What do you think?
Rate this book
Mente I det
Mente I det er en kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden.
107 pages, Paperback
First published September 15, 2023
7 people are currently reading
835 people want to read
About the author
Thomas Korsgaard
36 books539 followers"Hvis der skulle komme et menneske forbi" er Thomas Korsgaards debutroman.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 171 reviews
September 16, 2023
Man skal ikke underkende, hvad Korsgaard får sagt på så få sider. Tankevækkende og vigtig. Desværre, når den nok ikke ud til dem, der har mest brug for at læse den …
December 26, 2023
Målløs. Rørende og hjerteskærende. Virkelig stærk fortælling. Mit hjerte er knust. Det er simpelthen ikke til at bære.
Thomas Korsgaard rammer dybt ind i hjertet med sine ord, og med sin historie. Jeg tror ikke at der findes ord, for hvor hårdt denne historie ramte mig. Tænk at sådan nogle ting, stadig sker.
Thomas Korsgaard rammer dybt ind i hjertet med sine ord, og med sin historie. Jeg tror ikke at der findes ord, for hvor hårdt denne historie ramte mig. Tænk at sådan nogle ting, stadig sker.
August 26, 2024
A young man is attacked on the street by a group of thugs because he is gay. Afterwards he lives for a while in constant fear of going anywhere.
What a tragedy that there are so many intolerant people in the world! Why can’t we all just live and let live? What is it that one person fears about another person’s “differentness”? Will mankind ever learn to live together peacefully?
What a tragedy that there are so many intolerant people in the world! Why can’t we all just live and let live? What is it that one person fears about another person’s “differentness”? Will mankind ever learn to live together peacefully?
September 26, 2023
Lille, vigtig og rammende
July 27, 2024
Den her. Den glæder jeg mig virkelig til at bruge som værk i dansktimerne med min gymnasieklasse!
December 13, 2025
Dette var en fryd for en angstete 24 åring. Helt forbanna vilt å lese en tilsynelatende så lett bok som gir en så stor klump i magen i solidaritet og sympati med omverdenen som jeg selv er skjerma fra. Stolt av å dele bakken jeg går på med disse geniene som også bare er mennesker som tenker og mener det samme, og det motsatte som meg!
April 24, 2025
Læst på 22 min. Der bliver sagt ret meget med meget få ord. Det jeg reagerede mest på var når bipersoner/fremmede i bogen gav forskellige kommentarer og det ramte bare spot on den indignation og harme man kan føle når folk spyr med flammer uden at tænke (eller når de netop tænker...)
Rammer generelt ret fint følelserne og adfærden der kan opstår post et voldsomt incident.
Rammer generelt ret fint følelserne og adfærden der kan opstår post et voldsomt incident.
Read
August 10, 2024Denne var skikkelig fin! Kort, men presis.
October 26, 2023
Kortroman - meget kort! Kan læses på en togtur til arbejde (20 minutter). Men ikke desto mindre vigtig og rammende.
Read
January 7, 2024Præcis og effektfuld.
March 14, 2024
Med en ganske kort roman formår Korsgaard at udtrykke en masse følelser, fornemmelser og komplekser omkring et overfald, en hate crime, begået mod ham i bylivet. En oplevelse, som jeg tror mange queer personer ulykkeligvis kan genkende, og det bliver derfor en fortælling der folder sig meget større end blot hans individuelle oplevelse, men en kollektiv bevidsthed om den "andethed" man oplever som queer og hvordan det kan være besværligt at navigere i en heteronormativ verden.
Det smukke står meget i det usagte og i den genkendelse man ser i de situationer, han fremstiller. At synke helt sammen i frygt, når fulde mænd larmer for meget i byen. Når heteronormativitet og kønsnormer gennemsyrer og ødelægger ens familiestunder. Når velmenende veninder underminerer ens traumer, for "så slemt var det vel heller ikke". En meget relevant og rørende fortælling, jeg ikke kan anbefale nok.
Det smukke står meget i det usagte og i den genkendelse man ser i de situationer, han fremstiller. At synke helt sammen i frygt, når fulde mænd larmer for meget i byen. Når heteronormativitet og kønsnormer gennemsyrer og ødelægger ens familiestunder. Når velmenende veninder underminerer ens traumer, for "så slemt var det vel heller ikke". En meget relevant og rørende fortælling, jeg ikke kan anbefale nok.
June 24, 2024
4.5 ⭐️
Med “kortroman” menes der virkelig ‘kort’ - kan læses på 20 min 📚
Ikke desto mindre imponerende hvor meget Korsgaard får sagt på så få sider. Enormt vigtig og rammende og bestemt en bog jeg synes alle burde læse.
