Jump to ratings and reviews
Rate this book

Nærmest fri: Min vej ud af mørket

Rate this book
Daniel Rye samler tråden op, hvor bestselleren Ser du månen, Daniel slap, og fortæller en universel historie om at forlige sig med sin fortid og fremtid.

I sommeren 2022 tog fotografen Daniel Rye til Washington for at se en af sine torturbødler i øjnene. Turen satte en eksplosion af tanker i gang og blev kulminationen på den indre rejse, han har været på, siden Islamisk Stat frigav ham. På den ene side ville han videre – leve et normalt liv, skabe en familie. På den anden side skulle han se sine traumer i øjnene, forholde sig til efterretningstjenesters spørgsmål og besøge sine medfangers efterladte.

I Nærmest fri– min vej ud af mørket tager han læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt begyndte en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser, og den man gerne vil være. Gang på gang har han troet, at han havde lagt fortiden bag sig for så igen at blive revet tilbage. Til sidst konfronterede han sig selv og sin historie.

Bogen følger op på bestselleren Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård. Men denne gang er det Daniel Ryes egen stemme, som styrer fortællingen.

264 pages, Hardcover

First published September 14, 2023

4 people are currently reading
116 people want to read

About the author

Daniel Rye

2 books2 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
127 (42%)
4 stars
122 (41%)
3 stars
42 (14%)
2 stars
6 (2%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 22 of 22 reviews
Profile Image for eik madsen.
349 reviews
October 15, 2024
Daniel Rye er en fantastisk formidler, men han er klart en bedre mundtlig fortæller end skriftlig. Det var en rørende, tankevækkende og øjenåbnende bog, men det var ikke en wow-bog. Især sprogligt synes jeg, at den ofte mindede for meget om en transskribering af en podcast, eller et interview, end et skrevet værk.
Profile Image for Inger Hansen.
103 reviews37 followers
January 11, 2024
“Lev, mens du gør det”.

Nik og Jay kunne ikke have formuleret det bedre, og det kunne Daniel heller ikke.

I hans bog Nærmest fri - Min vej ud af mørket, tager Daniel læseren med på rejsen der fulgte ham fra da han trådte ud i friheden i 2014 efter hans fangenskab som gidsel.

Fra første skridt ude i verdenen, finde Rye sig selv i en ny overlevelskamp: hvem er han nu? Hvem vil andre have han er? Og vigtigst, hvem vil han gerne være?

I 2015 udgav Puk Damsgaard bogen Ser Du Månen, Daniel hvor hun i samarbejde med Daniel Rye, hans familie og andre med nært kendskab til historien fortæller for første gang om den danske fotografs kidnapning. Fra papir til skærme, havde Puk Damsgaard’s bog en stor påvirkning på mit liv og mit syn til livet i sig selv.

Nu igen, har Daniel hevet historien ned fra hylden og selv sat ord på hele oplevelsen og dens påvirkning på hans liv - barsk, rørende og ærligt.

