What do you think?
Rate this book
Into a Star
Intimate and devastating, a luminous debut novel about untimely grief and the resilience of the human heart, inspired by the author's own experiences
'Three in the bed. One not yet born, another dead, and I'm alive.'
Puk is 26 years old, preparing for the birth of her second child, when her husband has a heart attack while out running. She leaves their toddler with a friend and dashes to the hospital, where Lasse lies unresponsive in a coma. He dies a few hours later.
Into a Star follows Puk and her young family in the first year after this tragedy, which has shattered the ordinary life she imagined for them. As the days turn to weeks and months, Puk's second son is born, her sister moves in, her relationship with her in-laws fractures and evolves. She reckons daily with her memories of Lasse: how they met and fell in love, their adventures, their dreams for the future. And she navigates the miraculous, brutal, overwhelming days of early parenthood alone.
Into a Star is a luminous meditation on loss and renewal. With remarkable dignity, candour and attention to human detail, Puk Qvortrup invites us into the hardest moments of her life. And she reveals, amid the devastation, a powerful, life-affirming thread of hope.
'Three in the bed. One not yet born, another dead, and I'm alive.'
Puk is 26 years old, preparing for the birth of her second child, when her husband has a heart attack while out running. She leaves their toddler with a friend and dashes to the hospital, where Lasse lies unresponsive in a coma. He dies a few hours later.
Into a Star follows Puk and her young family in the first year after this tragedy, which has shattered the ordinary life she imagined for them. As the days turn to weeks and months, Puk's second son is born, her sister moves in, her relationship with her in-laws fractures and evolves. She reckons daily with her memories of Lasse: how they met and fell in love, their adventures, their dreams for the future. And she navigates the miraculous, brutal, overwhelming days of early parenthood alone.
Into a Star is a luminous meditation on loss and renewal. With remarkable dignity, candour and attention to human detail, Puk Qvortrup invites us into the hardest moments of her life. And she reveals, amid the devastation, a powerful, life-affirming thread of hope.
240 pages, Kindle Edition
First published May 3, 2019
8 people are currently reading
873 people want to read
About the author
Puk Qvortrup
5 books11 followersPuk Qvortrup (b. 1986) is a journalist. She has written author portraits for Weekendavisen and also features on art, gender and the body for Information and Kristeligt Dagblad. Into a star is her literary debut. She lives in Aarhus with her new husband and 3 children.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 74 reviews
July 4, 2024
Beautiful & heartbreaking autofiction on grief, loss, and trying to go on living. Very intense and impressive. And in the end also hopeful.
Thank you Hamish Hamilton for the ARC.
Thank you Hamish Hamilton for the ARC.
July 23, 2024
4.5 ⭐️
“𝘐 𝘸𝘢𝘴 𝘤𝘢𝘳𝘳𝘺𝘪𝘯𝘨 𝘢 𝘥𝘦𝘢𝘥 𝘮𝘢𝘯’𝘴 𝘤𝘩𝘪𝘭𝘥, 𝘢𝘯𝘥 𝘪𝘵 𝘧𝘦𝘭𝘵 𝘭𝘪𝘬𝘦 𝘦𝘷𝘦𝘳𝘺 𝘣𝘳𝘦𝘢𝘵𝘩 𝘤𝘰𝘶𝘭𝘥 𝘣𝘦 𝘮𝘺 𝘭𝘢𝘴𝘵 𝘵𝘰𝘰.”
I picked up 𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 intending to read a few pages a day, but before I knew it, I was almost halfway through the novel. I found it hard to put down and read it in two sittings.
This book is an autofictional portrayal of a woman, named Puk, who is grieving the loss of her husband, Lasse, who passed away while running a half-marathon. At 26 years old, she becomes a widow, while pregnant, and with a 2-year-old son.
“𝘛𝘩𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘦 𝘱𝘳𝘪𝘦𝘴𝘵 𝘸𝘩𝘰 𝘮𝘢𝘳𝘳𝘪𝘦𝘥 𝘓𝘢𝘴𝘴𝘦 𝘢𝘯𝘥 𝘐 𝘫𝘶𝘴𝘵 𝘵𝘸𝘰 𝘢𝘯𝘥 𝘢 𝘩𝘢𝘭𝘧 𝘺𝘦𝘢𝘳𝘴 𝘢𝘨𝘰 𝘯𝘰𝘸 𝘴𝘵𝘰𝘰𝘥 𝘵𝘰 𝘥𝘦𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘩𝘪𝘴 𝘦𝘶𝘭𝘰𝘨𝘺. 𝘏𝘦 𝘶𝘴𝘦𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘸𝘰𝘳𝘥 𝘴𝘦𝘯𝘴𝘦𝘭𝘦𝘴𝘴 𝘢𝘯𝘥 𝘪𝘵 𝘸𝘢𝘴 𝘵𝘩𝘦 𝘮𝘰𝘴𝘵 𝘴𝘦𝘯𝘴𝘦 𝘐’𝘥 𝘩𝘦𝘢𝘳𝘥 𝘢𝘭𝘭 𝘸𝘦𝘦𝘬.”
