What do you think?
Rate this book
Manden der bar solen
LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.
Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.
MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.
Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.
MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.
433 pages, Paperback
First published October 13, 2023
20 people are currently reading
201 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 29 of 29 reviews
October 24, 2023
Spændende, men også ekstrem voldelig roman fra Danmarks urtid.
I Johannes V. Jensens 6-binds “Den lange rejse” gennemgåes flere historiske periode fra den danske historie. Således følger vi Gæst igennem flere perioder mellem stenalder ( Nornegæst) og jernalder (Cimbrernes tog ) med nedslag i bronzealderen.
Jensens meget nationalromantiske tilgang virker dog lidt bedaget, når man sammenligner ham Bang Foss beskrivelse af høvdingesønnen Rauduns liv! Få kan som han skildre en holmgang mellem krigere eller datidens religiøse myter eller skal man kalde dem excesser? Uha - det er en meget velskreven historie!
Hvis man kan li vikingeromaner, så kan den også fint bruges selvom vikingetiden er langt senere!
I Johannes V. Jensens 6-binds “Den lange rejse” gennemgåes flere historiske periode fra den danske historie. Således følger vi Gæst igennem flere perioder mellem stenalder ( Nornegæst) og jernalder (Cimbrernes tog ) med nedslag i bronzealderen.
Jensens meget nationalromantiske tilgang virker dog lidt bedaget, når man sammenligner ham Bang Foss beskrivelse af høvdingesønnen Rauduns liv! Få kan som han skildre en holmgang mellem krigere eller datidens religiøse myter eller skal man kalde dem excesser? Uha - det er en meget velskreven historie!
Hvis man kan li vikingeromaner, så kan den også fint bruges selvom vikingetiden er langt senere!
November 10, 2023
Kristian Bang Foss går nye veje med en underfundig, brutal og meget velskrevet episk bronzealderroman.
Der findes ikke mange danske romaner om bronzealderen, men det hul har forfatteren til den populære Frank vender hjem overraskende fyldt ud med 'Manden der bar solen'.
I romanen møder vi den aldrende høvding for stammefolket Hulterne, der bor ved Limfjorden, Bernon, og hans tvillingesønner, Haudon, og den egentlige hovedperson, Raudon. Familien har af overlevelsesgrunde stærk familiemæssig tilknytning til to stammer, henholdsvis nord for og syd for deres område, og de to sønner er delvis vokset op i disse stammer. Hvad der i første omgang er en fornuftig strategi for at skabe fred med de omgivende stammer viser sig problematisk, når man har to unge bud på en kommende høvding.
Da Raudon som voksen vender tilbage til sin egentlige familie, hvor hans far skal finde ud af, hvem af de to sønner, der skal arve tronen, går startskuddet til en forrygende, nervepirrende, blodig, passioneret historie om magt og overlevelse i et miljø med begrænsede ressourcer, særligt af den bronze, som er så vigtig for stammernes særprægede ofringer til solen, som er deres gud. Det hele kompliceres yderligere af at Raudon også forelsker sig i enken, Thunran, lige før han er hjemme igen, for han er naturligvis allerede lovet væk til en høvdingedatter i spillet om at sikre stammens overlevelse.
Kristian Bang Foss hidtidige kendetegn som forfatter er hans evne til at skildre absurde situationer meget humoristisk, og særligt i begyndelsen af 'Manden der bar solen', bruger han den evne til at give læseren mulighed for at leve sig ind i Raudon og de øvrige hovedkarakterer. Som fx da Hraudon må lade som om den store høvding, faren Bernon, har styr på ”høvdingerækken”, og de to søskende, Raudon og søster Alidan, godt ved, at han roder rundt i det.
Sidenhen slippes humoren for en mere handlingspræget fortælling, hvor Raudon rejser meget på floderne gennem Tyskland og er på togt i Norden for at få sin store plan for at sikre stammens overlevelse til at lykkes. En plan, der er glimrende gennemtænkt og forklaret af forfatteren og involverer giftmord og vækker mindelser om de helt store fortællinger af Shakespeare og Tolkien.
Der er jo altid en risiko ved at bevæge sig væk fra en sikker grund som forfatter og mod nye fortællinger og virkemidler. Kristian Bang Foss lykkes flot med det i sit bud på en bronzealderroman, hvor menneskelig underfundighed og genkendelse parres med det helt store episke, rystende, blodige tronfølgerdrama.
