At vækkes brutalt fra en blid søvn. Det må være en oplevelse mange unge vesteuropæere (vigtigt med vest) kunne nikke genkendende til, da Rusland invaderede Ukraine i 2022. Var vi ikke for længst færdige med den slags regulær kontinental krig? Hvad blev der af den liberale verdensorden, som lovede fred og demokrati uendeligt eksponentielt? Denne nye erkendelse, et svirp med halen fra den pessimistiske-realistiske tidsånd, der er væltet frem de senere år, er, hvad “De Vingeskudte” går ud på at undersøge.
Bentzen tager på interrail og tager samtidig læseren med rundt på en fængende kulturrejse i Europa for at forstå, hvordan den nye erkendelse har præget forskellige europæiske bevidstheder. Ja, grundlæggende hvad Europa, som idé, i dag er, når fortidens krigsspøgelser vælter frem. Han gør det elegant og æstetisk, hvor hans mange samtaler med europæere ofte er på ikoniske kaffehuse med detaljerede beskrivelser af personernes beklædning. Han vækker både rejselyst og læselyst til vores kontinent. Det særligt iøjnefaldende er, når han bevæger sig længere mod øst, væk fra de analytiske vesterlændinge, og over til vores, så ofte, negligerede medeuropæere. Det vestlige dagdrømmeri og hykleri skinner tydeligt igennem, når Bentzen konfronteres med østeuropæernes markant anderledes forståelser og erfaringer fra de sidste 30 år. Særligt interessant er det, at vi nærmest har glemt Balkankrigen, når vi refererer til Ukrainekrigen, som den første krig i Europa siden 45. Det bliver således også svært at se, hvad det egentlig er, der binder Europa sammen. Ofte bliver det nok mest bare, hvad der binder Vesteuropa sammen.
Bogen kunne snildt være meget længere. Den kunne særligt have været gået på mere opdagelse i provins/højrefløjsoprørerne rundt i Europa. Men at bogen er lidt for kort vidner reelt bare om, at Bentzen skriver forrygende, interessant og smukt. Kanon bog!