This story is raw, emotional - and real. It details Puk’s journey in dealing with grief while still caring for her toddler and preparing for another baby. Puk’s story is shared like diary entries.
As the story progresses, the reader follows along while Puk is trying to process a wide range of emotions: shock, sadness, exhaustion, love, resentment, and anger. We witness Puk processing her grief and see her navigating forward in life. Having a routine becomes a focus to help her through each day. Through all the hopelessness she feels, she starts to have hope. She starts to see beauty in life again.
𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 is an immersive read - I loved this book! This is an incredible story that was read at the right time for me (after attending a close family member’s funeral), which made this even more of an emotional read.
𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 is a beautiful and moving book that has left a lasting impression on me. I highly recommend this book, just be prepared for tears!
“𝘐 𝘸𝘢𝘴 𝘤𝘢𝘳𝘳𝘺𝘪𝘯𝘨 𝘢 𝘥𝘦𝘢𝘥 𝘮𝘢𝘯’𝘴 𝘤𝘩𝘪𝘭𝘥, 𝘢𝘯𝘥 𝘪𝘵 𝘧𝘦𝘭𝘵 𝘭𝘪𝘬𝘦 𝘦𝘷𝘦𝘳𝘺 𝘣𝘳𝘦𝘢𝘵𝘩 𝘤𝘰𝘶𝘭𝘥 𝘣𝘦 𝘮𝘺 𝘭𝘢𝘴𝘵 𝘵𝘰𝘰.”
I picked up 𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 intending to read a few pages a day, but before I knew it, I was almost halfway through the novel. I found it hard to put down and read it in two sittings.
This book is an autofictional portrayal of a woman, named Puk, who is grieving the loss of her husband, Lasse, who passed away while running a half-marathon. At 26 years old, she becomes a widow, while pregnant, and with a 2-year-old son.
“𝘛𝘩𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘦 𝘱𝘳𝘪𝘦𝘴𝘵 𝘸𝘩𝘰 𝘮𝘢𝘳𝘳𝘪𝘦𝘥 𝘓𝘢𝘴𝘴𝘦 𝘢𝘯𝘥 𝘐 𝘫𝘶𝘴𝘵 𝘵𝘸𝘰 𝘢𝘯𝘥 𝘢 𝘩𝘢𝘭𝘧 𝘺𝘦𝘢𝘳𝘴 𝘢𝘨𝘰 𝘯𝘰𝘸 𝘴𝘵𝘰𝘰𝘥 𝘵𝘰 𝘥𝘦𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘩𝘪𝘴 𝘦𝘶𝘭𝘰𝘨𝘺. 𝘏𝘦 𝘶𝘴𝘦𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘸𝘰𝘳𝘥 𝘴𝘦𝘯𝘴𝘦𝘭𝘦𝘴𝘴 𝘢𝘯𝘥 𝘪𝘵 𝘸𝘢𝘴 𝘵𝘩𝘦 𝘮𝘰𝘴𝘵 𝘴𝘦𝘯𝘴𝘦 𝘐’𝘥 𝘩𝘦𝘢𝘳𝘥 𝘢𝘭𝘭 𝘸𝘦𝘦𝘬.”
This story is raw, emotional - and real. It details Puk’s journey in dealing with grief while still caring for her toddler and preparing for another baby. Puk’s story is shared like diary entries.
As the story progresses, the reader follows along while Puk is trying to process a wide range of emotions: shock, sadness, exhaustion, love, resentment, and anger. We witness Puk processing her grief and see her navigating forward in life. Having a routine becomes a focus to help her through each day. Through all the hopelessness she feels, she starts to have hope. She starts to see beauty in life again.
𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 is an immersive read - I loved this book! This is an incredible story that was read at the right time for me (after attending a close family member’s funeral), which made this even more of an emotional read.
𝘐𝘯𝘵𝘰 𝘢 𝘚𝘵𝘢𝘳 is a beautiful and moving book that has left a lasting impression on me. I highly recommend this book, just be prepared for tears!
August 28, 2019
Omg. This may quite possible end up as the best book I've read this year. It was so, so, so good!
I don't think anyone will ever quite understand the loss of a loved one until they've tried it, but the author did a pretty good job at describing what it's like.