Nogle Kristian Bang Foss fans vil nok skuffes, mens historieinteresserede romanlæsere vil begejstres over at få et så velskrevet og poetisk bud på den fjerne histories store dramaer og ritualer. Detaljegraden i researchen og sproget i 'Manden der bar solen' er stærkt. For nutidige læsere ses groteske ritualer og blodige slag på floder og land skarpt, som var det en film, og mere følsomme optrin mellem ægtefæller og fædre og sønner brænder stærkt igennem.
Der findes ikke mange danske romaner om bronzealderen, men det hul har forfatteren til den populære Frank vender hjem overraskende fyldt ud med 'Manden der bar solen'.
I romanen møder vi den aldrende høvding for stammefolket Hulterne, der bor ved Limfjorden, Bernon, og hans tvillingesønner, Haudon, og den egentlige hovedperson, Raudon. Familien har af overlevelsesgrunde stærk familiemæssig tilknytning til to stammer, henholdsvis nord for og syd for deres område, og de to sønner er delvis vokset op i disse stammer. Hvad der i første omgang er en fornuftig strategi for at skabe fred med de omgivende stammer viser sig problematisk, når man har to unge bud på en kommende høvding.
Da Raudon som voksen vender tilbage til sin egentlige familie, hvor hans far skal finde ud af, hvem af de to sønner, der skal arve tronen, går startskuddet til en forrygende, nervepirrende, blodig, passioneret historie om magt og overlevelse i et miljø med begrænsede ressourcer, særligt af den bronze, som er så vigtig for stammernes særprægede ofringer til solen, som er deres gud. Det hele kompliceres yderligere af at Raudon også forelsker sig i enken, Thunran, lige før han er hjemme igen, for han er naturligvis allerede lovet væk til en høvdingedatter i spillet om at sikre stammens overlevelse.
Kristian Bang Foss hidtidige kendetegn som forfatter er hans evne til at skildre absurde situationer meget humoristisk, og særligt i begyndelsen af 'Manden der bar solen', bruger han den evne til at give læseren mulighed for at leve sig ind i Raudon og de øvrige hovedkarakterer. Som fx da Hraudon må lade som om den store høvding, faren Bernon, har styr på ”høvdingerækken”, og de to søskende, Raudon og søster Alidan, godt ved, at han roder rundt i det.
Sidenhen slippes humoren for en mere handlingspræget fortælling, hvor Raudon rejser meget på floderne gennem Tyskland og er på togt i Norden for at få sin store plan for at sikre stammens overlevelse til at lykkes. En plan, der er glimrende gennemtænkt og forklaret af forfatteren og involverer giftmord og vækker mindelser om de helt store fortællinger af Shakespeare og Tolkien.
Der er jo altid en risiko ved at bevæge sig væk fra en sikker grund som forfatter og mod nye fortællinger og virkemidler. Kristian Bang Foss lykkes flot med det i sit bud på en bronzealderroman, hvor menneskelig underfundighed og genkendelse parres med det helt store episke, rystende, blodige tronfølgerdrama.
Nogle Kristian Bang Foss fans vil nok skuffes, mens historieinteresserede romanlæsere vil begejstres over at få et så velskrevet og poetisk bud på den fjerne histories store dramaer og ritualer. Detaljegraden i researchen og sproget i 'Manden der bar solen' er stærkt. For nutidige læsere ses groteske ritualer og blodige slag på floder og land skarpt, som var det en film, og mere følsomme optrin mellem ægtefæller og fædre og sønner brænder stærkt igennem.
October 9, 2025
Denne bog rørte mig. Jeg har grinet og grædt, sågar været lige ved at kaste op.
April 18, 2024
Jowjow, kvadratroden af den danske bronzealder møder Kurosawa og et strejf Brutalis á la Blodets Meridian. En bog om magt og begær, svig og svigt og ikke uden underholdningsværdi, selv om det for læseren her er lidt svært at forlene sig med både tidsbillede og persongalleri. Jowjow.
March 29, 2024
Den var virkeligt fængende! Han mestrer at holde energien oppe, så man får lyst til at læse lige et kapitel mere. Den gjorde mig virkeligt nysgerrig på bronzealderen, og jeg var glad for at genfinde mange begivenheder og fakta fra bogen i videnskabelige kilder om tiden. Den får ikke 5 stjerner fordi de meget eksplicitte voldelige beskrivelser føltes unødvendige i længden OG så synes jeg faktisk slutningen føltes lidt tam. Nogle af de detaljerede krigsbeskrivelser, kunne med fordel have været udskiftet med reflektion og dialog omkring hvilken mand Raudon endte med at blive og hvorfor.
