Indledningen med Johannes Døberens undfangelse var rigtig god, men derefter gik det desværre ned af bakke.
Jeg måtte stoppe med at læse/lytte (lydbogen har en god oplæser, så det er da altid noget) kort efter Jesus er blevet født (som i lige efter Maria har født ham, kunne simpelthen ikke med beskrivelsen af hyrderne, måske fordi jeg kan lige præcis den del af Lukasevangeliet til bevidstløshed) fordi det simpelthen blev for kedelig og forudsigeligt. Måske er der spændingsmomenter i denne bog for folk, der intet kender til Det Ny Testamente (eller bare har glemt alt fra skoletidens religionsundervisning) eller som virker har gået og savnet endnu en genfortælling af biblen (det er jo ikke fordi der i forvejen findes millioner af genfortællinger på skrift, sang, film, billeder osv /s).
Måske skyldes det, at bogen er udgivet (eller i hvert fald støttet) af Bibelselskabet, og derfor tør forfatteren ikke komme med en skarpere eller mere ny/interessant vinkel på den gamle fortælling. Problemet er, at fordi det er så forudsigeligt og fortællingen (i hvert fald i Jesu barndom - jeg hoppede lidt frem i lydbogen og det var præcis så bibeltro som begyndelsen var) ikke tør være andet en pæn og følge de allermest kendte dele af evangelierne, uden at skelne til de ahistoriske dele af Det Ny Testamente eller det faktum at der er 4 evangelier som ikke stemmer 100% overens.
Jeg savner kort sagt, at romanen vil noget andet og mere end bare en bogstavtro genfortælling. Som den fremstår, bliver den flad og underligt uvedkommende, for den har ikke andet at byde på end lækkert sprog og smukt svungne metaforer, men når indholdet ikke umiddelbart byder på overraskelser, hvorfor skal man så læse denne bog frem for blot at genlæse Det Ny Testamente? Eller se en af de mange, mange filmatiseringer af evangelierne?