At 26, she lost her husband and this is her book. This is the story of how it changed her life. Not only did she lose her husband, her 2yo kid lost his dad too, and her unborn child will never know him.
What got me the most in this book, was the amazing descriptions. The smells, the sounds, the sights. It was all so extremely well written! I had tears in my eyes for 1/3 of the book. While it wasn't a fun or entertaining book, I just couldn't stop reading. I had to know what happened to her.
I'll read anything this author publishes. Her writing is just that good.
This book will stay with me for a long while, that's for sure!
I don't think anyone will ever quite understand the loss of a loved one until they've tried it, but the author did a pretty good job at describing what it's like.
At 26, she lost her husband and this is her book. This is the story of how it changed her life. Not only did she lose her husband, her 2yo kid lost his dad too, and her unborn child will never know him.
What got me the most in this book, was the amazing descriptions. The smells, the sounds, the sights. It was all so extremely well written! I had tears in my eyes for 1/3 of the book. While it wasn't a fun or entertaining book, I just couldn't stop reading. I had to know what happened to her.
I'll read anything this author publishes. Her writing is just that good.
This book will stay with me for a long while, that's for sure!
August 18, 2020
Puk Qvortrup har oplevet noget af det værste, der kan ske for et menneske.
En almindelig søndag i september er Puks mand Lasse ude at løbe en halvmarathon og Puk er ved at lægge sidste hånd på en kagemand til fødselsdagsfesten om eftermiddagen for deres to-årige dreng.
Men så ringer telefonen fra Skejby sygehus og Puks liv slås i stykker med et trylleslag.
Lasse er faldet om på løbeturen med hjerteanfald.
Ind i en Stjerne er en bog om sorg. Om at miste halvdelen af sit hjerte. Om at stå alene, gravid i syvende måned og med en to-årig, der ikke forstår hvor far er henne.
Og det er råt, barskt, hjerteskærende og vildt menneskeligt og smukt fortalt.
Det er umuligt at læse den her historie uden at blive berørt. Jeg har dyb respekt og medfølelse for forfatteren. Det må være ekstremt grænseoverskridende at dele noget så privat som sorg. Men jeg føler også at vi har brug for den her type bøger.
Sorg er en af sværeste følelser at håndtere og jo mere vi deler med hinanden, jo nemmere vil det måske være at komme igennem processen.
Det er Puk Qvortrups første udgivelse og det er en selvbiografisk roman om hendes egen sorg og livet efter at have mistet sin mand og føde et barn alene, tre måneder efter hans død.
Har man blot en smule indlevelsesevne (jeg har rigeligt!), så er den her bog utrolig hård at læse. Jeg blev nødt til at tage den i små bidder, for Puks sorg er stærk læsning.
Hvordan Puk Qvortrup har formået at skrive om sin sorg er mig en gåde, men hun gør det simpelthen så godt. Hendes ærlighed går lige i hjertet og hendes historie er utrolig smukt fortalt. Jeg forstod dog ikke helt slutningen. Den forvirrede mig lidt.
Ind i en Stjerne er helt klart en af de sværeste bøger, jeg har læst. Jeg har siddet med tårer i øjnene - ja, jeg har ligefrem vrælet - gennem store dele af bogen. Det er en trist og gribende fortælling, man som læser kan spejle sig i. Virkelig godt fortalt!
📖Læseeksemplar lånt fra mit arbejde📖
En almindelig søndag i september er Puks mand Lasse ude at løbe en halvmarathon og Puk er ved at lægge sidste hånd på en kagemand til fødselsdagsfesten om eftermiddagen for deres to-årige dreng.
Men så ringer telefonen fra Skejby sygehus og Puks liv slås i stykker med et trylleslag.
Lasse er faldet om på løbeturen med hjerteanfald.
Ind i en Stjerne er en bog om sorg. Om at miste halvdelen af sit hjerte. Om at stå alene, gravid i syvende måned og med en to-årig, der ikke forstår hvor far er henne.
Og det er råt, barskt, hjerteskærende og vildt menneskeligt og smukt fortalt.
Det er umuligt at læse den her historie uden at blive berørt. Jeg har dyb respekt og medfølelse for forfatteren. Det må være ekstremt grænseoverskridende at dele noget så privat som sorg. Men jeg føler også at vi har brug for den her type bøger.
Sorg er en af sværeste følelser at håndtere og jo mere vi deler med hinanden, jo nemmere vil det måske være at komme igennem processen.
Det er Puk Qvortrups første udgivelse og det er en selvbiografisk roman om hendes egen sorg og livet efter at have mistet sin mand og føde et barn alene, tre måneder efter hans død.