Jeg ser frem til en dag at høre om det i person til et af hans foredrag.
Profile Image for Charlotte.
22 reviews
August 31, 2024
Virkelig spændende bog, der fængende fortæller om Daniels vej tilbage. Samtidig får man dybere indblik i, hvordan de pårørende håndterer og reagerer på så traumatisk en hændelse.
Alligevel føles et eller andet off ved bogen, uden at jeg kan sætte en finger på det. Måske det lidt føles som om, at man bare snager for meget i Daniels privatliv.
Det er en god bog, som jeg helt klart vil anbefale at læse, men det er ikke en bog, jeg ville genlæse eller har en brændende drøm om at kunne læse for første gang igen.
18 reviews
December 31, 2023
Virkelig god fortælling - synes Daniel Rye er et fantastisk menneske og forfatter. Han bæger på en ufattelig historie, men efterspillet har indebåret flere udfordringer, både fysisk og psykisk. Dog formoder Daniel at sætte ord på sin rehabilitering, samt at berig læseren med fornuftig viden. Ét vigtigt kapitel i hans liv, som vi alle sammen kan lære noget af. Især hans beskrivelse af hvordan man “behandler” sit traume. Anbefaler stort!
Profile Image for CelineC1702.
39 reviews
October 22, 2023
Har ingen ord. Kan ikke beskrive den følelse jeg sidder med nu efter at have læst den færdig. En af de bedste bøger jeg har læst. Jeg kan se noget af mig selv i Daniel, hvilket også har gjort at bogen har hjulpet mig lidt med det psykiske. Kommer aldrig til at glemme denne bog og vil helt klart anbefale at man læser den. Bare wow.
130 reviews1 follower
January 1, 2024
Jeg er så imponeret over den styrke ov vilje, som Daniel Rye besidder.
Det er jo fuldstændig vanvittigt, hvordan det er lykkedes ham at komme tilbage til livet og leve en nogenlunde almindelig tilværelse. Vanvittigt! Det er helt utroligt, at han ikke gik fuldstændig i stykker efter det, han blev udsat for.
Virkelig inspirerende læsning.
1 review
January 13, 2024
Helt igennem fantastisk bog som virkelig svarer på en masse spørgsmål om tiden efter og tankerne der har fyldt. Den har mine første anbefalinger og var for mig, endda bedre end “ser du månen Daniel?”
1 review
January 21, 2024
Meget bevægende og gennemgribende fangende bog. Daniel tager en med ind k hans liv efter han er fri, og hvordan det er at være ham i alt det der kommer til at ske.
Indrømmer at jeg, hvertfald er par gange, fældede nogle tårer mens jeg læste bogen.
Profile Image for Chili Nielsen.
11 reviews
February 19, 2024
Som filmene, foredragene og alle de dokumentarer jeg har set/hørt med Daniel Rye, så glemmer jeg tid og sted når jeg hører hans historie. Han har en helt særlig måde at fortælle det på, som gør man bare bliver suget helt ind.
Tak for at dele det!
Profile Image for Stine Algart.
66 reviews3 followers
November 10, 2023
Virkelig spændende med de mange dilemmaer efter tiden i Syrien og virkelig fint beskrevet det hele
5 reviews
December 1, 2023
Hudløst ærlig og om at leve med følgerne af et unikt traume. Imponerende rejse Daniel og hans pårørende har været på.
18 reviews1 follower
January 2, 2024
Velskrevet og velformuleret.
Det er barsk læsning, tænk at have gennemlevet det.
Vi glemmer ofte, hvad traumer gør ved mennesker, derfor er denne bog så vigtig.
Profile Image for Mia Skifte Lynge.
15 reviews
January 9, 2024
Amazing book ✨ Dejligt med et kæmpe indsigt i hvad det gør ved et menneske og de nærmeste, når der sker et traume - ikke mindst fantastisk skrevet
Profile Image for Camilla Astrup.
111 reviews
September 2, 2024
Alt fra klumper i halsen til højlydte grin. Kunne ikke lægge den fra mig i så meget ét sekund.
Profile Image for Lisa-Maria Eriksen.
5 reviews1 follower
January 6, 2025
Rørende og chokerende fortælling om livet efter at være kommet ud af fangenskab ved Islamisk Stat.
Profile Image for Anette Knudsen (anettesbookshelf).
236 reviews26 followers
January 11, 2024
I bogen følger vi Daniel Rye i tiden efter hjemkomsten fra Syrien. Om hvordan han kæmper med skyld og skam? Og om hvordan han forsøger at genskabe et hverdagsliv og en karriere, der ikke udsætter ham for ny fare.
Nærmest FRI er fortællingen om det sammenhold de overlevende gidsler opbygger og Daniel erfarer, at han, som overlevende, kan hjælpe og være en form for trøst for de pårørende, der aldrig fik deres kære hjem.

Daniel vælger i 2022 at se to af hans torturbødler i øjnene. Den ene vidner han mod i en retssag i USA og den anden, som har erklæret sig skyldig på forhånd, møder han i en 4 timer lang samtale, som er en del af en tilståelsesaftale. Det er stærk læsning og jeg tror ikke, at jeg trak vejret, mens jeg var i det rum sammen med Daniel. At prøve at forstå ens bøddels bevæggrunde er beundringsværdigt og det vidner om stor viljestyrke og overskud.

Læs min fulde omtale her - https://anettesbookshelf.dk/naermest-...
Displaying 1 - 22 of 22 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.