sittenverfall einer amoralisch-mythischen Metropole angeprangert und brisante Themen satirisch überspitzt.
Eine sprachliche Bildgewalt wächst empor und der Autor formuliert unzählige Metaphern und Anspielungen, die ein schnelles Lesen dieses Kurzromans unmöglich machen. Nur mit grundlegendem Vorwissen zu Kunst, Kultur, Politik, Literatur und Geschichte des beginnenden 20. Jahrhunderts ist dieser Roman einigermaßen zu durchdringen. Das Nachwort von Hanns Zischler ist zudem überaus gelungen!
Stimmungsvoll wird die Ambivalenz jener Jahre eingefangen, der Sittenverfall einer amoralisch-mythischen Metropole angeprangert und brisante Themen satirisch überspitzt.
Eine sprachliche Bildgewalt wächst empor und der Autor formuliert unzählige Metaphern und Anspielungen, die ein schnelles Lesen dieses Kurzromans unmöglich machen. Nur mit grundlegendem Vorwissen zu Kunst, Kultur, Politik, Literatur und Geschichte des beginnenden 20. Jahrhunderts ist dieser Roman einigermaßen zu durchdringen. Das Nachwort von Hanns Zischler ist zudem überaus gelungen!
May 30, 2022
Dass da oben "by Yvan Boll" steht, macht mich so mittelwahnsinnig (falsch eingegebene Daten, wie kann man die ändern bei gr?)
Displaying 1 - 4 of 4 reviews