Har man blot en smule indlevelsesevne (jeg har rigeligt!), så er den her bog utrolig hård at læse. Jeg blev nødt til at tage den i små bidder, for Puks sorg er stærk læsning.
Hvordan Puk Qvortrup har formået at skrive om sin sorg er mig en gåde, men hun gør det simpelthen så godt. Hendes ærlighed går lige i hjertet og hendes historie er utrolig smukt fortalt. Jeg forstod dog ikke helt slutningen. Den forvirrede mig lidt.
Ind i en Stjerne er helt klart en af de sværeste bøger, jeg har læst. Jeg har siddet med tårer i øjnene - ja, jeg har ligefrem vrælet - gennem store dele af bogen. Det er en trist og gribende fortælling, man som læser kan spejle sig i. Virkelig godt fortalt!
📖Læseeksemplar lånt fra mit arbejde📖
Read
January 9, 2022Wow.
Mit einer unglaublichen Stärke und sprachlicher Gewalt berichtet Puk Qvortrup in "In einen Stern" über die furchtbarsten und die schönsten Momente, die es im Leben einer Mutter und Ehefrau geben kann: die Protagonistin verliert ihren Mann kurz vor der Geburt ihres zweiten Kindes.
Schon stilistisch sorgt Qvortrup des Öfteren für Schnappatmung mit Formulierungen wie: "Ich beuge mich über ihn, seine Lippen sind leicht geöffnet, unser Kuss ist nur mein Kuss, ich kenne diesen Körper nicht mehr, er ist nicht hier." (10)
Oder: "Wie konnte ich so unglücklich sein, wenn Kaj gerade zur Welt gekommen war? Wie konnte ich so glücklich sein, wenn Lasse gerade gestorben war?" (114)
Es handelt sich um einen enorm schwergewichtigen Text, der noch beim Reflektieren und lange nach diesem Beitrag nachhallen wird. Puks Trauerarbeit, ihre Gefühle ihren Kindern und ihrer Familie gegenüber, ihr Kampf um jeden Tag und ihre mikroskopischen regenerativen Schritte, um sich wieder dem Leben anzuschließen – wenn es auch nur für die Kinder ist – dieser kurze Roman liest sich als klug, hart und tiefsinnig.
Wow.
Mit einer unglaublichen Stärke und sprachlicher Gewalt berichtet Puk Qvortrup in "In einen Stern" über die furchtbarsten und die schönsten Momente, die es im Leben einer Mutter und Ehefrau geben kann: die Protagonistin verliert ihren Mann kurz vor der Geburt ihres zweiten Kindes.
Schon stilistisch sorgt Qvortrup des Öfteren für Schnappatmung mit Formulierungen wie: "Ich beuge mich über ihn, seine Lippen sind leicht geöffnet, unser Kuss ist nur mein Kuss, ich kenne diesen Körper nicht mehr, er ist nicht hier." (10)
Oder: "Wie konnte ich so unglücklich sein, wenn Kaj gerade zur Welt gekommen war? Wie konnte ich so glücklich sein, wenn Lasse gerade gestorben war?" (114)
Es handelt sich um einen enorm schwergewichtigen Text, der noch beim Reflektieren und lange nach diesem Beitrag nachhallen wird. Puks Trauerarbeit, ihre Gefühle ihren Kindern und ihrer Familie gegenüber, ihr Kampf um jeden Tag und ihre mikroskopischen regenerativen Schritte, um sich wieder dem Leben anzuschließen – wenn es auch nur für die Kinder ist – dieser kurze Roman liest sich als klug, hart und tiefsinnig.
Wow.
September 5, 2024
My heart hurts
November 23, 2019
Journalisten Puk Qvortrup sprang i 2019 ud som forfatter, fordi hun i psykisk henseende ikke kunne komme på ret køl og leve videre, før hun havde fået bearbejdet en tragedie, som skete 6 ½ år tidligere. Bearbejdelsen bestod i at samle de mellemliggende års mange løst flagrende notater og indarbejde dem i en fiktiv form, som hun kaldte en roman, fordi hun ikke ville holdes fast på, at beskrivelsen 1:1 skulle være sandfærdigt selvbiografisk.