August 13, 2025
Har aldrig læst andre bøger af Bang Foss, så selvom denne roman eftersigende afviger fra hans sædvanlige type bøger, var jeg imponeret og godt underholdt.
Sproligt er bogen fænomenal, visse passager er både lyrisk overlegent skrevet og meningsfulde i forhold til handlingen.
Det er samtidig en utrolig barsk fortælling, hvilket ikke synes super populært blandt de typer læsere, der bruger Goodreads, og det er måske en af grundene til at en del anmeldelser her er lidt lunkne.
Man skal ikke læse denne bog, hvis man er en sart sjæl. Som de fleste andre nutidige danske forfattere lægger Bang Foss ikke fingrene imellem, og han forsøger ikke at få den tidsperiode og kultur, han beskriver, til at leve op til nutidens sensitive værdisæt (og heldigvis for det!). Her er både slaveri, mord, voldtægt, analsex mellem mænd, dyresex, meget grafiske beskrivelser af kampe, krig og lemlæstelse med stor detaljegrad. Det er malerisk beskrevet, men nogle læsere vil sikkert stejle over at få den barske, blodige bronzealder så tæt på.
Fortællingen er et gribende og forholdvist kompleks familiedrama, der virker besnærende simpelt. Hvoedpersonen er den nyligt hjemvendte Raudon, som skal være hvøding hos en stamme i bronzealderens Jylland. Han har været opfostret hos en høvding i syd (nutidens Tyskland) og er til dels fremmedgjort over for sin far og bror. Raudon er en tænker med udlængsel, han er splittet mellem pligt og egne lyster, mellem sin kærlighed til in fosterfamilie i syd, sine ambitioner og sin biologiske familie, som han har svært ved at forstå - ligesom de ikke forstår ham.
Bedre bliver det ikke, da han forelsker sig i en anden end den høvdingedatter, som han er lovet bort til.
Bogen er skrevet som en fabuleren over hændelser i bronzealderens slutning, som sandsynligvis fandt sted i virkeligheden. Det kan anbefales at læse lidt op på den historiske baggrund før man læser denne roman (f.eks. Ved at læse Jeanette Varbergs Urtid), men romanen kan også læses af folk uden historisk baggrundsviden.
Raudon er ikke en pålidelig fortæller, og hans fejltolkning af situationer og mennesker omkring sig, var for mig det mest interessante og gribende ved romanen. Især hans svære forhold til sin bror.
Sproget er godt, hvis man er til maleriske beskrivelser parret med et stramt greb om sproglige virkemidler.
Min eneste virkelige anke ved bogen, er at personerne til tider kan virke lidt stive i det. De er ganske vist underspillede, og det er der en vigtig pointe i, men det gør det svært helt at leve sig ind i dem og forstå dem. Desuden var Raudons kærlighedshistorie lidt søgt - 'mandlig hovedperson falder for sej, smuk og seksuelt frigjort krigerkvinde' er efterhånden en kliché, og Raudons udkårne (kan ikke huske hendes navn) trådte aldrig rigtigt frem i fortællingen i en grad, så jeg kunne tro på hende eller på Raudons store kærlighed til hende.
Løsningen på Raudons dilemma til allersidst virkede også lidt kunstigt og søgt. Men derudover er det en glimrende bog, og det er befriende for en gangs skyld at få serveret en dansk roman der tør og vil mere end at beskrive en leverpostejsfarvet nutid. Her giver forfatteren gas med store følelser og armbevægelser uden at give køb på sprogets kvalitet, og det er tiltrængt og fortjener ros.
Sproligt er bogen fænomenal, visse passager er både lyrisk overlegent skrevet og meningsfulde i forhold til handlingen.
Det er samtidig en utrolig barsk fortælling, hvilket ikke synes super populært blandt de typer læsere, der bruger Goodreads, og det er måske en af grundene til at en del anmeldelser her er lidt lunkne.
Man skal ikke læse denne bog, hvis man er en sart sjæl. Som de fleste andre nutidige danske forfattere lægger Bang Foss ikke fingrene imellem, og han forsøger ikke at få den tidsperiode og kultur, han beskriver, til at leve op til nutidens sensitive værdisæt (og heldigvis for det!). Her er både slaveri, mord, voldtægt, analsex mellem mænd, dyresex, meget grafiske beskrivelser af kampe, krig og lemlæstelse med stor detaljegrad. Det er malerisk beskrevet, men nogle læsere vil sikkert stejle over at få den barske, blodige bronzealder så tæt på.