Med “kortroman” menes der virkelig ‘kort’ - kan læses på 20 min 📚
Ikke desto mindre imponerende hvor meget Korsgaard får sagt på så få sider. Enormt vigtig og rammende og bestemt en bog jeg synes alle burde læse.
December 30, 2025
Han har så passelig korte historier som passe så ypperlig godt å lesa i mediumdøtiden på jobb
Likavel, kort men utrolig godt
Vondt og rystende om seksuell trakassering pgr legning
Et sitat som alene stod på ei sia, ordentlig pusterom
Jeg er redd for menn og forelsker meg i menn
Likavel, kort men utrolig godt
Vondt og rystende om seksuell trakassering pgr legning
Et sitat som alene stod på ei sia, ordentlig pusterom
Jeg er redd for menn og forelsker meg i menn
November 12, 2023
Kort. Skarp. Foruroligende. Bekymrende. Nu er det nok. Vigtig. Læs den.
November 27, 2023
Det tog næsten længere tid at skrive den her opdatering end at læse Korsgaards kortroman. Den er rigtig kort. Og rigtig vigtig.
June 15, 2024
Har ikke mye å si, en bra bok, men ikke det beste jeg har lest
February 25, 2024
En lille samling af VIGTIGE ord! - læs den, er alt jeg har at sige
November 29, 2025
få men vigtige ord
December 30, 2023
8.14 = 4.5*
January 2, 2024
Meget kort og meget god. Rammende med de “små” episoder der tilsammen bliver en stor frygt. Et godt privilegietjek. Smuk og sørgelig læsning.
November 18, 2023
Et meget flygtigt blik ind i en verden af tanker. Bogen sætter virkelig noget igang i en. Ekstrem vigtig for denne tid!
April 5, 2024
‘Mente I det?' af Thomas Korsgaard er den mest mesterlige bog, jeg længe har læst.
Jeg læser mange eksperimenterende romaner i stykker, som Daniel Boysen kalder sin ene, digtromaner kalder andre dem. Men aldrig har linje- og sideskiftene givet så meget mening som i denne lille bog.
Jeg var nervøs for, at jeg ville finde romanen for tynd, at der måske blev tærsket langhalm på et stort forfatternavn, som ikke engang ville lægge flere ord eller mere arbejde i den. Men den bekymring blev gjort til skamme.
Ordene i ‘Mente I det?’ er så vanvittigt velvalgte og velplacerede. Det kan godt være, der ikke står mange af dem, men de kunne ikke være bedre. Alt overflødigt er skåret fra, så siderne råber endnu højere, kalder os ud, skærer sig ind i vores bevidsthed.
Der bliver stillet skarpt på samfundets (respons på) traumer, diskrimination, racisme og sågar psykiatriens håbløse tilstand. Men også vores privilegieblindhed. Thomas Korsgaard kalder os ud på, hvor priviligeret det er at kunne spørge: “Sker den slags virkelig stadigvæk?”
Selvom det er en lille let- og hurtiglæst bog, bliver den siddende med en tyngde i en længe efter. Faktisk håber jeg ikke, at den forsvinder, for jeg kan mærke, hvordan den har gjort mig klogere og er i min bevidsthed. Hver gang jeg hører om noget frygteligt i verden og tænker: “Sker den slags virkelig stadigvæk?”
Det er jo sagt i en god mening, fordi man ikke synes det burde ske, ikke kan forstå, hvorfor noget så forkert stadig sker. Men når vi siger det til folk om det, de oplever, viser det det store skel i vores virkelighed.
Det er jo priviligeret overhovedet at kunne stille det spørgsmål, fordi det så betyder, at vi har glemt, at de hændelser finder sted, længe nok til at blive overrasket over dem. At vi end ikke kan sætte sig ind i eller forestille sig, hvor hårdt det er at være bevidst om (og bange for) dem hele tiden. For det er virkeligheden for dem, vi stiller det spørgsmål – selvom det ikke altid sætter synlige spor.
Jeg får lyst til at takke forfatteren for at lære mig den lektie og for at minde mig og forhåbentlig andre om, at traumereaktioner finder sted og er berettigede, når man har følt sig i voldsom fare. Ligemeget om man nåede at løbe væk, at det ikke blev synligt, eller andre betvivler, om det nu virkelig var så slemt.