Romanen strækker sig over et år, nemlig fra sønnen Elmer fylder to år, og til han fylder tre år. Dette hovedindhold er indrammet af hhv. en prolog og en epilog. Prologen indledes lettere mystisk: ”Vi ligger tre i en seng. En er endnu ikke født, en er død, men jeg er levende.” Da prologen slutter med: ”Han er her ikke”, udspecificeres det, at den døde i sengen er den levende jeg-persons mand, mens den endnu ikke fødte er det foster, jeg-personen bærer i sin mave. Manden, Lasse, er død af hjertestop under det halvmaraton, som han ønskede at gennemføre om formiddagen, inden familien ankom til Elmers fødselsdag. Nu sidder familien i stedet rundt om hans dødsseng, og det er dem, der har foreslået, at jeg-personen, Puk, skulle lægge sig op til sin afdøde mand for at sige farvel til ham. Dette er imidlertid meget akavet pga. de mange slanger i hans krop, der ikke tillader hendes gravide mave at komme tæt på ham, men dog mærker hun så rigeligt den skræmmende kulde i hans hud og læber.
Epilogen indledes med ordene: ”To ligger i en sofa. Både far og barn sover”, og den afsluttes med: ”Vi er her”, hvilket også indbefatter jeg-personen, og som står i kontrast til prologens ”Han er her ikke”. Puk indgår altså nu i en ny familiekonstellation, hvor en mand, som vi ikke introduceres yderligere til i løbet af den korte epilog, er faldet i søvn med sit nyfødte barn på maven.
Men hovedhandlingen – fortalt i bagudsyn – udspiller sig i det ubærlige år fra 2012 til 2013, hvor Puk tre måneder efter sin 27-årige arkitektmands død skal føde deres andet barn, samtidig med at hun skal klare et praktikforløb i sin nyligt påbegyndte journalistuddannelse. Hvor hun selv kan mande sig op til – udadtil – at fremstå stærk, klarer 2-årige Elmer sig ikke helt så fint igennem. På psykologens råd har Puk straks fra start gjort ham det klart, at far ikke kommer hjem mere. Men da barnet ikke vil kunne forstå begrebet død, er han blevet spist af med, at far løb helt op til en stjerne (jævnfør romanens titel), hvor han sidder og følger med i familiens liv. Denne forklaring fungerer ikke helt godt, og den stakkels Elmer bliver derfor voldsomt udadreagerende – uddeler lussinger til sin mor og sparker og bider de andre børn i børnehaven.
Symbolsk vises det, at der trods alle trængsler er fremskridt, hvad angår Elmer og hans forhold til verden. Til den traumatiske 2 års-fødselsdag fik han en gåcykel, som han kunne tøffe rundt på indendørs. Til 3 års-fødselsdagen, som afslutter hovedhandlingen, er gaven en orange cykel, der nok til en start er forsynet med støttehjul, men også med pedaler, som kan bringe ham i en slingende fart. En første angst afløses af stolthed, alt imens han lægger afstand til den jublende mor, som er afsender af hovedhandlingens sidste ord: ”Du cykler selv nu, Elmer. Du cykler!”
Puk Qvortrups minimalistiske realisme er blottet for sentimentalitet; der spekuleres altså ikke i at efterlade læserne i en pyt af tårer. Qvortrups filter er så brutalt ærligt, at det tenderer det grumme, men hellere det end at blive udsat for floromvundent føleri.
Romanen strækker sig over et år, nemlig fra sønnen Elmer fylder to år, og til han fylder tre år. Dette hovedindhold er indrammet af hhv. en prolog og en epilog. Prologen indledes lettere mystisk: ”Vi ligger tre i en seng. En er endnu ikke født, en er død, men jeg er levende.” Da prologen slutter med: ”Han er her ikke”, udspecificeres det, at den døde i sengen er den levende jeg-persons mand, mens den endnu ikke fødte er det foster, jeg-personen bærer i sin mave. Manden, Lasse, er død af hjertestop under det halvmaraton, som han ønskede at gennemføre om formiddagen, inden familien ankom til Elmers fødselsdag. Nu sidder familien i stedet rundt om hans dødsseng, og det er dem, der har foreslået, at jeg-personen, Puk, skulle lægge sig op til sin afdøde mand for at sige farvel til ham. Dette er imidlertid meget akavet pga. de mange slanger i hans krop, der ikke tillader hendes gravide mave at komme tæt på ham, men dog mærker hun så rigeligt den skræmmende kulde i hans hud og læber.
Epilogen indledes med ordene: ”To ligger i en sofa. Både far og barn sover”, og den afsluttes med: ”Vi er her”, hvilket også indbefatter jeg-personen, og som står i kontrast til prologens ”Han er her ikke”. Puk indgår altså nu i en ny familiekonstellation, hvor en mand, som vi ikke introduceres yderligere til i løbet af den korte epilog, er faldet i søvn med sit nyfødte barn på maven.