Fortællingen er et gribende og forholdvist kompleks familiedrama, der virker besnærende simpelt. Hvoedpersonen er den nyligt hjemvendte Raudon, som skal være hvøding hos en stamme i bronzealderens Jylland. Han har været opfostret hos en høvding i syd (nutidens Tyskland) og er til dels fremmedgjort over for sin far og bror. Raudon er en tænker med udlængsel, han er splittet mellem pligt og egne lyster, mellem sin kærlighed til in fosterfamilie i syd, sine ambitioner og sin biologiske familie, som han har svært ved at forstå - ligesom de ikke forstår ham.
Bedre bliver det ikke, da han forelsker sig i en anden end den høvdingedatter, som han er lovet bort til.
Bogen er skrevet som en fabuleren over hændelser i bronzealderens slutning, som sandsynligvis fandt sted i virkeligheden. Det kan anbefales at læse lidt op på den historiske baggrund før man læser denne roman (f.eks. Ved at læse Jeanette Varbergs Urtid), men romanen kan også læses af folk uden historisk baggrundsviden.
Raudon er ikke en pålidelig fortæller, og hans fejltolkning af situationer og mennesker omkring sig, var for mig det mest interessante og gribende ved romanen. Især hans svære forhold til sin bror.
Sproget er godt, hvis man er til maleriske beskrivelser parret med et stramt greb om sproglige virkemidler.
Min eneste virkelige anke ved bogen, er at personerne til tider kan virke lidt stive i det. De er ganske vist underspillede, og det er der en vigtig pointe i, men det gør det svært helt at leve sig ind i dem og forstå dem. Desuden var Raudons kærlighedshistorie lidt søgt - 'mandlig hovedperson falder for sej, smuk og seksuelt frigjort krigerkvinde' er efterhånden en kliché, og Raudons udkårne (kan ikke huske hendes navn) trådte aldrig rigtigt frem i fortællingen i en grad, så jeg kunne tro på hende eller på Raudons store kærlighed til hende.
Løsningen på Raudons dilemma til allersidst virkede også lidt kunstigt og søgt. Men derudover er det en glimrende bog, og det er befriende for en gangs skyld at få serveret en dansk roman der tør og vil mere end at beskrive en leverpostejsfarvet nutid. Her giver forfatteren gas med store følelser og armbevægelser uden at give køb på sprogets kvalitet, og det er tiltrængt og fortjener ros.
October 31, 2023
Kristian Bang Foss´ storslåede roman om vore fjerne forfædre – handlingen foregår omkring 1200 år før vor tidsregning er fuld af såre menneskelige drifter og følelser. Romanen emmer af vold og kærlighed – og selvfølgelig af pludselig død i rigelige mængder. Den unge høvdingsøn kommer hjem til sin hjemegn efter opfostring hos stormandsfamilie nede i Europa. Hjemme er intet som den unge høvdingeaspirant tror. Faren vil ikke afgive sin magt; har i stedet bestemt, at den unge krigersøn skal dele magten overhøvdingedømmet med sin tvillingebror. Så er der klar lagt op til kiv og strid. Men værre er det, at folk truer den livgivende bronzeimport nede sydfra. Så den unge høvdingesøn må kæmpe sig til magten og redde bronzen, så solen kan gå sin gang og især dukke op hvert forår. Romanen er en kraftpræstation. Bang Foss de gamle navne for steder og personer. Og han sparer ikke på blod, på afhuggede lemmer ej heller på voldsom kopulering og kærlighed. Høvdingesønnen har to koner. Vil du læse en voldsom fortælling om vort fjerne fortid, hvor du næsten kan lugte og smage vildskaben, blodet og rænkerne, så læs Manden der bar solen. Du vil ikke blive skuffet.
October 23, 2023
Fantastisk bog. Bedste læseoplevelse i år, og et af de bedste danske bøger jeg nogensinde har læst.
Efter at have læst "Frank vender hjem", en fremragende samtidsroman, var jeg noget spændt på at læse en roman om bronzealderen - men efter stærke anmeldelser i WA og Politiken var forventningerne høje. De blev ikke skuffet.