På den og flere måder formår Thomas Korsgaard at sætte et spejl op for, hvordan vi som privatpersoner og samfund reagerer på, når nogle bliver udsat for den slags. Og med sin skarpe styring af vores læsehastighed, gentagelser og sideskift kan han holde vores opmærksomhed længe nok til at se det absurde i den håndtering.
Det absurde i at spørge ind til etnicitet, fraråde at gå i retten, bede nogle om ikke at tage et angreb personligt, på sin mene at kunne bruge det i sit forfatterskab skulle forsone det, gøre det mere okay …?
Og nå ja, så er det simpelthen den bedste første side, jeg endnu er stødt på. Med en distancering, der minder os om, at det her ikke kun er Thomas Korsgaards og jeg’ets historie. At det også er en andens på en anden dag, nogen andres, hver dag. At det sker hele tiden, selvom vi i blindt håb bilder os ind, det ikke gør.
Nogle af os er heldige at kunne glemme, at den slags foregår. For som den lykkelige slutning skifter side, bliver vi konfronteret med, at det faktisk kan være farligt for andre.
5 ud af 5 stjerner
“Jeg begynder at glemme, at verden kan være farlig for sådan nogle som mig.
Men måske er det netop farligt at glemme dét?
Glemme eller huske?”
Jeg læser mange eksperimenterende romaner i stykker, som Daniel Boysen kalder sin ene, digtromaner kalder andre dem. Men aldrig har linje- og sideskiftene givet så meget mening som i denne lille bog.
Jeg var nervøs for, at jeg ville finde romanen for tynd, at der måske blev tærsket langhalm på et stort forfatternavn, som ikke engang ville lægge flere ord eller mere arbejde i den. Men den bekymring blev gjort til skamme.
Ordene i ‘Mente I det?’ er så vanvittigt velvalgte og velplacerede. Det kan godt være, der ikke står mange af dem, men de kunne ikke være bedre. Alt overflødigt er skåret fra, så siderne råber endnu højere, kalder os ud, skærer sig ind i vores bevidsthed.
Der bliver stillet skarpt på samfundets (respons på) traumer, diskrimination, racisme og sågar psykiatriens håbløse tilstand. Men også vores privilegieblindhed. Thomas Korsgaard kalder os ud på, hvor priviligeret det er at kunne spørge: “Sker den slags virkelig stadigvæk?”
Selvom det er en lille let- og hurtiglæst bog, bliver den siddende med en tyngde i en længe efter. Faktisk håber jeg ikke, at den forsvinder, for jeg kan mærke, hvordan den har gjort mig klogere og er i min bevidsthed. Hver gang jeg hører om noget frygteligt i verden og tænker: “Sker den slags virkelig stadigvæk?”
Det er jo sagt i en god mening, fordi man ikke synes det burde ske, ikke kan forstå, hvorfor noget så forkert stadig sker. Men når vi siger det til folk om det, de oplever, viser det det store skel i vores virkelighed.
Det er jo priviligeret overhovedet at kunne stille det spørgsmål, fordi det så betyder, at vi har glemt, at de hændelser finder sted, længe nok til at blive overrasket over dem. At vi end ikke kan sætte sig ind i eller forestille sig, hvor hårdt det er at være bevidst om (og bange for) dem hele tiden. For det er virkeligheden for dem, vi stiller det spørgsmål – selvom det ikke altid sætter synlige spor.
Jeg får lyst til at takke forfatteren for at lære mig den lektie og for at minde mig og forhåbentlig andre om, at traumereaktioner finder sted og er berettigede, når man har følt sig i voldsom fare. Ligemeget om man nåede at løbe væk, at det ikke blev synligt, eller andre betvivler, om det nu virkelig var så slemt.
På den og flere måder formår Thomas Korsgaard at sætte et spejl op for, hvordan vi som privatpersoner og samfund reagerer på, når nogle bliver udsat for den slags. Og med sin skarpe styring af vores læsehastighed, gentagelser og sideskift kan han holde vores opmærksomhed længe nok til at se det absurde i den håndtering.
Det absurde i at spørge ind til etnicitet, fraråde at gå i retten, bede nogle om ikke at tage et angreb personligt, på sin mene at kunne bruge det i sit forfatterskab skulle forsone det, gøre det mere okay …?
Og nå ja, så er det simpelthen den bedste første side, jeg endnu er stødt på. Med en distancering, der minder os om, at det her ikke kun er Thomas Korsgaards og jeg’ets historie. At det også er en andens på en anden dag, nogen andres, hver dag. At det sker hele tiden, selvom vi i blindt håb bilder os ind, det ikke gør.