Men hovedhandlingen – fortalt i bagudsyn – udspiller sig i det ubærlige år fra 2012 til 2013, hvor Puk tre måneder efter sin 27-årige arkitektmands død skal føde deres andet barn, samtidig med at hun skal klare et praktikforløb i sin nyligt påbegyndte journalistuddannelse. Hvor hun selv kan mande sig op til – udadtil – at fremstå stærk, klarer 2-årige Elmer sig ikke helt så fint igennem. På psykologens råd har Puk straks fra start gjort ham det klart, at far ikke kommer hjem mere. Men da barnet ikke vil kunne forstå begrebet død, er han blevet spist af med, at far løb helt op til en stjerne (jævnfør romanens titel), hvor han sidder og følger med i familiens liv. Denne forklaring fungerer ikke helt godt, og den stakkels Elmer bliver derfor voldsomt udadreagerende – uddeler lussinger til sin mor og sparker og bider de andre børn i børnehaven.
Symbolsk vises det, at der trods alle trængsler er fremskridt, hvad angår Elmer og hans forhold til verden. Til den traumatiske 2 års-fødselsdag fik han en gåcykel, som han kunne tøffe rundt på indendørs. Til 3 års-fødselsdagen, som afslutter hovedhandlingen, er gaven en orange cykel, der nok til en start er forsynet med støttehjul, men også med pedaler, som kan bringe ham i en slingende fart. En første angst afløses af stolthed, alt imens han lægger afstand til den jublende mor, som er afsender af hovedhandlingens sidste ord: ”Du cykler selv nu, Elmer. Du cykler!”
Puk Qvortrups minimalistiske realisme er blottet for sentimentalitet; der spekuleres altså ikke i at efterlade læserne i en pyt af tårer. Qvortrups filter er så brutalt ærligt, at det tenderer det grumme, men hellere det end at blive udsat for floromvundent føleri.
September 22, 2025
Prachtig. Gezucht en gehuild
September 5, 2024
so real and so raw i love this book. both descriptions and structure really really stood out to me and i will be thinking about it this book for a very long time x
April 14, 2024
“Into a Star” by Puk Qvortrup is an absolute gem of autofiction. From the heart-wrenching grief of unexpected loss to the overwhelm of early parenthood, every emotion is palpable, every instant tenderly rendered. Through Puk’s eyes, we witness the rawness of grief juxtaposed with the quiet moments of simultaneous solace and anguish- the smells that come with reminders, the gentle touches of loved ones, the ever-changing seasons that whirl around her as she tries to navigate life without her beloved husband and the father of her children by her side. Evocative, tender, and deeply moving, this story is a masterpiece that will linger in your heart long after you have turned the final page.
July 21, 2024
Quite frankly the best book I’ve read in a very long while. So beautifully painful, such raw emotions and portrayol of grief. I’m sat here with tears in my eyes thinking about it. I will not forget this book for a long while.
April 8, 2020
Jeg græd så meget, men det er også bare en virkelig livsbekræftende historie, der bliver slugt så let og hurtigt!
December 28, 2020
En tät berättelse på få sidor och med sparsmakat språk (precis den typ av bok som jag gillar bäst) om förlusten av en älskade och ankomsten av ett barn. Autofiktion likt den som Carolina Settervall och Tom Malmquist bjudit oss på för några år sedan. Jag gillar att den inte endast är förskönande av den döda maken, här finns även ilska över att ha lämnats kvar men även beskrivningen av moderskap både det som redan fanns till äldsta barnet och till det som föds en bit in i berättelsen. Skriva kan Qvortrup och det ska bli intressant att se vad hon skriver härnäst.
February 22, 2025
4.5/5
beautiful, sad, realistic, hopeful. this is autofiction done right.
beautiful, sad, realistic, hopeful. this is autofiction done right.
December 24, 2024
I opened Puk Qvortrup's memoir,
Into a Star
, on the first full day of my recent reading holiday. I had settled in a comfy chair on the patio of where we were staying, sea views and the sun on my face. Moments later, I was up and heading back inside to fetch a box of tissues. And over the next two hours, I tore through the book and the box of tissues.
The book begins -
When Puk was 26-years-old, and pregnant with her second child, her husband, Lasse, collapses in the middle of a half-marathon. Puk, at home preparing for their young son, Elmer's, birthday party, receives a phone call from the hospital to tell her that Lasse is in a coma. He dies hours later.
In the hour after his death, Puk is assisted at the hospital by a grief counsellor. He speaks to her matter-of-factly about what has happened and Puk observes that '...never before had forever felt like such a physical sensation. It crushed me. Lasse was gone forever...'. She soon realises that she has to tell Elmer that his dad had died.