Det var som at være 11 år igen, hvor fantasy bogen var fast i hånden. Dertil gav det minder om at læse de store islandske sagaer og græske epos, hvor historiens episke vingesus kan mærkes. Bronzealderen skildres på fantastisk vis, hvor tidens religiøse overbevisninger, krigeriske habitus og tumultariske familieliv bliver lemliggjort. Skæbnen nyder også en stærk behandling her.
Samtidig føltes bogen meget moderne, uden at miste sin tro til sin historiske fortælling. Folkevandringer grundet klimaforandringer, modstand mod en fælles fjende og religiøse tvivl taler ind i nutidige dilemmaer og udfordringer.
Højt, højt anbefalet.
Efter at have læst "Frank vender hjem", en fremragende samtidsroman, var jeg noget spændt på at læse en roman om bronzealderen - men efter stærke anmeldelser i WA og Politiken var forventningerne høje. De blev ikke skuffet.
Det var som at være 11 år igen, hvor fantasy bogen var fast i hånden. Dertil gav det minder om at læse de store islandske sagaer og græske epos, hvor historiens episke vingesus kan mærkes. Bronzealderen skildres på fantastisk vis, hvor tidens religiøse overbevisninger, krigeriske habitus og tumultariske familieliv bliver lemliggjort. Skæbnen nyder også en stærk behandling her.
Samtidig føltes bogen meget moderne, uden at miste sin tro til sin historiske fortælling. Folkevandringer grundet klimaforandringer, modstand mod en fælles fjende og religiøse tvivl taler ind i nutidige dilemmaer og udfordringer.
Højt, højt anbefalet.
April 7, 2024
“De kom til det smalleste sted,strømmen løb stærkt i midten, vandet bulede op og trak lange forsiringer i sin egen overflade, slog praltriller og klukkede i den tunge stilhed. De lå lidt inden for storstrømmen i blankt vand, køligheden fra vandet steg op sammen med en lugt af tang, solen stod højt over den fjerne bred og slog knitrende lyssmæld på overfladen af den oprørte strøm og skabte en flimren af oplyst løv og blå skyggehuller i skovmassivet.”
Bronzealder står lyslevende frem i romanen, der er så fremragende skrevet at den nærmest læser selv. Spændende og god!
Bronzealder står lyslevende frem i romanen, der er så fremragende skrevet at den nærmest læser selv. Spændende og god!
August 25, 2024
“De kom til det smalleste sted,strømmen løb stærkt i midten, vandet bulede op og trak lange forsiringer i sin egen overflade, slog praltriller og klukkede i den tunge stilhed. De lå lidt inden for storstrømmen i blankt vand, køligheden fra vandet steg op sammen med en lugt af tang, solen stod højt over den fjerne bred og slog knitrende lyssmæld på overfladen af den oprørte strøm og skabte en flimren af oplyst løv og blå skyggehuller i skovmassivet.”
Bronzealder står lyslevende frem i romanen, der er så fremragende skrevet at den nærmest læser selv. Spændende og god!
Bronzealder står lyslevende frem i romanen, der er så fremragende skrevet at den nærmest læser selv. Spændende og god!
October 9, 2025
En finurlig historie! Jeg kunne godt lide den, og rent arkæologisk var det sjovt at støde på flere ting, som trækker tråde til nutidige fund.
En vel undersøgt fortælling, med nogle spændende og mærkværdige scener ind imellem!
Jeg kunne godt lide både flowet i historien, men også at det ikke fandtes nødvendigt at udpensle 10 dages sejlads, det gjorde gode ting for historiens virkelighed, og følelsen af at hvis den skulle fortælles, ville man netop heller ikke gå i detaljer.
Giv den et skud!
En vel undersøgt fortælling, med nogle spændende og mærkværdige scener ind imellem!
Jeg kunne godt lide både flowet i historien, men også at det ikke fandtes nødvendigt at udpensle 10 dages sejlads, det gjorde gode ting for historiens virkelighed, og følelsen af at hvis den skulle fortælles, ville man netop heller ikke gå i detaljer.
Giv den et skud!
March 23, 2024
På den ene side er det godt gået at lave en læseværdig roman ud af bronzealderen Personerbeskrivelserne er ok og der er mulighed for at leve sig ind i handlingen uden at det føles som en påtvunget historisk kontekst.
Men på den anden side så er det også lidt tomt og ligegyldigt, så der er faktisk ikke rigtig nogen grund til at læse mere end de første par hunderede sider.
Der kommer ikke mere.