Nogle af os er heldige at kunne glemme, at den slags foregår. For som den lykkelige slutning skifter side, bliver vi konfronteret med, at det faktisk kan være farligt for andre.
5 ud af 5 stjerner
“Jeg begynder at glemme, at verden kan være farlig for sådan nogle som mig.
Men måske er det netop farligt at glemme dét?
Glemme eller huske?”
April 22, 2024
Mente I det er meget kort og det tager cirka en halv time (måske mindre) at læse den. Men det gør den ikke desto mindre god, næ nej, denne bog kan jeg også godt anbefale!!! Med meget få ord og på meget få sider siger Korsgaard nemlig meget. Om homofobi og hatecrimes og om angst og om at være en seksuel minoritet....
Til sådan en kort bog, hører også en kort anmeldelse. Så jeg lader det stå ved dette: det er en fin, lille roman, den er næsten lidt poetisk og så handler den om alt det grimme der følger med i dk, når man ikke er ligesom alle de andre.
KNUZ
PS. Håber virkelig ikke de her anmeldelser er offentlige??
Til sådan en kort bog, hører også en kort anmeldelse. Så jeg lader det stå ved dette: det er en fin, lille roman, den er næsten lidt poetisk og så handler den om alt det grimme der følger med i dk, når man ikke er ligesom alle de andre.
KNUZ
PS. Håber virkelig ikke de her anmeldelser er offentlige??
December 13, 2023
Kort, smuk og med så stor en vigtighed og tyngde, trods de få sider. Kan absolut anbefale til alle! 🩷
March 29, 2025
Hvorfor er mæ… mener drenge sådan?
February 10, 2024
Wow, bare wow.
Jeg har aldrig læst Thomas Korsgaard før, faktisk kender jeg knap nok til hans forfatterværk, men det her er en ufattelig kraftfuld og smertefuld kortroman.
Den fanger så godt hvordan det er at navigere hverdagen, arbejde, familie og venner — og ja, fremmede — som queer person. Den manglende forståelse og indblik fra cishets lige fra de “små” hverdagstraumer til de helt store traumer — i denne sammenhæng, en trussel med ord, ikke slag, men som rammer en helt ind i kroppen alligevel. For ord er ikke altid bare ord. Og Korsgaard fanger det så perfekt.
Mener i det handler ikke kun om at overkomme hvad der kommer efter et verbalt overfald men også alle de mindre øjeblikke der påvirker en helt ind livet. Helt fra barnsben til voksenlivet. Hvordan det former en som person, måden man agerer på, men også hvordan man ser andre på. Om at overkomme det hele, glemme traumer, komme videre med livet — men kan man det og hvor sikkert er det bare at glemme det?
Der er så meget at sige, men TL;DR det er et godt kort indblik i tankerne på et queer menneske og en kraftfuld kortroman alle burde gøre dem selv en tjeneste at læse!
Jeg har aldrig læst Thomas Korsgaard før, faktisk kender jeg knap nok til hans forfatterværk, men det her er en ufattelig kraftfuld og smertefuld kortroman.
Den fanger så godt hvordan det er at navigere hverdagen, arbejde, familie og venner — og ja, fremmede — som queer person. Den manglende forståelse og indblik fra cishets lige fra de “små” hverdagstraumer til de helt store traumer — i denne sammenhæng, en trussel med ord, ikke slag, men som rammer en helt ind i kroppen alligevel. For ord er ikke altid bare ord. Og Korsgaard fanger det så perfekt.
Mener i det handler ikke kun om at overkomme hvad der kommer efter et verbalt overfald men også alle de mindre øjeblikke der påvirker en helt ind livet. Helt fra barnsben til voksenlivet. Hvordan det former en som person, måden man agerer på, men også hvordan man ser andre på. Om at overkomme det hele, glemme traumer, komme videre med livet — men kan man det og hvor sikkert er det bare at glemme det?
Der er så meget at sige, men TL;DR det er et godt kort indblik i tankerne på et queer menneske og en kraftfuld kortroman alle burde gøre dem selv en tjeneste at læse!
June 15, 2024
Etter de tre absolutt fenomenale bøkene fra Thomas Korsgaard (trilogien om Tue) så må jeg melde min skuffelse over denne boken. Jeg synes at til å være en bok med 100 ord så var den ganske repetitiv. Slutten også skjønte jeg ikke helt (SPOILER) -
«Inngangsdøra smekker igjen. Holder hender.» hadde det ikke vært mulig å utdype dette litt liksom? Den siste setningen gir jo ikke mening for meg. Kanskje det akkurat her er oversetteren som har gjort noe litt merkelig. Jeg savner også forøvrig at dette «forholdet» som oppstår på slutten kunne blitt skrevet mer om ettersom sånt er gøy å lese om.