Into a Star tells of the year following Lasse's death, how Puk and Elmer navigated their loss, and how they eventually welcomed baby Kaj into the world. The most striking aspect of this book was how Puk put words to her visceral experience of grief.
This is beautifully (but crushingly) observed when Elmer doesn't grieve the way in which Puk anticipated. There are times when Elmer doesn't want to be reminded of his father, and other times, when it is least manageable by Puk, Elmer evokes a memory of Lasse. It is a clear reminder of how grieving is not linear, but rather an unpredictable thing done on its own timetable.
As I have mentioned before, I look for something new each time I pick a grief memoir. In this book, Puk makes an observation that is so succinct and so deeply meaningful, that I lingered over it for some time - of Lasse's mother, Helle, she says -
I know that readers will either want to read grief memoirs or they'll give them a wide berth - it's not really a genre to dabble in BUT if you were to dabble, Into a Star is magnificent.
4.5/5
The book begins -
Three in the bed. One not yet born, another dead, and I'm alive.
When Puk was 26-years-old, and pregnant with her second child, her husband, Lasse, collapses in the middle of a half-marathon. Puk, at home preparing for their young son, Elmer's, birthday party, receives a phone call from the hospital to tell her that Lasse is in a coma. He dies hours later.
In the hour after his death, Puk is assisted at the hospital by a grief counsellor. He speaks to her matter-of-factly about what has happened and Puk observes that '...never before had forever felt like such a physical sensation. It crushed me. Lasse was gone forever...'. She soon realises that she has to tell Elmer that his dad had died.
I didn't know how to talk to a two-year-old about death. We only had fifteen minutes left of the appointment. I didn't want to go home, didn't want to stay here. I couldn't remember the name of the man sitting opposite me, but he was the person who was to help me come up with the most important story of my life. A story I'd have to tell my own child.
Into a Star tells of the year following Lasse's death, how Puk and Elmer navigated their loss, and how they eventually welcomed baby Kaj into the world. The most striking aspect of this book was how Puk put words to her visceral experience of grief.
I hadn't needed my mum like this since I was a child. I waited for her to comfort me or tell me to pull myself together, tell me that my children might be my responsibility but I was hers, and she wasn't about to let the world end on her watch.
This is beautifully (but crushingly) observed when Elmer doesn't grieve the way in which Puk anticipated. There are times when Elmer doesn't want to be reminded of his father, and other times, when it is least manageable by Puk, Elmer evokes a memory of Lasse. It is a clear reminder of how grieving is not linear, but rather an unpredictable thing done on its own timetable.
The worst part about the first Christmas as a widow wasn't that Lasse wasn't there. It was writing the tags for the presents. Two sad little poems.
To Elmer from Mum.
To Kaj from Mum.
As I have mentioned before, I look for something new each time I pick a grief memoir. In this book, Puk makes an observation that is so succinct and so deeply meaningful, that I lingered over it for some time - of Lasse's mother, Helle, she says -
We'd lost the same person, but we hadn't suffered the same loss.
I know that readers will either want to read grief memoirs or they'll give them a wide berth - it's not really a genre to dabble in BUT if you were to dabble, Into a Star is magnificent.
4.5/5
January 2, 2021
Jeg læste bogen uden på noget tidspunkt at lægge den fra mig. Den er så fyldt med ærlighed, smerte, kærlighed, håb. Og Puk Qvortrup skriver som ingen anden.
September 19, 2024
Absolutely devastating, heart-wrenching, gut punch of a book. I am not one to cry at books but I ugly sobbed from about page 5 through to the half way point. Once I was in, I was unable to put it down because I was in so much emotional pain that I knew I didn't have it in me to stop and then pick it up and start again.
I cannot genuinely say I could 'recommend' this to anyone due to how emotionally hollowed out it left me.
But the writing was astonishing, with a gritty honesty and stark simplicity to the language. The situation needed no embellishment. Particularly the first half of the book, was some of the most moving prose I have ever read. The fracturing of present tense trauma into past relationship fragments into futures that were so uncertain and spectral persisted throughout. A truly remarkable story and a phenomenal novel.
I cannot genuinely say I could 'recommend' this to anyone due to how emotionally hollowed out it left me.
But the writing was astonishing, with a gritty honesty and stark simplicity to the language. The situation needed no embellishment. Particularly the first half of the book, was some of the most moving prose I have ever read. The fracturing of present tense trauma into past relationship fragments into futures that were so uncertain and spectral persisted throughout. A truly remarkable story and a phenomenal novel.
November 28, 2022
Den var väldigt fin o smått tårögd när ja läste om begravningen. Rått o ärligt i hennes beskrivning av längtan efter kuken o hatat över Lasses mamma.