Men på den anden side så er det også lidt tomt og ligegyldigt, så der er faktisk ikke rigtig nogen grund til at læse mere end de første par hunderede sider.
Der kommer ikke mere.
November 23, 2023
Fantastisk!
Fuldfed brødrerivalisering i bronzealderklæder.
Død - masser af død
Kærlighed - masser af kærlighed
Fabelagtig sprogbeherskelse - KBV veksler lydefrit mellem det nøgternt beskrivende og det lyrisk malende: en sejltur på Limfjordens blanke vande, står som én af de stærkeste læseoplevelser nogensinde.
Bare læs den, ikk'?
Fuldfed brødrerivalisering i bronzealderklæder.
Død - masser af død
Kærlighed - masser af kærlighed
Fabelagtig sprogbeherskelse - KBV veksler lydefrit mellem det nøgternt beskrivende og det lyrisk malende: en sejltur på Limfjordens blanke vande, står som én af de stærkeste læseoplevelser nogensinde.
Bare læs den, ikk'?
February 6, 2024
Fik desværre ikke indfriet mine forventninger her. Har haft gode læseoplevelser med Kristian Bang Foss før!
Gik simpelthen død i alle de mærkelige navne - Raudafelthuz, Greutian, Glaumon, Raudon, Bernon, Hauhon etc - som lyder lidt af det samme, lidt af Norden, lidt af Syden. Svære at placere og skelne. Svære at identificere mig med.
Æv. Sjældent jeg går i stå efter ca 80 sider...
Gik simpelthen død i alle de mærkelige navne - Raudafelthuz, Greutian, Glaumon, Raudon, Bernon, Hauhon etc - som lyder lidt af det samme, lidt af Norden, lidt af Syden. Svære at placere og skelne. Svære at identificere mig med.
Æv. Sjældent jeg går i stå efter ca 80 sider...
March 8, 2024
Virkelig velskrevet! Dejligt at læse en bog, hvor det er svært at forudse, hvad der sker og hvor det ikke er spændingskurven, der er dominerende - men derimod mindre fortællinger, sidespor. Minder på den måde en del om fx Odysséen. Der er dog nogle ret voldsomme voldsbeskrivelser, så den er nok ikke for alle og enhver.
January 22, 2024
Som at se en actionmættet fantasyfilm. Alt for meget vold og udpensling af kamphandlinger. Jeg håber forfatteren vender tilbage til tidligere temaer. “Frank vender hjem” er f.eks. genial og emmer af vid, psykologi, humor og kulturkløftforståelse😀
February 27, 2024
Set in the Bronze Age, the narrative delves into themes of trade, globalization, warfare, conflicts, refugee crises, power dynamics, love, and human relationships, drawing parallels to contemporary societal issues.
Read
March 16, 2024Kristian Bang Foss bøger plejer at være garanti for latterkrampe undervejs. Men det her er faktisk en ret alvorlig bog. Ikke desto mindre tager den ene side den næste og det var en fed læseoplevelse. Det er nok sådan en bog jeg ville anbefale til far-typer der går langsomt på Moesgaard Museum.
October 12, 2024
Ok, jeg læste kun de første kapitler. Jeg gennemfører ellers nærmest altid de bøger jeg starter på. Men det her var for pinagtigt. Selvom eller måske fordi der var brugt tricks som fx sex allerede i første kapitel!
November 22, 2023
Skriver godt, men den er blodig og alligevel lidt kedelig
January 5, 2024
4,5 stjerner. Måske skulle den få 5...
Lidt af en præstation oven på hans foregående bøger.
Lidt af en præstation oven på hans foregående bøger.
February 6, 2024
4,5 stjerner. Mest pga tidsalderen, som virkelig bliver beskrevet detaljeret og godt.
June 26, 2024
Foss’ til tider svulstige sprog passer perfekt til bronzealderen. Vil mægtig gerne læse en efterfølger.
January 16, 2025
Litt tynn beskrivelse av personenes følelser og vurderinger. Spennende beskrivelse av ukjent tid.
April 21, 2025
Sjældne fem stjerner herfra.
May 1, 2025
Jeg var godt underholdt, trods nogle ret voldsomme og blodige scener.
June 5, 2025
Måske kun 4 stjerner værd men forfatteren havde et meget interessant ordforråd og mega plottwist til sidst
July 19, 2025
Hard to pinpoint why this book is so incredibly good. Somehow just a very credible tale of love, power and life in bronzeage scandinavia.
Displaying 1 - 29 of 29 reviews