Uansett så lo jeg ganske mange ganger - fordi den var på mange måter relaterbar og det var morsomme innspill fra karakterer som ikke er kjent med å bli trakassert som skeiv - og derfor er det uansett en viktig bok og den kan være en trøst for noen og få noen andre til å tenke. Men trilogien om Tue inneholder også sånn tematikk (og mer utdypende) så les heller det om du skal involvere deg med forfatterskapet til Thomas Korsgaard (nå har jeg ikke noe forhold til de ikke-oversatte bøkene, så har bare disse fire å forholde meg til).
«Inngangsdøra smekker igjen. Holder hender.» hadde det ikke vært mulig å utdype dette litt liksom? Den siste setningen gir jo ikke mening for meg. Kanskje det akkurat her er oversetteren som har gjort noe litt merkelig. Jeg savner også forøvrig at dette «forholdet» som oppstår på slutten kunne blitt skrevet mer om ettersom sånt er gøy å lese om.
Uansett så lo jeg ganske mange ganger - fordi den var på mange måter relaterbar og det var morsomme innspill fra karakterer som ikke er kjent med å bli trakassert som skeiv - og derfor er det uansett en viktig bok og den kan være en trøst for noen og få noen andre til å tenke. Men trilogien om Tue inneholder også sånn tematikk (og mer utdypende) så les heller det om du skal involvere deg med forfatterskapet til Thomas Korsgaard (nå har jeg ikke noe forhold til de ikke-oversatte bøkene, så har bare disse fire å forholde meg til).
This entire review has been hidden because of spoilers.
April 28, 2024
Det tog mig meget lang tid at læse denne lille bog.
Jeg læste de første fem sider og lagde den ned. Jeg var ikke klar.
Det gør ondt at se sin egen historie skrevet ned, at vide der er andre der går igennem det samme. Men det er også vigtigt at vide at man ikke er alene.
Jeg ønsker at denne bog bliver brugt i undervisning i skoler og på kurser.
Jeg anbefaler den til alle, og jeg håber at alle anbefaler den videre.
Det er en vigtig lille bog. En vigtig historie om et liv. Historien om mange liv.
Tak, Thomas.
Jeg læste de første fem sider og lagde den ned. Jeg var ikke klar.
Det gør ondt at se sin egen historie skrevet ned, at vide der er andre der går igennem det samme. Men det er også vigtigt at vide at man ikke er alene.
Jeg ønsker at denne bog bliver brugt i undervisning i skoler og på kurser.
Jeg anbefaler den til alle, og jeg håber at alle anbefaler den videre.
Det er en vigtig lille bog. En vigtig historie om et liv. Historien om mange liv.
Tak, Thomas.
March 7, 2025
Thomas Korsgaard - Mente I det (Did you mean it?)
.
⭐️⭐️⭐️⭐️
.
This novella is a very short one, but very well written by the author. Bits of pieces of his thoughts as a gay man in Copenhagen after he was threatened by random men in a bar.
.
As a non queer person, I never really knew how badly these abuses and hate crimes could be. I heard so much of it but when it wasn’t about you, it was easy to dismiss and forget. That’s exactly what happened in the book. I get reminded. I remember that life can be tough for them, for all people that don’t fit the norm, and that to be kinder to fellow humans.
.
#thomaskorsgaard #danishauthor #homosexuality #booksbooksbooks #bookstagram #currentlyreadi̇ng #2025readingchallenge #2025reads
.
⭐️⭐️⭐️⭐️
.
This novella is a very short one, but very well written by the author. Bits of pieces of his thoughts as a gay man in Copenhagen after he was threatened by random men in a bar.
.
As a non queer person, I never really knew how badly these abuses and hate crimes could be. I heard so much of it but when it wasn’t about you, it was easy to dismiss and forget. That’s exactly what happened in the book. I get reminded. I remember that life can be tough for them, for all people that don’t fit the norm, and that to be kinder to fellow humans.
.
#thomaskorsgaard #danishauthor #homosexuality #booksbooksbooks #bookstagram #currentlyreadi̇ng #2025readingchallenge #2025reads
May 31, 2024
yay, fik den endelig læst. har holdt en lille læsepause, så det var virkelig fedt med noget lettere fordøjeligt til at komme i gang igen. virkelig en rammende fortælling. ville ikke have noget imod hvis den var længere, læste den på 10 min🫠
Displaying 1 - 30 of 171 reviews