Rekommendation av Issa
Rekommendation av Issa
December 24, 2024
The writing is so concise it allows this very intimate portrayal of the immediate aftermath and devastation following an unexpected tragedy.
January 26, 2025
The most eloquent, vulnerable and raw book about grief I've ever read. Forget sobbing, this book will make you howl.
August 26, 2025
Completely heartbreaking, navigates such a tricky subject in such an accurate and nuanced way. Incredible
September 28, 2024
This was such a beautiful story of grief and love. I couldn’t put it down from start to finish.
March 13, 2021
Hjerteskærende, smuk, følelsesfuld uden at være sentimental, personlig uden at være privat.
September 25, 2024
Finished this book absolutely bawling- I have never read grief depicted to accurately. A masterpiece.
September 25, 2023
Aj. Denna gjorde ont. Grät flera flera gånger. Kapslar in känslan att förlora någon så fruktansvärt bra: sorgen, ångesten, ilskan att bli lämnad och till slut återhämtningen.
August 1, 2025
Ugh. Impeccable. Devoured.
October 13, 2024
A short novel but packs quite a punch! Into A Star is an intimate,devastating portrayal of grief and the resilience of the human mind. I picked up this audiobook when I was looking for something short to listen to and I’m so glad I did. Otherwise it would have flown above my head. This was hard to put down. The story is raw,emotional,real and awesome in a quiet,solid way. I shed tears during some parts of the book. It deals with Puk’s journey in dealing with grief after the loss of a family member and the aftermath of said incident.
This was such an incredible listen. The narrator did an excellent job with this book. I would highly recommend it.
This was such an incredible listen. The narrator did an excellent job with this book. I would highly recommend it.
Read
December 17, 2025I had a lump in my throat from start to finish.
Edited and decided to leave it unrated because I didn’t want to have to rate somebody’s deep grief like this
Edited and decided to leave it unrated because I didn’t want to have to rate somebody’s deep grief like this
October 18, 2019
Jeg vidste godt den ville være hård: Puk mister sin mand så pludseligt som det kan være, han får hjertestop under et halvmaraton og vågner aldrig igen. Der står hun så tilbage med en toårig dreng og en ufødt i maven. 6 mdr henne og fuld af en helt vanvittig og uplacerbar sorg. Det er så trist. Men jeg havde slet ikke overvejet, hvor voldsomt det også ville være at læse om den 2-årige Elmer i alt kaosset.
Jeg hulkede mig igennem det meste af bogen.
"Han knugede legetøjet mellem hænderne. Med en monoton stemme gentog han igen og igen: Elmer er glad, Elmer er glad, Elmer er glad"
Jeg brød helt sammen.
Har forsøgt at holde bogen lidt på afstand ved at splitte læsningen op (og dermed undgå at bryde ukontrolleret ud i gråd på tilfældige cafeer), men det duede ikke. Mine tårer faldt i hvert fald uanset om jeg havde holdt pause eller ej.
Men nu skal det heller ikke lyde som om den er et stort og dystert tristhedsfængsel. Langt fra.
Den er så djævelsk godt skrevet. Løfter dynen af sorgens inderste væsen, af smålighed lige ved siden af storsind, når de mindste ting betyder alt og de største pludselig er ubetydelige.
Du bør unde dig selv at læse den, om det så - som jeg - bliver med våde kinder og bølgende våde bogsider, så læs den. Om ikke andet så for at sætte pris på det, du har og vid, at man kan klare sig igennem alt. Alt.
Jeg hulkede mig igennem det meste af bogen.
"Han knugede legetøjet mellem hænderne. Med en monoton stemme gentog han igen og igen: Elmer er glad, Elmer er glad, Elmer er glad"
Jeg brød helt sammen.
Har forsøgt at holde bogen lidt på afstand ved at splitte læsningen op (og dermed undgå at bryde ukontrolleret ud i gråd på tilfældige cafeer), men det duede ikke. Mine tårer faldt i hvert fald uanset om jeg havde holdt pause eller ej.
Men nu skal det heller ikke lyde som om den er et stort og dystert tristhedsfængsel. Langt fra.
Den er så djævelsk godt skrevet. Løfter dynen af sorgens inderste væsen, af smålighed lige ved siden af storsind, når de mindste ting betyder alt og de største pludselig er ubetydelige.
Du bør unde dig selv at læse den, om det så - som jeg - bliver med våde kinder og bølgende våde bogsider, så læs den. Om ikke andet så for at sætte pris på det, du har og vid, at man kan klare sig igennem alt. Alt.
Displaying 1 - 30 of 74 reviews