Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en æstetisk vision for oplevelsen af kunst og litteratur.
Gennem læsningen af en række kunstværker fra Glyptotekets samling, trækker Josefine Klougart forbindelseslinjer op mellem kunsten og litteraturen og reflekterer over spørgsmålet om, hvad det er for en erkendelsesform, æstetikken repræsenterer.
”I krisetider, som den vi lever i i dag, opstår ofte den drøm, at kunsten og litteraturen skal komme os til undsætning (…)Kunsten skal tage stilling, udmønte en form for etik, “betyde noget”, og i sidste ende virke, det vil sige skabe forandring i den konkrete verden.”
Efter naturen diskuterer hvordan kunsten og litteraturen kan være politisk, hvilke fordringer man egentligt kan stille til den.
Bogen giver et unikt indblik i de tanker, der ligger bag forfatterens egne bøger, og den er et vigtigt bidrag til diskussionen om kunstens rolle i samfundet i dag og i fremtiden. Den er blandt meget andet en vision om en æstetisk og samfundsmæssig revolution.
Glyptoteket inviterede i januar 2023 forfatter Josefine Klougart til at kuratere en udstilling med natur- og landskabsmaleri fra museets store samling af franske og danske kunstnere. Essayet Efter naturen er blevet til i forlængelse af dette arbejde, som en reflektion over en række store temaer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvad kunstens forhold til naturen er og historisk set har været. Bogen udkommer samme dag som udstillingen, ”Efter naturen – Josefine Klougart genlæser Glyptotekets værker” åbner.
Josefine klougart evner som ingen anden forfatter at opdage sammenhænge og, med lysende indsigt, beskrive dem så man opdager sider af livet man ikke så før. Hun gør det ubegribelige fatteligt og vækker erfaringer til live gennem et sprog som kun hun mestre!
3,5/5 Havde nok været bedre, hvis jeg faktisk havde set udstillingen. Ikke at det ikke er utrolig smukt og velskrevent, men jeg har svært ved at se præcist, hvad essayet vil. Havde håbet på mere direkte tolkninger af kunstens forhold til naturen, men måske det ikke er meningen
Vidunderligt værk! Jeg så J.K.’s udstilling på Glyptoteket efter at have læst essayet, hun skrev, mens hun udvalgte billederne. Hver for sig er de to, udstillingen og essayet, dybdegående og smukke, men sammen er de et mesterværk. J.K.’s egne erindringer om natur, heste, familie og generelle opremsninger og betragtninger af hverdagshandlinger kombineret med op til tohundrede år gamle kunstværker og skitser, bidrager til en meget nutidig og genkendelig problematik om menneskers samspil med natur og kultur.
En kæmpe fornøjelse. Jeg har virkelig nydt indførelsen i malerkunstens verden, et rum, hvor jeg ikke normalt befærdes. Jeg var især vild med Klougarts elskovslære og definition af mennesket, som et væsen, der er i konstant forandring